”Jeg har været lykkelig i min tid som din slavinde, Warren. Og har lært, at livet som slavinde er det rigtige for mig.”

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Der er nu gået 10 måneder, og jeg har ”kun” 2 måneder tilbage af mit tvungne slaveri. De øvrige loge-par besøger meget ofte godset. Især Jørgen og hans nymfoman, der stadigt er Nr.4. Jeg selv indtager jo nu pladsen som Nr.1.

Warren har enkelte gange omtalt muligheden af, at jeg kunne få lov til at besøge min familie. Og også sagt, at jeg snart vil få lov til at besøge Næstved uden at være under opsyn. Jeg har ved de lejligheder sværget på, at jeg ikke på nogen måde vil optræde på måder, der vil skuffe min Herre, og at jeg naturligvis vil komme tilbage til godset.

Men før nogen af tingene kan ske, hænder der noget andet. En dag ser jeg en ung kvinde på godsets gårdsplads. Og chokeret, men også fuld af lykke, genkender jeg min allerbedste veninde. Den pige, hos hvem jeg efterlod min dagbog.

Min veninde, som for resten hedder Gitte, kigger sig omkring. Tøver lidt, før hun går op af trappen og banker på hoveddøren. Warren har også set kvinden på gårdspladsen, og vælger selv at åbne for hende. Hverken de 3 husslaviner eller jeg selv bliver kaldt med derud.

Ventetiden er forfærdelig. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Gitte er her, fordi hun søger efter mig. Men hvad vil min Herre svare? Vil Han benægte, at jeg er på godset? Jeg overvejer at styrte ud i den imponerende hall. Hvis jeg gør det, vil min tid som slavinde være forbi. Selv Warren vil ikke turde holde mig tilbage, hvis Gitte har set mig her. Havde det været tidligere, ville jeg uden tøven havde handlet sådan. Men nu føler jeg ikke rigtigt, at jeg er holdt som fange på godset. Hele min indstilling til tilværelsen hos Warren og i Logen har ændret sig, selvfølgeligt også fordi jeg nu har fået en behagelig tilværelse med mange privilegier, nu hvor jeg er Nr.1. Og fordi jeg de seneste måneder har set, med hvor stor ømhed og venlighed min Herre kæmper for at opbygge B3, som stadigt er så skadet efter mishandlingen hos Patrick.

Usikker og fuldstændigt i vildrede over, hvad mine næste handlinger bør være, traver jeg op og ned gennem stuen. B1 og B3 er i samme rum, og spørger straks om, hvad der er galt. Jeg fortæller dem ærligt, at den besøgende kvinde er min bedste veninde, og at jeg er helt sikker på, at hun er kommet for at finde mig.

”Hvad sker der så nu, søde? Vil du bruge det, at din veninde er her, til at komme fri af dit forhold til Herren?” B1 giver mig et varmt kram. Hvor er det dejligt at føle hendes venlighed.

”Du kan da ikke trodse Herren. Vores eneste opgave er jo at behage Herren og adlyde Hans ordrer.” B3 har stadigt ikke fået de sætninger og meninger ud af hovedet, som Patrick har hjernevasket hende med.

”Jeg ved ikke, hvad jeg vil gøre. Jeg har vild lyst til at styrte ud i hallen. Men egentligt har jeg ikke lyst til at trodse Herren. Selv ikke her, hvor jeg ville kunne gøre det uden risiko.” Jeg kan stadigt ikke stå stille.

B3 åbner munden, men når ikke at tale, før døren til stuen går op. Jeg stirrer som forhekset på døren.

Min Herren træder ind.

FULGT AF GITTE.

Jeg kan ikke længere styre mig. Springer frem og falder om halsen på min bedste veninde. Vi krammer, jubler og græder. Mine følelser tager fuldstændigt magten fra mig, og det ser ud, som om Gitte er lige så påvirket.

Min Herre er venlig nok til at holde sig i baggrunden, og lade os nyde gensynet. Og da Gitte begynder at spørge, siger Han, at vi hellere må gå ind på mit værelse, hvor vi kan tale sammen uforstyrret. Jeg sender Ham et taknemmeligt smil, samtidigt med at jeg svarer med et: ”Tak, Herre.”

B1 og B3 kigger langt efter os, da vi går. Nysgerrigheden lyser ud af dem, men lige denne dag vil jeg gerne undvære deres selskab.

”Jeg har været så bekymret over dig, Barbie. Jeg vidste jo, at der var noget helt galt, da du forsvandt. Og den ubehagelige fyr, der flyttede ind i din lejlighed, viste jo også, at noget var helt forkert.” Gittes ord snubler over hinanden.

”Hvordan fandt du mig, Gitte?”

”Jeg ventede lige et par uger, hvor jeg stadigt håbede på, at du snart ville komme tilbage. Men for hver uge steg min fornemmelse af, at det hele var helt forkert. At du på en eller anden måde var blevet tvunget væk fra lejligheden. Jeg forsøgte at udspørge den mand i din lejlighed, men han sagde intet. Opførte sig bare overlegent og var i det hele taget vildt frastødende. Jeg har spurgt alle andre i din omgangskreds, og til sidst også din familie. Men de fortalte bare, at du var taget på en lang tur til Indien og Nepal. Det troede jeg dog ikke et sekund på.”

”Hvad skete der så?”

Gitte tøver lidt, og ser mig direkte i øjnene. ”Du må altså undskylde, Barbie. Men efter mange måneder, var jeg bare FOR nervøs for, hvad du havde været udsat for. Jeg vidste jo, at din dagbog var mellem de ting, du havde efterladt oppe ved mig. Selvfølgeligt ved jeg, at man aldrig læser i en anden persons dagbog. Men kun fra den kunne jeg håbe på at få svar. Så efter tusinde overvejelser, kiggede jeg i de sidste sider i den. Det var jo der, sandsynligheden for at finde en forklaring var størst. Og som du jo ved, havde du betroet dig til dagbogen om den frygtelige afpresning, som Patrick udsatte dig for.”

”Ja, jeg var nødt til at få luft, ved at skrive det ned. Jeg var ude af mig selv.”

”Det forstår jeg da så godt. Men du skulle have meldt svinet til politiet. Eller du kunne have været gået til mig. Så skulle jeg nok have anmeldt ham.”

”Ja, Gitte. Det er rigtigt. Og der gik da heller ikke ret mange dage, før jeg forstod det. Men lige da han afpressede mig, føltes truslen om, at han skulle sende de film til min familie bare for forfærdelig. Og jeg var dum nok til at bøje mig.”

”Det indså jeg. Nu vidste jeg, at jeg, for at finde dig, skulle finde Patrick. Så nu begyndte jeg at spørge efter ham. Men heller ikke om ham kunne jeg få svar. Stodderen har ingen officiel adresse.”

”Næ, sikkert ikke. Men hvordan fandt du godset?”

”Da jeg stadigt ikke kunne finde hverken dig eller Patrick, besluttede jeg mig til at læse hele dagbogen, i håb om at den indeholdt spor. Jeg vidste jo, at du havde haft et forhold til Patrick tidligere. Jeg måtte gennemlæse den 2 gange, før den korte omtale af, at Patrick havde pralet af sin forbindelse til en rig godsejer på Sydsjælland, fangede min opmærksomhed. Det forekom mig at være et meget tyndt spor. Men det var det eneste, jeg havde. Jeg troede ikke rigtigt på, at jeg ville finde dig på den måde. Mere på, at jeg måske kunne finde en der vidste mere om Patrick, og især kunne fortælle, hvor idioten befandt sig.”

”Hvad gjorde du så?”

”Jeg fandt en liste over godser, slotte og store herregårde på Sydsjælland, og begyndte at besøge dem, det ene efter det andet.” Gitte griner forlegent. ”De fleste steder har de vist troet, at jag var lidt vanvittig, sådan bare at ringe på og spørge, om ejeren er gode venner med en mand, der hedder Patrick. Og om han har set dig.”

”Ja, det må have lydt mærkeligt. Hvor mange steder har du besøgt, før du kom her?”

”Mange. Over 10 i hvert fald.”

”Hvad svarede Warren, da du spurgte ham?”

”Han blev helt tavs. Svarede slet ikke til at begynde med. Allerede før han sagde noget, var jeg sikker på, at han vidste noget. Hvis han havde nægtet, ville jeg have udspioneret godset.”

”Men han nægtede ikke?”

”Nej. Han sagde, at han havde kendt denne Patrick, men at han ikke længere havde forbindelse med ham. Men at du derimod befandt dig på godset. Jeg begyndte at stille flere spørgsmål, men han afbrød mig, og sagde, at det var bedre, at jeg selv talte med dig. Og så førte han mig ind i den stue, hvor vi mødtes.”

Det banker på døren, og B1 kommer ind med kaffe, kager og en lille flaske. Hun står tøvende, og med øjnene tigger hun næsten om lov til at blive. Men selv om hun er blevet en kær veninde for mig, vil jeg ikke dele øjeblikket med andre end Gitte.

Så snart husslavinden er gået, spørger Gitte ivrigt: ”Må jeg så få hele forklaringen, Barbie? Ud fra din dagbog kunne jeg forstå, at du under tvang fulgte denne Patrick. Og at du var dybt ulykkelig over din situation. Hvor er Patrick, og hvordan er situationen nu? Du ser ikke nær så ulykkelig ud, som jeg havde forventet.”

Den næste time sidder vi og nyder kaffen og kagerne. Og får et lille glas af den lækre likør. Og hele tiden fortæller jeg, så Gitte til sidst har fået hele historien. Hun er god til at lytte, og stiller kun ganske få spørgsmål undervejs.

”Nu tror jeg, jeg har forstået det meste. Det var da godt, at du kom væk fra Patrick. Og at den anden pige også blev reddet fra ham. Og rart, at han fik sådan en omgang. Men du er altså i et BDSM-forhold frivilligt nu?”

Jeg tænker mig om grundigt, før jeg svarer. ”Sådan har jeg ikke opfattet det. I hvert fald ikke før nu, hvor du er kommet. Jeg følte, at jeg var bundet af den aftale om et års slaveri, som jeg oprindeligt indgik med Patrick, og som Warren siden overtog. Men i tiden her på godset har jeg ofte tænkt over, om det er muligt for slavinderne at forlade godset. Der er jo ingen høje mure, der forhindrer os i at nå ud på landevejen. Så måske kan man godt sige, at det har været frivilligt. Jeg har bare ikke selv set det sådan.”

”Nu har du i hvert fald muligheden for at komme hjem, hvis du ønsker det. Den mand vil ikke turde holde dig her mod din vilje, ikke nu, hvor jeg ved så meget om ham og hans venner. Ønsker du at komme hjem?”

”Der er intet, jeg ønsker højere, end at se min familie igen. At være med mine venner. Og sammen med dig. Det har jeg længtes efter i al tiden her.” Jeg sidder stille et øjeblik. ”Men samtidigt føler jeg mig også godt tilpas her. Måske opfatter du det, at jeg her er slavinde som noget nedværdigende. Men sådan er det slet ikke. Faktisk føles det fantastisk at være i sådan et forhold. Altså når Herren er en god, retfærdig og dygtig type. Det giver noget, som jeg aldrig ville kunne få i et normalt forhold.”

Gitte kender mig så godt, at min glæde ved BDSM slet ikke overrasker hende. Hun har også selv snuset til det sorte univers og prøvet at leve som underkastet.

”Lige nu har du det rigtigt godt. Med alle de privilegier, du har fået, fordi du lige nu er Nr.1. Men du kan jo tabe den næste dyst, og måske ende som Nr.4 igen. Og så vil det vel ikke være så dejligt længere?”

Jeg må, over for mig selv, indrømme at Gitte har ret. Selv om jeg nok ikke opfatter det en typisk Nr.4 bliver udsat for, som værende helt så forfærdeligt som Gitte mener det er. Men hun har ret. Jeg ville ikke ønske at leve som Nr. 4 gennem længere tid.

”BDSM er sjovt at lege med. Men det skal være sådan, at man som slavinde kan sige stop og komme fri af det, når man vil. Sådan ser jeg i hvert fald på det.” Gitte kigger mig dybt i øjnene.

”Ja, sådan tænkte jeg også, før jeg kom her. Men tiden hos Warren og kontakten med de andre fra Logen har fået mig til at tænke anderledes. I hvert fald lidt. Det hele føles helt anderledes ægte, når jeg ikke bare kan gå. Og selv om det er skræmmende, så giver det mig også meget. Jeg ved, at jeg tilhører min Herre. Og at Han styrer mit liv. Skræmmende, men også en rar tanke. Så længe man ved, at Herren er god. Jeg tror, jeg gerne vil leve i et Herre/slavindeforhold i meget lang tid. Jeg tror, jeg vil kunne udvikle mig bedre sådan, end jeg vil kunne gøre det i frihed.”

Nu er det Gitte, som sidder og tænker længe, før hun igen taler.

”Så du ønsker at forblive hos Warren som hans slavinde under de regler, som Logen har bestemt?”

Denne gang varede pausen rigtigt længe.

”Jeg vil i første omgang respektere aftalen om et år. Altså ved at forblive hos Warren i de næste 2 måneder. Nu ved jeg jo, at det er helt frivilligt, efter at du har fundet mig. Men bagefter?”

Igen tænker jeg dybt. ”Jeg har ikke lyst til at forlade BDSM helt. Det tror jeg slet ikke, jeg er klar til. Men jeg vil også gerne genoptage min karriere som model. Og omgås familie og venner. Det er svært, Gitte. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre.”

”Jeg tror faktisk, at jeg forstår dig, Barbie. Men nu er det altså afgjort, at du vil forblive her de næste 2 måneder. Det vil jo give dig meget tid til at tænke over, hvordan dit liv skal være bagefter. Og om dine ønsker bedst opfyldes hos Warren. Eller om du skal tage hjem, og så eventuelt opsøge et BDSM-miljø et andet sted.”

Jeg omfavner min veninde. Alt føles så trygt, nu hun er her. Og jeg er dybt taknemmelig, fordi hun accepterer mit behov for at underkaste mig som noget helt naturligt. Hun har jo ret. Nu har jeg 2 måneder til at træffe min store beslutning.

Vi forlader værelset, og som jeg forventer, træffer vi Herren og B3 i den hyggeligste af stuerne.

”Herre, dette er Gitte, min allerbedste veninde fra tiden, før jeg kom her.”

”Ja, Nr.1, det kunne jeg forstå. Og nu har du vel sat hende ind i din situation?”

”Ja Herre, det har jeg. Og heldigvis kender Gitte selv lidt til BDSM-verden, og havde ikke så svært ved at forstå mig, som mange andre mennesker ville have haft.” Jeg gør en lille pause. ”Så derfor vil det, at Gitte nu kender til mit liv her, heller ikke medføre problemer. Hun siger intet til andre uden min tilladelse.”

”Så du ønsker at fortsætte som min slavinde?” Jeg ser, at min Herres øjne hviler ved mine læber. Det varmer mig at føle, at jeg er så vigtig for Herren.

”Ja Herre. Jeg agter at respektere vores aftale, og derfor blive her i hvert fald de næste to måneder. Derefter skal jeg jo træffe min store beslutning om, hvad jeg vil siden hen. Jeg kom ind i dette slaveri gennem afpresning og tvang fra Patricks side. Men overfor dig føler jeg nu, at aftalen er indgået ud fra mere fair principper. Og derfor vil jeg overholde den.”

”Og bagefter?” Hans øjne hænger stadigt ved mine læber. ”Ved du, hvilken beslutning du vil træffe?”

”Nej Herre. Det ved jeg ikke. Ikke fuldstændigt. Men måske er jeg ved at danne min mening. Gittes besøg har i hvert fald fået mig til at tænke klarere.”

Gitte bliver på godset i fire dage, og da hun tager hjem, giver min Herre mig lov til at tage med.

”Du får tre dage til at hilse på dine venner og din familie. Selvfølgeligt skal du ikke fortælle om Logen. Vi foretrækker, at udelukkende folk, der selv dyrker BDSM på en værdig og afklaret måde får kendskab til Logens eksistens. Du kan naturligvis bruge din lejlighed, og tage de ting med herhen, som du eventuelt føler, du har behov for.”

Jeg takker ydmygt. Og efter at have sagt pænt farvel til de tre husslavinder og alle haveslavinderne, kører jeg med Gitte. Jeg har valgt min flotteste kjole. Og selv om den er sexet, er den jo absolut en kjole, jeg er stolt af at vise mig frem i. Jeg er så ovenud lykkelig, mens bilen kører ud fra gårdspladsen og det imponerende gods forsvinder i bagspejlet.

Det føles så stort igen at være i min hjemby. Godt nok har jeg for nyligt været forbi min lejlighed, da jeg sammen med Warren søgte efter Patrick og Karina. Men ved det besøg havde jeg jo ingen frihed, og heller ikke tid til rigtigt at opleve omgivelserne.

”Vil du starte med at gense din lejlighed, Barbie?” spørger Gitte.

”Nej, jeg tror ikke, vi behøves tage derop. En af Warrens venner har lovet at passe på den. Og jeg har jo været der for kort tid siden. Lad os tage op til dig først.”

Gittes lejlighed ligner sig selv. Hvor føles det vidunderligt igen at være i de gammelkendte omgivelser. Jeg omfavner min dejlige veninde, og kan slet ikke give slip. Jeg er så lykkelig.

Vi slapper bare af i de første timer, hvor hun fortæller mig en masse om, hvad der er sket i byen, mens jeg har været væk. Min familie har selvfølgeligt undret sig meget over, at jeg, som jeg har påstået overfor dem, var taget på en så lang tur, uden at snakke mere med dem om projektet. Og gradvis var de blevet mere urolige, i takt med at månederne er gået, uden at jeg har sendt den mindste besked. Flere gange havde de spurgt Gitte, om hun ikke vidste noget. Men Gitte har ikke fortalt om sine egne mistanker om min situation.

”Mon ikke det vil være klogest, at vi lige forbereder dem lidt, før du dukker op hos dem? De vil jo få et voldsomt chok.”

Selvfølgeligt har min kloge veninde ret. Vi snakker lidt om, hvad vi skal gøre, og det ender med, at Gitte ringer til mine forældre. Hun fortæller dem, at hun har fået kontakt til mig, og at vi kan komme forbi samme aften.

Efter samtalen fortæller hun, at især min mor gentagne gange bad om at komme til at tale med mig, men vi havde jo før opkaldet aftalt, at Gitte skulle klare kontakten, og at jeg selv først skulle i kontakt med mine forældre, når jeg besøgte dem.

”Jeg tror, jeg vil ud og købe noget tøj. De kjoler, jeg har med fra godset er både lækre og flotte. Men nok lidt for sexede efter mine forældres smag. Og de udstiller jo mine nye kæmpepatter. Jeg vil helst ikke give mor og far alt for mange chok.”

”Det er nok en god ide at købe noget mere afdæmpet tøj, Barbie. Selv om du jo aldrig har gået neutralt klædt. Men de bryster kan ikke skjules. Det er de alt for store til.” Gitte griner og giver mine gigantiske patter et frækt klem. Jeg tror hun nyder at røre ved dem. Vi har jo haft små lesbiske oplevelser sammen. Og hendes fugtige øjne fortæller mig, at hun meget gerne vil lege med min ændrede krop.

Jeg finder noget forskelligt tøj i byens butikker. Og til besøget hos mine forældre vælger jeg nogle flotte bukser i et ret kraftigt materiale. Det tykke stof gør, at bulen fra min konstant opsvulmede fisse ikke er særligt tydelig. Og da det heldigvis er ret køligt, synes jeg godt, jeg kan tage en bluse på over en let skjorte. Jeg vælger en temmelig løs bluse, som kamuflerer størrelsen af brysterne så meget, som det nu er muligt. Efter et grundigt eftersyn i spejlet er jeg tilfreds. Mine forældre vil selvfølgeligt opdage, at min krop har ændret sig. Men de vil ikke blive alt for forbavsede. Jeg er jo en helt ung kvinde, og har været borte i et år. Det kan ikke komme helt bag på dem, at der er sket nogle ændringer med min krop. Og den løse bluse med den høje hals skjuler min Herres pragtfulde halsbånd, som jeg naturligvis ikke har måttet fjerne.

Mit hjerte hamrer, da jeg banker på den skønne, velkendte dør hos mine forældre. Jeg har svært ved at trække vejret.

Døren rives op, og jeg er ved at blive væltet bagover, da min mor hulkende falder mig om halsen. Hun krammer og kysser mig så længe, at jeg synes, det er lidt pinligt herude. Så med besvær får jeg os alle ind i huset.

Derinde er det så fars tur til at kramme mig.

Der går lang tid, før vi kan sætte os ned og snakke almindeligt sammen. Og selv da snubler spørgsmålene over hinanden. Mest om, hvor jeg har været? Og hvorfor jeg ikke har skrevet? Men min mor spørger også, om hvorfor jeg har fået indsat så store implantater i mine bryster, der jo allerede fra naturens side havde været enorme.

Det er da godt, at min bluse skjuler, hvor ekstreme brysterne er nu. Men selvfølgeligt kunne selv en løs bluse ikke skjule den enorme ændring i bryststørrelsen.

Det kan jo ikke undgås. Jeg ved, jeg er nødt til at fortælle en del om, hvad jeg har oplevet. Især fordi jeg stadigt ikke har besluttet mig til, om jeg vil fortsætte som slavinde i Logen når den aftalte periode er overstået. At lyve om det hele vil bare udskyde problemet.

”Undskyld mor og far. Jeg har løjet for jer. Det jeg fortalte om at tage på en tur til Indien og Nepal var løgn.”

Mine forældres øjne hænger ved mine læber.

”Det havde vi nok en fornemmelse af, skat. Vil du nu fortælle os grunden til, at du var væk så længe? Og hvorfor det var nødvendigt at lyve?”

Heldigvis har jeg jo tænkt rigtigt meget over, hvad jeg vil sige. Ellers ville jeg have siddet helt mundlam.

”Nu må i altså ikke blive alt for chokerede.” Jeg gør en lille pause. ”I ved jo godt, at jeg tidligere har flirtet lidt med et forhold, der var baseret på BDSM.”

”Ja, med ham Patrick. Din mor og jeg syntes, han var en ubehagelig type.” Min far forsøger at smile. ”Altså du må ikke tro, vi er fordømmende overfor det du afprøvede. Men han virkede ikke rar.”

”Det er han afgjort heller ikke. Men selv om jeg afbrød forholdet dengang, da han blev for ubehagelig, var jeg dum nok til at indlede et nyt forhold til ham. Og for at hans dominans skulle virke ægte, aftalte vi, at jeg skulle være hans slavinde i et helt år. Og derfor fortalte jeg jer den historie om rejsen. I må altså undskylde, men han havde en enorm magt over mig.”

Det er jo ikke løgn. Og heldigvis undgår jeg at fortælle, hvordan den magt var blevet udøvet.

”Er du i et forhold til ham nu?” Min far ser bister ud.

”Nej, far. Forholdet til ham blev virkeligt ubehageligt. Han opførte sig som et rigtigt dum svin. Men i mellemtiden havde jeg fået nye venner, og Patrick har fået, hvad han fortjener. Det er helt garanteret, at han aldrig opsøger mig igen.”

”Men hvad er der så sket, min lille?” Mor trykker mig ind mod sig. ”Hvorfor kom du ikke hjem med det samme, efter at du indså, hvordan han var?”

”Patrick bragte mig i forbindelse med en gruppe mennesker, som dyrker BDSM på en meget værdig og seriøs måde på Sydsjælland. Det var faktisk dem, der skræmte Patrick væk. Jeg kan ikke rigtigt forklare mine handlinger, men på det tidspunkt virkede det bare så rigtigt at fortsætte i BDSM verden. Især fordi jeg nu oplevede, hvordan BDSM virkeligt skal udøves. Så min aftale med Patrick blev nu fortsat, bare overfor en anden mand. Og han har nu givet mig lov til at tage hjem og besøge jer.”

”Givet dig lov? Han kan da ikke holde dig tilbage, skat. Selv om i leger med BDSM, er du da et frit menneske, som selv bestemmer, om du bliver ved ham eller rejser.” Min far kigger mig direkte i øjnene.

”Ja far. Sådan er det selvfølgeligt i henhold til loven. Men ikke, hvis jeg vælger at respekterer reglerne indenfor BDSM. Men jeg har det godt ved ham. Og ønsker at respektere aftalen.”

”Og det var et år, den aftale gik ud på, skat?” Min far trykker mig også ind til sig. ”Så om to måneder kan du flytte tilbage hertil?”

”Ja, far, det kan jeg.” Jeg giver ham et kys på kinden. ”Men jeg trives i den BDSM-verden. Jeg føler, at jeg har udviklet mig meget. Så endnu har jeg ikke besluttet mig til, om jeg vil blive hos den mand, eller om jeg vil rejse hjem. Men i hvert fald lover jeg, at jeg vil besøge jer så ofte som jeg kan.”

Både mor og far protesterer voldsomt. Selv om de forsøger at være frisindede og at acceptere, at jeg har interesse for BDSM, kan de ikke udholde tanken om, at jeg eventuelt vælger at blive dernede. Jeg forsøger at berolige dem, og fortæller lidt om, hvor dejligt jeg har det dernede. Og heldigvis er Gitte rigtigt dygtig til at hjælpe med at få mine forældre til at slappe af. Jeg elsker min søde veninde.

Jeg fortæller meget om Warren, idet jeg dog er diskret nok til ikke at nævne hans navn. Og selvfølgeligt er det kun de positive og rare ting, jeg fortæller om. Min mor er lidt imponeret over, at jeg bor på et fornemt gods, men det ændrer ikke på, at hun hele tiden forsøger at overtale mig til at komme hjem. Far siger ikke så meget.

Efter at de 3 dage er gået, kører Gitte mig tilbage til Godset. Jeg har nået at tale med mine faste kontakter i modelverden, og selv om de er chokerede over de store forandringer, der er sket med min krop, er de fuldstændigt vilde efter igen at bruge mig som model.

”Dit nye, mere ekstreme udseende vil jo betyde, at det fremover kun er nogle bestemte opgaver, du vil være egnet til, Barbie. Men du behøves slet ikke at frygte. Der vil være endnu mere arbejde til dig nu, for indenfor den type opgaver vil du helt uden tvivl være fremtidens mest efterspurgte model.” Det var en garanti fra en af topmændene i modeverden, og hans begejstring afslørede, at ikke en stavelse var overdrevet.

Året er gået, og logens forsamles til en sidste fest.

Ved midnat skal jeg beslutte, om jeg ønsker friheden, eller om jeg fortsat vil være logeslavinde.

Jeg visker meget med nymfomanen i løbet af aftenen.

Kl. 24 serveres champagne.

”Nu er du fri, Barbie. Og vi venter alle på at høre, hvilken beslutning du har truffet.” Warren står lige ved siden af mig. Jeg ser en gylden nøgle i hans hånd og føler at mit smukke, speciallavede ”halsbånd” bliver åbnet og fjernet.

Jeg er ved at græde. For mig er halsbåndet et smukt smykke, der samtidigt symboliserer mit forhold til Warren.

”Jeg har været lykkelig i min tid som din slavinde, Warren. Og har lært, at livet som slavinde er det rigtige for mig.”

Warren smiler lykkeligt. Og samtidigt selvsikkert. Han løfter det smukke metalhalsbånd op mellem os. Det er helt tydeligt, at Han aldrig har været i tvivl. I Hans tanker kan jeg kun træffe et valg, nemlig det, at jeg forbliver på godset som Hans slavinde.

”Men jeg har også overvejet situationen og følt efter, hvad jeg dybest ønsker.” Jeg smiler varmt til nymfomanen. ”Jeg er sikker på, at jeres arrangement med logen og dens meget rigide regler har haft en berettigelse og givet jer gode oplevelser. Men jeg har også set, at de regler ødelægger slavinder.”

Jeg føler, at jeg er fuldstændig i kontrol over situationen. ”Og også i Herrer har jo lidt under reglerne. Warren måtte gennem lang tid behandle Karina meget mere ydmygende end han ønskede, og til sidst frasige hende som sin slavinde, selv om han holdt inderligt meget af hende. Og Jørgen har været nødt til at ændre behandlingen for nymfomanen fra at være brugt til vilde sexlege, som både hun og han elskede, til nu at udsætte hende for ydmygelser, der ødelægger hende. Jeg synes ikke det system længere giver mening. Men naturligvis ved jeg, at jeg ingen ret har til at bestemme, hvordan jeres Loge skal fungere. Derimod har jeg ret til at beslutte, at hvis logen skal køre videre, som den er nu, vælger jeg friheden. Hvis I derimod er enige med mig i, at systemet med rangeringen af de fire slavinder og den deraf fastlagte behandling af dem nu skal ændres, vil jeg være dybt taknemmelig, hvis jeg igen kan blive slavinde i Logen.”

Selvom jeg i dette øjeblik er en fri kvinde, føles det både mærkeligt og ubehageligt at tale sådan til Warren og Logens andre Herrer. Jeg tripper nervøst, og kigger lige ned i gulvet. Mine kinder er varme.

En chokeret tavshed breder sig. Aldrig har nogen kvinde i Logen talt på denne måde.

Warren ser sig chokeret rundt.

Jørgen smiler, og trykker nymfomanen blidt ind til sin side. En meget upassende opførsel overfor en slavinde, der er nr. 4.

”Jeg ønsker mig en fortsat tilværelse som slavinde. Og gerne indenfor logen, forudsat at de gamle regler vedrørende rangering af slavinderne ophæves, og hver slavinde behandles på de måder, der passer til hendes natur og behov.” Jeg vover at gentage mit ønske.

Warren kigger igen chokeret på mig, der jo, indtil få minutter tidligere, har været Hans slavinde. Men Karina tager mod til sig, og trykker sig ind mod ham med samme varme som ses mellem Jørgen og hans nymfoman. Også de to øvrige slavinder tager kærligt om deres Herrer. Her virker det dog mindre unaturligt.

”HVIS Logen kan enes om, at rangeringssystemet er ophævet, samt at alle slavinder fremover er slavinder af egen lyst, med mulighed for at forlade deres Herre, hvis de ønsker dette, uden at være udsat for trusler, vil jeg forblive slavinde og underkaste mig i forhold til min Herre.”

Jeg står lysende, smilende og selvsikker midt i kredsen. De 4 øvrige slavinder kigger begejstret på mig, lykkelige ved tanken om disse ændringer i deres forhold.

Warren kigger på de 3 andre Herrer.

”Beslutningen er din, Warren. Hvad du end beslutter dig til, så følger vi dig.” Det er Ernst, der taler. Men nik fra Jørgen og Lemond fortæller, at fabrikanten kun udtaler, hvad de også føler.

Warren kigger hver enkelt i øjnene. Så hviler hans øjne på mig. Med længsel i de lysende øjne.

”Jeg vælger at følge dine råd og ønsker. Fremover sker der ingen rangering af slavinderne, og enhver slavinde kan, ved udgangen af hver måned, forlade sin Herre, såfremt hun ønsker dette. Jeg vil ikke lægge skjul på, at denne ændring i Logens bestemmelser i høj grad vil kunne gavne Karina, som i jo alle ved er en slavinde, som længe har betydet rigtigt meget for mig.” Han lukker munden og kigger fra den ene til den anden.

”Kom så herover, Barbie.” Warren holder det smukke halsbånd frem mod mig.

Jeg smiler til Warren.

”Tak for tiden hos dig, Warren. Du har givet mig en værdifuld erkendelse af mig selv og min seksualitet.”

Så går jeg over, og knæler ned foran Jørgen. ”Vil du tage mig som din slavinde, sammen med din søde nymfoman?”

Warren står med åben mund og siger intet. Den gamle nr. 4 omfavner ham lykkeligt. Først nu kan hun opnå det ønske, hun så inderligt har næret, nemlig at blive Warrens foretrukne slavinde.

Nymfomanen omfavner mig med glædestårer i øjnene. Et liv hvor hun selv, jeg og Jørgen kan leve uden logens snærende regler. Hun stråler af lykke.

Jørgen bøjer sig ned og kysser Barbie. ”Ja, slavinde, jeg vil elske at være din Herre.”
Historien fortsætter under reklamen

Jeg smiler til dem alle. Nyder at se, hvor lykkelige både Karina og Nymfomanen er. Jeg har fået det, præcist som jeg ønsker det allermest. Og har tilmed også gjort andre glade. Jeg ved, jeg har taget det rigtige valg.  Jeg VED, at jeg som slavinde for Jørgen vil opleve endnu vildere sexorgier end dem, jeg har oplevet hos Warren. Og at jeg selv og Nymfomanen vil have vidunderlige oplevelser sammen. Og jeg stoler 100% på, at jeg vil få min Herres tilladelse til at fortsætte mit liv som model, sideløbende med at jeg er Hans slavinde.

Mit liv kan ikke være bedre. Det er parfekt.

7 kommentarer

1. Emil

   12/02/2023 kl 23:32

   Kære kaptajn. Jeg har netop genlæst denne serie. På mange måder synes jeg det er en af dine bedste serier so far. Jeg håber en dag at få lov at læse mere fra din hånd. Tak for alt det læsestof du allerede har kreeret.

   1+

   Besvar kommentar
2. sublimPige©

   24/05/2022 kl 1:29

   jøsses. er det også dig der har skrevet Barbie??. jamen for fanden. du er jo en fantastisk mand med en fantanstik fantasi. det er også bare en helt fantastik og dejlig novelle-serie.

   1+

   Besvar kommentar
3. Begejstret

   23/05/2021 kl 19:39

   Flot afsluttning, på en god serie. Tusind tak.

   0

   Besvar kommentar
4. Morten

   08/05/2021 kl 7:46

   Så kom der en afslutning 😭

   Mange tak for en super fed noveller mange tak for mig ramte du helt rigtige kun nogle få gange du gik over min granse men kom hurtigt tilbage igen og noveller ville heller ikke vare det samme vis du ikke hade haft det med.

   Hade håbet på at der også var kommet nogle episoder hvor hun tager 4 dage hjem til hinders gamle liv mener mange dage uden at få tappet mælk af eller uden sex med det sex behov hun hade fået troede der ville være kommet noget med hinders gamle veninde. Men kan godt se vis du ville nå det på denne dato så ville du måske have haft travlt.

   Håber der kommer ny noveller fra dig

    

   Mange tak.

   2+

   Besvar kommentar
5. Anonym

   08/05/2021 kl 1:02

   Smukt. Historien om Barbie har for mig været skiftevis pirrende og frastødende.  Men der har været en rød tråd, og selvom enkelte kapitler har været over min grænse, så har det alligevel pirret min nysgerrighed og jeg har altid glædet mig til næste kapitel – netop fordi historien, med afstikkere, altid er vendt tilbage til udgangspunktet. Fin slutning, og meget fin fortælling bag dit afsluttende kapitel. Der glæder mig at du har mødt et smukt menneske herinde som har inspireret dig til så gennemtænkt og veludført historie. Tillykke og tak.

   4+

   Besvar kommentar
6. Kaptajn Bligh

   07/05/2021 kl 15:31

   Med kapitel 35 er min novelle nu afsluttet.

   Og samtidigt er det projekt jeg valgte at udføre, med at skrive et forslag til en mulig afslutning på den legendariske novelle “Sille” også fuldendt. Enhver der vil se min tekst som afslutning på “Sille” kan blot læse kapitlerne fra 25 til 35.

    

   Oprindeligt ville jeg have opdelt afslutningen i 2 kapitler. Men dels viste det sig, at teksten naturligt blev lidt kortere, end hvad jeg i planlægningen havde troet. Og dels er jeg SUPERGLAD for at kunne afslutte min store novelle netop i dag.

   Det er nemlig den 7. Maj.

   Og på Totalsex. DK har den dato en helt særlig betydning for mig.

   For 8 år siden, helt nøjagtigt den 28. april 2013 udgave jeg kapitel 1 af min første serie, “Slavinde for den perfekte Hersker?” herinde.

   Men den 7. Maj 2013 udgav jeg kapitel 5. Og under det kapitel skrev en ganske ung pige til mig, idet hun bare kaldte sig selv “Me”.

   “Me” er den pige, der blev til “Malene” i min anden serie, “3 vilde dage med en vild slavinde i Blokhus.” Og mine faste læsere ved jo noget om, hvor meget “Malene” har betydet for mig gennem disse 8 år. Selv om der bestemt har været alvorlige bump på vejen, er vi stadigt virkeligt gode venner. Og heldigvis har “Malene” det nu rigtigt godt.

   Så jeg synes, jeg lidt fejrer “Malene” ved at få min (efter min egen mening) bedste serie til at slutte på 8 års dagen for vores venskab.

    

   Jeg håber, at der er mange læsere, der har nydt denne serie.

   15+

   Besvar kommentar
   • Kurt

     08/05/2021 kl 2:42 - som svar på Kaptajn Bligh

     Tek, det har været en god fortælling, hvor finder du det oppe i hovedet, alle de syge ting du har fundet på. Man skulle tro det er noget du har gjort

     2+

     Besvar kommentar