Den mørke side 2

Klask! Hånden lagde sig fast på Sigrids balde, og som hun hørte en lynlås åbne, blev hun varm i kinderne

Forfatter: Penneven

Læs forrige afsnit

”Jamal, du’ et fucking bæst!” Blev der råbt i tunnelen.

Kvinden sank sammen, og vidste ikke, hvor hun skulle søge henad. Mod manden? Mod skikkelserne der råbte op?

”Rolig, det er bare mine venner.” sagde manden.

Hun blev stående, mens skikkelsernes ansigter kom frem, og hun kunne se det var to mænd. Den ene var sort som Jamal, men den anden lignede en normal dansker bortset fra hans tatoveringer, der stak op ad halsen som flammer. Hun kunne ikke længere mærke varmen i hendes skød, men nærmere hendes hals, der trak sig sammen og gjorde det svært for hende at trække vejret. Manden hilste på sine venner, og pludselig var kvinden omringet i en halvcirkel mod muren af tre høje mænd. Hendes øjne fandt manden hun lige havde knaldet. Han havde et rolig smil.

”Hey! Rolig, vi gør dig ikke noget. Du er fri til at gå, hvis du ikke føler dig tryg.” Manden åbnede halvcirklen op, og gestikulerede mod enden af tunnelen.

”Okay,” Kvindens øjne strålede, og hun rykkede sig ikke. ”Hedder du Jamal?”

”Ja, det gør jeg. Og det her er mine venner Peter og Babu.” Jamal pegede over på dem. ”Hvad med dig?”
”Sigrid.”

Mandens brune øjne strålede også nu, og den glæde hun følte forvandlede sig til et smil.

”Skal du hjem til din mand nu, eller vil du med?” spurgte manden.

Kvinden så på de to andre mænd, der stod, og åd hende med øjnene. Peter med tatoveringerne stod endda, og kiggede på hende, som om han vidste noget hun ikke gjorde.

De lignede ikke nogen typer, hun skulle gå med, men Jamal var anderledes. Hans blik var blidt, og hun vidste hun ikke ville glemme ham efter, hvad der lige var sket. Lignende sex havde hun ikke haft siden sin gymnasie kæreste.

”Hvor skal i hen?” hun kiggede på Jamal.

”Vi skal bare hjem, tror jeg.”

”Okay, kan jeg lige snakke lidt med dig alene først?”

”Selvfølgelig. Smut op i bilen, vi kommer om lidt, okay?” sagde Jamal.

Akavet tavshed bredte sig, mens de ventede på, at de to venner var nået ud ad tunnelen. Jamal og Sigrid stod blot, og kiggede hinanden i øjne. Sigrids grønne, Jamals brune. Der gik ikke langtid før han kyssede hende, og hun lod ham gøre det, som var hun single. Han hev hende bestemt i håret, og kiggede ned på hende. Autoriteten var tydelig.

”Du er en lille perle, det ved du godt ik’?” sagde manden, men ventede ikke på et svar. ”Jeg vil gerne have dig med hjem, og trælbinde dig i min seng.” Han udnyttede en pause til at kysse hende igen. ”Men det er selvfølgelig kun, hvis du har lyst.”

”Jeg ved bare ikke lige med dine venner…” Hun kiggede ned i jorden.

Manden grinte, og tog hendes hoved i sine store hænder.

”Skræmmer de dig?” Kvinden nikkede med store øjne. ”Okay, men de gør dig ikke noget, for du er min, okay? Og det ved de også godt.”

De forlod tunnelen, og gik op ad stien, hvor der holdt en sort SUV. Sigrid kunne se Peter sidde på forsædet og den anden ved rattet. Der var tavshed i bilen. Det eneste, der kunne høres, var lav musik og motoren. Det var ikke en lang køretur til de ankom til en stor bolig betonblok, hvor bilen stoppede. Sigrid steg ud ad bilen, og kiggede over til Jamals side, hvor hun så ham og Peter stige ud ad bilen.

”Vi ses lige pludselig Babu,” sagde Jamal.

”Ja, ses.”

Jamal greb om Sigrid, og smilte til hende. Hun følte sig tryg og tilpas, hvis ikke det var for Peter, der gik bag dem. Jamal låste op til døren op til en stor trappegang, der var oplyst af neonlys fra loftet.

”Skal jeg så ligge, og hører på jer to kneppe hele natten, eller hva?” sagde Peter.

”Hold nu kæft, mand,” svarede Jamal, og kiggede på Sigrid, mens han rystede hovedet.

”Jeg spørger bare om jeg skal høre på hende tøsen skrige sin sorte fantasier ud, mens jeg ligger, og prøver at sove.”

Jamal svarede ikke, og begyndte bare at gå med hastige skridt op ad trappegangen. Sigrid prøvede at følge med, så hun slap væk fra Peter. Hun havde fornemmelsen af, at han kiggede på hende, mens hun gik op ad trapperne. Jamal var et par trin længere oppe, og pludselig kom der en mand med sort overskæg, og sukkerbrun hud ud ad en dør til en af lejlighederne.

”Ey! Jamal, hvordan går det min ven?” udbrød manden med det sorte skæg.

”Hvasså’ Walid,” svarede Jamal, og stoppede op i gangen for at snakke med ham. ”Du kan bare gå i forvejen, Peter skal nok lukke op.” sagde han til Sigrid.

Sigrid kiggede i et sekund med store øjne på Jamal, men han havde travlt med at snakke med Walid. Det hun allerhelst ville var at vende om, men presset var for stort. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle komme hjem, og hun var i hele taget usikker på, hvad der kunne ske, hvis hun prøvede på at tage hjem. Benene satte i gang og forlod Jamal. De var kun etagen over Jamal før hun kunne mærke øjnene låse sig fast på hende. Og lige som hun skulle til at se sig over skulderen, mærkede hun en hånd under kjolen på sin nøgne balde. I ét sekund var der tordenvejr i hele hendes indre, og hun slog hans hånd væk, og vendte sig om med ild i sine grønne øjne.

”Du rør’ mig ik’!” Hvæsede hun sagte, så kun de to kunne høre det.

Peter sagde ikke noget, og gav et træk på skuldrene.

”Du går forrest,” sagde hun, og kom i sit tordenvejr til at skubbe ansigtet frem mod Peter.

Han tog hende om munden, så tommelfingeren var på den ene kind, og de fire andre fingre på den anden kind.

Tordenvejret var blevet til en lillepige i brystet på Sigrid, og hun ville for alt i verden gerne gemme sig, men han havde hende i sit greb.

”Du har flotte øjne, lille mus.” sagde Peter, og slikkede hende på halsen.

”Stop, ellers skriger jeg, så alle kan hører det.” Hun hviskede stadigvæk, og vidste ikke selv hvorvidt det var tomme trusler.

”Du kan skrige alt det du vil. Hvor tror du, at du befinder dig henne? Tror du Jamal ville komme at redde dig? Eller skulle de andre beboer komme ud for at redde ungmøen, der står, og skriger? Vi befinder os i en ludfattig, ghetto boligblok, hvis du skreg, ville halvdelen af mændene i hele bygningen nok komme ud for at gruppe voldtage dig. Så hvis jeg var dig, ville jeg være en pæn lille pige indtil du er hjemme under dynen igen, okay lille mus?” Peter bed hendes halse, gav et lavmælt grin og vendte derefter Sigrid om, og klappede hendes numse afsted.

Indeni boblede hun, men samtidig var hun foruroliget over, at Peter måske havde ret, og hun havde taget munden for fuld. Måske endda munden alt for fuld. Tankerne løb rundt i hovedet på hende på vejen op ad trapperne kun afbrudt af det lejlighedsvise klap eller kilden fra Peter, der kun fik hende til at løbe stærkere op ad trappen. Til sidst sluttede trapperne og to døre viste sig på den øverste etage.

”Vær’ så artig,” Peter låste døren op, og svingede armen gestikulerende frem mod døren.

Forsigtigt og tavst gik Sigrid ind i den mørke entre, der lugtede af smøger, og hvad der var stærkere. Lyset tændte og døren lukkede bag sig.

”Du kan stille dine sko der,” sagde han, og pegede over i et hjørne.

Der var trængt i entreen, og Sigrid var ikke sikker på, hvordan hun skulle tage sine sko af uden at bukke sig for meget forover. Peter stod nemlig lige bag hende.

”Skal du ikke have skoene af, lille mus?”

Sigrid vendte sig mod Peter, men tog alligevel sikker afstand, og nedstirrede ham. Han stod bare med sit fjogede smil, og kiggede afventende. Sigrid måtte give op. Hun bukkede sig, mens hun forventede et klap i numsen, men til hendes store overraskelse fik hun lov til at tage skoen af uden problemer. Nu skyndte hun at skifte fod for at tage den anden af, så hun kunne rette sig op igen. Denne gang var der problemer. Sigrid mærkede, hvordan at kjolen blev hevet op på hendes ryg, så den ikke længere varmede bagdelen.

Klask!

Hun rettede sig med det samme op, kiggede sig over skulderen, og skulede med spidse øjne til Peter.

”Skal du kun have én sko af?”

Underlæben begyndte at dirre lidt, og Sigrid havde lyst til at græde, fordi hun vidste, hvordan slaget allerede var tabt, og hun simpelthen måtte bukke sig forover igen. Det var ikke til at sige, hvilken situation der ville opstå, hvis hun ventede på Jamal, så efter en dyb vejrtrækning bøjede hun sig atter ned.

Klask!

Denne gang lagde hånden sig fast på Sigrids balde, og som hun hørte en lynlås åbne, blev hun varm i kinderne, og hendes hjerte begyndte at hamre, som var det krigstrommer.

”Nej!” hun stak begge hænder bagud for at afværge, mens hun rettede sig op.

Men Peter var hurtig og stærk, og i et snup tag havde han fanget Sigrid i et politigreb, så hun ikke havde andet valg end at forholde sig stille. Medmindre Sigrid var klar på brække sine arme.

”Hjjæ-åååh” afbrød hun sig selv, som pikken trængte ubesværet ind.

Peter var også godt udrustet. Det var ikke Jamal, men det var mere end hendes mand, og med den mængde pres Peter lagde i første stød følte Sigrid sig flækkeklar. Tempoet var galoperende fra start, og indenfor de fem første stød var han inde med alle sine centimeter. Hvilket var en overraskelse for Sigrid, da hun ikke troede, at hendes fisse ville have det så nemt ved at blive voldtaget.

Klask!

De havde knap nok stået der i femten sekunder før hun kunne mærke sig selv spænde op. Hun prøvede at holde sine støn inde. Hvorfor stønnene skulle holdes inde, vidste hun ikke, men hun havde jo også forlagt sin hjerne på den kolde asfalt i tunnelen. Orgasmen var intens, og selvom hun prøvede at vride og dreje sig, så holdt Peter hende fast med sin stærke arme og forsatte atter med at trænge op i hende.

Hvis Sigrid ikke var stolt af, hvad hun havde lavet med Jamal, var hun SLET ikke stolt af, hvad der skete nu og her. Især skammede hun sig over, hvordan hun skød røven i vejret. Hun nød at blive holdt fast, taget og brugt. Og det var faktisk ikke noget problem, at hun ikke kendte den skingrende skøre psykopat, der kunne finde på at sådan noget.

Den anden orgasme trillede rundt i underlivet, og gjorde at hun skreg ud i lejligheden. Igen kæmpede hun en brav kamp for at komme fri, som hun rystede orgasmen ud ad kroppen. Denne gang gav Peter hende lov. Han gav faktisk helt slip, så hun næsten væltede på gulvet.
Historien fortsætter under reklamen

Peter hang jakken på en knage, skubbede sine sko af, og satte sig på sofaen, som om intet var hændt. idet tv’et tændte og Sigrid var kommet til sig selv, og bukkede sig ned for at tage sin anden sko af, kom Jamal ind ad døren.

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER