- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Downunder II: Sadistens vuggevise
Morten trækker sig ud af tøsen, og Lotte angriber tæven og hamre den 25 cm lange strap on i den klagende skikkelse
Forfatter: Ole Poulsen
Læs forrige afsnit
Prolog
Jeg fortsætter let ned ad den spiral
Jeg for længe siden begyndte af grave
Jeg fór alligevel vildt gang på gang
Mens jeg fodrede sulten der i mig hang
Du ønsker at lege, men kulden følger
Det er ikke en leg, dit liv jeg æder i bølger
Uhjælpelig smiler jeg af din smerte
Du ønsker at lege, jeg skader dit hjerte
Et frø jeg korrekt sår i dit sind
Jeg ser det vokse, men sulten gør mig blind
Om trøst du anmoder, og jeg bruger mine sadistiske metoder
Jeg ønsker dine tårer, salve for en sadistisk moder
Sultens stemme æder mig op
Jeg elsker at skade og se smerten på din krop
Lad mig prøve slutte denne leg
Et, for torturen og to, for skammen
For hver gang du vil lege
Prøver jeg at tage mig sammen
Du ønsker at lege, men køligheden følger
Det er ikke kun leg, jeg æder med bølger
Liderligt smiler jeg af din smerte
Du ønsker blot at lege, jeg skader dit hjerte
Jeg ser på dig og begynder at krakelere
Jeg prøver at holde tilbage, men sulten vil have mere
Det er en vuggevise du have, uden jeg begriber
Sadistiske fornøjelser og jeg angriber og angriber
Du ønskede en leg, men kun kulde følger
Der var ingen leg, du blev slugt af mine bølger’
Jeg glædede mig over din smerte
Jeg angreb dit sind og kærlige hjerte
Du ønskede en leg, men sulten vandt
Jeg så ikke, at du til sidst forsvandt
Men min sult vandt
Og min sult vandt
Til du og min sult forsvandt
DEL II
En spæd gråd af sult skærer gennem mørket. Langsomt svinger hun benene ud over sengekanten og sætter sine bare fødder ned på det kølige gulv og går imod lyden. Mørket er altomsluttende, og skødet værker endnu efter fødslen for et par dage siden. Alene i mørket kom veerne og i løbet af nogle smertefulde timer kom en lille pige til verdenen. Det er ikke første gang, det er sket. Det er anden gang, men det er første gang, at hun har taget imod helt alene, og det passer hende fint. I mørket får hun bundet knude på navlestrengen, men har ingen knive eller sakse, i stedet bider hun navlestrengen over, med lige dele dyrisk urinstinkt og moderne væmmelse.
Barnet bævrer af kulde, og hun famler sig frem mod brusenichen, der finder hun det lille håndklæde, svøber den lille ind og holder hende op til det ene af sine mælkefyldte bryster. Det giver et let stød i brystvorten, da den lille varme mund tager prøvende fat og begynder at sutte forsigtigt og bliver langsomt grådigere, som mælken begynder at pible ud i munden. Der kommer til at gå nogle timer inden lysstofrørene blinker og bader det mørke rum op i hvidt lys, og hun får mulighed for at se det lille menneske, der trygt og mæt sover i en bylt af omsvøbt håndklæde. Det efterhånden stenhårde hjerte og iskolde sind bryder en smule op og et par salte tårer løber over de blege kinder, ved synet af det lille fine nye liv. Hun må for alt i verdenen ikke komme til at elske dette barn, for det vil forsvinde bort som sidst, og arret kan let brydes op igen uden mulighed for at kunne heles.
Et andet sted sidder Morten Janssen på sit kontor med udsigt ned over Aarhus havn og trykker på det lilla løg-ikon for at åbne TOR-browseren til de lyssky forretninger. Det er her fordærvet begyndte. Først lidt surfing efter børneporno bare for at se, om det virkelig er så let at finde. Derefter fandt han et forum for bizarre fantasier og ideer til at gøre dem mulige. På nettet kan man finde alt, erfarer Morten og lader Lotte få et syn i hemmelighederne. De har altid leget lege og haft andre med i deres forbudte rollespil med reb og piske. De er et perfekt par, et gammeldags par i den bedste betydning, et par, som er der for hinanden og er nysgerrige efter at opfylde hinandens forbudte lyster, dog uden de store moralske skrupler.
Især Lotte mangler det moralske kompas, når legen først er gået i gang. De har mange gange siddet sammen og chattet med spændende personer, der har fantasier og lyster af forfalden karakter. Ad chatten får de kontakt til en dyrlæge med lækre lyster, og hun fortæller om sine besøg i Rumænien med sin mand, Gustav. De aftaler at mødes for at udveksle erfaringer og hurtigt efter deltager Leo også, som har været husven ved dyrlægen i flere år. Ida, der er Mette og Gustavs datter, har tit været med i fantasierne, tanker om at bedøve hende. Mette ved, hvordan man bedøver en hest eller en ko til kejsersnit, så dyret ikke føler smerte, og stadig er ved halv bevidsthed og vågen, så dyret kan stå på egne ben under operationen.
Lotte og Mette fantaserer om, hvordan de sammen kunne bedøve Ida, så hun føler det hele, men er uden bevidsthed og bevægelse, se hende vågne op og lade som om intet er hændt, selv om det tydeligt brænder af misbrug i hendes skød. I stedet får de kontakt med unge piger på sugerdating-sitet og for få tusinde kroner leger de deres fantasier ud, sammen med deres tre mænd, som villigt gennemknepper de bevidstløse piger, afstraffer dem med spanskrør og pisk, stød på klitten og andre sadistiske lege. Lotte og Mette er farlige veninder, men Gustav bremser dem ved ideerne med Ida. Hun skal ikke røres, men en tanke begynder at bundfælde sig i Lotte og forberedelserne går i gang tidligt i 2012.
På en krypteret mailtjeneste logger Morten ind og ser med tilfredshed, at der er dumpet en mail ind fra den litauiske kontakt.
16th July 2015
DEAR MISTER JANSSEN
I HAPPY TO KNOW THAT YOU GOT SMALL BABY GIRL FOR ME
I HAVE HAPPY COSTUMER WITH PRICE 150.000€ FOR SMALL GIRL
BEST REGARDS
J. MELBARDIS
Morten Janssen, der i det lyssky selskab bliver kaldt Master, kigger på tilbuddet igen. Han er ligeglad med, hvor barnet skal hen. Russere betaler godt, altid, og hvorfor ikke få lidt forretning ud af fornøjelserne, når vesteuropæiske babyer er i høj kurs til adoption til pengestærke familier mod øst.
DEAR MR. MELBARDIS
I ACCEPT THE PRICE
WE CAN MEET IN POLAND AT ORLEN GAZ STATION ON RUTE A2 IN DIRECTION TO POSNAN. YOU GET BABY AND I GET MONEY.
BEST REGARDS
M. JANSSEN
To beskeder mere frem og tilbage og aftalen falder på plads. Om to uger på tankstation Orlen nogle få kilometer før Posnan, en fin polsk by til en overnatning og en køretur, som kan klares på 8-10 timer. Lotte tager med til at made og skifte den lille, et forældrepar med en lille datter på vej til en weekendtur. Et diskret bytte af to ens lifte på en parkeringsplads, så bliver det et russisk forældrepar med en lille pige, der hurtigt kan komme i sikkerhed i Kaliningrad og få tøsen registreret uden for mange spørgsmål.
Det er de sidste timer, det ved hun godt. Barnet kan fornemme uroen. Hun lovede sig selv ikke at komme til at holde af barnet, men hvordan kan man undgå det, tænker hun bittert, når man har ammet, skiftet og trøstet det i over to uger. Sidste gang kom der også et sæt nyt tøj ind med madbakken. Den gang troede hun, at bønnerne var blev hørt for første gang, men hun tog fejl. Tre timer senere, mens den lille dreng lå og sov i vuggen, gav gearkassen et velkendt klik og begyndte at rulle ind. Låst fast om den ene ankel, trukket væk fra sit eneste lyspunkt i meget lang tid, kom fangevogterne ned og tog barnet væk, og siden har hun ikke set ham.
Det vil også ske med denne pige, det ved hun nu, og på denne dags madbakke ligger en fin ny lyserød sparkedragt med hvide ponyer på. Hun bruger ekstra lang tid om at vaske og nusse den lille pige, der i tankerne hedder Mona, navnet kom til hende, og hun ved ikke fra hvor. I ren ble og iklædt sparkedragten sidder hun med den lille Mona foran sig med den ene hånd bag det lille hoved og den anden hånd støttende på barnet ryg. Med kun 20 cm mellem dem kigger hun dybt ned i de store forunderlige blå babyøjne, og hvisker til Mona, at hun aldrig nogensinde vil glemme hende, og hun beder Mona om at huske, uanset hvor umuligt det er, ikke at glemme sin rigtige mor.
Det hjælper ikke at tude, tænker hun, men tårerne løber allerede over og fugter kinderne. I timer vugger og nusser hun det lille liv i sine arme, til klikket lyder i gearkassen og få minutter efter går døren op, og manden med hundemasken kommer og tager barnet fra hende. Arret fra sidst er ved at bryde op til blødende sår i sindet igen, men det holder sammen.
I dage sker der intet. Ingen mad, ingen lyde, ingen instrukser fra højttaleren og ingen billeder på skærmen. Maven har trukket sig pinefuld sammen, og selv om der er rindende vand, er det svært at holde sig mæt på det. På tredje dagen begyndte brystspændingerne at aftage, og nu er det helt ovre. I fosterstilling ligger hun på sin seng og håber, at der snart må ske noget. Aldrig har hun været holdt uden mad så længe. Døgnet går, lysstofrørene blinker højlydt i gang dagligt og lyser i nogle timer. Tid nok til at få sig vasket og gøre rummet rent. Ellers mørke. Afventende, til en eller flere kommer og bruge hendes mishandlet krop, men intet er der sket siden Mona blevet hentet.
Nogle gange sker mishandlingen helt i mørke en person ad gangen. Nogle gange er alle fem der, to kvinder og tre mænd, og der er noget bekendt ved de to af dem, men hun kunne ikke sige, hvad det er. Når lyset er tændt, har de store masker på. Master og Domina har uhyggelige sorte ulvemasker på, den anden kvinde har en kattemaske, og ham med den store pik har et gråt hestehoved på. Ja, og så er der ham med hundemasken.
I stuen er champagneproppen sprunget, og de høje glas bliver fyldt med de dyre lysegyldne dråber. ”Skål, for endnu en flot levering”, meddeler Morten højtideligt, og de andre klinger glassene sammen. ”Hva’ så nu”, spørger Mette interesseret og fortsætter, ”hun har sultet i seks dage, hvad skal vi med hende nu”. Der er stilhed et stykke tid, ligesom efter sidste levering. Tæven i kælderen kan ikke sættes fri, hun kan ganske vist ikke give brugbare oplysninger til politiet, hvis hun skulle være så dum at gå til dem, men risikoen er ganske enkelt for stor, selv hvis hun bliver bragt til udlandet på en eller anden vis.
Morten rømmer sig og siger, at han kan lave en unge mere på hende. ”Andre ønsker?”, spørger Lotte henkastet, som de er midt i en brainstorm. Ingen siger noget. Lotte konkluderer, ”Fint, Morten knepper hende tyk igen, vi andre fodrer og bruger tæven, til hun har leveret en unge!?”. ”Hvorfor blive ved med at bruge masker, når hun ikke slipper fra kælderen i live?”, spørger Gustav iskoldt og drævende. Lottes øjne spiller farligt i den lune augustaften, hun har tænkt det, vendt tanken med Mette, at det vil blive sidste udvej. Morten fanger Lottes blik – kan han gå så langt selv – at slå en uskyldig ihjel i fem voksnes syge leg. Lidt efter meddeler selskabets Master: ”Uden masker”.
Sammen går de fem til kontrolrummet, de kigger på den sammen krummet skikkelse på sengen. Lotte tager styringen, ”Leo, du går ned med noget saft, kiks og chips” og knepper hende igennem analt. Så kan Gustav få lov. Mette, du skal slikkes godt. Så tager Master en tur i fissen og jeg besøger hende til sidst.” De andre accepterer fordelingen. Mette trykker på knappen til højttaleren.
Et fjernt lille skrat lyder i rummet. Hun åbner øjnene i det mørke rum. ”Hej tæve, hesten er på vej med lidt at spise”, lyder den metalliske kvindestemmer, som hun genkender som kattedamen. Den anden kvinde taler aldrig, hun hvisker kun og aldrig direkte til tæven. Sulten gør det svært at bevæge sig normalt, men hun sætter sig op på sengekanten og kort efter går døren op. En høj mand kommer ind ad døren og et af de fire lysstofrør glimter i gang. Han rækker hende et stort glas med rødt saftevand og fem mariekiks og beder hende spise langsomt, så det hele ikke kommer op igen.
Han sætter sig og holder om den skrøbelige skikkelse, der er reduceret til en fødemaskine og et hul til onani. Tæskebold og boksepude. Leo nyder at skifte sind fra at være den hårde til at blive den blide beskytter, og se forvirringen i offerets øjne. Lige nu spiller han den omsorgsfulde, med en beroligende hånd på de spinkle skuldre på den blege pige, der så meget har brug for omsorg. Han mærker, at pikken bliver fyldt med blod og begynder at blive stiv. Hun skal lige spise lidt mere, energien spreder sig hurtig ud i en hungret krop, sukkeret virker som kokain, og lige inden hende hjerne kommer i tanke om, at der er andre ting end mad at bekymre sig om, så slår han til og banker pælen i bund i hendes gennempulet røv.
Hun mærker, hvor sødmen fra saften får mundvandet til at drive afsindigt, kiksene forsvinder langsomt ned i den slunkne mave efterfulgt af en håndfuld salte chips. Musklerne begynder at løsne op, tarmene skriger efter mere, men hesten (nu uden sit hoved) beder hende om at spise langsomt for ikke at kaste op. Hun mærker hans varme hånd stryge kærligt over ryggen. Uden forvarsel rykker han hende om i sengen og presser hendes ansigt ned mod madrassen, flår trusserne ned til knæhaserne og borer sin lange pik op i røven.
Hun mærker, hvordan han brutalt tilfredsstiller sig selv oppe i hende, men hun nægter at give efter med gråd. Hun har grædt nok, og hun kender prisen for at blive holdt i live. Leo hiver pikken ud af tæven og presset pikken i bund i halsen på hende, støder kraftigt nogle gange og tømmer sine nosser i svælget. Han rejser sig og går tilfredsstillet op ad trappen til de andre fire. Mon kun hesten er her, når hun at tænke, inden hun hører nye skridt på trappen.
Gustav kommer ind med en tyk cigar i munden. ”Nå tæve – har du savnet mig?”, spørger han indsmigrende. Hun tier stille stadig liggende på siden, som Leo forlod hende. ”Hva’ kan tæven i tale efter hun har født?”, spørger hunden raspende. Han suger i cigaren så gløden lyser op. Hun mærker varmen fra gløden helt tæt ved sin hud. ”Flot arbejde, Hesten har afleveret” rasper Gustav videre, og sætter pikken til stjernen og presser pikken op i bund. Den er ikke så lang som Leos, men tykkelsen fejler ikke noget. Passivt tager tæven imod, og Gustav suger igen på sin cigar.
Hun mærker, at hun bliver hevet op på knæene, men lader sin overkrop være passiv mod madrassen. Gustav arbejder i numsen og nyder den stramme røv, men keder sig over den livløse krop. Han damper en tredje gang, så gløden lyser op og lader asken ramme ned på tævens bare ryg. Gløden ruller fra lænden langs rygraden ned mod skuldrene og smerten får tæven til at rette sig op for, at gløden ikke skal ende i håret. Gustav nyder effekten og pumper løs i den mishandlet pige og mærker, at hun alligevel kan få det til at kilde i nosserne endnu. Ligesom det kilder allermest, skodder Gustav den tykke cigar på hendes venstre skulderblad, hun vrider sig af smerte og sammentrækningerne i kroppen er kicket, som Gustav søger, og han spermer sin ladning dybt oppe i tævens røv.
Mette står klar bag Gustav, idet han trækker sig ud af tæven. De kysser liderligt hinanden, og Gustav hjælper sin kone af trusserne. Som et rovdyr kravler hun over sengen og placere sig med sin våde kusse over tævens ansigt. ”Slik mig!”, hvisler hun truende, tæven adlyder. Seks døgn uden mad, tre uger uden misbrug, nu er der hele vendt tilbage igen, men hvorfor har de nu ingen masker på, tænker tæven, imens hun snapper efter vejret, når Katten en sjælden gang giver plads. Hendes tunge arbejder ihærdigt, og hun kender de steder, der virker. Mette nyder den erfarne tøs mellem sine ben, mon den anden bliver ligeså godt, tænker hun med fryd, mon ikke hun gør. Snart slipper gispene op og bliver til støn, hun giver slaven luft og sænker sig så tungt nedover ansigtet igen og mærker orgasmen rulle over hende som en kæmpe skumtoppet bølge.
Lyset vender langsomt tilbage, tæven hoster halvkvalt og ånder dybt ind. Ulven glor sulten på fissen og står med pikken fremme til angreb. Det er stadig en gåde, hvordan kroppen reagerer på disse pinsler. Fissen er våd og klar til pik, selv om hjernen ikke har spor lyst til mere leg. Hun mærker Ulven glide op i sit indre og lytter til de støn, hun har lyttet til så ufattelig mange gange. Han har masken på, registrer hun. Ulven er far til de to børn, de andre har kun været i fissen, når hun har mave på, og nu er Ulven i fissen igen. Morten mærker slapheden i skeden efter endnu en fødsel, men han nyder den nu stadig. Den er god, og hold kæft, hvor har han gennemkneppet den mange gange. Domina lister bagved sin mand og klemmer kærligt hans nosser med hånden.
Hun har en stor kæmpe strap on på og kæler langsomt sine bryster og fisse med den frie hånd. ”Giv hende godt med sperm, Skat, så skal jeg pule hende sønder og sammen bagefter”, siger hunulven med normal stemme. Tæven kigger rundt og ser, at kvinden også har sin maske på. Hjernen er på overarbejdet, men den arbejder sløvt, ingen klarer tanker. Masters pik er stor og stiv oppe i hende, han er ved at gør klar til finalen, og sender stråler af sæd op i tævens ubeskyttet fisse.
Morten trækker sig ud af tøsen med et blup, og Lotte angriber tæven og hamre den 25 cm lange strap on i den klagende skikkelse. Lotte ved, at tævens krop giver efter på et tidspunkt, så får hun sin velfortjente orgasme med ydmygelsen til følge. Det her er Dominas ret og leg med sin sadistiske sult. I 30 minutter knepper hun løs i den misbrugte tøs, der er deres ejendom og slave, det kan ikke stoppes nu. Tøsens gisp fortæller Domina alt hun skal vide, hun griber fast i tævens patter og kniber brystvorterne hårdt, hun støder i hårde langsomme tag, og tæven vender det hvide ud af øjnene, og hendes krop sitre orgasmen ud i anklagende støn.
Øm i hele kroppen samler hun sig sammen. Maven sender et klagende signal om, at den bestemt skal have mere at spise. Spermen driver ud af de misbrugte huller, og alene i mørket prøver hun at finde vej til saft, kiks og chips, uden noget går til spilde.
Historien fortsætter under reklamen
Længst forsvundne minder dukker op, kattedamen, hvor er det jeg har set hende, spørger hun sig selv. Hunulven, hendes stemme kender jeg, den minder mig om en, og så Hr. Ulv. Jeg var en gang Clara, siger en tynd stemme langt inde i hendes sind, jeg skulle have været i Australien nu, Downunder.






Ole Poulsen
03/03/2021 kl 23:20
Tak, fordi du elsker min novelle
Repsak
19/07/2020 kl 21:59
Mmm elsker det her