Jeg bed tænderne sammen og hvæsede ad den vanvittige smerte…den forsvarsløse blottelse at stå bundet med min dunkende pik

Forfatter: Grissebasse

Læs del 1 – del 2

Tykke Louise var gået lidt for sig selv, men trådte lidt forgrædt nærmere. Hun løftede min hage med en hånd under den og så mig direkte ind i øjnene med et udfordrende blik. Hvad ville hun nu? Hun havde tørret tårerne bort og kiggede på de andre. ”Han skal straffes for det, han har gjort! Er det ikke rigtigt?”

De blev tavse og vidste, hun var såret og havde ikke glemt skammen og vreden over at være blevet beluret. Hun var ægte indigneret og følte sig beskidt, besudlet, forstod jeg. De forstod det. Blikkene i deres øjne var intense og al deres løsslupne legesyge var med ét igen erstattet af alvorsfuldhed. En afventende, ildevarslende stilhed sænkede sig.

Hun stod med en brændenælde i den anden hånd og skubbede så min sprængfærdige pik til side. Mærkede på den. Klemte. ”Forbandede lurerpik!” hviskede hun med et ærgerligt, fordømmende tonefald. Hun så på mig ….. og lod så langsomt brændenælden glide hen over mine nosser som om, hun kærtegnede dem. ”Du lurede på os og du onanerede pikken ikke!?” insisterede hun.

Den brændende følelse bredte sig øjeblikkeligt fra mine nosser som en stikkende, intens og ulidelig smerte. ”Neeeej, åh nej…Aaaav av, for satan da… lad da være” bad jeg.

Men hun fortsatte ufortrødent med at brænde kuglerne og klemme hårdt, om pikken. ”Indrøm det så!” sagde hun bestemt. Hun førte nælden ind under kuglerne, langsomt frem og tilbage imens hun forhørte mig. ”Lurede du så?” Hun sørgede for at ramme overalt. Brændte nosserne, ramte mine inderlår og balder. Jeg var ved at blive vanvittig, hun skulle bare stoppe!

”Jaaaa, jeg har luret på jer! Jeg indrømmer. Jeg har onaneret til jer! Jeg kunne ikke lade være! Jeg vidste lige, når I skulle i bad, jeg holdt øje med jer og jeg var der hver eneste gang og jeg spillede pik til jer…undskyld, undskyld, undskyld. Jeg kunne ikke lade være, jeg ku ikke tænke på andet, jeg troede, var ved at blive sindssyg…I gjorde mig vanvittig! undskyld….avavav…please, lad nu være, du må ikke…ikke mere…Jeg indrømmer, undskyld! Jeg er et svin!…..Et lurersvin. Undskyld!”

Jeg bed tænderne sammen og hvæsede ad den vanvittige smerte, den forsvarsløse blottelse at stå bundet med min dunkende pik ud i luften imens de blev ved og ved med at straffe den. Skammen og den afmægtige ydmygelse overmandede mig.

Væk var min perfide nydelse af pigernes tydelige begejstring og fascination af min pik for lidt siden. Det var nok nu. Jeg overgav mig, indrømmede alt. De mange, mange gange det seneste år, hvor jeg var blevet besat af at belure dem. Uanset, jeg udmærket havde vidst, det var forkert af mig, kunne jeg ikke beherske det. Ordene undslap nu bare og jeg indrømmede alt, fortalte som et vandfald. Hun så overrasket på mig, mens jeg gik til bekendelse og ordene flød fra mig.

Jeg mærkede kun de ubærligt brændende nosser, striberne og havde lyst til at skrige af den svidende varme pine. Jeg vred mig, så barken bed mine rygstykker og jeg ville løbe væk fra den næsten uudholdeligt svidende kløe. ”Se” bød Louise mig med en hånd under kuglerne og præsenterede dem. ”Sådan går det klamme lurerpikke!” Jeg så vantro ned. Nosserne var ildrøde, spættede og hævede af blænerne, som hun roligt og med fuldt overlæg havde tilføjet dem.

Men …. min pik knejsede stadig stolt, nærmest dirrede ud i luften med de rødmende spor af deres grundige behandling. Forhuden var trukket tilbage over det glinsende spændte pikhoved, der stod blottet af den ubændige rejsning. Pikken dunkede tung, varm og rødstribet ud af mit sammensnørede underliv. Den forrådte min voldsomme liderlighed af deres skiftende ydmygelser, kærtegnene, magtesløsheden, nydelsen, den fuldstændige blottelse og afstraffelse – og nu de fremtvungne, pinagtige indrømmelser…..

Louise lukkede med en eftertænksom mine to fingre bag pikhovedet og bevægede dem prøvende fremad. Ganske langsomt rullede hun forhuden fremad, så den kun lige gled op over kraven og fik lov at lukke sig omkring hovedet. Så helt tilbage igen.

Der var ild i mine mishandlede nosser. Hun klemte igen og betragtede sin langsomme bevægelse. ”Jeg…Det var godt, du indrømmede.” kiggede hun og lød befriet, men stadig sørgmodig. Og lidt efter ”Det er vist en meget fræk lurerpik?” dvælede hun eftertænksomt ved sine langsomme bevægelser.

Hun vendte ansigtet mod de andre, der måbede. ”Han har luret på os i badet imens han onanerede” retfærdiggjorde hun.… Hun fortsatte med at gejle roligt på min brændvarme pik. ”Han lurede slet ikke, da vi badede i søen, han har hele tiden gjort det. Det var derfor, han flygtede og løb ind i træet, da I jagtede ham”

De udvekslede overraskede blikke over min overgivne bekendelse. ”Har du så altid beluret os i badet?” måbede Nina forbløffet. ”Ja, han har. Og han onanerede sin store, liderlige lurerpik imens” svarede Bianca for mig.

Jeg var mundlam over at have indrømmet min fulde forbrydelse uden at have forstået en skid. De var intetanende og gættede bare på, jeg havde luret på dem ved søen. De havde ophidset hinanden til at mene, jeg havde spillet pikken af til dem dernede. For helvede da. Først så de vantro rundt på hinanden. ”Altså…?”

Med ét brød de ud i latter og så omfavnede de Louise. Hun havde jo lige så åbenlyst retfærdiggjort deres behandling af mig med min bekendelse. De havde intet gjort forkert. Det var det rigtige at gøre.

”Nu synes jeg, han skal få betalt” Bianca trak med et bredt smil sin t-shirt over hovedet. De perfekt kuplede, fulde bryster kom til syne og duvede tungt med hendes bevægelser og faldt lidt ned, da hun smed den. Brystvorterne toppede de vidunderlige kloder og samlede sig helt mørke og rejste sig stolt. Hun knappede sine cowboyshorts op og sparkede dem af. Blottede sin smukke brune krop. Jeg elskede synet af hende. Hofterne var smalle, men de faste balder struttede uimodståeligt bagud fra hendes ryg. Den smukke mulatpige stod og smilede, som gud havde skabt hende foran de andre og lod med et lille nik forstå, at de skulle gøre det samme.

De fulgte hende som på tælling og alle mine hemmelige drømme, alle længslerne, deres vidunderlige kvindeligheder åbenbarede sig nu foran mig. Åh, Bianca, lille fine Karin med det lidt betuttede udtryk i de store brune øjne, det kønne ansigt og hendes spinkle kurver, de nærmest uartige bryster og slanke ben. Nina med det bølgende røde hår, den lyse hud og lyserøde, strittende brystvorter og med fregner på næsen. Gitte med de smukke smaragdgrønne øjne, de spidsende bryster og svajede ryg, der skød hendes numse bagud og gav hende den lokkende, vrikkende gang.

”Ja” hviskede Louise og stillede sig lige foran og målte mig, smilede lidt. Hun knappede sin gule sommerkjole op, skilte den og lod mig se på hendes tunge, lidt hængende bryster. Hun så ned på dem, kærtegnede sig selv og så løftede hun dem op foran mig. ”Synes du, jeg er pæn?” Hun så lidt usikkert på mig og igen ned på sine fyldige bryster. Hun lod dem falde. Løftede igen. Så spørgende op. ”Synes du?”

Jeg fortabte mig i hendes vemodige blå øjne i det feminine, kønne ansigt og sank. ”Du er vidunderlig smuk, Louise” hun rakte op og lirkede lidt efter kjolen ud over skulderen. ”Du må se på mig nu” lod hun sommerkjolen glide og falde ned om sine små fødder. ”Er jeg smuk, vil du gerne røre ved mig?” Jeg sukkede og så. ”Årh, ja! Du er vidunderlig, Louise….I er” mod de fire andre… ”jeg drømmer om jer allesammen”

”Er det rigtigt?” Hun smilede, stillede sig på tæer, pressede sig varm og glat imod mig og kyssede mig med bløde læber. ”Tak” så hun på mig og fastholdt mit blik og åndede varmt ind i min mund. Hun klemte min pik. ”Tak, din lurergris” smilede hendes øjne til mig og så gled hun væk med en hånd over min mave…og begyndte at løsne mig.

De andre havde stået passive omkring os, men nu begyndte de at kærtegne min krop, kyssede stille og lod nænsomt fingrene glide over min skrammede hud. Stod helt tæt ind til mig og lod mig mærke deres kroppe imod mig, smøg sig ind til min. Åh, deres glatte hud, deres bløde, varme kvindelighed. ”Undskyld” Nina lod sit kølige flaskevand løbe ned over maven og mit underliv. Hun begyndte helt stille at vaske mig og skylle sporene fra deres behandling af mig.

”Undskyld”. Det kolde vand og deres blide fingre på min mave, lår og pik lindrede. ”Spred dine ben lidt” De vandrede ind imellem mine ben og kølede kærtegnende de svidende, rødmede nosser og balder. Louise havde endelig befriet mig, så jeg kunne rejse mig. Jeg var øm og medtagen. Min krop værkede, men jeg kunne ikke modstå at række ud og ville røre dem, kysse, mærke deres fristelser … men de lod mig uden ord forstå, jeg skulle stå stille og pacificerede mig med deres omsorgsfulde blikke.

Jeg lod armene hænge, lukkede øjnene lidt, åndede ind og mærkede alting. Så på dem og fulgte deres bevægelser, der nu blev indfanget og varmet af lyskeglen, der ramte fra trætoppene. Sådan vaskede de mig længe blidt, nænsomt med deres medbragte vand. Tavse, nøgne kærlige. ”Er du okay?”, ”Er det dejligt nu?” ”Frække lurerpik?” smilede de og kiggede tilfredse ned mod min evigt strunke pik og lod fortsat hænderne glide over min krop… Ja, det var usigelig dejligt.

”Du skal nok få betalt, forstår du” fortalte Gitte ”vil du gerne gøre alt det frække ved os, du har drømt om?” supplerede Bianca ind og lille Karin fortsatte ”Vil du så gøre alt det dejlige ved os, vi drømmer om?”. ”Det ved du godt, du skal nu, ikke?” mente Nina stille og lod sin hånd glide ned. ”Der er så mange hemmeligheder, vi bare har snakket om” sluttede Bianca. ”Vil du gerne det?”

Deres hænder samlede sig nu følende om min pik, kælede forsigtigt for de varme kugler. Det var som om, de undersøgte alting. Mærkede og fornemmede. ”Er den frække lurerpik så til os?” …. ”Det er vist en meget ond én?” og den ene lille nysgerrige hånd overtog efter den anden, så alting snurrede i mig. ”Det er vores store pik nu, ikke?

De fortsatte svimlende med drillende, nysgerrige fingre. ”Du har beluret os mange gange og onaneret på pikken imens, ikke?” forsikrede de sig …. ”Du skal jo betale tilbage for alt hvad, du har gjort….det er kun rimeligt, ikke?” … ”Årh jaaah … alt!” svarede jeg og så op i lyskeglen og tilbage i deres skinnende, klare øjne.
Historien fortsætter under reklamen

Hvor var de fulde af sødme, som de drillede, lokkede og legede sammen for at hidse mig op, sig selv. Disse smukke, helt vidunderlige skabninger.