Ole’s dagbog: Øjne med livets lys

Hun leger ikke længere med en lillebror, jeg er en voksen mand nu, og jeg skal vise hende ..

advarsel
Forfatter: Ole Poulsen

Læs forrige afsnit
Eller læs fra begyndelsen

Afsnit 20 og sidste

Majsolens stråler sniger sig gennem asketræets nylig udsprunget lysegrønne blade og kigger med længselsfulde stråler ind gennem vores persienner og rammer mig i ansigtet, så jeg er nødt til at misse med øjnene for at betragte den kvinde, der er blevet en del af i mit liv, og som i dyb søvn ligger med front mod mig i vores lune dobbeltseng. Hendes venstre skulder er blotte, og de mange fregnepletter træder frem på den lyse hud. Solstrålen, der har fundet vejen ind i vores soveværelse, kærligtegner blidt Helles nøgne skulder, inden den rammer mig i ansigtet.

De fine små rynker, der nu tegner sig som stjernestråler rundt om Helles øjenlågsdækket skovsøer, er næsten glattet helt ud her i søvnens morgentimer (skønhedssøvnen), og når jeg vil huske hende fra de dage i Aarhus, hvor vi var nyforelsket, og kærligheden fik fat i os begge og knyttede os sammen, så skal jeg bare se hende i dette vidunderlige morgenlys og mærke den gamle forelskelse, der stadig kan suge i min krop, som sandet og havet, der suger i ens fødder, når man står stille i kanten af brandingen.

Helles røde hår ligger tungt på puden og lyser op, hvor solstrålerne rammer ned i det. Sølvtråde er begyndt at dukke charmende op – de er få endnu, og når håret er sat op og musikken spiller, ser man ikke de få grå hår – men som hun ligger nu, kan de spottes. Men ak, det er også snart 25 år siden, at jeg en lun augustaften på stranden i Øster Hurup med et glas kølig hvidvin, og jeg selv iført speedos og Helle i en sexet blomstret bikini, fandt modet og gik på knæ i sandet og bad hende om at blive min for altid.

Der på stranden tømmer vi vores glas i en skål for vores liv sammen. Kravler sammen på tæppet, der er bredt i ud i sandet, og jeg kysser Helles røde læber og møder hendes drillesyge tungespids med min. Mine hænder bevæger sig rundt på hendes slanke faste krop og griber fat om hendes faste bryster, så hun hviner i fryd og lidt i forargelse over, at jeg kan finde på at tage på hende så hårdt midt på stranden. Forargelsen svinder væk i et lidenskabeligt kys, dybt og inderligt med elskovslyde blandet med dansende tunger og hænder, der flår bikini-bh’en ned, så Helles faste strutbryster springer mig i møde til flere kys og kærtegn.

Mine fingre finder vej til hendes blomstret bikinitrusser og liste et par fingre op mellem de våde glatte skamlæber, og nusser hendes struttende klit så hun undslipper et varmt fugtigt suk af nydelse. Som en brustig tyr kravler jeg over hende, presser hende ned mod tæppet og i en glidende bevægelse trækker jeg mine badebukser ned, blotter min store dunkende pik, som jeg planter oppe i hendes våde snævre fisse. Jeg ved ikke, hvor længe der går, for tiden går ligesom i stå.

Vi er i hvert fald begge væk i hinanden og oplever kun hinanden i takt med dønningerne, der i små skvulp skyller ind på stranden. Vinden, der leger med Helles ustyrlige røde krøller. Solen, som varmer vores elskovshungrende kroppe. Sveden, der blander sig med duften af sex. Støn, som bekræfter, at vi begge er tæt på en udløsning. Jeg mærker, hvordan min pik bevæger sig uden modstand op i hendes plaskvåde fisse, hvordan hun strammer sin skede omkring min lanse, når jeg trækker den ud af hende, for – at hugge den op på plads i hende igen.

Helle bider sig i underlæben for at undertrykke sine støn og må til sidst give fortabt, mens hun stønner sine liderlighed ud i klitterne, og jeg tømmer mine spændte nosser dybt oppe i hendes varme fisse med høje brunstige triumfbrøl. Vi klasker sammen, kæler og kysser i lang tid, inden vi forlader vores lille plet på stranden. Ni måneder efter står vi i kirken og lover hinanden, vores ja.

Siden kom vores fristed med de tre længer i kanten af den store skov, hvor livet kan leves med plads til både hund og katte og en eng i forlængelse af haven, og marken på den anden side af den grusvej, der fører os ind i skoven mindre end 200 skridt væk fra vores indkørsel, eller op til landevejen 400 skridt den anden retning. Bag en af skovens mange udstrakte arme er vi isoleret fra byens larm, men på mindre end 15 minutter på cykel gennem skoven har vores børn forbindelse til deres klassekammerater, og både toget og busserne kan bringe dem videre til metropolerne både mod nord og syd.

På engen går vores skotske højlandskvæg, tre køer med deres kalve, og græsser året rundt. Marken på den anden side af vejen er lejet ud til storbonden få kilometer herfra, der belejligt har jord lige op til vores frimærke. Jeg er ikke rigtig landmand, men jeg kunne alligevel ikke helt slippe det. Så for hyggens skyld, og vi bilder os ind, at med byen og skoven i baghaven og frisk luft og ro, har vi givet vores børn de bedste rammer til at vokse op i. Trods deres brok over den lange tur på cykel, de altid er nødt til at tage for at komme til byen.

Nu er huset ved at have udtjent sin rolle som beskyttende rede for ungerne. Asta er 23. En smuk efterligning af sin mor, en høj slank pige på ca. 1 meter og 75cm, langt glat rødt hår og dybe mørkeblå øjne og kønt ansigt. Bryster er kurvet rigtigt og fyldigt uden at blive for store, som en C-skål kan lukke sig om og faste nok til at løfte stoffet ud på en strikketrøje. Benene er lange og muskuløse, måske pga. de mange cykelturer igennem skoven til skolen og senere til toget for at komme i gymnasiet.

Mikkel er godt tre år yngre og har mere mine træk. Han har afsluttet sin handelsskole og er i gang med at uddanne sig til speditør og forlod reden, da han fik sin læreplads. Til sidst, som rosinen i pølseenden, dumper Sofia ned fra himlen til os. Ligesom vi begynder at tro, at nummer tre aldrig vil komme, så skete det alligevel otte år efter Mikkel. Så som sidste barn i huset er hun blevet et pseudoenebarn, med udvidet beføjelser og særligt gen for at sno sin far om sin lillefinger som en lille primadonna med dominerende træk.

Jeg rejser mig fra sengen og lader mit blik glide over Helle, inden jeg i morgenstive bevægelser forlader soveværelset for at klæde mig på til dagen. I køkkenet sætter jeg kaffe over, og jeg sætter mig tungt på min plads ved spisebordet i køkkenet. Mine tanker flyver ud i skoven på den anden side af engen med de seks røde uldtotter med de lange horn, og drømmer mig væk i en vågen drøm, imens det varme vand i kaffemaskinen får morgenen til at dufte af friskbrygget kaffe.

I det grønne løvtag sendes jeg hurtigt tilbage i tiden, ikke fordi jeg savner den tid, men jeg ved, at mit barndomshjem er blevet revet ned og erstattet af et nyt flot hus, og jorden er lagt til en stor kvægmand i området. Det var ham, der købte gården af min far, da vores moder døde, efter køerne forsvandt, da mælkekvoten kunne sælges på mælkebørsen og i et par år drev min far kun planteavl, mens mor sygnede hen i dårlige nerver, til kræften slog rod i den arbejdsslidte krop. Far flyttede i et nybygget rækkehus i Nibe, men dagene var blevet korte. Dét var også hans barndomshjem, der langsomt blev til en ruin. For landmanden, der havde købt, var kun interesseret i jorden. Men ærligtalt – så startede forfaldet længe inden min far selv kunne se det, men man ser ikke klart, når man er for tæt på, og overblik er noget, man bedst får på afstand.

Min pik svulmer op til sød dunken, der breder sig i mit underliv. Billeder i mine indre gemmer glider forbi min nethinde, pornografiske genkaldelser fra mine talrige udspioneringer på mine søstre, når vores far utrættelig og umættelig bedækkede dem i de sene aftentimer, når mor sov tungt i sovekammeret. Jeg ser tydligt for mig, hvordan den 23 centimeter tykke pik presser sig adgang op i Lea og Jette og senere Ulla. Billederne skifter hurtigt for mit blik. Ser mig selv kysse med Ulla under dynen på hendes værelse, efter far er gået ned igen. Jeg kan lugte hans sperm, der er sprøjtet op i Ullas skede, men jeg er for liderlig til, at synes, at det er ulækkert.

