Scoring

Var det Jakob som teenager, hun lige havde sex med tolv minutter før i en tidsforskudt parallelverden? ..

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com

Klokken er 18:47, denne første fredag i oktober og AB’s klubhus og træningsbanerne på Skovdiget er udviskede, forsvundet for blikket, i efterårsmørket.

Sarah aktiverer bilens indvendige kabinelys, slår spejlet ned, betragter sig selv. Scarlett Johansson look-alike, ser tilbage på hende. Alt passer, bortset fra at Sarah er lidt højere end den amerikanske skuespillerinde. Kindbenene, barmen og den samme elektriske ladning af seksualitet. Hun studerer sig selv. Øjnene tegnet let op med en tynd, sort stift. Farven står godt til hans sorte trenchcoat. Slukker lyset og bider sig i læben, da hun åbner handskerummet og tømmer indholdet af sin knyttede hånd derned uden at tøve. Beslutningen var taget, da hun tog dem af.

Hun kan høre hans stemme, ved hvad han vil sige. “Min cykel er her”; “Coach siger, vi skal bade sammen efter kampen.” Der kommer han, i midten af en gruppe af holdkammerater. Sarah blinker med lygterne, ruller vinduet ned, vinker, siger hans navn. Han gør sig fri af gruppen, kommer over. ‘Hey’. Det småregner.

Hans kraftige, mørkebrune, halvlange hår er vådt. ‘Vil du ikke have et lift hjem?’ Stemmen hæs, lige som Scarlett’s. De ser på hinanden. ‘Jo men…’ han tøver, ‘min cykel er her og… og coach siger, vi skal bade sammen efter kamp.’ Hun smiler, men kun hun forstår joken. ‘Du kan løbe over og hente cyklen i morgen.’

HANS ØJNE ER mørkebrune. Han har en lille smule fregner tilbage på næsen og kinderne fra solskinsdagene i september. Hans grønne/hvide kamptrøje er beskidt. Han har græs på højre knæ. Hans læber er bløde og fyldige. Han har et smilehul på venstre kind. Hans øjenvipper er lange som en piges. Hun ånder ud, uden lyd. Fugter sine bløde læber med sin tungespids. ‘Hent din taske, Conrad!’ Sagt lavmælt, hæst, men med et smil, for at kamuflere udråbstegnet. Han nikker flere gange. ‘Ja.’

HALVANDET MINUT EFTER glider bilen lydløst ud fra træningsanlægget. Han sidder ved hendes side. Lugter af frisk sved. Jord. Græs. Der er også en anden duft, men hun siger til sig selv, at det er sushi-bakkerne i papirsposen på bagsædet, selv om hun godt ved, det ikke er rigtigt. Det er Jakobs sorte trenchcoat, hun har på. Den er knappet helt til i toppen. Hun løsner to af de nederste knapper. Tre knapper. Polyester stoffet falder ned fra hendes brune, slanke ben. Kanten af hendes korte nederdel er lige præcis synlig. Hun spreder benene let. Ser han ser. Drejer hovedet, leger med en lok af sit halvlange, mørkeblonde hår, smiler til ham.

DER ER RØDT, da de skal dreje til venstre af Skovalleen. Hun sagtner farten, og kommer helt i holdt. Der er en ladet stilhed i kabinen. Han rækker ud med venstre hånd. Tøvende. Rør hendes højre ben, lige ved inderlåret. Hun gisper. En bil kører op på deres side. ‘Styr dig selv, Conrad.’ Han næsten spjætter i sædet, og hånden er væk så hurtigt, at hun kommer i tvivl, om den var der. Lyset skifter til grønt. Sarah stirrer frem for sig i den lette støvregn. Hun kan kun tænke på én ting. Der bliver dyttet bag hende, og hun vågner af sin trance. Lydløst kører hun til venstre ad Skovalleen.

Herfra er det til venstre anden gang, ligeud ad Skråvej til de rammer Skovbrynet og er hjemme. Hun blinker fra første gang til venstre ad Helmsvej. Hun kan nærmest høre hans hjerte banke i takt med blinksignalet. Sarah sagtner, drejer, øger farten. De er alene på vejen. Hun griber hans venstre hånd med sin højre, placerer den hvor den lå før, oppe af sit inderlår. ‘Træk dine shorts ned.’ Han adlyder. ‘Og boxershortsene.’ Sarah ser skråt ned. Den stritter allerede nærmest lodret.

HUN PARKERER SAMME sted som sidst på Hareskovens Parkeringsplads, så langt væk fra indkørslen som muligt. Der er kun én anden bil der står forladt 60-70 meter væk i efterårsmørket. Hun slukker, spænder selen op. De er tavse, skjult for blikke udefra af en kappe af tungt mørke. Hans hånd hviler stadig på hendes lår. Hun ser på ham. Hans ansigt er nøgent, åbent, sårbart, villigt og uendeligt uskyldigt. ‘Lad mig se’ hvisker Sarah. ‘Ja’ svarer han hæst, og begynder at gnide på sig selv med sin højre hånd. Den er i midten af skalaen mellem en dreng og en ung mand. Halvstor, nærmest glat og helt erigeret. Kuglerne små.

Sarah stirrer på ham, som han sidder og mastuberer sig selv. Han skiftevis har lukkede øjne og ser mod hendes ansigt, mod hendes spredte ben. Hun fører hans hånd længere op. Helt op mod de glinsende læber. Viser ham hun er bundløs. Og våd. Hans øjne er store. Hun rækker ud, aer hans kind, så hans våde hår, ‘Så smuk du er’, hvisker hun. Han siger intet, men stirrer på hende, som om han er bange for, at hun laver sjov, at hun forsvinder, og hun svælger lidt uskønt i sin magt og dominans, så stønner hun hæst, kravler hen over midterkonsollen, op på ham, over ham og forsvinder klynkende i forbudt nydelse.

DE ER STILLE, da hun parkerer ved siden af Jakobs Audi i indkørslen. Hun drejer hovedet, ansigtet halvt skjult af sit mørkeblonde hår. Højre pegefinger for munden, bløde sammentrykte læber. ‘SHHH!’ uden lyd. Conrad nikker, åbner døren, tager sin taske fra bagagerummet og går ind. Hun bliver siddende alene flere minutter i bilen, mens hun holder hårdt om rattet; hænderne knyttede; knoerne hvide. Selvleden? Den forsvinder. Næsten.

JAKOB KOMMER MOD hende i entreen, da hun låser hoveddøren op. ‘Hey babe’. Hun flasher et ægte smil og stiller sig på tæer, Jakob bøjer sig ned, stadig med arbejdsskjorten på, men uden slipset. Krammet er et kompromis mellem hendes 177 centimeter og hans 194. Jakob giver hende et langt knus, som han plejer, når han ser hende igen efter at have været adskilt fra hende ti minutter, en time eller en dag. Fast og samtidig uendeligt blidt. Han dufter til hende. ‘Ughmm… du dufter af…’ Han snuser helt ind. Sarah slår ham med længder. Har ordene lige på tungen:

Hun dufter af frisk teen sved. Af sex. Af sæd. Af skam. Af overgreb. Af hav. Er det det, han vil sige? ‘Af min frakke, og… og ny bil.’ Hun ånder lettet ud, nipper i hans læber. Håber hendes ikke smager af utroskab.

‘Skal vi ikke snart køre en aftentur og tage jomfrudommen på den på en øde parkeringsplads, som du foreslog?’ mumler han ind i hendes øre. Hun nikker. Prøver at vriste den lille pil ud af sit hjerte, der hænger og dirrer. Han kysser hende igen, trækker sig så lidt væk. ‘Du hentede ham fra kamp? Jeg troede, han cyklede selv?’ Sarah smiler op til ham, mens hun knapper hans alt for lange, mørke trenchcoat op. ‘Jeg var alligevel ude og hente sushi, og det lå lige på vejen. Så slap han også for at cykle hjem i regnen.’ Så nemt hun lyver. Jakob trækker hende ømt ind til sig. ‘Du passer så godt på ham?’ hvisker han. ‘Det gør jeg’, nikker hun. Vrikker endnu en genstridig pil ud af sin hjertekule.

HUN SMIDER SINE spritnye bilnøgler med logoet for Volvos EX30 i skålen i gangen, hænger hans frakke op på knagen. Under er der ikke så meget andet end den korte nederdel og en tynd, lys designer T-shirt. Han smiler. Hun griner. Af hans bløde, tilbedende blik. Kærligheden. Glæden. Hun strækker sig, armene over hovedet, så T-shirten stumper, fremviser flad brun mave og navle og det tynde stof presser endnu mere mod hendes overkrop. ‘NSFW, men, perks ved at arbejde hjemme om fredagen.’ Hans øjne hviler et-to sekunder på hendes faste bryster. Hvis hun står i den rigtige vinkel, er hendes nippels synlige. Hun har tjekket foran spejlet.

DE ANRETTER SUSHIEN på fade sammen i køkkenet.

‘Skal du ind igen?’ ‘Måske’, hvilket er kode for ja, så Sarah beholder en af plastikbakkerne og låget. ‘Vi har closing mandag, for “Monsoon Deux” og alt er lagt tilrette, men der er nogle knaster med Morgan Stanley og en del i…’ Sarah nikker og smiler og tuner ud, mens hun finder en kold flaske amerikansk Chardonnay i køleskabet, fjerner folien, trækker proppen op, finder to af de store vinglas og skænker meget til sig selv og en bundskjuler til Jakob. Han skal 100% ind mod byen og kontoret igen. Telefonen kan kime hvert minut med spørgsmål, som kun M&A-partneren kan løse.

CONRAD KOMMER BUMLENDE ned ad trappen inde i stuen. To trin af gangen. Hun kan mærke den sidste rest af hans sæd glide ud af sig, ned i trussen. Han står pludselig ved siden af sin far med vådt hår i en plain, hvid T-shirt, grå joggingbukser og bare fødder. Sarah tager en tår af sin vin, rør ved sit mørkeblonde, skulderlange hår. ‘Hey.’ Jakob rækker ud, trækker sin søn ind til sig i et kram. Stadig ikke den alder, hvor han ikke vil røres. Sarah rødmer. Bider sig i læben. De to. Så tæt sammen foran hende. To dråber vand. Spinkel og let ranglet dreng og den høje, færdigbagte version på 53 år med en overkrop som et køleskab. Var det Jakob som teenager, hun lige havde sex med tolv minutter før i en tidsforskudt parallelverden?

15. 34. 53.

Der er præcis nitten år imellem dem hver især. Ligesom dengang. Sarah siger en lille lyd, som ikke rigtigt gir mening. De ser på hende. Conrads blik er roligt. Han er så god, hendes stedsøn. Det er hende selv, der bryder reglen.

‘ALTSÅ… ALTSÅ ER du ved at vokse mig over hovedet Conrad, din lille bandit?’ Hun beder Jakob om at måle med flad hånd, og de griner, da hun snyder og hæver sig på tæerne, og Jakob taler om vokseværk, og at Conrad da er højere nu, end da han så ham i morges. Hun og Conrad står ryg mod ryg, hun presser sig mod ham, kan mærke hans varme krop, som frydefulde elektriske stød gennem sin. Lyn, fra hans baller og ryg, forplanter sig til hendes tæer, mellemgulvet, forbi brystet og ender i små røde mærker på kinderne.

De bliver mere røde, lige om lidt.

‘VAR DET SJOVT, kampen?’ Conrad nikker. Rækker ud efter sit niende stykke Sushi ved bordet. Sarah smiler for sig selv, rækker ud efter et stykke på et andet fad med sine spisepinde.

Det er så typisk Jakob. Ikke at spørge efter resultatet, men, oplevelsen på vej mod målet. Conrad sluger en mundfuld. ‘Vi vandt 4-1, så…’ Jakob nikker. Ser opmærksomt på sin søn. Kommer der mere? Ikke uden hjælp. ‘Scorede du?’
Historien fortsætter under reklamen

Conrads hånd med de to spisepinde svæver søgende over et fad, stopper i luften. Pludselig er der ikke ilt nok i rummet. Et trodsigt, lidt rebelsk smil, som Sarah ikke har set før, glider over Conrads kønne, let fregnede ansigt.

‘Ja, det… det kan man godt sige…’

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (78 har stemt 4,31 af 5)
Loading...
Eller giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

6 kommentarer

  1. Mexisub

    02/10/2025 kl 22:47

    Den fortælling her er bare eminent godt skrevet: Pikant, skarpt, minimalistisk – fill in the blanks yourself. Og med en underliggende spænding, der kan bryde ud i lys lue – måske i senere afsnit.
    Jeg synes denne stil er SÅ meget bedre end de historier, der bruger alt krudtet på rent fysiske beskrivelser.

    Måske det hidtil bedste fra Marcus?

    3+
    Besvar kommentar

  2. Anonym

    02/10/2025 kl 10:37

    Hvor er sexscenerne?

    0
    Besvar kommentar

    • Damernes Ven

      02/10/2025 kl 14:59 - som svar på

      ‘de’ er mellem linjerne – og i fremtiden ‘tror jeg’!!

      Damernes Ven

      1+
      Besvar kommentar

  3. Damernes Ven

    02/10/2025 kl 9:58

    har nydt en sensommer morgen – nøgen med moden rejsning!

    Marcus – den fortælling i tid og rum og uden at vide hvor vi er – dog er der een Kvinde, hun er helt enestående beskrevet i ord så man er der… hele tiden1

    Mere.. håber  – Du har ramt mig Marcus! Detaljerigsom som få. Kun få andre (Marie .. og Felix og Dig)!

    TAK fra mig: Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

    0
    Besvar kommentar

  4. Damernes Ven

    02/10/2025 kl 7:35

    Enestående

    Glæder mig til detaljelæsninger

    0
    Besvar kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *