“Da patienten virker ekstra plaget i denne tid, er det besluttet, at vi undersøger fordøjelsessystemet… Indefra” sagde han ondskabsfuldt

ADVARSEL: Tvang
Forfatter: SkjulteFantasier

Han trampede så hurtigt ned af gangen at den hvide lægekittel flagrede efter ham. Sekunder senere ankom han til det hvide, kolde lokale, hospitalets ansatte yndede at kalde spisestuen.

Den unge sygeplejeske Frk. Jensen sad og maddede patient 65, som hun var jævnaldrende med. Det
vidste han. På rygraden. Patient 65 og han havde nemlig kendt hinanden siden skolen, men det var der ingen på hospitalet der vidste, og sådan skulle det fortsætte.

Astrid. Det hed patient 65, og han blev beruset af magt den dag hun ankom et par år tidligere. Køn, måske endda smuk, var
hun, men en værre kælling. Dengang. Hun havde dog ændret sig, præcis som planlagt.

“Frøken Jensen, når De lægger patient 65 til natten, så sørg for, at hun ligger på maven, så hun ikke pådrager sig liggesår”. Astrid kiggede skræmt op på ham, og han følte spændingen boble indeni.

“Ja, Doktor Sibelius,” svarede frøken Jensen, mens hun fortsatte med at føre skeen til patientens mund. Han vendte sig om for at gå, men inden han nåede væk, kaldte sygeplejersken på ham. “Må patienten få mere mad? Hun virker stadig sulten”. Han vendte sig om, og så det bedende blik fra kvinden i kørestolen mod kvinden overfor. Hun mærkede hans øjne på sig, og kiggede hurtigt ned igen.

“Nej, patient 65 lider af en sygdom der gør, at hun hurtigt tager på, hvilket ikke er godt for hendes generelle
helbred. Derfor er hun på denne særlige, kalorielette kostplan”. Det var på ingen måde rigtigt. Astrid var ganske normal, havde aldrig haft mere end et par ekstra kilo på sidebenene, men han foretrak hende sådan her. Tynd, let at bære og desuden i en position hvor hun var nemmere at få til at gøre som han ville, i håb om, at han så ville belønne hende med ekstra mad.

Frøken Jensen nikkede.

“Har patienten fået sine piller?”. Frøken Jensen løftede en lille bøtte fra bordet foran sig, “Nej, men de er her. Hun får dem nu”. Og så puttede hun dem styk for styk ind i munden på Astrid og gav hende vand, så hun kunne skylle dem ned. Astrid fik tårer i øjnene, kunne han se.

Han kommenterede det ikke, men gik hen på sit kontor. Her fandt han endnu engang hendes journal frem fra arkivskabet. Under diagnoser stod der ting som selektiv stumhed, selektiv lammelse og en hel række af psykiske lidelser. Intet af det var sandt. Den kropslige lammelse og stumheden skyldes det medicin hun enten fik oralt, analt eller sprøjtet ind under påskud af at være medicin mod noget andet, og de psykiske
lidelser og det, at hun burde kunne tale og gå, men valgte ikke at gøre det, var en del af måden hvorpå han ville beholde hende på sin psykiatriske afdeling, så længe han gad.

Han takkede dagligt hendes tidligere mand for at have fået hende indlagt her. Det var ikke unormalt at ægtemænd eller endda forældre eller andet familie fik “hysteriske” kællinger indlagt, når de ikke længere gad finde sig i dem. Men at lige præcis hun skulle finde vej til hans afdeling, havde han aldrig turde håbe på.

Da det blev nat og kun lægen og den gamle nattevagt var på afdelingen, besluttede han sig for at gå derned.

Han bankede ikke på, låste bare larmende den tunge dør op og tændte lyset, inden han gik ind. Derefter låste han den igen indefra med slåen, så ingen kunne komme ind og afbryde ham. Hun kiggede bange op på ham fra sengen. Hun åbnede munden, men som altid kom der ingenting ud. Det var kun et døgns tid siden han sidste havde lammet hendes stemmeorganer, så nu kunne han vente mindst et par dage før det igen blev relevant.

Han var lykkelig da det endelig lykkedes. Det havde taget ham mange forsøg på hende, før det var lykkedes og nu gik det som smurt. Hvilket var godt, for kollegaerne var begyndt at stille spørgsmålstegn ved de mange smerteskrig hun var kommet med dengang. Ikke, at det var en mere behagelig procedure for hende nu, sådan en kanyle gennem halsen kan umulig være rart, men i det mindste var det hurtigere overstået nu.

Hun var fastspændt til sengen på hans befaling. Officielt således, at hun ikke ville vende sig. Hendes manglende brug af krop var jo listet som selvvalgt, så tesen var, at hun pr. refleks ville vende sig og derefter befinde sig i den samme stilling nat efter nat, hvilket, som han havde forklaret sine ansatte, ikke var godt for hendes krop.

Hun vred sig på den hårde briks foran ham, prøvede at vride sig ud af selerne, men hun sad uhjælpeligt fast, fastspændt ved både ankler og håndled, og endda med et bælte rundt om livet.

Han satte sig på knæene mellem hendes ben og knappede hendes natkjole op i ryggen, så den gled ned til siderne og blottede hendes ryg.

Hun havde en ble på til natten. Han brød sig ikke om dens egentlige formål, men nød tanken om hvor ydmygende hun måtte føle, at det var, at være nødt til at bruge dem.

Han tog den af og som forventet var der ingenting i. Han strøg hånden hen af hendes bløde røv.

Hun spændte i hele kroppen, kneb ballerne sammen. Han slog hende hårdt på den ene og hun for sammen.

“Da patienten virker ekstra plaget i denne tid, er det blevet besluttet, at vi hellere må undersøge fordøjelsessystemet… Indefra” sagde han ondskabsfuldt, mens han fiskede handsker og vaseline op af en af lommerne på sin kittel. Hun begyndte straks at kæmpe endnu mere mod selerne, og han nød synet.

Så satte han sig overskrævs på hendes ryg og begyndte at spanke hendes røv hårdt med sin hånd. Han havde tit fantaseret om at slå den med sit læderbælte til den begyndte at bløde, men det var sygeplejerskerne der stod for hygiejnen på patienterne, og hvad ville de ikke tænke, hvis de så den slags mærker? Hånden kunne til fulde forsage smerte nok, og fordelen var, at rødmen fortog sig inden næste morgen.

“Ligger du stille nu, Astrid?” Spurgte han påtaget vred efter en snes slag på hver balle, og hun nikkede med tårer ned af kinderne.

Han rykkede sig atter ned mellem hendes ben og åbnede vaselinen. Han gjorde et stort nummer ud af at tage vaseline på pegefingeren, sørgede for at trække tiden for sin egen fornøjelses skyld. Han satte sin finger med den kolde gel mod hendes stjerne, som straks trak sig sammen.

Så begyndte han at massere, sørgede for at den var fedtet helt ind. Han pressede fingeren mod, og hun gispede da den gled ind med det yderste led. Han lod den handskebeklædte finger glide helt ind og hun klynkede. Hun rykkede lidt på sig, prøvede at få ham til at trække fingeren til sig, uden at gøre ham vred. Han gav hende straks endnu et rap i røven med den frie hånd, “Lig så stille!”.

Så begyndte han at bevæge fingeren derinde. Hun begravede ansigtet i madrassen, kunne ikke være i det.

“Notat: undertegnet kan intet mærke med pegefinger. Prøver igen med tommelfinger,” sagde han højt, hev straks pegefingeren til sig og erstattede den med sin tommelfinger, som han brutalt stak ind i røvhullet på hende. Hun åndede anstrengt og overrasket ud, et langt, tavst skrig.

Nu kunne hun ikke ligge stille længere, smerten havde overrasket hende. Hun tudede og bevægede sin røv i cirkler for at få ham ud af sig inderste, men han var stærkere end hende og havde den åbentlyse fordel, at han ikke var spændt fast. Uden at tage fingeren ud, fik han sig svunget op på hendes lænd igen. Han slog hende igen med den frie hånd, men først efter flere slag lå hun stille. “Bliv liggende, Kælling… Vi er først lige begyndt”.

Han satte sig mellem hendes ben, knappede sine bukser op og fandt sin pik frem. Han puttede en smule mere vaseline på spidsen og lagde sig ind over hende. Hun stivnede under ham, vidste godt hvad der nu skulle ske.

Han lagde sin vægt på den ene albue, så han kunne bruge den anden hånd til at styre pikken mod stjernen. Han satte pikhovedet mod stjernen og lagde vægt bag. Hun spændte op så meget hun kunne, men han var stædig og stærk, og sekunder efter gled hovedet ind i hendes stramme røv. Perfekt!

Hun hulkede lydløst, og han lod pikken glide helt i bund i hende i én lang bevægelse. Fornemmelsen om hans pik var fantastisk, og han skulle kæmpe for ikke at komme med det samme.

Hun gik i panik af smerte, begyndte at kæmpe for at få ham væk. Han lagde sig tungt over hende med hele sin vægt, lagde begge hænder påhendes baghovedet og pressede hendes ansigt ned i madrassen, mens han stadig var inde i hende. Hendes kamp ændrede sig, fra en flugt fra smerten til en kamp for sit liv. To gange lod han hende få lidt luft, før han igen brutalt pressede hendes ansigt ned madrassen. Tredje gang holdt han hendes hoved et stykke fra madrassen ved et fast tag i hendes hår. “Nu ligger du kraftedeme stille, så jeg kan gøre mig færdig. Ellers er det revanche i morgen. Forstået?!”.

Hun kunne ikke nikke på grund af hans tag i hendes hår, men han kunne mærke, at hun forstod og ikke ville kæmpe mere imod. “Godt”. Hans pik var stadig i hende, lige på grænsen til at eksplodere. Han begyndte at bevæge den frem og tilbage, først stille og roligt, så voldsomt. Hun havde begravet hovedet i madrassen igen, kæmpede imod smerten og sin krops reflekser.

Så kom han i et brøl, og lagde sig tungt ind over hende. Han blev liggende indtil han kunne mærke pikken svuppe ud.

Han rejste sig og tog engangsvaskeklude frem. Han vaskede først sit lem. Derefter vaskede han hendes røv, både indeni og udenpå.

Han satte sig på hendes baller, hvilket fik hende til at ømme sig. Han stak hånden ned i lommen på kitlen endnu engang, og fandt en nål frem.

“Lig stille, Astrid, ellers kan du blive rigtig lam”. Hun vidste, hvad der nu skulle ske, dette var en tilbagevendende, daglig begivenhed. Han stak nålen ind i den lille flaske og sugede væsken op. Så stak han den ned i hendes rygsøjle. Hun gav et ryk fra sig da den gik igennem, men de havde begge rutine, så det gik.

Han knappede natkjolen, tog bleen fra før, gav hende endnu et slag i den ene balle, som fik hende til at fare sammen, hvorefter han gav hende bleen på igen.

“Godnat patient 65, vi må fortsætte undersøgelserne en anden dag… Eller nat”. Så låste han døren op, slukkede lyset og smækkede døren bag sig, hvorved han overlod hende til hendes egne tanker endnu en nat.

1 kommentar

1. modpervslavesvin

   01/01/2020 kl 13:01

   Meget frækt tankegang at holde hende fanget som sin helt egen bolledukke.
   Ville da gerne kneppe hende lige efter ham lægen.

   0

   Besvar kommentar