Hans lærerinde, den smukke, intelligente Mette Holm, på knæ for ham, hendes mund fyldt med hans pik ..

Forfatter: UngTyren

To år. To lange, uudholdelige år. I syvhundrede og tredive dage havde Emil siddet i Mette Holms danskundervisning og pint sig selv. Han havde observeret hende med en intensitet, der grænsede til det maniske, og katalogiseret hver en detalje af hendes eksistens. Fra den måde en vildfaren lok af hendes kulsorte hår dansede ved hendes kind, når hun lænede sig over katederet, til den diskrete rynke mellem hendes bryn, når en elev stillede et særligt dumt spørgsmål. Han kendte lyden af hendes hæle mod linoleumsgulvet – et fast, selvsikkert klik-klak, der sendte stød af forventning gennem hans krop.

Men mest af alt, var det brysterne.

De var kommet hen over en sommerferie. Før sommeren havde Mette været smuk på en mere afdæmpet, næsten undskyldende måde. Efter sommeren var hun en åbenbaring. To perfekte, fyldige kugler, der pressede mod stoffet i hendes bluser og udfordrede tyngdekraften med en næsten overnaturlig trodsighed. Emil havde bemærket det med det samme, den første dag i 2.g. Mens de andre drenge i klassen udvekslede primitive grynt og pegede diskret, havde Emil set mere. Han havde set den nye selvtillid i hendes holdning, den måde hun nu rankede ryggen på, som om hun endelig indtog den plads i verden, hun fortjente. Han var den eneste, der rigtigt så hende, ikke kun de nye attributter. Og den tanke var lige så ophidsende som selve synet af dem.

Hans fantasi var et ustyrligt vildnis, hvor Mette var den ubestridte dronning. Om natten, i sikkerheden under sin dyne, spillede han de samme scener igen og igen. Han forestillede sig, hvordan han ville befri hendes nye bryster fra deres fængsel af blonder og bomuld. Han drømte om deres vægt i hans hænder, deres blødhed mod hans kinder. Han forestillede sig, hvordan hendes brystvorter, som han kun kunne gisne om farven og formen på, ville stivne under hans berøring, hans ånde, hans tunge. Han ville kysse den bløde hud i kløften mellem dem, indånde hendes duft af parfume og skolekridt, og lade sine fingre glide ned over hendes mave…

Disse tanker var hans faste følgesvend i Mettes timer. Mens hun analyserede H.C. Andersens eventyr eller gennemgik grammatiske regler, var Emil på en helt anden rejse. Han så på hendes mund, de fyldige læber, der formede ord som “subjekt” og “prædikat”, og forestillede sig, hvad den mund ellers kunne forme sig om. Hans pik ville blive hård under bordet, pressende mod stoffet i hans jeans, en hemmelig hyldest til den uvidende gudinde foran tavlen.

Og så var der rygterne. De var startet som en joke i omklædningsrummet efter idræt. En overhørt bemærkning, en pralende løgn, der på en eller anden måde havde fået sit eget liv. “Emils Kæp,” kaldte de den. “Anakondaen fra 3.b.” Rygterne voksede sig større og mere absurde for hver genfortælling. Den var så lang som en underarm, tyk som en dåsecola. Den kunne slå knuder på sig selv. Emil havde hadet det i starten. Den ufrivillige opmærksomhed, fnisene på gangen. Men så bemærkede han noget. Han bemærkede, hvordan Mette begyndte at se på ham.

Det var ikke længere kun lærerens blik, der tjekkede, om han fulgte med. Det var noget andet. Et dvælende blik. Et nysgerrigt blik. Hendes øjne, mørke og dybe som skovsøer, ville glide fra hans ansigt og ned over hans krop, stoppe et kort, næsten umærkeligt øjeblik ved hans skridt, før de igen fandt vej til hans øjne. I de øjeblikke holdt hele verden op med at eksistere. Det var kun ham og hende, fanget i et net af uudtalte spørgsmål og stumme løfter. Vidste hun det? Havde hun hørt rygterne? Tanken var skræmmende og uendeligt ophidsende. Han begyndte at gå i strammere jeans, bare for at give hende et bedre udsyn, en lille forsmag på de rygter, der svirrede om ham.

Mette Holm følte sig som en udtørret flod. Hendes liv var en forudsigelig cyklus af madpakker, forældremøder og rettearbejde. Hun var gift. Hun havde været gift med Lars i femten år, og et sted undervejs var lidenskaben forsvundet, ikke med et brag, men med en langsom, umærkelig udsivning, der havde efterladt et goldt landskab af rutiner og tavshed. Deres aftener bestod af hver deres skærm, deres samtaler af logistik. Deres seng var et sted for søvn, ikke for elskov. De sjældne gange, de havde sex, var det en hurtig, mekanisk handling i mørket – en pligt snarere end en nydelse. Lars kom hurtigt, rullede om på siden og faldt i søvn, og efterlod Mette stirrende op i loftet, hendes krop summende af en frustreret, uforløst energi. Hun var 38 år gammel, men følte sig som en olding, hendes krop et glemt instrument, der ikke længere kunne spille. Hun var dybt og inderligt seksuelt understimuleret.

Brysterne havde været en handling af desperation. Et forsøg på at genvinde en lille smule af den kvinde, hun engang havde været. En kvinde, der kunne få mænd til at vende sig på gaden, en kvinde hendes egen mand måske ville begære igen. Skuffelsen havde været som en fysisk smerte. Lars havde knap bemærket det. “De er da fine, skat,” havde han mumlet hen over sin avis, før han vendte tilbage til sportssiderne. Han havde ikke rørt ved dem. Ikke rigtigt.

Men så var der Emil.

Den stille, lidt generte dreng på bagerste række. Hun havde altid syntes, han var sød, med sit mørke, pjusket hår og de intense, tænksomme øjne. Men efter den sommerferie havde hans blik ændret sig. Han så hende. Han så ikke bare de nye bryster som et stykke kød, som de andre pubertetsdrenge. Han så forandringen i hende, den nye stolthed, og hans blik var en blanding af beundring og… noget mere. Noget sultent. For Mette, der var vant til sin mands ligegyldige blik, var Emils intense opmærksomhed som at drikke et glas iskoldt vand efter en lang vandring i ørkenen.

Og så nåede rygterne hendes ører. Først som dæmpede fnis fra pigerne på forreste række, så som mere direkte bemærkninger, hun overhørte på lærerværelset fra en yngre, mere sladderagtig kollega. “Har du hørt om Emil i 3.b? De siger, han er udstyret som en fuldvoksen hest.” Mette havde affejet det som vulgær teenagesnak. Men frøet var sået. I den seksuelle ørken, hendes ægteskab var blevet til, var dette frø som et løfte om en oase.

Hun begyndte at lægge mærke til ham på en ny måde. Hun så, hvordan bukserne strammede over hans skridt, når han sad ned. Hun så den bule, der nogle gange var mere tydelig end andre. Var det sandt? Tanken var absurd. Uprofessionel. Farlig. Og den nægtede at forlade hende.

Hendes egne fantasier begyndte at tage form, skyggefulde og forbudte. De kom snigende, når hun stod i supermarkedet, eller når hun rettede stile om Det Moderne Gennembrud. Hun forestillede sig Emil. Ikke som en elev, men som en mand. En viril, potent mand. Hun forestillede sig at kalde ham op til katederet efter timen, klasselokalet tomt og stille. Hun forestillede sig, hvordan hun ville bede ham om at bevise rygternes sandhed. Hun forestillede sig den unge, ustyrlige kraft i kontrast til sin mands trætte, forudsigelige rutine. Spændingen ved tanken var så stærk, at hun måtte bide sig i læben for ikke at rødme.

Hun begyndte at klæde sig for ham. En lidt dybere udskæring. En nederdel, der var en anelse strammere over hofterne. Hun ville se hans øjne følge hende, når hun gik gennem klassen, og en bølge af magt og glemt kvindelighed skyllede gennem hende. De spillede et farligt spil, de to. Et spil uden ord, kun med blikke, undertrykte smil og en elektrisk spænding, der hang i luften mellem dem som et varsel om tordenvejr.

To år. To år med denne stille, ulmende tortur. Begæret gærede i dem begge, en potent blanding af fantasi, rygter og uudlevet liderlighed. For Mette var det mere end bare lyst; det var et oprør. Et oprør mod et liv, der langsomt var ved at kvæle hende. Det var kun et spørgsmål om tid, før det hele ville eksplodere.

Dagen kom, som den måtte. En grå tirsdag i slutningen af marts, hvor foråret tøvede og regnen piskede mod klasselokalets store vinduer. Det var sidste time, og luften var tyk af træthed og længsel efter frihed. Mette havde netop udleveret den seneste dansk stil, og en bølge af skuffede suk og enkelte triumferende smil havde spredt sig i lokalet.

Emils stil lå øverst i hendes bunke. Et stort, rødt 4-tal tronede øverst på forsiden. Hun havde ventet med at give ham den. Da klokken endelig ringede og klassen med et kollektivt lettelsens suk begyndte at pakke sammen, fangede hun hans blik.

“Emil,” sagde hun, hendes stemme rolig, men med en undertone, der fik ham til at stoppe op. “Bliv venligst siddende. Vi to skal lige have en snak.”

Han sank tungt ned på sin stol igen, mens hans klassekammerater sendte ham en blanding af medlidende og drillende blikke, inden de forsvandt ud ad døren. Snart var de alene. Lyden af den larmende gang udenfor blev dæmpet, da døren lukkede, og en ny, intens stilhed sænkede sig over lokalet. Det eneste, der hørtes, var regnen mod ruderne og den summende lyd fra lysstofrørene i loftet.

Mette blev siddende ved sit kateder et øjeblik og betra
gtede ham. Han så nervøs ud. Hans hænder flettede og udflettede sig selv på bordet foran ham. Han undgik hendes blik og stirrede i stedet på en ridse i sit bord, som om den indeholdt universets hemmeligheder.

“Din stil, Emil,” begyndte hun og rejste sig. Hun gik langsomt ned mellem bordrækkerne, lyden af hendes hæle et ekko i stilheden. Hun stoppede ved hans bord og lagde opgaven foran ham med det røde 4-tal opad. “Den er ikke god nok. Du er intelligent, det ved jeg. Men det her… det er dovent. Uinspireret.”

Emil kiggede op på hende. Hendes ansigt var tæt på nu. Han kunne se de små, gyldne pletter i hendes mørke øjne, dufte hendes parfume – en tung, sød duft af vanilje og noget moskusagtigt. Hans hjerte hamrede i brystet.

“Jeg… jeg har haft svært ved at koncentrere mig på det seneste,” fremstammede han, og det var den største underdrivelse i hans liv. Hvordan kunne han koncentrere sig om verbernes bøjning, når hendes bryster, indhyllet i en stram, hvid skjorte, befandt sig mindre end en meter fra hans ansigt?

Mette lænede sig mod hans bord og støttede sig på sine hænder. Hendes skjorte gappede en smule, og i et flygtigt, himmelsk øjeblik så han den øverste kant af en rød blonde-bh. Han slubrede synet i sig, brændte det fast på sin nethinde.

“Svært ved at koncentrere dig?” gentog hun, og hendes stemme var blevet blødere, næsten en hvisken. “Hvad er det, der distraherer dig så meget, Emil?”

Han kunne ikke svare. Han kunne kun se på hende, på hendes læber, på den bløde hud på hendes hals. To års undertrykt begær boblede op i ham som lava. Han ville række ud og røre ved hende, trække hende ind til sig, begrave sit ansigt i hendes hår.

Mette så det i hans øjne. Den rå, ufiltrerede sult. Den samme sult, hun selv følte, hver aften hun gik i seng ved siden af en mand, der ikke rørte hende. Spillet var slut. Stilheden før stormen var forbi. Hun rankede sig og gik tilbage til sit kateder. Hun samlede en lineal op fra bordpladen, en gammeldags trælineal. Hun slog den let mod sin håndflade. En rytmisk, tænkende lyd.

“Måske er det ikke kun det faglige, du har svært ved,” sagde hun og så direkte på ham. Hendes blik var brændende. “Jeg hører ting. Rygter. Man hører så meget, når man er lærer.”

Emils mave slog en knude. Nu kom det. Han følte sig blottet, afsløret.

“Jeg ved ikke, hvad du taler om,” løj han, men hans stemme rystede.

“Åh, det tror jeg, du gør,” sagde Mette. Hun begyndte at gå mod ham igen, langsomt, som et rovdyr, der nærmer sig sit bytte. “De siger, du er… distraherende. Specielt for pigerne. De siger, du har en hemmelighed.”

Hun stoppede lige foran ham. Hun var så tæt på, at han kunne mærke varmen fra hendes krop. Hun løftede linealen og lod den hvile let på hans skulder.

“Men jeg tror ikke på rygter, Emil,” hviskede hun. “Jeg er mere til… empiri. Direkte observation.”

Hendes øjne forlod hans og begyndte en langsom, bevidst rejse ned ad hans krop. Over hans bryst, hans mave, og stoppede så brat ved hans skridt. Hans pik, der allerede havde været i en tilstand af semi-arousal, reagerede prompte på hendes intense blik. Den svulmede op, hård og utålmodig, og tegnede en unægtelig kontur mod de slidte cowboybukser.

Mettes øjne blev store. Et lille gisp undslap hendes læber. Hun lænede sig frem, hendes ansigt nu kun centimeter fra hans. Hendes frie hånd bevægede sig langsomt, tøvende, ned mod hans skød. Emil holdt vejret. Tiden stod stille.

Hendes fingre rørte ham. Først forsigtigt, gennem stoffet. Så mere fast. Hun fulgte konturen af hans erigerede penis med sin pegefinger, en elektrisk berøring, der sendte en stød igennem hele hans system.

“Herregud,” hviskede hun, mere til sig selv end til ham. “Rygterne… de overdrev ikke engang.”

Emil lukkede øjnene og stønne lavt. To års fantasi kunne ikke have forberedt ham på dette. Virkeligheden var tusind gange mere intens.

Mette trak hånden til sig og trådte et skridt tilbage, hendes kinder rødmende. Hun så på ham, et vildt, næsten skræmt udtryk i øjnene. Hun havde krydset en grænse, og der var ingen vej tilbage. En flygtig tanke om Lars, om aftensmad og forældremøde, forsvandt som dug for solen. I stedet for frygt følte hun en bølge af hensynsløs ophidselse. Hvad ventede der derhjemme? Stilhed. En kold dyne ved siden af en snorkende ryg. Her… her var der liv.

Hun vendte sig om og gik hen til døren. Med en rolig bevægelse låste hun den. Lyden af låsen, der klikkede på plads, var det højeste, Emil nogensinde havde hørt. Det var lyden af en verden, der forsvandt, og en ny, farlig verden, der åbnede sig.

Da hun vendte sig mod ham igen, var al tvivl forsvundet fra hendes ansigt. Det var erstattet af et udtryk af ren, uforfalsket liderlighed.

“Okay, Emil,” sagde hun, mens hun langsomt begyndte at knappe sin hvide skjorte op. “Så er timen begyndt.”

Den første knap gav efter. Så den næste. Og den næste. Med hver lille sejr over det hvide bomuldsstof afslørede Mette mere af den skat, der havde hjemsøgt Emils drømme. Den røde blonde-bh kom til syne, et voldsomt stænk af farve i det grå klasselokale. Den var endnu smukkere, end han havde forestillet sig. Fine, gennemsigtige blonder, der kun delvist skjulte den mørke skygge af hendes areolaer.

Hun trak skjorten af skuldrene og lod den glide ned ad armene, til den faldt på gulvet med en blød lyd. Hun stod nu foran ham i sin stramme, sorte nederdel og den provokerende røde bh. Hendes nye, fyldige bryster væltede næsten ud over kanten af skålene, en overdådig invitation. Hun lagde hænderne på sine hofter, et billede på selvsikker, kvindelig magt.

“Nå?” sagde hun, hendes stemme en anelse hæs. “Hvad synes du om mine… empiriske data?”

Emil kunne ikke formulere et svar. Han kunne kun stirre, hans mund let åben. Han rejste sig langsomt fra sin stol, som i en trance. Han tog et skridt mod hende, så et til. Da han stod lige foran hende, løftede han en skælvende hånd og lod sine fingre strejfe blondestoffet på hendes bh. Hun gispede, men trådte ikke tilbage.

Hans berøring blev dristigere. Han lod sin hånd glide op og omfavne den ene bryst, vejede det i sin håndflade. Det var tungt, blødt og varmt. Præcis som han havde drømt. Han pressede let, og et støn undslap hendes læber. Lyden tændte en ild i ham. Al nervøsitet forsvandt, erstattet af en primitiv trang.

Han bøjede sit hoved og kyssede hende. Ikke på munden, men i den dybe kløft mellem hendes bryster. Han indåndede hendes duft, en berusende blanding af parfume, kvinde og kridtstøv. Hans læber bevægede sig opad, kyssede den svulmende kurve af hendes bryst over bh-kanten.

Mette lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene. Hendes fingre borede sig ind i hans hår, trak ham tættere ind til sig. “Ja, Emil… ja…”

Hans mund fandt endelig hendes. Kysset var eksplosivt. En kollision af to års undertrykt begær. Det var ikke et ømt eller romantisk kys. Det var sultent, desperat. Hvornår havde Lars sidst kysset hende sådan? Kunne han overhovedet huske hvordan? Deres tunger kæmpede om dominans, deres tænder stødte mod hinanden. Han pressede hende op mod katederet, hans ene hånd stadig på hendes bryst, den anden på hendes ryg, og trak hende hårdt ind mod sin erigerede pik. Hun hvæsede af vellyst, da hun mærkede den fulde længde og tykkelse af ham mod sin mave.

“Tag den ud,” befalede hun, hendes stemme forvrænget af lyst, da hun endelig rev sin mund fri fra hans for at trække vejret. “Jeg vil se den. Jeg vil se, om du kan leve op til dit rygte.”

Med fumlende fingre fik Emil åbnet sine bukser. Hans pik sprang fri, stolt og pulserende i det kølige klasselokale. Den var præcis som rygterne havde beskrevet, hvis ikke mere. Lang, tyk og med en mørk, svulmende glans.

Mette stirrede på den, hendes øjne store og mørke af begær. Et langsomt, rovdyragtigt smil spredte sig over hendes læber. Uden at slippe hans blik sank hun ned på knæ foran ham. Gulvet var koldt og hårdt, men hun mærkede det knap. Al hendes opmærksomhed var rettet mod det imponerende stykke manddom foran hende.

Hun rakte ud og rørte ved ham. Hendes nylakerede negle kradsede let mod hans skaft, og han gispede. Hun omfavnede ham med sin hånd, hendes fingre kunne knap nå hele vejen rundt. Hun mærkede pulsen i ham, mærkede hans kraft.

“Utroligt,” mumlede hun.

Så lænede hun sig frem. Hun tog spidsen af pikken ind i sin mund, hendes tunge legede nysgerrigt med åbningen. Emil greb fat i hendes hår, hans knoer hvide. Følelsen af hendes varme, våde mund var overvældende. Hun begyndte at tage mere og mere af ham ind, hendes kinder hule, hendes øjne lukkede i koncentration. Hun bevægede sit hoved frem og tilbage, en langsom, plagende rytme, mens hendes frie hånd masserede hans kugler.

Emil kastede hovedet tilbage og stønnede højt. Lyden gav genlyd i det tomme klasselokale. Dette var mere, end han nogensinde havde turdet fantasere om. Hans lærerinde, den smukke, intelligente Mette Holm, på knæ for ham, hendes mund fyldt med hans pik.

Men Mette var ikke tilfreds. Hun ville have mere. Hun rejste sig op, hendes læber skinnende. Hun skubbede papirer og bøger til side på katederet med en fejende bevægelse.

“Herop,” befalede hun og klappede på den nu ryddede bordplade. “Læg dig ned.”

Emil adlød uden tøven. Han bakkede hen til katederet og hejste sig op, så han lå på ryggen med benene dinglende ud over kanten. Mette trådte hen mellem hans ben. Hun kiggede ned på ham, et triumferende blik i øjnene. Så løftede hun sin nederdel, trak sine sorte trusser ned ad benene og sparkede dem til side. Hun var glatbarberet, hendes kønslæber lyserøde og opsvulmede af lyst.

Hun greb fat i hans stive pik og guidede den mod sig selv. Med et hvæs af vellyst sænkede hun sig ned over ham. Følelsen af hende, der omsluttede ham, tæt og våd og varm, var ubeskrivelig. Han råbte hendes navn.

“Mette!”

Hun begyndte at ride ham, først langsomt, så hurtigere. Den intense følelse af at blive fyldt ud af denne unge, potente krop var en åbenbaring. Hun lænede sig frem, hendes fantastiske bryster gyngede foran hans ansigt. Han rakte op og tog fat i dem, klemte dem, masserede dem, mens hun red ham med en vildskab, hun ikke havde følt i femten år. Hun var ikke længere nogens lærerinde, nogens mor eller nogens kone. Hun var en vild, liderlig kvinde, der tog, hvad hun ville have. Og det, hun ville have, var ham.

“Hårdere, Emil!” stønne hun. “Giv mig al den pik, hvad du har!”

Han adlød. Han greb fat i hendes hofter og begyndte at støde opad med al sin kraft, mødte hendes rytme, drev sig selv dybere og dybere ind i hende for hvert stød. Lyden af deres kroppe, der klaskede mod hinanden, fyldte rummet. Det var lyden af to års opsparet begær, der endelig fik frit løb.

Energien i rummet havde ændret sig. Den indledende eksplosion af undertrykt lyst havde nu fundet en rytme, en rå og primitiv dans. Mette red ham stadig på katederet, hendes krop dækket af et tyndt lag sved, der fik hendes hud til at skinne i lysstofrørenes sterile skær. Hendes ansigt var forvredet i en maske af ren ekstase, hendes mund åben, mens støn efter støn rev sig løs fra hendes strube.

Emil var i himlen. Han så op på hende, denne gudinde, der havde valgt ham, og følte en bølge af magt og stolthed. Han var ikke længere bare en genert teenager; han var den mand, der kunne drive sin lærerinde til vanvid. Han stak fingrene i munden på hende, og hun suttede på dem grådigt, mens hendes hofter fortsatte deres utrættelige bevægelse.

Pludselig stoppede hun. Hun trak sig af ham med et vådt svup og gled ned fra katederet. Emil så forvirret på hende, hans pik dryppende og stiv i luften.

“Vejret,” gispede hun og pegede på katederet. “Nu er det din tur.”

Hun skubbede ham ned, så han lå på ryggen igen. Uden et ord løftede hun det ene ben og placerede sin fod på hans bryst. Så svingede hun det andet ben over ham og satte sig overskrævs på hans ansigt. Duften af hende, moskusagtig og salt, fyldte hans næsebor. Han stak tungen ud og slikkede hende, og hun skreg af fryd og pressede sig hårdere ned mod hans mund.

Mens hans tunge arbejdede på hende, rakte hun ned og greb fat i hans pik igen. Hun begyndte at køre sin hånd op og ned ad det stive skaft, hendes tempo perfekt synkroniseret med hans slikken. Det var en overbelastning af sanserne, en symfoni af perversion.

Men Mette var ikke færdig. Hun ville prøve alt. Udforske hver en fantasi, hun havde haft om denne dreng og hans mytiske pik. Hun rejste sig fra hans ansigt, vendte sig om og kravlede op på katederet på alle fire med ryggen til ham.

“Tag mig bagfra,” befalede hun. “Jeg vil mærke dig helt op i mig. Jeg vil have, at du knepper mig så hårdt, at jeg glemmer mit eget navn.”

Emil kom på benene. Synet af hende, der præsenterede sig for ham på katederet, hendes røv i vejret, hendes ryg svajet, var det mest liderlige, han nogensinde havde set. Han trådte op bag hende, spyttede i sin hånd og gned det på spidsen af sin pik. Han placerede den ved hendes åbning, og med et kraftfuldt stød begravede han sig selv i hende til roden.

Mette brølede. Det var ikke et støn af nydelse; det var et primalskrig. Han fyldte hende fuldstændig ud, strakte hende, ramte et punkt dybt inde i hende, som hendes mand ikke havde rørt i årevis.

Han begyndte at støde ind i hende med en voldsom, dyrisk kraft. Han greb fat i hendes hofter for at holde fast, hans knoer hvide. Katederet rokkede faretruende under vægten af deres vilde kopulation. Han lænede sig frem, bed hende i skulderen, og hun skreg bare højere, en blanding af smerte og den mest intense nydelse, hun nogensinde havde følt.

“Ja! Lige der! Bliv ved!” råbte hun.

Emil kunne mærke, at han var tæt på. To års opsparet sæd pressede på for at blive frigivet. Han øgede tempoet, hans stød blev hurtigere, mere desperate. “Jeg kommer, Mette! Jeg kommer!” råbte han, hans stemme hæs.

“Kom i mig! Fyld mig op!” skreg hun tilbage.

Men i sidste øjeblik, drevet af en pludselig pervers indskydelse, trak han sig ud. Mette gav et skuffet klynk fra sig. Han greb fat om hendes hoved, tvang hende rundt, så hun lå på ryggen på katederet, hendes sorte hår spredt ud over træpladen. Han holdt hende fast, mens han placerede sin pik foran hendes ansigt.

“Åbn munden,” hvæsede han.

Hun så op på ham, hendes øjne store og vilde. Hun adlød, hendes læber skiltes. Han sigtede og med et sidste, krampagtigt stød, eksploderede han. En tyk, hvid stråle af sæd sprøjtede ud over hendes ansigt. Det ramte hendes hage, hendes kinder, hendes læber. En anden bølge ramte hendes bryst og løb ned mellem hendes perfekte, nye bryster.

Han kollapsede over hende, hans krop rystende, hans vejrtrækning en række stødvise gisp. I et par lange øjeblikke lå de bare sådan, sammenfiltret på katederet, lyden af deres åndedrag og den svage, metalliske lugt af sæd det eneste, der brød stilheden.

Langsomt kom Mette til sig selv. Hun mærkede den klæbrige væske køle af på hendes hud, en bizar trofæ fra deres vilde kamp. Hun kiggede op på Emil, der stadig lå halvt oven på hende, hans ansigt begravet i hendes hår. En bølge af ren, uforfalsket glæde skyllede igennem hende, så stærk at den næsten fik hende til at græde.

Men Emil var ikke færdig. Mens Mette langsomt vendte tilbage til virkeligheden, mærkede hun noget mod sit lår. Noget hårdt og insisterende. Hun skubbede ham blidt fra sig og så ned. Hans pik, stadig smurt ind i resterne af hans egen udløsning, var allerede ved at rejse sig igen, en genstridig, pulserende soldat, der nægtede at overgive sig. En sekstenårigs utrolige, næsten absurde virilitet.

Han så på hende, hans øjne mørke og grådige. Der var ingen træthed at spore, kun en fornyet sult. “En gang til,” hviskede han, hans stemme hæs. Det var ikke et spørgsmål, men en konstatering.

Mettes hjerte hamrede. En gang til? Tanken var både skræmmende og uimodståeligt ophidsende. Lars var heldig, hvis han kunne præstere en gang om måneden, og det var altid en hurtig, pligtopfyldende affære. Denne dreng… denne dreng var et rovdyr. Og han havde fået smag for blod.

Et langsomt, syndigt smil spredte sig over hendes læber. Hun tørrede sit ansigt med bagsiden af hånden. “Tror du, du kan klare det, knægt?” drillede hun.

Som svar greb han fat i hende, trak hende ned fra katederet og ned på det kolde linoleumsgulv. Han skubbede hendes ben fra hinanden og positionerede sig mellem dem. Hun så op på ham, på hans unge, stærke krop, der var badet i skæret fra lysstofrørene, og en ny bølge af liderlighed ramte hende som et piskesmæld. Hun var klar. Hun var mere end klar.

Lige som han skulle til at trænge ind i hende igen, skar en skarp, vibrerende lyd igennem den ladede stilhed.

Bzzzt. Bzzzt.

De frøs begge. Lyden kom fra gulvet, hvor hendes skjorte lå i en bunke. En lille, hvid skærm lyste op i halvmørket. Mette stirrede på den, som om det var en giftig slange. Panikken ramte hende som en kold mur.

Lars.
Hun kravlede febrilsk hen over gulvet og samlede telefonen op. Navnet lyste på skærmen sammen med en kort, kontant besked: “?”. Et enkelt spørgsmålstegn. Men i det tegn lå hele hendes andet liv. Børnene, aftensmaden, forstadshelvedet. Virkeligheden.

“Fuck,” hviskede hun, hendes ansigt forvredet af rædsel. Den vilde, liderlige kvinde var forsvundet på et splitsekund, erstattet af en fanget, skyldbetynget hustru. “Jeg skal gå. Jeg skal hjem. Nu!”

Hun sprang op og begyndte at rive sit tøj til sig. Hendes hænder rystede så meget, at hun knap kunne få fat i sine trusser. Emil sad på gulvet, hans stive pik pegede anklagende mod hende, et monument over deres afbrudte leg. Hans ansigt var en blanding af forvirring og dyb frustration.

“Mette, vent…” begyndte han.

“Nej! Du forstår det ikke!” hvæsede hun, mens hun kæmpede med at få sin bh på. “Jeg er sent på den. Han undrer sig.” Hun fandt et stykke papir på sit skrivebord og begyndte desperat at tørre Emils sæd af sin hud, af katederet, og efterlod klæbrige striber overalt. Det var et kaos af skyld og panik.

Hun fik endelig sit tøj på, krøllet og forkert. Hun kørte en hånd gennem sit filtrede hår og kiggede på Emil en sidste gang. Hendes øjne var vilde, fulde af løfter og fortrydelse.

“Vi snakker ikke om det her. Aldrig,” sagde hun, før hun låste døren op, kiggede sig nervøst omkring på den tomme gang og forsvandt.

Døren lukkede med et stille klik og efterlod Emil alene i det stille, rodede klasselokalelugtende af sex og desinfektionsmiddel.

Dagen efter var en tortur. Emil sad på sin plads og følte sig som en fremmed i sin egen krop. Hvert blik, hver lyd var forstærket. Han forventede halvt, at alle kunne se, hvad der var sket. At det stod skrevet i hans ansigt.

Da Mette trådte ind i klassen, holdt han vejret. Hun så… normal ud. Professionel. Hendes hår var sat, hendes tøj var upåklageligt. Måske havde han drømt det hele? Måske var det en fantasi, der var løbet løbsk?

Hun startede timen som enhver anden dag. Hun talte om metaforer i Tom Kristensens digte, hendes stemme rolig og kontrolleret. Emil stirrede på hende og ledte efter et tegn. Et blik. Noget. Men hun undgik hans øjne. En kold frygt begyndte at snige sig ind på ham. Havde han ødelagt alt?

Så begyndte hun at gå rundt i klassen, mens de arbejdede med en opgave. Hun havde en ny bluse på i dag. En silkebluse i en dyb, smaragdgrøn farve. Materialet var tyndt, og hun bar ingen bh. I det skarpe lys fra vinduerne kunne man tydeligt se konturerne af hendes store, mørke areolaer og de stive brystvorter, der pressede mod stoffet.

Hun nærmede sig hans bord. Hans hjerte begyndte at hamre. Hun stoppede op ved siden af ham og lænede sig ind over ham for at se på hans papirer, som om hun ville tjekke hans arbejde.

Og så skete det.

Helt bevidst, helt uden tøven, lod hun sit ene bryst hvile mod hans skulder. Det var ikke et strejf. Det var et fast, dvælende pres. Gennem det tynde stof i hans T-shirt og hendes bluse mærkede han varmen fra hendes hud, den stenhårde spids af hendes brystvorte, der borede sig ind i hans skulderblad.

Et elektrisk stød løb gennem hele hans krop. Hans pik blev øjeblikkeligt hård under bordet.

Hun blev stående et sekund for længe, presset mod ham, mens hun med sin lærerstemme sagde: “Godt arbejde med billedsproget her, Emil. Men du kan godt gå dybere.”

Så rettede hun sig op og gik videre, som om intet var hændt. Emil turde ikke se op, men han vidste det. Han mærkede hendes blik på sig. Han kiggede forsigtigt op. Hun stod ved tavlen nu med ryggen til klassen. Hun kiggede sig over skulderen, og deres øjne mødtes i et kort, intenst øjeblik.
Historien fortsætter under reklamen

I hendes blik lå der ingen fortrydelse. Kun en mørk, sulten flamme. Et løfte.

Lektionen var ikke forbi. Den var kun lige begyndt.

(84 har stemt 4,36 af 5)

Loading...

3 kommentarer

1. Jens

   03/10/2025 kl 20:02

   Tak for kaffe, den var både fræk og farlig, del to må komme inden længe!

   0

   Besvar kommentar
2. Christina K

   18/09/2025 kl 21:52

   Mere! Meget mere!
   Smuk historie. Lige dele romantisk og porno.
   Lige dele sanser og begær.

   mere. Den fisse skal have sperm

   4+

   Besvar kommentar
3. Fjellaven

   18/09/2025 kl 20:24

   Lækkert beskrivelser af deres længsler og lyst til det forbudte

   1+

   Besvar kommentar