Hun nyder mine kys, hun nyder at snakke frækt, og hun lader mig elske hende, mærke hende, og jeg sprøjter min drengesperm op oveni fars. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange det skete. Hvor mange gange vi har været i byen i Aalborgs Jomfru Ane Gade for at havne hjemme på Ullas lille toværelseslejlighed for at nyde hinandens kroppe, hendes vuggende bryster og hungrende fisse. Billederne skifter hurtigere og hurtigere, så jeg er ved at blive helt svimmel.

Jette dukker op i de næste billeder. Hun står med sit lange lyse bølgende hår mod sin solbrune hud, mens hun er iført en perlemorshvid bodystocking med blondeflæser til en fræk antydning til et skørt. Vores frække weekender sammen, mens jeg havde min første elevplads og kørte de mange kilometer på knallert for at opleve livet, som Jette omtalte vores forbudte stævnemøder. Og i min vågne drøm ser jeg Jette, som hun så ud, da hun var midt i 20’erne. Liderlig og tændt på eventyr med sin syv år yngre lillebror, mens hendes mand var befalingsmand i hæren på øvelse med sine rekrutter.

Den søde dunken i mit lem er blevet tydelig mærkbart, da kaffemaskinen slår over i en højlydt snorken. Jeg rejser mig og smører mig en bolle med ost og en med marmelade, mens tragten drypper af, og jeg sætter mig tilbage på stolen med dampende kaffe og en tallerken med mine smurte boller.

Det er vel tre uger siden, at jeg har set Ulla sidst. Hun kom en lørdag eftermiddag helt uventet. Helle og Sofia var kørt hjem til mine svigerforældre for at tale forberedelser til min svogers søns konfirmation, og jeg var blevet hjemme, fordi hegnet skulle ses efter, så køerne kunne få noget forårsfriskt græs, og så står Ulla der uanmeldt og betragter mig i mit arbejde. Livet har præget hende, ansigtet er furet med alvorsminer, og det mørke lange kraftige hår er kort klippet og er gråsprængt.

De velformede bryster er blevet bløde og slasket, hvilket Ullas påklædning også er. Iført en stor strikketrøje, der udjævner overgangen fra bryster til mave og til talje, og dækker en ellers stadig velformet bagdel, oven på et par nydelige kvindeben i strækbukser. Hun smiler mig i møde, da vores blikke møder hinanden tværs over engen. Jeg samler mit værktøj sammen og vandrer hen over engen. Jeg byder hende på kaffe og spørger til, hvordan hun har det, og hvorfor hun er kommet.

Kaffen snurrer på maskinen, og Ulla fortæller, at hun bare kom forbi, fordi hun har været i Århus og besøge sine to børn, der har bosat sig der. På vejen tilbage vil hun benytte lejligheden til at se, hvordan vi har det her i skoven, og hun spørger til Sofia og Helle. Jeg forklarer, hvor de er, og at jeg først venter dem tilbage sent on aftenen. Vi taler om løst og fast; det er ikke fordi, at vi aldrig ser hinanden, men jeg husker ikke lige, at vi har haft tid til at snakke sammen alene og uforstyrret i flere år.

Hendes latter og de finurlige træk, som jeg har kendt lige fra dengang, vi delte værelse på gården, dukker op i glimt. Den fortrolige, som jeg deler så mange hemmeligheder med, og som tog min dyd. Der i køkkenet, den eftermiddag hun kom uanmeldt, sidder jeg pludselig og tænker: Hvordan mon det vil føles nu? Mon hun har haft samme tanker?

Jeg kigger op, fordi hun er stille. Har hun fanget mine tanker i mit drømmende blik, eller venter hun på svar på et spørgsmål, der er svævet forbi min opmærksomhed? ”Hva’?”, prøver jeg at spørge, som jeg svarer Helle eller en af børnene, når de pludselige er stille og venter på, at jeg er tilbage i den virkelighed, de befinder sig i. Ulla smiler tilbage, og som marionetter med usynlige bånd rejser vi os, og mødes midt på køkkengulvet i et stort voldsomt og krævende kys.

Vi flår næsten tøjet af hinanden, uden ord – ord giver overvejelser, vi er stille og målrettet. Vi tager på hinanden, strikketrøjen skjuler, hvad jeg har forventet, og alligevel bliver jeg ikke skuffet, nærmest glad og tændt over, at livet har sat sine spor, og imidlertid genkender jeg hendes velkendte ynde. Jeg hiver fast i de mørkeblå blondetrusser, der holder hendes trimmet fisse skjult, og skubber hende tilbage mod spisebordet, så hun kan støtte sig, imens jeg spreder hendes ben ud.

Jeg borer målrettet min tunge op imellem de fugtige skamlæber, så Ulla sukker højlydt af tilfredshed. Min tunge arbejder trænet, og husker, hvordan hun helst vil slikkes, og resultatet udebliver ikke. Fra lidt fugtigt til drivende våd på noget, der føles som få sekunder, hun vrikker med underlivet i tilfredshed, hendes hænder har fat i mit hår og guider mig rundt imellem hendes ben, og min pik er dunkende hård af forventning. Smagen af Ulla er den samme, lydene er de samme trods tungere vejrtrækning.

Hun leger ikke længere med en lillebror, jeg er en voksen mand nu, og jeg skal vise hende. Jeg trækker mig væk fra hende, og hun kigger forventningsfuld på min udspændte boksere, der rejser sig fra mit skridt. I et hård tag vender jeg min storesøster på 52 rundt, så hun står indover bordet og strutter med sin stadig faste røv lige imod mig. Jeg lader mine boksere glide ned til gulvet og sender min pik på arbejde i den dampende grotte.

I krævende stød borer jeg mig vej op i Ullas våde fisse og mærker, hvor meget hun har savnet mig oppe i hende. I lange dybde stød gennemknepper jeg hende, drømmer mig tilbage i minderne, imens jeg nyder nuet og kan høre, at hun tager imod med fryd. Mon hun kun er i nuet i sine tanker? Mon hun har en anden i tankerne, hvis hun roder i sine minder? Jeg er ligeglad, jeg vil nyde nuet, og hun stønner tilstedeværende og arbejder med i forårssolens eftermiddagslys, med sine bryster i fejende bevægelser over den kølige bordplade.

Hendes hånd har fundet vej mellem benene, og hun gnubber sin klitoris i cirkulerende bevægelser, der får hendes underliv og skede til at stramme sig pulserende om min hårde pik. Jeg har sat tankerne i frigear, og et dys af gammel magi fra en svunden tid blander sig i vores dyriske aktivitet midt i køkkenet i et hus i den skov, der er berømt for sine røvere og hekse. Vi mærker begge, at vi er beskyttet af en kraft, at vi har tiden og roen til at nyde, at vi skal lade det ustoppelige ske. Jeg kigger ned på mit arbejde, ser min manddom pumpe som et stempel i en våd fisse. Duften af søde safter, sved, der begynder at glinse på Ullas nøgne ryg, hendes muskler, som strammer sig velkendt sammen – hun er ved at give efter for behandlingen.

Jeg hugger ubarmhjertig op i hendes indre, så hendes arme knækker sammen. Hun giver efter og skriger sin orgasme uhæmmet ud i køkkenet, og lige som de sidste bølger er ved at ebbe ud, skyder jeg i et højlydt brøl mine safter op i Ullas gennemkneppet fisse.

Det er til min overraskelse halvkold kaffe, der skyller ind over min tunge. Jeg må have været væk i mine tanker længe. Det er første gang i flere år, at jeg har haft sex med Ulla. Bagefter stod vi som generte teenagere og kiggede lidt på vores synd – og så kom først et forsigtigt smil, tilgivelse og omfavnelse. Det er sjovt, hvordan vi husker vaner, både de gode og dårlige, selv om vi har været væk fra dem i lang tid. Måske bliver det vores sidste seksuelle affære, i så fald var den god.

Sofias værelsesdør bliver lukket, og sekunder efter knirker trinnene på trappen ned til bryggerset. Min pik dunker stadig efter en tur i behagelige minder, og forhindrer mig i at flytte mig fra min plads. Sofia kommer ugenert ind i køkkenet med uglet mørkeblond morgenhår. Hendes slanke krop er dækket at en hvid natkjole med et stort lilla hjerte på maven, hvor der står ”I love U” med sølvglimmer, buerne på hjertet rammer præcist der, hvor udbulinger på størrelse med halveret appelsiner er ved at tage form til bryster, og bagdelen og hofterne kurver ud i små elegante træk, som fantasien sagtens kan færdiggøre i forestillingen om, hvordan Sofia kommer til at se ud, når forvandlingen er fuldført.

I ægte teenagerstil skanner hun køleskabets indhold for noget ædebart, der ikke kræver for meget hjerneaktivitet, og valget bliver jordbæryoghurt, som bliver overdrysset med knasende müesli, inden hun sætter sig overfor mig. Jeg sidder og betragter min kønne datter, der på mange måder har fået Ullas træk, som jeg husker hende som 12-årig. Sofia gaber uhæmmet, imens skeen kører i pendulfart fra tallerken og op til den røde mund med de fyldige læber. Hun griber mig i at sidde og kigge på hende, og sender mig en mine, der kun kan forstås som: ”Hvaaadddd?!”.

Jeg smiler tilbage, dykker ned i stakken af aviser og begynder at bladre lidt i ugeavisen, men snart er mine øjne tilbage ved Sofia, som lillepige-agtigt har trukket benene op på stolen, så hælene er plantet på sædet, og knæene er placeret i samme højde som ansigtet og i ubekymret ansigtsudtryk svæver skeen med yoghurt og müesli mellem knæene, og når besværligt frem til munden. Den kunstfærdige siddestilling har tvunget natkjolen væk fra lårene og hofterne, og der er blevet frit udsyn til det tynde stykke stof, som lige dækker den vulva, der ikke længere er en flad nøgen pigerevne.

Hun fanger igen mit blik, som hviler på hende. Sofia kniber øjnene sammen og nidstirre mig for at afsløre, hvad jeg har fået øje på, siden jeg glor sådan på hende. ”Hvad?!”, siger hun og kigger ned af sig selv, som om hun ikke selv har opdaget, at hun ikke er 10 år mere. Hun sender fødderne ned på gulvet igen og retter sig op og strækker sig, så brysterne kommer helt tydeligt frem i den tynde natkjole. ”Hvorfor kigger du sådan?”, spørger hun mig mere målrettet. Ja, hvad kigger jeg egentlig på, tænker jeg. Jeg betragter bare, tænker, at Lea måske har siddet cirka sådan, da hun ubekymret og ubevidst viste vores far, at hun ikke var en lille pige mere.

Blev min far stiv af de små bryster, som tegnede sig i natkjolen? Bliver jeg selv tændt af at se Sofia sådan eller dengang, at det var Asta? Jeg mærker efter den dunken, jeg har følt, da jeg for lidt siden tænke på mine kone, og min lille affære med Ulla for tre uger siden, men min pik er uberørt. Jeg er betaget af udviklingen, overvældet af, at tiden går, uden jeg mærker det, men bemærker det, når jeg kigger på min smukke datter, som alt for snart er en kvinde med sit eget liv, der skal leves.

Sofias øjne har lagt sig til hvile mod mit ansigt og afkræver et svar, men jeg kan se, at hendes tålmodighed er ved at slippe op. Jeg kan lade være med at svare, og så glemmer hun det nok snart. ”Jeg kan ikke forstå, hvor tiden bliver af, når jeg ser på dig”, svarer jeg, og det er ærligt snak. Hun smiler tilbage, ”hvorfor ikke?”, spørger hun. Jeg tænker lidt over, hvordan skal jeg svare hende. ”For et år siden ønskede du dig Barbie i julegave, i år ønskede du dig produkter fra Bodyshop – om et år skal du konfirmeres”, begynder jeg og fortsætter, ”så når jeg kigger på dig, så er det, fordi jeg stolt af min smukke, kloge og lidt skøre datter”. Hun smiler fjoget tilbage med lidt blussende kinder og tydelig stolthed.
Historien fortsætter under reklamen

Nej, jeg vil aldrig kunne leve med at tage Sofias ubekymret barnlighed fra hende, blot fordi hendes krop er begyndt at sende signaler til mit mandelige urinstinkt. Begge mine døtre har et lys i deres øjne ligesom deres mor, noget jeg kun har set i glimt hos mine to ældste søstres, og i Ullas øjne, indtil Lea flytter hjemmefra. Jeg er sikker på, trods liderligheden og de seksuelle nydelser, så har vores far slukket deres brændende lys, der skal være i en hver ung piges øjne.

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

12 kommentarer

  1. BollePolle

    17/02/2022 kl 7:47

    Fantastisk læsning af Ole serien.

    Jeg vil tage fat på de andre serier – dine fortællinger har givet mig såååå mange fede udløsninger.

    Tak for liderlig læsning

    2+
    • Ole Poulsen

      10/07/2022 kl 22:57 - som svar på BollePolle

      selv tak

      Jeg er glad for at mine “gamle” noveller stadig læses

      1+
      • Damernes Ven

        11/07/2022 kl 7:39 - som svar på Ole Poulsen

        Ole – ‘de’ læses og genlæses – og der linkes flittigt til dem alle, dog særligt dagbogen. Har senest linket til 3-4 kvinder – i alle aldre. Og forklaret at lånte fjer ikke duer. Forklaret – fortalt og henvist til noget helt unikt helt autentisk!

        1+
  2. Lancelot

    19/01/2021 kl 23:29

    Takker for en veldig bra novelle! Det har gledet(og lystet;-) ) meg stort å lese Ole’s Dagbok i høst! du skriver meget levende og bra, og jeg “tror” “fullt og helt” på denne historien! Jeg synes den er mest tennende i starten, da Ole’s far til stadighet besøker sine døtre. Dog er Ole’s forhold til sine søstre også spennende lesning. Man får også lyst til å se hvordan dette ender.

    Skjønner at du ikke vil skrive mer på denne historien, men får du lyst og inspirasjon leser jeg gjerne om du skriver en/flere spin-off historier til denne historien. Du kan bruke samme persongalleri, men for eksempel skrive det fra døtrene sin side. Om hvordan de opplevde å bli voldtatt av sin far, for så etterhvert å bli rene elskerinner for sin far. Beskrive om smerte og frykt, men også om hvordan de blir avhengige av hans dyriske sex, og av hans kjempepikk! Du skriver forresten mot slutten at farens pikk er 23 cm. Hvordan visste Ole det? Hadde en av søstrene hans målt den?

    Uansett hva du velger å gjøre, ønsker jeg deg lykke til med kommende prosjekter! Gleder meg til å lese:-)

    5+
  3. Ole Poulsen

    19/01/2021 kl 17:05

    Tak for kommentarerne fra Rapunzel, Anonym og Damernes ven. Det er altid dejligt med gode kommentar.

    Skal Oles dagbog blive til forlagstrykt bog🤔 Det tror jeg ikke, at jeg vil lægge navn til, men tak for troen på, at jeg rent faktisk kunne skrive noget sammen, der vil gives penge for at læse.

    Oles dagbog er slut. Der er stadig to uafsluttet noveller. Giv gerne en kommentar til, hvilken jeg skal følge op på.

    3+
    • Damernes Ven

      19/01/2021 kl 17:58 - som svar på Ole Poulsen

      Kære Ole… – “hanbold”, diverste… pensions- og.. “frk. Corona-følge med i, MEN heldigvis IKKE ramt…) GØR, at jeg ikke har fået skrevet… “andre steder”..

      Jeg mener, at DU bedst for mig.. skulle kunne skrive om Ninna..!!

      DET ville glæde mig i.f.t. det du skrev i den dejlige sommerVARME

       Giv gerne en kommentar, hvis der er interesse for mere om Ninna og de to brødre… Ninna er 25 år i dag, så der kan godt fortælles mere…

      GOD arbejdslyst og truer med “mere” et andet sted..!!

      OG det med udgivelse… TROR at du har gjort en særlig Verden en helt HELT særlig tjeneste ved at fortælle… om særlige oplevelser..

      OGSÅ en særlig “for-karl’s” historie..!!

      TAK så langt.. KÆMPE-TAK og TAK..!!

      fra Damernes- OG din-Ole’s ven..!!

      3+
    • Anonym

      20/01/2021 kl 6:27 - som svar på Ole Poulsen

      kære Ole 🙂 om du har lyst til at forsøge,at sende din forrygende novelle saga ind,afgør kun du.Det kunne nok gøres under synonym,men respekt for din beslutning uanset hvad 🙂 . Men lov mig ihvertfald,at du arbejder videre på og udvikler din skrive teknik,med blandingen af nærmest filmisk akkuratesse og detalje rigdom,stemninger,følelser og de glimt af poesi,du strør udover dem,for det gør dig i mine øjne,til noget helt specielt & en forfatter jeg vil nyde,fortsat at følge 🙂

      3+
  4. Anonym

    18/01/2021 kl 8:56

    rapunzel> det kan du jo selvfølgelig have en solid pointe i..at genren i sig selv diskvalificerer & ja der er enkelte små grammatiske fejl og mangler her & der 🙂 det kan en makeover gennemgang jo lige få fixet op på 🙂 & ja de første kapitler, er der fuld skrald på 🙂 var jeg en flue på væggen, ville jeg ikke rigtig vide om jeg skamfuldt skulle dække for øjnene, med vingerne, eller lystent følge med i hvad der foregik 🙂 Til gengæld, så er det rent sproglige, detaljerne og stemnings beskrivelserne, med blandingen af nærmest filmisk klarhed og rendyrket poesi, samt udviklingen af hoved personen, op gennem årene, af en så tårnhøj kvalitet, så man næsten ( kun næsten) glemmer ,at det er en erotisk novelle. Om et forlag ville godtage den, er jo ikke til, at vide & du har nok ret, men forsøget burde da gøres, ville jeg mene 🙂 ingen er endnu døde af et afslag, så who dares wins 🙂

    3+
    • Rapunzel

      20/01/2021 kl 5:18 - som svar på

      Min pointe er bund solid. Jeg ved tilfældigvis hvad jeg taler om. To dare or not dare. That is the question. Yes. Men selv når vi vinder så taber vi også. Sikker på Ole P er klar over hvad der er på spil. Og så burde BURDE pules hårdt i røven. Gerne inden jul. Tak.

      1+
  5. Damernes Ven

    17/01/2021 kl 11:33

    OLE..!!

    VELKOMMEN .. “har” truet mig selv med mange genkontakter..

    VIL læse og så få sendt.. til den alternative..!!

    TAK fra en særlig BrevVEN – OG “Damernes Ven” til en helt særlig SKRIBENT..!!

    3+
  6. Anonym

    17/01/2021 kl 6:05

    så kom den endelig..slutningen på den mest fantastiske novelle saga,jeg mindes at have læst.og hvilken slutning.filmisk,poetisk,reflekterende erotisk så det synger,men hvad der startede som erotiske noveller,har udviklet sig til langt mere..

    Så meget,så jeg tvivler på,at du vil blive årets forfatter,selvom du i min optik er langt den mest oplagte.Det er din fortæller stil,simpelthen for overlegen til..Du har SÅ meget mere med,end bare selve erotikken,som jo nok er det primære,folk herinde skriver & læser/bedømmer på.

    Det kan nok hægte en del af,tænker jeg,at du ikke bare kører lige på og hårdt stilen,& så er selve genren jo i sig selv,en der nok fravælges af mange..Men du har på blændende vis,formået at give den et uhørt løft,som ikke er set før.

    .Til gengæld vil jeg virkelig på det kraftigste,opfordre dig til,at prøve at sende den samlet,til forskellige forlag & prøve at få den udgivet.Om det lykkes vides ikke,men det skylder du næsten dig selv Ole Poulsen.Who dares wins,som det hedder 🙂 Dette er en novelle saga,jeg vil nyde at hive frem og læse,i årene der kommer.Tusind tak endnu engang.I min optik En suveræn vinder af årets forfatter prisen.

    11+
    • Rapunzel

      17/01/2021 kl 9:29 - som svar på

      Enig! Dog kan Ole P “kun” blive årets nye forfatter. Og på trods af kvaliteten tvivler jeg desværre på noget forlag vil røre det med en ildtang pga det pædofile/incestuøse indhold. Ole P får også min stemme i de kategorier han er nomineret i. Ser selvfølgelig bort fra grammatiske fejl og mangler. Skøn afslutning på en dejlig novelleserie af de sjældnere.

      13+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *