Hun skiftevis knugede sin bamse ind til sig og slikkede på sin slikkepind, mens hun protesterende sagde med sin lillepige-stemme, at jeg ikke måtte, at hullet var for snævert, at det gjorde for ondt.

Del 1 – Del 2 – Del 3 – Del 4 – Del 5 – Del 6 – Del 7 – Del 8 – Del 9

Forfatter: Marcus

Ambulancens orange lys blinkede på gårdspladsen i skæret fra den oplyste aftenhimmel.

Mens folk skød nytåret ind over landet blev Annikas afsjælede legeme bragt ud fra garagen. Efter en halv time kørte Ambulancen stille ud fra vores grund. Lyset var slukket nu. Minerne på redningsfolkene alvorlige. Den nat sov jeg næsten ikke.

Om morgenen stod jeg i badet, prøvede at skylle de sidste timers begivenheder af med de hårde stråler. Det lykkedes ikke helt. Lærke kom ud på badeværelset kun iført en hvid slåbrok og solbriller. Hun afførte sig solbrillerne, mens hun så alvorligt på mig. Så bandt hun roben op, lod den glide ned om sine fødder og tavst gik hun nøgen ind til mig under strålerne.

Vi stod i lang tid og holdt om hinanden. Jeg blev stiv. Begyndte at rotere med min halvfede pik mod min datters spændstige, flade mave. Lærke så op på mig med alvorlige øjne, før hun hviskede: ’Først mig’ og så skubbede hun mig ned på flisegulvet, satte sig oven på mit ansigt. Pressede sin fugtige, helt nybarberede fisse ned over min mund og begyndte at rotere oven på mig. Dækkede mig, så jeg næsten ikke kunne få vejret. Strammede de slanke, solbrune, spændstige ben om mit hoved.

’Åghhhh’ stønnede hun nydende. ’Sut min klit, far. Slug min fisse. Kom, spis mig’ Og det gjorde jeg, mens jeg fik hendes safter overalt. I min mund. På kinderne. Hun smagte så fantastisk. Ung. Ren. Og samtidig blot en anelse bittert. Det tændte mig så usigeligt meget.

Jeg slikkede hende, nappede i hendes klit med mine læber. Hun begyndte at rive i sine bryster, før hun rakte bagud med den ene hånd og begyndte at masturbere mig, mens hun samtidig kørte sig selv af på min mund og tunge. Efter mange minutter kom hun klagende, rystende og højlydt.

Stadig stønnende fjernede hun sig. Lagde sig på alle fire på det våde gulv med hektisk vejrtrækning. Bruseren stadig tændt. De varme stråler dækkede hendes gyldne, slanke krop. ’Knep mig, far’ hviskede hun hæst og stakåndet, mens hun lavede en bedårende trutmund. Hun svajede med sin røv, slog på sin balde, hev i sin venstre brystvorte, mens hun så opfordrende på mig.

Jeg satte mig op på knæ, og stønnende stødte jeg dybt op i min 17-årige datters stramme fisse, mens hun så bagud på mig og hviskede: ’Riv i mit hår, far. Tag mig hårdt. Fucking knep din lille tøs…..’

—

Vores mord blev registreret som et tragisk selvmord i kongeriget. Der var mange den aften; når de fleste fester går de få til ekstremer. Dette år var der over 600 selvmord, og det tal kombineret med sprutten og kuldioxiden i Annikas blod var med til at kamuflere vores udåd og bedøvelsesmidlet i hendes indre.

Bisættelsen foregik i stilhed. Vi havde bestemt os for at Annika skulle brændes. Lærke satte ord på for os begge to: ’Vi behøver vel ikke ramme en pæl gennem hendes hjerte, men brændes, det skal hun.’

Vi ville være absolut sikker på, at hun ikke en nat stod i vores soveværelse igen; indsmurt i mudder; på besøg fra Hades. Hun skulle brændes, brændes, brændes. Lærke mente, at der nok var flammer alligevel, der hvor Annika var.

I kirken var der Lærke og jeg, iklædt sort og sørgmodige miner og blot enkelte andre, efter vores udtrykkelige ønske. Kirken rungede, koret sang. Mens præsten talte var mit blik rettet mod Lærkes lange ben få centimeter fra min højre side. Hun var iført sorte, elegante strømpebukser med blondemønstre, sorte højhælede sko og en enkel, kort sort kjole med en langærmet trøje under. Uden make-up og med håret trukket stramt tilbage. Hendes ansigt var ungt, åbent og sårbart. Væk var den kraftfulde, energiske og dødsensfarlige unge kvinde der i en byge af spyt, sperm og hadske gloser havde sendt sin mor direkte i døden uden på noget tidspunkt at ryste på hånden. Tvivle på det rigtige i det vi gjorde. Nu sad der blot en 17-årig gymnasiepige som havde mistet sin mor. Det var hvad præsten så, da han talte.

Men han kunne heller ikke fra sin plads se hvordan Lærke umærkeligt trak op i sin kjole. Længere og længere og længere op. De lange, slanke ben nu næsten blottede. Lærkes næsebor vibrerede. Kun jeg så det. Allerede stiv. Præstens blik mødte mit. ’Find et andet får til din flok, præst’ tænkte jeg stille. ’Jeg står ikke til at frelse.’

Uden at fortrække en mine vendte Lærke sig, lænede sig så ind mod mig, hvilede sine bryster mod min krop, hendes arme omslyngede mig. ’Åh gud’ tænkte jeg stille, da jeg kunne mærke Lærkes hæse stønnen i mit øre, hendes tungespids nippe forsigtigt i min øreflip. Dem der betragtede os, og det gjorde alle der befandt sig i kirken, troede at Lærke hulkede op af min ranke krop. ’Jeg er så fucking VÅD til dig far’ hviskede Lærke sagte til sidst.

Hun sluttede sin slanke hånd kortvarigt om bulen i mine bukser, før hun fortsatte: ‘Når vi kommer hjem, så skal du ligge på gulvet i stuen, og så vil jeg ride din store, stive pik til jeg kommer. Bruge dig til at onanere på. Når jeg er kommet, så må du gerne spænde mig fast til varmerørene i stuen. Forestil dig det, far. Mig på knæ foran dig med store øjne. Din lille datter. Du må flænse mit tøj i stykker. Slå mig. Slå mine faste, hårde bryster. Slå mine kinder med flad hånd. Straffe mig. Kneppe min mund, så jeg får dig helt ned i min spinkle hals.
Når du bliver træt af det, så kan du spille den af ud over mit lillepige ansigt. Pumpe din sperm ud over din prinsesse.’

Jeg stønnede, prøvede at kamuflere det som en hulken.

’Men far, ved du hvorfor jeg skal straffes?’ Lærke åndede det sidste tungt ind i mit øre og trak sig lidt væk fra mig. Hun så på mig, med vibrerende næsebor, næsten blottede ben og glødende grønne øjne.

Jeg rystede ophidset og bange på hovedet. Lærke bed sig i underlæben, slikkede sig så om munden. Uendeligt langsomt. Så bøjede hun sig ind over mig, åndede igen tungt i mit øre, da hun hviskede: ‘For jeg har været SÅDAN en slem pige, far. Jeg har slået mor ihjel. Det må man jo ikke, vel?’

Hun slikkede hastigt mit øre. Så rettede hun sig op, hævede hovedet mod præsten der alvorligt talte direkte til hende. Om tabet af en mor i så ung en alder. Om hvordan hun måtte støtte sig til sin far i den kommende tid. Det sidste fik kortvarigt en mærkelig grimasse til at flyve over min datters smukke træk, efterfulgt af et udtryk så uendeligt flygtigt, at jeg ikke nåede at tyde det, før Lærke igen havde sit ansigt i sørgmodige, neutrale folder.

Resten af bisættelsen stod som i en tåge for mig. Jeg kunne kun tænke på, hvad jeg ville gøre ved Lærke, når vi kom hjem.

—

Den samme aften fyldte jeg benzin i to olietønder på gårdspladsen efter at have lagt brændeknuder nederst. Mens flammerne stod op af de to tønder begyndte Lærke og jeg metodisk at slette alle spor efter Annika fra vores hjem. ALT. Fotoalbums, papirer, tøj. Vi brændte et helt liv, men der var noget jeg ikke kunne finde. Jeg ledte længe i huset, dernæst garagen. Til sidst gav jeg op. Der var alt for mange kvadratmeter til en så lille genstand. Annikas fars gamle tromlerevolver skulle ikke eksistere mere på matriklen, når nu hun var væk. Den skulle ud, bort fra ligningen, væk fra vores nyfundne tosomhed. Kun jeg vidste revolveren eksisterede, så jeg fortalte ikke hvad jeg ledte efter.

Lærke fulgte mig opmærksomt med sit blik, mens hun i rutefart gik frem og tilbage mellem huset og de buldrende tønder med Annikas tøj i sine arme. Men hun spurgte ikke om noget. Så blot eftertænksomt på mig.

Jeg svedte af mine forgæves anstrengelser, var lidt sværtet i ansigtet. Det gik mig også på, at vi brændte min fortid med Annika. Sagde det til Lærke, men hun smilede bare: ’Fremtiden er vores. Den snupper vi i stedet.’

Revolveren var væk i vores store hus. Måske Annika havde skilt sig af med den, tænkte jeg kortvarigt ved mig selv, mens jeg stod ved tønderne, hvor flammerne kastede skær over huset; tegnede skygger i natten. Jeg så op. Lærke kom imod mig fra huset. Mit hjerte slog et slag over. Indtil flere. Jeg blev hvid i hovedet.

Hun havde taget sin mors cottoncoat på. Den Annika havde haft på i bibliotekets kælder i Sverige. I hånden havde hun en kæmpe stofpose, der så ud til at veje meget. Hendes øjne låste sig i mine. Blikket var fast; situationen ladet med noget jeg ikke kunne tyde. Hun stoppede på den anden side af den buldrende tønde. Så på mig. Greb ned i posen og fremdrog noget, jeg ikke kunne se til at starte med. Det skinnede i skæret fra flammerne. Som metal.

Så blev det tydeligt, hvad hun holdt i hånden. Det var Annikas strømpistol; mærket Taser spillede i skyggerne; løbet vendte mod mig.

’Åh gud’ tænkte jeg, for anden gang den dag. Lærkes blik var umuligt at afkode; hendes grønne øjne i skygge; min puls var helt oppe at køre; frygten nåede lige at få sit helt uvirkeligt faste tag i mig; så blev Lærkes ansigt brudt i et lille smil; hun bed sig i læben og så lod hun Taseren falde ned i en af tønderne.

Jeg åndede tungt. Mit hjerte bankede i brystet på mig; be still my beating heart; så lukkede jeg kortvarigt øjnene, mens jeg tog mig sammen. Lærke og jeg. For altid. Det slemme var dødt.

Frem fra stofposen fremdrog Lærke alle de sex-remedier som havde fulgt hende gennem de sidste måneder. Hun så på mig, før hun kastede hver enkelt ting ned i ilden. Jeg rystede på hovedet efter at have genvundet min vejrtrækning. Vi havde ikke brug for det. Brænd det.

Da Lærke fandt pisken som det sidste stod hun lidt med den i hånden. Vejede den lidt. Bed sig i læben. Så på mig. Jeg rystede på hovedet. ’Måske engang. Det var lidt frækt’ sagde Lærke, før hun lod pisken falde ned i flammerne. Hun forlod sin plads overfor mig og kom rundt på min side. Lænede sit hoved på min skulder. Så så hun op på mig. ’Jeg har overhovedet ikke noget på inden under. Jeg er HELT nøgen. Og fugtig. Har du lyst?’

Hun smilede og gik fra mig, ind mod huset. Da hun var tre meter fra døren afførte hun sig sin Cottoncoat og lod den falde. Helt nøgen, langlemmet, kun iført støvler vendte hun sig og kiggede bagud mod mig. Smilede. Så gik hun ind i huset, mens hun forførende vrikkede med sin helt perfekte, velformede popo.

Jeg forlod min plads og gik efter hende. På et øjeblik havde jeg glemt alt om revolveren.

—

Da jeg fyldte 48 vågnede jeg alene i sengen. Det var uvant. Fortumlet kom jeg i tanke om, at Lærke var i gang med en ugeopgave på sit værelse, og jeg lod hende være. Gik i bad. Spiste morgenmad alene. Tænkte på, om hun havde husket min dag? Jeg bankede blidt på, før jeg skulle på arbejde.

Helt koncentreret sad Lærke bøjet over sin Mac med flere bøger spredt ud over bordet kun iført sorte trusser og en stram, grå undertrøje med blondekant. Jeg rømmede mig, og hun så op. Først lidt forvirret, så kom hun tilbage til virkeligheden, smilede til mig. ’Tillykke, lille far’ sagde hun blidt. ’Kom over og få din gave. Eller, første del af gaven.’ Jeg smilede. Hun havde husket det.

Efter at have givet mig et varmt kram satte Lærke sig ned på kontorstolen igen og tog uden at fortrække en mine sin undertrøje af, før hun bandt sit hår op i en knold ved hjælp af en af sine blyanter på bordet. Hun så op på mig. Rørte ved sine bryster. Spændte mine bukser op. Kørte min pik rundt i sit ansigt. Overalt. Som var den en klud hun rensede sit ansigt med om aftenen.

’Daddy, når du kommer hjem fra arbejde’ hviskede hun med hæs, sensuel stemme ’så ligger jeg på min lille seng, kun iført det tøj på reolen. Og mine nye, sorte Converse-sko. Mit hår sat op i fletninger. Som en lille pige, mens jeg spiser en slikkepind og holder om BAMSE.’

Hun så op på mig, mimede ’tillykke’, før hun med en gurglende lyd slugte hele min pik i et hug. Tog den helt ned i sin spinkle, fine hals. Jeg så ned på min datter. Min pik i hendes hals. Så over på reolen. Der lå bare et par sorte knæstrømper. Intet andet. Åh fuck.

Hun tog mig ud af sin mund, mens hun gispede. Kørte min pik af. Hektisk. ’Sprøjt i min luder-mund. Kom farmand. Brug mig som en tøjte. Det er en del af din fødselsdagsgave’ hviskede hun hæst. Så tog hun lige præcis spidsen af min pik i sin lille mund, mens hun suttende begyndte at masturbere mig. Jeg kom. På under et minut. Fyldte hendes mund med min tykke sperm.

Hun pumpede mig færdig, før hun smilende viste mig klatten i sin mundhule. Hun så mig direkte i øjnene, lukkede munden, slugte, åbnede munden igen, mens hun drillende sagde: ’Agh…..’

Men det bedste af det hele var, at da jeg kom hjem på min fødselsdag, da lå Lærke PRÆCIS på sin seng som hun havde sagt hun ville. Hun protesterede spagt med tykke, forurettede læber, da jeg spændte mine bukser op og fiskede min stive pik frem. Lavede trutmund, spærrede skræmt sine øjne op, da hun så mig; blodårerne helt tydelige på mit strunkne lem.

Hun skiftevis knugede sin bamse ind til sig og slikkede på sin slikkepind, mens hun protesterende sagde med sin lillepige-stemme, at jeg ikke måtte, at hullet var for snævert, at det gjorde for ondt. At hun kun var en lille, lille pige. Men jeg gjorde det alligevel. Og det bedste, det helt umanerligt meget bedste på hele dagen var, at følelsen af hendes unge røv, hendes spage protester, hendes unge Lolita-krop var ENDNU bedre, oplevelsen ENDNU vildere, end jeg havde gået og forestillet mig hele den lange arbejdsdag. (How do you like them apples?)

—

Det er en lørdag morgen. Vi har sovet tæt omslynget hele natten, men er i de sidste timer gledet fra hinanden fysisk i den store seng. Jeg vågner og ser på Lærke. Hun ligner bare et stort barn. Nøgen og forsvarsløs. Jeg bliver hård af synet og lægger mig oven på hende. Hun vågner under mig. Stadig søvndrukken ; stadig mere i sin drøm end i virkeligheden. Jeg er oppe i hende, før hun kan nå at sige noget. Først efter noget tid ser hun på mig. Fokuserer. Ser mig. Jeg pumper i hende. Knepper min lille pige.

Hun ser nærmest irriteret op på mig, der er en svag glans af foragt i hendes blik. Hun klør sin næse, kigger væk. Ind i væggen. Normalt ville hun klynke, bevæge sig med mig. Intet. Ingen reaktion. Jeg pruster, mens jeg knepper hende, som hun ligger nærmest livløs under mig; som en dukke. Er så optaget af mit eget, mit eget begær, så optaget, at jeg slet ikke registrerer at Lærke slet ikke er med mig. At hun ikke vil.

Det er næsten som første gang jeg voldtog hende på sofaen. Jeg kommer dybt oppe i min pige. Hun ser op på mig, mens jeg tømmer mig. Hun blinker en enkelt gang. Hendes hænder ligger uvirksomme på hver sin side af hovedpuden.

‘Var det godt? At kneppe sin egen datter?’ hvisker hun hæst, mens hun kigger koldt op på mig. Jeg nikker fortumlet, mens jeg prøver at ae hendes kind. Lærke smyger sig ud under mig med udtryksløst ansigt og går ud på badeværelset. Jeg er usikker på hvad der sker. Hvorfor reagerede hun ikke på mig med sine sædvanlige støn og entusiasme? Hvorfor denne kulde?

Bruseren løber i lang tid. Da hun kommer ind har hun en tyk, hvid baderobe på, og hun går hen og lægger sine arme om min krop, mens hun stille siger: ‘Undskyld, jeg har bare ikke sovet så godt i nat.’

Jeg holder forsigtigt om hende. Mærker hendes læber mod min hals. Hendes faste, unge krop mod mig. Alt er godt. Hun smiler, kigger op på mig. ‘Far, i aften er det en måned siden vi begravede hende. Skal vi ikke fejre det med en fest. Her, i soveværelset, bare os to?’ Jeg nikker smilende. Alt er igen rigtigt godt. Hun er min kæreste.

Som for at modsige en lille nagende tvivl rækker Lærke sig op på tåspidserne og kysser mig blidt. Så placerer hun en hånd om min nakke og presser mig ned mod sig og kysser mig lidt mere krævende og hårdt. ‘Så får du ikke mere før i aften, lille far’ siger hun kærligt. Kulden er væk. Hendes grønne øjne stråler. Jeg er rolig.

Eftermiddagen bruger jeg på at afslutte min historie på computeren. De første otte afsnit har jeg lagt ud. Nu kender jeg slutningen; vi skal være sammen for altid, og fingrene flyver over tastaturet mens Lærke er ude i stalden hos Cullen. Jeg bliver færdig men noget får mig til ikke at publicere de sidste kapitler. Venter lige til dagen efter. Jeg vil gerne gennemgå korrekturen en sidste gang med friske øjne.

Om aftenen deler vi en flaske rødvin til maden. Det er en flabet Rioja, der umiddelbart ikke synes af meget men som efter det første glas åbner sig op. Udenfor trækker det op til storm. Blæsten pisker i træerne. Lærke åbner en flaske champagne, da rødvinen er tømt.

Hun fniser, da jeg prøver at tage på hendes bryster, men lader mig. Står med stiv pik og holder om hendes dejlige, unge, faste bryster mens jeg kører mit underliv mod hendes spændstige smalle numse. ’Uhhmmmm…’ siger hun kælent. Støder mod mig mens hun samtidig rækker bagud og holder om min nakke. Jeg ved hun er våd.

Minutter senere tumler vi kåde op i soveværelset. Lærke tager mit tøj af. Stopper da jeg til sidst kun sidder i hvide tights op af sengegavlen. Hun har en stram sort T-shirt der stumper ved navlen, viser maveskind, samt stramme, sorte jeans der sidder som klistret fast til hendes modelagtige lange ben. Denne aften har hun markant mere eyeliner på end sædvanligt, hendes hår er sat op med et spænde.

Lærke skænker til mig i det langstilkede glas. Skruer op for musikken, Medina, og sangen bruser ud af mine Dali-højtalere. Lærke går ud på trægulvet og begynder kådt at danse foran mig, mens hun forførende vrikker med sin faste popo. Synger med på sangen. Hendes grønne øjne er glade, hendes krop i balance og smilet er smittende.

Hun går forførende langsomt mod mig, mens hun hæst synger med på sangen ’Jeg er måske lidt en stripper for dig….’ samtidig med, at hun knapper sine stramme jeans op, så de hvide blondetrusser er synlige mod hendes brune mave. Så løfter hun op i sin stramme T-shirt og i et kort glimt viser hun mig sine perfekte bryster. Jeg gisper. Bliver ALDRIG træt af hendes unge krop; de højtsiddende bryster.

Lærke kravler op på mig i sengen. Kysser mig grådigt mens hun holder om min nakke. Lædermanchetterne om gavlen glemte vi at brænde. Nu hænger de ud foran hendes ansigt. ’Ej, far. Må jeg ikke prøve at spænde dig fast?’ hvisker hun stakåndet.

Hun må alt. Hun sidder med et lille smil foran mig, bider sig selv så kært i sin underlæbe, mens hun koncentreret spænder mig fast til læderremmene, en på hver side af mit hoved, så placerer hun en pude bag min ryg, og jeg sidder nu fastspændt; som Kristus på korset.

Lærke kysser min kind. Ånder tungt i mit øre mens hun lader sine bryster strejfe min overkrop. Så rejser hun sig op. Musikken er løbet ud og forførende betragter hun mig med sit lillepigeblik, mens hun inciterende bider i en finger. ’Åh far. Vil du have min lille mund, eller…’ hun vender sig rundt og strutter bagud med sin røv, bukserne hænger nede af hendes slanke ben, og udfordrende fører hun sine hvide bomuldstrusser lidt ned, før hun spreder sine balder for mig, så hendes pikante, lille brune stjerne bliver udvidet, åbner sig op. ’Eller vil du hellere pule min stramme, stramme røv’

Hun ser bagud på mig igen. Spørgende. Store øjne. ’Eller sperme i min tissekone?’ Hun vrikker foran mig. Bevæger sit underliv frem og tilbage. Fører en langfinger ind i sin stjerne. Fingerknepper i få sekunder sit røvhul mens hun ser bagud på mig med sprudlende, stjernekaster øjne. Det grønne er spillevende og stråler mod mig.

Hun stopper, trækker sine trusser op og sutter sin finger ren, så betragter hun mig fnisende mens hun bevæger sig hen mod mig. Tager hjælpsomt mit glas og fører det mod mine læber; jeg drikker. Lærke sætter glasset fra sig; fører en hånd op til sit hår mens hun kigger på mig, næsten nøgen, fastspændt. Hun blinker en enkelt gang, ’Så’, siger hun dernæst blot, nærmest som til sig selv, og så rejser hun sig uden at slippe mig med sit blik.

‘Far, jeg skifter lige musik’ siger hun hæst. Jeg smiler til hende. Udenfor slår en gren mod ruden samtidig med at Lærke vender sig om og går over mod dockstationen ved anlægget. Jeg følger hende med øjnene. Nyder hende. Er forventningsfuld. Lykkelig. Lige nu er alt så perfekt.

Lærke virker målrettet ved anlægget, og jeg forventer at høre Trentemøller, da hun har trykket på play. I stedet er det strygerinstrumenter og et vemodigt horn der fylder mine ører. Jeg stivner, trækker vejret hektisk. Det er Mozarts Requiem, musikken der ellers altid har fyldt mig med ro gennem voksenlivet, det smukkeste musik der er komponeret, men det hører ikke hjemme her.

‘Skat, er det ikke lige dystert nok’ siger jeg næsten kvækkende. Min stemme ryster. Lærke står med ryggen til mig, men da koret i musikken sætter ind, vender hun sig om mod mig. Hun står i skygge, så jeg kan ikke se hendes træk, men jeg kan høre hende, og hendes stemme er fordrejet af had. ’Nej far. En dødsmesse, det er det PERFEKTE valg for i aften’ siger hun hæst.

Udenfor tordner det, og idet Lærke rækker op og løsner sit hårspænde og samtidig træder et skridt frem lyner det tæt ved og i lysglimtet kan jeg se hendes grønne øjne, der gnistrer mod mig. De er sorte af had. Et had så dybt at jeg prøver at trække mig væk fra hende. Flår i lædermanchetterne. Forgæves.

Jeg hyperventilerer, prøver igen at komme fri af sengen men jeg er spændt helt fast. Der er ingen udvej. Næsten nøgen og lænket fast, i Lærkes magt. Lærke skruer lidt ned for volumen og går så roligt imod mig. Hendes mund er halvt åben, næseborene vibrerer, øjnene mørke og dybe. Koret og strygerne vikler sig ind i hinanden i lydbilledet. Det er smukt. Dødsenssmukt.

Lærke sætter sig på sengekanten, mens hun ryster sit hår løs. Hun kigger på mig gennem totterne, tager champagneflasken og drikker en stor tår, sætter den fra sig igen. ’Kan du huske i sommers, hvor vi havde gæster og I blev fulde og du spillede det her?’.

Jeg kan ikke sige noget, end ikke nikke. Jeg sveder bare. ’Du sagde, at du håbede, at du først ville dø om mange, mange år, og at når det skete, at det så var til tonerne af Mozarts Requiem.’ Lærke ånder tungt ind. Så ud. Jeg blinker flere gange med mine øjne. Prøver at komme i sync med situationen, men jeg kan ikke rumme øjeblikket.

’Det første kan jeg desværre ikke opfylde, men musikken…’ Lærke smiler, mens hun fører noget af sit hår om bag sit øre. ’Musikken; det ønske får du opfyldt.’

Jeg blinker. Er ved at miste kontrollen helt. Med en kraftanstrengelse spørger jeg næsten hviskende: ’Hvad har du puttet i’ mens jeg ser på champagneglasset. Min mave trækker sig sammen ved tanken om hvad Lærke kan have fundet på. Hun ryster nærmest ligegyldigt på skuldrene. ’Intet. Ikke andet end champagne. Tror du virkelig, at jeg vil have, at du skal sove fra det her? Det er jo de sidste minutter af dit liv.’ Det kommer hæst; tonløst. Ikke truende. Blot konstaterende. Og det er præcis det, der gør det så sindssygt uhyggeligt, at jeg begynder at hulke, mens min krop spjætter.

Hun slår mig. En lussing. En enkelt gang. Ikke specielt hårdt. Bare for at få mig til at være nærværende. Til stede, og så bøjer hun sig ned under sengen. Finder en bylt frem. Hun tager den op, og sætter sig på knæ på madrassen, mens hun vikler bylten fri af stoffet.

Det første jeg ser er noget metal. Et lyn udenfor får stålet til at skinne. Jeg ved godt, hvad det er, før jeg ser genstanden i hendes hænder, men alligevel begynder min underlæbe at bævre, da Lærke med gnistrende sorte øjne retter den gamle revolver mod mig.

’Det var vist denne her du ledte efter den aften, var det ikke?’ hvisker Lærke hæst på knæ få centimeter fra mig. Jeg hulker. En klat savl drypper fra min læbe ned på mit bryst. Lærke åbner rutineret tromlen og tager en patron som hun sætter i. Blot den ene. Hun ser på mig med foragt og lede i blikket, men mister så momentvis interessen for mig. Drejer tromlen rundt, mens hun fortsætter:

’Du var ikke hjemme den dag, da jeg fyldte 15 år. Jeg fik en gave fra jer, som jeg ikke kan huske. Og så fik jeg denne her, fra den fucking, sindssyge mær. Samt et flere timer langt kursus i hvordan man skiller den ad; smører den; lader og skyder. Hun sagde, at jeg nu var voksen og jeg skulle kunne beskytte mig hvis fjenden kom.’

Lærke smiler et kort øjeblik. Sådan ser det i hvert fald ud for mig gennem tårerne. ’Hun var jo HELT sindssyg den kone.’ Lærke tager revolveren i hånden, kører tromlen rundt med den anden hånd, så klør hun sig på siden af hovedet med løbet, mens hun betragter mig.

’Det kan godt være, at du er LÆGE’ vrænger hun hånligt. ’Men mor var mindst dobbelt så fucking klog som dig. Hun kunne se det her ske, selv om hun hang fastspændt og groggy ned fra en krog i loftet.’ Hun smiler lidt med et farligt blik i sine smukke øjne. ’Ved du, hvad hun hviskede til mig, før vi slog hende ihjel?’ Jeg græder stille. Ryster på hovedet, mens jeg venter. Lærke trækker vejret ind ’Hun sagde, at jeg skulle love at dræbe dig hurtigt.’ Lærke fnyser. ’Hun så gennem mig. Og hvor klog er du så, farmand?’ Det sidste kommer med hendes kælne lillepige-stemme.

’Far, jeg havde faktisk tænkt mig at tage dig en sidste gang, før jeg skød dig her til aften. Men ikke efter i morges.’ Hendes stemme vibrerer et kort øjeblik. ’Føj for satan, hvor var det grimt det du gjorde. Jeg havde SLET ikke lyst, og alligevel pumpede du bare i mig med din fede pik. Men…’ Hun smiler. Et næsten sindssygt smil. ’Jeg kan da ikke lade dig dø med en halvfed.’

Jeg er langt fra halvfed. Helt slatten ligger mit lem i mine tights. Øvet fører Lærke hånden ned, fisker mig frem med sin spinkle venstre hånd. Bearbejder mig. Hun smiler til mig. ’Aghh, du kan jo godt lille far’ og ganske rigtigt vokser jeg i hendes hånd. Det er et overgreb. Jeg vil ikke. Nu er jeg helt erigeret. Lærke får et hårdt blik i sine øjne. Smilet fordufter som på et sekund.

’Jeg bliver nødt til at ændre slutningen på din historie. Ikke far? Den du havde skrevet holder jo ikke.’ Jeg gisper overrasket. Min hemmelighed. Hun har tilmed også opsnappet min hemmelighed. Min skriftlige beretning om min voldtægt af min egen datter. Lærke fniser. Det er ikke en rar lyd. En hård, hæs lyd fra hendes ellers så bløde læber.

’Hvis ikke du ville have jeg skulle læse med, så kunne du jo have ladet være med at bruge mit navn som password på din computer. Ikke? Mr. Incharge….’

Nu griner hun. Rigtigt. Mens hun spiller min pik med sin velplejede, venstre hånd fniser hun et kort øjeblik. ’Bare rolig, jeg skal nok skrive den færdig. Jeg har skrevet og lagt det afskedsbrev der følger dit selvmord, nede på køkkenbordet, så kan jeg vel også skrive sådan en led incest novelle færdig.’ Hun fniser igen.

’Hvem er i kontrol nu, hva bitch?’ Hun lægger revolveren fra sig, slipper kortvarigt min pik og affører sig sin T-shirt. ’Kig på mig far’ hvisker hun. ’Nyd din lille Lærke’ kommer det, før hun bøjer sig over min pik. Pumper hårdere og hårdere og hårdere. I flere minutter fortsætter hun, mens hun har sin mund få centimeter fra min glans. Hun kender mine lyde, og da jeg er sekunder fra, kæler hun nærmest blidt for mine kugler, og fører så sin mund ned over mig.

Tager min ladning, mens hun ser op på mig med store, store øjne. Da hun har fået alt i sin mund og slikket mig ren, putter hun mig forsigtigt ned i underbukserne igen. Ser på mig. Blikket sort. Munden fuld af sperm. Så vrænger hun med sin mund, og med et ansigt fuld af lede, spytter hun min sæd ud i det halvtomme champagneglas på natbordet.

’Føj for hulen. Sådan noget gammelmandssæd’ næsten hvæser hun. ’For satan hvor er det godt, at jeg slipper for at sluge mere af dit lede sperm.’

’Lærke’ hulker jeg. ’Lad mig gå. Lad mig få lov at komme væk. Jeg lover, at jeg forlader landet. Du får alt. Jeg… Jeg vil ikke dø. Ikke nu. Jeg vil ikke dø….’ Jeg flæber op af hovedgærdet. Mit hoved ned på den ene side. Hun ser koldt på mig mens hun drejer tromlen rundt ’Selv om du har levet som et svin, så kan du godt dø som en mand. Kan du ikke?’ Jeg protesterer hulkende. Prøver at tale hende til rette. Lærke afbryder mig:

’Du har spillet pik til din 14-årige datter? Mens jeg fucking lå og sov? På mit værelse? DU HAR SPERMET I MINE TRUSSER?? Hun skriger det sidste. ’Og så voldtog du mig. Og jeg tiggede dig om at lade mig være.’ Det sidste næsten hvisker hun, mens en tåre løber ned af hendes kind.

Jeg prøver at protestere. Men kan ikke. Hun har jo ret.

Lærke fortsætter med et sårbart blik i sine grønne øjne. ’Far, kan du huske da jeg var lille. Vi var ved Vesterhavet, og jeg blev bange for en stor hund og jeg løb hen i dine arme. Kan du huske det?’ Jeg snøfter. Og nikker. ’Du lovede mig, at du altid ville passe på mig. At ingen nogen sinde ville gøre din prinsesse noget ondt.’ Jeg snøfter nu højlydt. ’Har du noget du gerne vil sige?’ spørger Lærke hæst.

Jeg græder. ’Åh gud, lille skat. Undskyld. Undskyld. Jeg, jeg….’ Jeg får åndedrætsbesvær. Kan huske det. Den syvårige Lærke der kastede sig om halsen på mig. Saltvandet i mit ansigt, havet der brusede bag os. Lærkes skælvende krop. Min beroligelse af hende. Og det går op for mig, hvad jeg har gjort gennem de sidste måneder. Min lille pige. Åh gud. Jeg begynder at hulke. Tale usammenhængende. Undskylder. Siger jeg kan huske dengang ved havet. At jeg er ked af det. At jeg gerne vil tage det tilbage. Alt dette siger jeg, mens Mozarts musik spiller i baggrunden. Min dødsmesse.

Lærke lader mig tale i flere minutter, mens hun betragter mig med sorte øjne. Så tysser hun på mig. Lader sin pegefinger hvile på mine læber. ’Shhhhh’ hvisker hun, mens hun ryster bedrøvet på hovedet. ’Far. Det er bare ikke godt nok.’

Så tager hun revolveren op fra madrassen med en pludselig bevægelse, presser min mund åben og trykker løbets kolde metal så hårdt ind i min mund, at flere af mine tænder knækker. Min mund fyldes med blod og tandstumper. Tavst betragter hun mig i et stykke tid. Det er nok kun et par sekunder, men for mig varer det resten af livet.

’Hils mor’ siger Lærke lavmælt, ser mig direkte i øjnene og trykker så på aftrækkeren.

Kuglen kommer med en udgangshastighed på 150 meter i sekundet, fjerner halvdelen af mit baghoved og borer sig efterfølgende langt ind i murstensvæggen. Min hjernemasse splatter ud på væggen bag sengegærdet, mit hoved falder ned til siden, signalerne fra hjernen til hjertet der giver besked på at pumpe afbrydes og mit hjerte holder op med at slå. Jeg er død.

Lærkes ansigt er fyldt med blodstænk. Noget af min hjernemasse sidder på hendes nøgne overkrop. Hun ænser det ikke. Roligt fjerner hun lædermanchetterne fra mine livløse håndled. Tørrer revolveren godt af med sin T-shirt, før hun presser skæftet ind i min højre hånd.

Så ser hun ned af sig selv og renser sin overkrop med sin trøje. Tager det ene champagneglas og sin T-shirt og rejser sig op. I døråbningen skanner hun lokalet for at undersøge, om der er noget hun har glemt. Det er der ikke.

Kun iført opknappede sorte, stramme jeans og fyldt med blod i ansigtet er hendes vejrtrækning helt rolig; hendes puls i ro. Efter igen at have tjekket at hun ikke har glemt noget kompromitterende i soveværelset hviler hendes øjne til sidst på mit legeme i sengen. Hendes grønne øjner viser ingen følelser. Ingen anger. Ingenting.

Hun er blevet tough.

(Marcus.incharge@gmail.com.)

14 kommentarer

1. Strøm

   28/04/2025 kl 17:37

   Fantastisk novelle, da jeg læste at du blev spændt fast blev jeg klar over at hun ville tage livet af dig,  ja det manglende da også bare.

   2+

   Besvar kommentar
2. Luffe

   12/02/2025 kl 2:22

   Har nu læst hele historien-den var lang; men jeg hang ved.  En typisk Marcus-historie, vild og voldsom, med mange detaljer. Om manden, der er underkuet, en vatpik- selvom den blev brugt utroligt mange gange! Og konen som en løsgående hundjævel, hvor intet var for vildt. En slutning ,hvor de 2  onde ender med at dø. Sådan måtte det gå. Det efterlader tanken om, hvordan mon Lærke udvikler sig, bliver hun en kopi af hendes mor? Er denne historie den 1. af Marcus´ca. 100 historier? En stor produktion af kvalitetshistorier, over mange år.

   2+

   Besvar kommentar
3. Goldengirl

   16/11/2023 kl 16:06

   Waauw en vild historie og sikke en slutning, det er jo lige før man får ondt af Marcus 😏 det er SÅ velskrevet…..som ALTID. Mr M, du kan alt med dine ord.

   2+

   Besvar kommentar
4. Anonym

   07/01/2016 kl 22:13

   Dejlige historier, bare synd de indeholder død, næsten hver gang.

   2+

   Besvar kommentar