– Hvis I tror, jeg flirter, så er det nok jer, der har tankerne de forkerte steder ..

Forfatter: UngTyren

Hun stønnede med ansigtet ned mod gulvet. Hænderne greb underlaget. Knæene var spredt. Og hendes røv – stor, rund, blank af olie – var helt blottet og spændt op mellem dem. De fyldte hende. Fuldstændigt. Samtidigt.

Mali var intet andet end krop nu. 150 centimeter kvindelighed, spændt ud mellem to 17-årige tvillingedrenge på 190 cm, der tog hvad de ville – og vidste, de måtte.

Mikkel pumpede bagfra. Hans stød var tunge, faste, kontrollerede. Mads stod foran, og hans pik gled ind og ud af hendes mund i samme rytme. Deres bevægelser var synkroniserede. Fokuserede. De kendte hendes rytme bedre end hendes mand nogensinde havde gjort.

– Hun elsker det, sagde Mikkel, mens hans hænder strammede om hendes hofter.

– Hele den lille krop ryster, svarede Mads og greb hende i håret. – Se på mig, Mali.

Hun løftede blikket. Øjnene var blanke, mundvigen fugtig. Hun var åben, brugt, lykkelig.

Henrik, Malis mand på 46 år, der var på toppen i regnskabsbranchen, så det hele.

Han sad i stolen. Skjorten knappet op. Ingen sagde noget til ham længere. Han var bare dér. Det begyndte med chok. Med vrede. Nu… var han en del af det.

En, der så.

En, der havde givet tilladelse.
——

Det var ikke sådan, det startede.

Det begyndte med sol, havehandsker og uskyldige blikke. Og en kvinde, der havde været alene for længe.

Mali havde altid været for pæn. For blid. For rolig. En mand der arbejdede længe, et hjem der var tomt. Og to unge naboer, der langsomt begyndte at tilbyde hjælp – og kigge lidt for længe.

Mikkel og Mads. Svedige, nysgerrige. Drenge, der voksede op til mænd, mens de så på hende i tanktop og løstsiddende shorts. De begyndte at komme oftere. Tale lavere. Gå tættere på. Hun mærkede det hele – og sagde ikke nej.

Hun elskede det.

Og en dag lod hun kimonoen falde.

Og bagefter kunne hun ikke få nok.

Henrik opdagede det først ved en fejl. Men han sagde heller ikke nej.

Og nu… sad han der. Med stiv pik og hænderne foldet.

Og så på, hvordan hans lille thailandske kone blev brugt sønder og sammen af to 17-årige nabodrenge, der fyldte hende ud som om hun var deres egen.

For det var hun.

Nu.
——

Det begyndte uskyldigt. Eller… det så sådan ud.

Solen var stærk den formiddag, og Mali gik roligt rundt i haven. Håret var løst og fugtigt fra badet, huden stadig varm. Hun havde valgt den tynde kimono. Den, der klæbede let til hendes ryg, når hun bøjede sig. Hun bar intet under. Ikke af frækhed – bare fordi hun holdt af friheden. Det havde været en vane, længe før drengene begyndte at komme forbi.

Men nu… var deres blikke begyndt at blive længere.

Mikkel og Mads dukkede op, som de ofte gjorde. Shorts, bare overkroppe, hænder i lommerne og blikke, der ikke længere undskyldte sig. De var 17 nu. Store. 190 cm hver. Solbrune, svedige, fyldt med en rastløs energi.

– Hej Mali, sagde Mikkel. Hans øjne gled ned over hendes ben.

– Hej, drenge. I er tidligt på den i dag?

– Vi keder os, sagde Mads. – Og din have er altid lidt… sjovere end vores.

Hun smilede stille og vendte sig mod bedet. Bøjede sig let frem for at fjerne et visnet blad. Hun kunne mærke stoffet stramme over bagdelen. Vidste, at de kiggede. Men hun sagde ikke noget. Gik videre.

– Du går tit rundt sådan dér, sagde Mikkel pludselig. Hans stemme lidt mørkere.

– Sådan hvordan?

– Uden så meget tøj. Som om du gerne vil ses.

Hun lo. Kort. – I er nogle frække naboer.

– Og du svarer aldrig nej, sagde Mads.

Der blev stille.

Hun blev stående ved tomatplanterne. Rettede sig langsomt op. Kimonoen flagrede svagt i vinden, og for en brøkdel af et sekund blottede den hendes hofte. Et hurtigt glimt af perlemorsglat hud. Ikke tilfældigt. Men ikke påtrængende.

Mikkel trådte tættere på. Hans stemme var lav nu.

– Du gør det med vilje, ikke? Det der.

Hun så på ham over skulderen.

– Hvis I tror, jeg flirter, så er det nok jer, der har tankerne de forkerte steder.

Mads grinede, men uden drengede overtoner. Han gik om bag hende, tæt nok til at hun kunne mærke varmen fra hans krop.

– Du kunne jo bede os gå, sagde han.

Hun sagde ingenting.

Kimonoen hang løst. Det ville kun tage ét træk, ét initiativ, for at den ville falde.

Det var Mikkel, der tog skridtet.

Han løftede hånden og strøg fingrene langs hendes hofte, over stoffet. Et enkelt strøg, men beslutsomt. Hun rykkede sig ikke. Holdt vejret, måske. Men hun stod der stadig. Benene let adskilt.

Mads greb forsigtigt i stoffet over hendes skulder og trak det en anelse til side. Mali lukkede øjnene et kort øjeblik. Da hun åbnede dem igen, var begge drenge helt tæt på. Hun var fanget mellem dem.

– Siger du fra? spurgte Mikkel.

Hun rystede let på hovedet.

– Nej.

Hun stod stille.

De havde løsnet kimonoen. Trukket stoffet fra hendes skuldre. Den gled lydløst ned over hendes arme og lagde sig som en lille bunke ved hendes bare fødder. Hun sagde ikke noget. Hun gjorde intet for at dække sig.

Mikkel og Mads stod tæt på hende. Begge kun i shorts. De havde allerede rejsning. Det var tydeligt – pikkerne spændte mod stoffet, store og unge og stive som jern. Hun kiggede på dem. Mikkel trådte et skridt frem og trak shortsene ned med én hånd.

Hans pik strittede frem mod hende.

Hun sank.

– Du vil gerne, ikke? spurgte han.

Hun nikkede langsomt. – Ja…

Hun gik ned på knæ.

Græsset var blødt og køligt under hendes ben. Hun greb hans pik med begge hænder. Den føltes tung. Varm. Og da hun førte den ind i munden, var der ingen tøven. Kun sug, varme og langsomme cirkler med tungen. Hun lukkede øjnene og hørte hans første støn.

– Fuck, hun kan sgu… mumlede Mads og åbnede selv sine shorts.

Hun slap Mikkels pik med et sidste kys og vendte sig mod Mads. Han var lige så hård. Lidt længere. Hun tog ham i munden uden at spørge, mens hun holdt om hans lår. Skiftevis. Hver af dem et par minutter. Frem og tilbage. Som en gave. Som en, der havde ventet længe.

Hun mærkede deres hænder i hendes hår. I nakken. Over ryggen. De greb, styrede, begyndte at tage styringen. Hun protesterede ikke. Hun havde ingen instrukser. Kun lyst.

– Lad os tage hende rigtigt, sagde Mikkel til sidst, hans stemme mørk. – Indenfor.

Hun fulgte dem ind uden et ord. Kimonoen blev liggende i haven.

De tog hende på stuegulvet.

Mads først. Hurtigt, hårdt, bagfra, med hænderne i hendes hofter og kroppen spændt mod hendes lille form. Hendes bryster hoppede, hendes røv blev ramt af hans underliv, igen og igen. Hun gispede – både i nydelse og overraskelse over hvor meget hun kunne tage. Hun sagde aldrig “stop”.

Mikkel fulgte efter. Tog hendes ansigt i hænderne og kyssede hende, mens han gled ind i hende forfra. Mali var svajet, gennemvarm og glinsende af safter. Deres 190 cm overmandede hendes 150. Hun var nærmest løftet op, holdt fast mellem dem, fyldt fra begge sider.

Hun skreg ikke. Hun stønnede.

Og da de sprøjtede ud – Mads over hendes baller, Mikkel over hendes mave – knugede hun tæppet under sig og lukkede øjnene. Hun ville huske det.

—-

Det var ment som en engangsforeteelse.

Noget, de aldrig ville nævne igen. Noget, hun kunne gemme væk som en fantasi, der kom til virkelighed.

Men 3 dage senere efter dukkede de op igen.

Og 2 dage efter dét så skete det igen. Og pludselig dukkede op dagen efter det.

Henrik fik flere og flere timer på arbejdet. Nye opgaver. Længere møder. Og Mali begyndte at fornemme det: de vidste, hvornår hun var alene.

Og hun gjorde aldrig noget for at stoppe dem.

Tværtimod.

Det begyndte som noget hun gav dem.

Et blowjob i haven. Et hurtigt knald på gulvet. En chance, de fik lov at tage.

Men med tiden ændrede det sig.

Mali blev formet.

Formet af deres hænder, deres stød, deres dominans. Formet af to 190 cm høje, kraftige drengekroppe, der dag for dag lærte hendes krop bedre end hendes mand nogensinde havde gjort.

De begyndte at øve med hende. Bruge hende til alt det, de havde set i klip, men aldrig prøvet. Og hun sagde aldrig nej.

De vendte hende om. Stillede hende op ad væggen. Løftede hende op, så hendes ben dinglede, mens de pumpede op i hende, så hårdt at billederne rystede. Mikkel tog hende oppefra, mens Mads kneb hendes brystvorter hårde mellem fingrene og spyttede på hendes tunge.

De trænede hendes svælg – lod hende tage dem så dybt, at tårerne løb ned ad kinderne, mens hun pressede sit ansigt helt ind mod deres mave. Hun lærte at styre opkastrefleksen, at slappe af i halsen. Mikkel begyndte at holde hende i nakken, styre rytmen, tage sig betalt.

Så blev det maven ned i sengen, røven i vejret. Deres foretrukne. Én i fissen, én i røven. Mali blev langsomt trænet i at åbne sig. Smurt, presset, udspilet. Og hun elskede det. De kaldte hende lille stramme elskling. Hun kaldte dem sine hvide jernstænger.

– I er så store… I fylder mig helt…

Og de gjorde det. Fuldstændigt.

Hun lå på ryggen, knæene op mod brystet, bundet, mens de kneppede hende i skiftevis hurtige og tunge stød. De tvang hende til at tælle. Til at holde øjenkontakt. Til at bede om at blive fyldt.

De kneppede hende på spisebordet, i brusebadet, på vaskemaskinen. Hun blev gjort ren med klude bagefter. Spyttet i, suget tør, vendt og brugt igen.

Det mest perverse?

De lærte hende dobbelt i samme hul. To pikke i røven. Langsomt. Tålmodigt. Dag for dag. Og da det endelig lykkedes – da hun lå og skreg under dem, rystende, åben, opfyldt – vidste hun, at hun ikke kunne leve uden det længere.

Hun elskede dem.

Begge to.

Og hun elskede, at hun ikke længere tilhørte én mand – men to drenge, der hver dag gjorde krav på hendes krop og hendes vilje.
—-
Henrik mærkede bare forandringen. Små skift. Mali smilede mere. Sov tungere. Hendes hofter svajede anderledes, og hun var… varmere. Gladere. Men fjern. Hans hænder fik lov at røre – men aldrig rigtig holde. Hun virkede tilfreds, men uden ham.
Han tænkte ikke over det, før den fredag.

To møder blev aflyst. Han kom hjem tidligere. En tanke om at overraske hende med frokost og vin.

Han trådte ind i huset uden lyd. Døren stod ulåst.

Og der var… lyde.

Ikke radio. Ikke støvsuger.

Våde lyde. Rytmiske. Fugtige.

Han lagde tasken. Listede gennem gangen, op ad trappen. Døren til soveværelset stod på klem.

Han nærmede sig – lydløst. Satte sig på hug. Blev skjult bag dørkarmen.

Og så det.

Mali på alle fire, bundet i håndleddene til sengegærdet. Bag hende – Mikkel. Hans arm forsvandt op mellem hendes baller. Hele underarmen gled rytmisk frem og tilbage, mens hendes røv var spændt ud, blank, olieret, åben. Hver gang han trykkede frem, lød et klynk fra hendes hals. En voldsom, men viljesløs lyd.

Hun rystede. Ikke af modstand. Men fordi det hele kunne være for meget – og hun tog det alligevel.

Samtidig stod Mads foran hende. Hans pik i hendes mund. Dyb, fast, styret med hænderne i hendes hår. Hun suttede, som om det var hendes eneste funktion. Ingen tøven. Ingen hæmning.

– Hun er helt klar, sagde Mikkel og trak armen ud med en slubrende lyd.

Henrik gispede indvendigt. Hans hjerte hamrede, men han rørte sig ikke. Kun hans øjne bevægede sig. Hans mund var tør. Hans pik stiv. Men han turde ikke forstå det endnu.

Mikkel og Mads byttede plads. Nu var det Mads, der langsomt arbejdede sin vej ind i hendes strakte røv – men denne gang ikke med hånden.

Med pikken.

Og så… kom Mikkel også.

Henrik så, hvordan de to store drenge placerede sig bag hende. De smurte hende ind igen. Olierede. Åbnede. En af dem holdt hendes baller udspilet. Den anden guidede pikken på plads.

– Klar, Mali?

– Ja… tag mig begge to…

De pressede langsomt ind. Samtidigt. Begge i hendes røv.

Henrik kunne høre hendes støn blive til gisp. Hendes negle skar i lagnet. Kroppen rystede under vægten, men hun flyttede sig ikke. Hun tog imod.

To fyldige, unge jernstænger, der forsvandt op i hendes lille, trænede røvhul.

Henrik sad på gulvet udenfor. Skjult. Chokeret. Og fanget. Hans pik bankede i bukserne. Hans tanker var i kaos. Men hans øjne var åbne.

Han så alt.

Og hun så ikke ham.

Hun blev fyldt. Igen og igen. Støn for stød. Hun kaldte dem ved navn. Tiggede. Skreg af nydelse.

Henrik kunne ikke vende blikket væk.

Henrik vaklede ned ad trappen.
Hver bevægelse var som i en drøm. Hans hænder rystede. Hans skjorte klæbede til ryggen. I hovedet snurrede det stadig: billederne, lydene, hendes stemme. Hans Mali. Hans søde, blide, lille kone – med to 17-årige drenge, én i munden og to i røven, og ikke en eneste antydning af skam.

Han satte sig ud i bilen. Stirrede ud gennem forruden. Han kørte ikke.

Han kunne ikke.
I stedet sad han dér og mærkede, hvordan hans pik stadig var hård. Hvordan hans puls stadig lå som en dundren bag øjnene. Og hvordan en tanke borede sig dybt ind i ham:
Det var ikke vold. Det var ikke tvang. Hun… ville det.
Det var dét, der knækkede ham.

Hun havde ønsket det. Tag mig begge to, havde hun sagt. Og det var ikke frygt i hendes stemme. Det var hunger. Lyst. Overgivelse.

Henrik kørte hjem. Sagde intet. Spiste alene. Sov med ryggen til.

Han spurgte ikke Mali om noget næste morgen. Hun smilede, som hun plejede. Lagde hånden på hans skulder, lavede kaffe. Som om intet var sket.
Men noget var sket.
Og det ville ske igen.
**

Næste dag reporterede Henrik en feriedag til arbejdet, men tog alligevel afsted om morgenen Henrik hjemmefra.
Han parkerede bilen og fik morgenmad på Cirkel K og ventede. Ventede på at klokken passerede kl. 9 inden at han ville begynde at gå tilbage. Han måtte få syn for sagen.
Han ankom vejen de boede på og tog en smutvej om bag boligen, ned gennem haveskuret og ind i det gamle loftrum over værkstedet. Han havde fundet det perfekte sted. En sprække med udsyn gennem ventilationsristen og ned til stuen.

Han vidste ikke, hvorfor han gjorde det. Han løj ikke engang for sig selv.

Han ville se det igen.

—-

De dukkede op 10:08.

Mikkel først. Så Mads. Shorts, sved, tændte grin. De gik direkte ind. Som om de boede der.

Og kort efter kom Mali.

Nøgen. Allerede olieret. Klar.

Hun knælede på tæppet midt på gulvet, med hænderne på lårene, blikket sænket. De stod foran hende, én på hver side, pikkerne ude.

Hun kyssede dem skiftevis. Sugede. Langsomt. Langt. Dybt.

Henrik holdt vejret.

Han sad i mørket, hård som sten, og så sin kone gøre sig til slave for to teenagedrenge. Ikke af nød. Ikke af skyld.

Men af lyst.

Og han kunne ikke holde sig væk længere.

Henrik sad i skyggen. Helt stille. Kun pusten fra hans næse og det langsomme pumpen fra hans hånd røbede, at han var i live.

Nedenfor, i stuen, havde spillet ændret sig. Mali lå nu på ryggen, benene spredte, kroppen glinsende. Hendes bryster vuggede, tunge og svedige. Mikkel sad på hug bag hendes hoved, stødte langsomt sin pik ind i hendes mund, mens Mads kneppede hende hårdt fra siden. De arbejdede i takt, koordinerede, som rovdyr, der kendte hinandens rytme.

– Hun tager os hver gang, støn Mikkel.

– Hun er lavet til det, sagde Mads og trak hendes ben længere op. – Lille, stram, vores.

Henrik rystede. Hans hånd strammede. Øjnene løb i vand. Han vidste ikke, om det var skam, nydelse eller noget midt imellem. Men han kunne ikke trække sig tilbage.

Og så kom det.

De trak sig ud. Mali blev liggende, åbent, forventningsfuldt, med ansigtet vendt opad. Hun løftede sine store bryster op med begge hænder, samlede dem tæt – som en altergave.

– Giv mig det, hviskede hun. – Fyld dem.

Mikkel stødte sig selv et par gange. Hans hofter spændte. Den første stråle ramte hendes hage, så hendes brystvorter. Mads fulgte straks efter – over halsen, kravebenene, videre ned over maven. Sæden løb som varme spor. Hun smilede, lukkede øjnene. Som en, der fik det, hun længtes efter.

Og uden et ord rejste hun sig på knæ. Tog dem begge i hånden. Førte pikkerne ind i munden, én ad gangen. Rensede dem. Suttede dem tomme. Omhyggeligt. Hengivent.

Og så… vendte hun sig. Lagde sig ned igen. Løftede røven. Kiggede bagud med en forventning i øjnene.

– Fortsæt.

Henrik vaklede bagud i mørket. Noget knirkede. Et gulvbræt, en sko mod stigen – noget. Han frøs.

Men ingen kiggede op.

Og alligevel… var det nok.

Han kunne ikke gemme sig længere.

Han gik ned. Trak vejret dybt. Gik ind gennem bagdøren. Stod i stuen.

Og så dem.

Mali i knæstilling, kroppen stribet af sæd, håret klistret til kinden, øjnene opspærrede af nydelse. Drengene – stadig hårde, stadig tæt på hende, klar til en ny runde.

Og Henrik?

Han stod der.

Ingen sagde noget.

Han så ned på sig selv. På pikken, der stadig stod. På hånden, der stadig dunkede.

Og han sagde det eneste, der gav mening:

– I har vundet.

Mali så på ham.

Ikke med skyld.

Men med ømhed.

– Henrik…

– Gør det færdigt, sagde han og satte sig i stolen. – Gør det rigtigt.

Stolen stod i hjørnet. Samme stol, som Henrik plejede at læse i. Et tæppe over armlænet. En kaffekop på bordet.

Men den Henrik, der sad i den nu, var ikke længere den samme mand.

Han havde åbnet døren. Selv. Var gået ind. Og havde set sin kone – lille, mørk, glinsende og udmattet – tage imod to unge drenge som om de var hendes kald.

Hun lå på ryggen nu. Håret klistret til kinden, benene trukket op. Mikkel sad allerede mellem hendes lår, pressede sig ind i hende med faste, rutinerede stød. Mads stod ved hovedgærdet, strøg hendes kind og førte sig selv ind i hendes mund. Hun tog imod dem begge. Med suk, med smil, med små, bedende øjne.

Henrik sad i stolen.

Hænderne lå i skødet. Ikke på pikken. Ikke i protest. Bare… hvilende. Øjnene åbne. Han så hendes bryster dingle, så hendes krop spænde under vægten. Han hørte hendes støn, da de byttede plads. Så hvordan hendes røv blev spredt. Hvordan de gled ind. Samtidig.

Han havde aldrig set hende sådan. Aldrig set en kvinde blive fyldt helt op af begær. Det var som at se noget urgammelt. Noget sandt.

Og det slog ham:

Han var ikke en del af det.

Men han måtte se det.

Mali mødte hans blik en enkelt gang.

Ikke med skyld.

Men med ro.

Hun vidste, han var der.

Og hun stoppede ikke.

**

Epilog – En ny rolle

Tirsdag. 09.43.

Henrik havde lavet kaffe. Klædt sig på. Skoene stod parat.

Der lød tre lette bank.

Han åbnede døren.

Mikkel og Mads stod der. Friske, tændte. Klarere end nogensinde.

Henrik trådte til side og gjorde plads.

– Hun er klar, sagde han lavt.

De nikkede. Gik forbi ham. Som om det var deres hus nu.

Henrik fulgte dem ind. Op ad trappen. Og førte dem til soveværelset.

Han åbnede døren. Der lå Mali. Nøgen. Strakt ud. Øjnene lukkede. Men da hun hørte døren, løftede hun hovedet og smilede.

– Godt, I kom.

Henrik satte sig i stolen.

Og de gik i gang.
Historien fortsætter under reklamen

Igen.

For hun tilhørte dem nu.

Og han… tilhørte synet.

(105 har stemt 4,23 af 5)

Loading...