Den sørgmuntre og korte historie om ludernes dronning i en lille havneby i Tunesien, der blev en legende i Afrika

Hendes familie ønskede at begrave hende i en kiste der passede til hende. En forkortet kiste …

Forfatter: Tigergris1

Jeg sidder i min kuffert, omgivet af minder, på en rejse til Afrika. De funklende diamanter på det natsorte filttæppe er mit eneste lys.

I min kuffert er jeg ikke alene, jeg har et smukt spiralsnoet sneglehus, hjembragt fra en ungdomsrejse til Bali. En honninggul stråhat, indkøbt i Sydengland, en håndlavet fed saxofonspillende træmand hjemtaget fra et loppemarked i Amsterdam.

Der er en Tyrkisk glaskaffekop mangen til den jeg drak kaffe af når jeg var sammen med min elskede. Et sort stearinlys, forestillende to elskende tæt omslynget i hverandre, til brug i de kolde afrikanske nætter. En flamingorød plastafstøbning af en pik, min egen, lavet af en kunstner fra Frankrig. Et eksklusivt skrivesæt, et fund til prisen, købt i New York. En lille mappe, indbundet i hajskind, indeholdende kærlighedsbreve og varme venligheder.
Historien fortsætter under reklamen

I bunden af kufferten finder jeg grunden til min rejse, et postkort fra Tunesien.

Jeg bliver varm om hjerte da jeg genser hilsnen fra min elskede, og vender kortet. Billedet forestiller en kvinde. Mere præcist en kvindelig torso. Midt i en stor seng af ibenholt. Oplyst kun af solen ligger en kvinde, dækket af et tyndt nærmest gennemsigtighvidt klæde så man tydeligt ser de manglende ben. En håndskreven tekst omkranser billedet.

“I de tobenede luders land – er den ingenbenet luder dronning”

Billedet og teksten havde ætset sig ind i min bevidsthed, jeg var ude af stand til at glemme denne kvinde og hendes skæbne. Jeg måtte til Tunesien. For om muligt at opdage historien bag billedet og at skrive hendes historie ud af min krop. Jeg finder min zebrastribet notesbog frem og begynder at digte.

…Hun var tolv år da ulykken skete. Hun løb og legede på havne i den lille fiskerby hvor hun var født. Hun skulle egentlig for længst være gået hjem; men det var så sjovt at klatre rundt på fiskekasserne og spise af den is som blev brugt til at køle fangsten ned med. Hun var kun to kasser fra at kunne se over hele havnen. Det var ren rutine, hun havde gjort det så mange gange før.

Pludselig mærkede hun en svag rystelse i stakken, og før hun vidste af det mistede hun fodfæstet og gled nedad mens hun febrilsk prøvede at finde noget hun kunne gribe fat i. Men hendes fingre var kolde og kasserne glatte, alt hvad hendes paniske fagter udrettede var at flere kasser væltede med og nedover hende.

Da alt blev stille lå den lille pige på bunden af et hav af knuste kasser, døde fisk og is. Hun kunne ikke bevæge sig, kun ligge og håbe at nogen var blevet tiltrukket af larmen og kunne hjælpe hende fri. Larmen var blevet hørt og hun blev gravet fri. Men hendes ben var blevet knust under vægten af det døde hav.

På hospitalet fik hendes forældre overbragt den sørgelige nyhed og blev fortalt at lægerne havde måtte sætte begge ben af ved hoften. Hun var kun tolv år, livets muligheder lå lige foran hende og nu var de blevet revet væk på grund af et øjebliks fortræd. Et halvt år gik og den halve pige blev udskrevet. Hun skulle nu til at vænne sig til et liv som den kvindelig torso.

Hendes far lavede hende en lille vogn, med små hjul så hun selv kunne løfte sig op i den og bevæge sig omkring. På vognen var der en lille kasse hvori hun kunne sidde mens hun stagede sig fremad med stadig større behændighed. På den måde kunne hun stadig være med i kammeraternes leg.

Efterhånden som tiden gik og dage blev til uger, måneder og år udviklede den lille pige sig til en smuk og forførende ung kvinde. Hun vakte opsigt hvor end hun trillede hen, nu ikke længere som følge af hendes vogn men på grund af hendes skønhed. Hvor end hun bevægede sig blev alle slået med forundring over hendes skønhed.

Hendes smil og latter bjergtog dem alle, mænd som kvinder.

På trods af alle tilbederne følte hun sig tit alene. Hun så hendes barndomsveninder stifte familie, men ingen af hendes mange beundrer var for alvor indstillet på at gifte sig med en benløs kvinde.

De ville gerne være sammen med hende. Tale med hende, røre ved hende, føle, nyde og kysse hende og hun lod dem gør det. Sandheden var jo at hun kunne lide den opmærksomhed de gav hende, uanset hvor overfladisk den måtte være. Hun var blevet afhængig af andres beundring og besluttede sig for at udnytte denne afhængighed.

Hun begyndte at tage sig betalt for at tilbringe tid sammen med mænd fra fiskerlandsbyen. I begyndelsen var det kun de unge mænd der betalte for noget tid i hendes selvskab. Men efterhånden bredte rygtet sig om den bemærkelsesværdige kvinde uden ben. Flere og flere mænd begyndte at opsøge hende. Snart havde næsten alle byens mænd været hos hende og hun kunne købe sig et stort hus på bakketoppen lige uden for byen, og lod sig varte op af et hof af unge mænd.

Hun tog på rejser til Europa og indkøbte de fineste silker og bedste malerier. Dali, Picasso og Matise var hendes foretrukne kunstnere. Hun fik den lokale tømre til at lave sig en seng af sort ibenholt. Med udskårne ben der var så høje at det synes som ville de vokse gennem loftet og op i himlen.

Vinduerne blev omkranset af det hvideste silke, der blidt bølgede frem og tilbage i den lette afrikanske sommerbrise. Hun omgav sig kun med det bedste af det bedste. Og mænd strømmede til fra hele Afrika for at opleve denne ejendommelige kvinde.

På hendes efterhånden sjældne ture ned til byen kunne hun mærke de andre kvinders foragt. Hun blev tolereret, men de fleste så helst hun ikke var der. Hun var blevet en offentlig hemmelighed. På en gang udstødt og tilbedt som den mest vidunderlige af alle kvinder. Det var selvfølgelig mændene der tilbad hende, og besøgte hende hvor de gjorde brug af de forskellige tjenester hun kunne tilbyde dem. Liggene i sin seng, omgivet af silkepuder, og med sølvfade bugnende af den fineste Belgiske chokolade ved sengekanten tog hun imod mændene og opfyldte deres ønsker.

Alle som en kom de for at beruse sig i hendes mørke og varme skød, hvortil der var uhindret adgang. Hun fandt stor nydelse i at lade sig kærtegne og kysse på de steder hvor andre kvinder har ben. Ja, hun vidste ikke noget bedre end at lade mændene, som en del af aftalen, kæle for hendes amputerede hofter.

Da hun døde rejste der sig et brøl af sorg og fortvivlelse. Tunesien, ja hele Afrika havde mistet et af sine mest interessante mennesker. Hendes familie ønskede at begrave hende i en kiste der passede til hende. En forkortet kiste, hvor der ikke var plads til andet end kvinden.

Elskerne og kunderne ønskede derimod at hun skulle begraves i en kiste af normal størrelse og derpå fylde fodende af kisten hvor hendes ben skulle have været, op med blodrøde roser. Som en sidste hyldest til hendes manglende ben og de glæder hun havde givet andre…

Morgenrøden bredte sig fra øst og ind over det sydlige middelhav da jeg landede i landsbyen. Der hang en dejlig, doven duft af tjære, disel og tang overalt hvor jeg bevægede mig. Det var som disse dufte var blevet en fysisk del af det støv, der hvirvlede rundt og op for hvert skridt jeg nærmede mig byens centrum, og det eneste hotel.

I et mislykket forsøg, på at tiltrække turister, havde ejeren af hotellet ladet det udforme som en gammel western Saloon. Lysekronerne var lavet af imiteret træ, udformet som store vognhjul og selve skranken var lavet som en tro kopi af en bardisk, men det var og forblev en kopi. Og turisterne forblev borte.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg fandt mig selv som den eneste gæst og faldt i snak med ejeren. En ældre, lidt livstræt og søvnløs herrer, som da jeg viste ham grunden til min ankomst, lyste op i et stort smil, der truede med at flække hans ansigt. Han fortalte mig at jeg havde været heldig, meget heldig endda. Han havde formået at holde sig ude af denne kvindes historie og kunne derfor fortælle mig om alt hvad der var hændt hende uden at fornærme nogen.

Hans fortælling begyndte…

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER

9 kommentarer

  1. Denkaadekyk

    01/03/2019 kl 6:42

    God fortælling med levende billeder

    Rigtigt dejligt at læse

    2+
    Besvar kommentar

  2. Stilledrømme

    28/02/2019 kl 21:23

    Lad mig sige det sådan, Stribede Grisebasse Af Premium Kvalitet, hvis du vil være superstar herinde, bør du nok liiiiige lægge kursen en anelse om….? Du får sgu’ ikke mange gratis knald med de smalle titler, du kommer op med….?

    Men….men….men, op i røven med det ???, for du skriver nogle spændende noveller, som vrider hjernecellerne, og det bedes du fortsætte med….??

    1+
    Besvar kommentar

    • Denkaadekyk

      01/03/2019 kl 6:44 - som svar på Stilledrømme

      Stribede grissebasse ???

      Jeg kommer til at tænke på grislingen der laver research til næste historie ???

      1+
      Besvar kommentar

      • Stilledrømme

        01/03/2019 kl 17:30 - som svar på Denkaadekyk

        Ha ha, Kykken, ja jeg grinte også, da jeg fandt på den! ?

        Ja, mon ikke Øffers næste porno-shot får titlen “Dagens ret var stribet flæsk”. ?

        1+
        Besvar kommentar

    • tigergris1

      02/03/2019 kl 7:01 - som svar på Stilledrømme

      Tak for en herlig kommentar 😀 og for navnelegen 😀

      Jeg har et par andre noveller på vej hvor der er skruet mere op for sex-delen; men hvor hjernecellerne forhåbentlig stadig bliver vredet?! 😉

      1+
      Besvar kommentar

      • Stilledrømme

        03/03/2019 kl 14:09 - som svar på tigergris1

        Velbekomme ? Ja, den var sgu’ meget god! ??? Jeg ser lige, at du har endnu en novelle ude, men den må vente til, jeg har kværnet Hr. Æbletræ’s seneste skud på stammen ??

        0
        Besvar kommentar

  3. Carulli

    27/02/2019 kl 10:12

    Endnu et OK eksperiment

    1+
    Besvar kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *