jeg fører dukken ned til veninden på knæ, fan’me om hun slippe for den endelige degradering – sutte rent efter sig, sit eget skidt!

Forfatter: Jann (NNastyJR)

Selvstændig opfølger til ‘Sød Musik – Sommeren Lang 3‘

Seasons change,

And I tried hard just to soften you

Seasons change,

But I’ve grown tired of trying to change for you

Cause I’ve been waiting on you

I’ve been waiting on you

Cause I’ve been waiting on you

I’ve been waiting on you

Future Islands spiller ‘Seasons‘, på årets Skanderborg Festival. Og med mig helt oppe front-stage. Sammen med påfaldende mange andre som mig. Ser næsten helt absurd ud – en kødrand af granvoksne mænd, med smil på læberne, vuggende stille med til den karismatiske forsangers eminente stemme, og meget særprægede stage performance. Vrider sig rundt i sin egen selvopfundne koreografi og akrobatiske dance moves. Her er en mand, der kan, og som har været around the block et par gange – og ikke gives a shit!

Jeg er selv tilpas garvet, men lader mig forføre. Især da han udvælger mig og fanger mit blik, stadig snoende rundt på scenen, syngende og growlende ind i mellem. Han fikserer mig, ser helt derind hvor det kan mærkes. Musikken, sangen, stjernens opmærksomhed, lys – sympati og medfølelse, mærker jeg strømme fra ham. Han kender mig, kender DET, og har evnen til at give det udtryk. Og det er jo derfor vi er her – kødranden. Voksne drenge, paniske cowboys. Midt i livet, midt mellem valgene og vejene, konsekvenserne – ny model?, bil og ledsager – panik!

Han er manifestationen af det, hans ord er rottefængerens fløjte vi vugger selvsmagende til. Future Islands er vores fælles lise – lige her og nu, for ‘no man is an Island’. Jeg overvejer mine floskler og metaforer, da han slipper mig, finder en ny at bestråle. Måske vil jeg bruge en af disse gode gamle, når jeg skriver den her oplevelse ned. Når jeg skriver min anmeldelse, hvilket er den sekundære grund til min tilstedeværelse her i skoven – mit levebrød.

Jeg rømmer halsen og skuler lidt ud af øjenkrogen. På de andre ‘Islands’, der nu er lidt mere forbundne, midlertidigt brolagte, og lidt mere trygge i vores maskuline begrænsninger. Modent weltsmertz – eller bare voksent ynke-klynk? Jeg øjner at andre også har skinnende blikke, ligesom jeg, misser det diskret væk, som den hardcore rockanmelder jeg jo skal forestille at være. Og så trækker jeg mig, lige så diskret og under dække af det bragende bifald – voksne mænds begejstrede håndflader kan virkeligt give lyd fra sig!

Min hals er tør, og jeg bruger mit back-stage pas, til at komme ind hvor drikkevarerne er gratis, og stændigt flydende. Et par ‘barely-legal’ groupies kredser rundt lige udenfor, venter på et glimt – eller mere – af en eller anden upcomming rapper, eller noget i den dur. Navnet tyder på det, da de spørger mig om jeg kender ham. Den ene er høj og model-køn, og har sikkert en chance for ‘audiens’. Det altid mindre attraktive vedhæng… mjah, hun følger vel ligesom med, i pakken. Jeg gør det samme, får overtalt vagten, får dem med ind – mit ansvar, mit rod, smiler han smørret.

Selvfølgelig kender jeg rap-klovnen, helt sikkert. Ja, faktisk er jeg hans manager, ude for tjekke forholdene – sådan lige til lejligheden. En ældgammel og flittigt brugt nødløgn, vi anmeldere og andre parasitter bruger til at få en ‘bid af kagen’. Unge, dumme dåser, er altid til fals, altid nemme, og lydhøre, med løfter om møder, after-parties – kan du danse? Wow, du er syg hot, du er da lige klar til den næste musikvideo, lige den rette… bla. bla. – smid trusserne! Jeg spæder det lidt op med den slags sukker-sprøjt unge tøser er vilde med, og bliver vilde af – og som sjovt nok flyder i rigelige mængder, her bagved.

De sutter mig, i et egnet hjørne af det lille, øde område. Og jo – jeg skammer mig da, lidt i hvert fald. Men de er villige, og gamle nok, vurderer jeg. Og de ender jo alligevel sådan her, hvis de møder deres rap-kanon og hans entourage, med adskillige pikke i mund og andre åbninger – så hva’ fa’en, hvorfor ikke mig? Måske fordi jeg kunne være deres far, med længder endda, tænker jeg og ser ned på de skønneste, naiv-blå øjne, i et alt for kønt ansigt – for en som mig.

Det kompenseres dog af manglende sutte-evner – eller lyst? Veninden derimod – den lille kvabsede – hun sutter af hjertets lyst. Så lykkelig for bare at få lov, at bare være her – og så være med! Hun vil gå langt, ved jeg, ja, hele fucking vejen, hvis jeg vil. Og det vil jeg, men ikke med hende. Selvom hun grangiveligt er go’ stram – den lille chubby fisse. Det er det høje, tynde champagneglas jeg vil nyde. Jeg trækker hende op, den kønne dukke, og snaver hende som bytte for hendes lunkne blæs.

Hun smager fint og æstetisk, og modvillig. Vil helst ikke have en halvgammel (helgammel i hendes verden) stodders tunge i munden, til at rode rundt og besudle hende – det gør mig fucking hård! Og min pik bliver nu også behandlet og forkælet ordentligt, nu hvor chubby har den for sig selv. Jeg mærker hendes bløde, sugende læber og tungen der danser let på tå, slikker de rigtige steder – se, her er en tøs, der forstår at behage sine ældre. Min egen tunge danser også, mere heavy dog, i kæften på skønheden der væmmes mere og mere. Også fordi jeg er begyndt at rage hende på de små stritter og hendes lille faste røv.

-Vil du møde ham, alene?, hvisker jeg så liderligt hæst i hendes perfekt skabte øre. Hun spærrer de store, dukke-blå øjne helt op, så det er lige før, at jeg er ræd for de vil poppe ud i hovedet på mig. -Ja, ja!, sukker hun, helt opslugt af tanken – helt parat til at gøre hvad som helst, hvilket der også er planen. Nu snaver hun med og jeg får lidt mere tunge-action, end det der allerede har gjort mig banke-stiv. Jeg nyder øjeblikket her i bøgeskoven – to søde teen-nymfer, sammen med Future Islands bragende løs lige foran mig.

Skønheden trækker selv de stramme leggings ned, får lidt røde kinder da trusserne ryger – lige foran veninden, og tilmed en stiv, fremmed stodder. Jeg mærker i den hårløse, men tørre, lille sprække, snaver lidt mere ungdom i mig og klemmer så hånden ned mellem de små, veltrænede balder. Min finger finder vej, hun spjætter, klemmer, men slipper ikke. Det sol-smurte fjæs blegner, da hun forstår og forsøger at trække sig – vil, vil ikke. Jeg borer bare videre, sutter munden og hendes små klynk – fucking perfekt!

Jeg skubber chubby væk og trykker skønheden ind mod en høj kasse til udstyr, giver den ene balde et kærligt dask, -jeg troede du ville møde ham, hvisker jeg så, helt tæt på. -Jeg… jeg har aldrig prøvet i numsen før, ikke med en tissemand, ynker hun, mens jeg gnider pikken op og ned over hullet. Jeg svarer ikke, at så er godt det er en pik du får, bliver bare ved at tirre – altid lade dem træffe deres eget valg. Hun tøver, men skyder så ryg og numse helt ud, for at betale min entre-pris – dygtig dukke! Jeg spytter i hånden, smører, kigger så på chubby, der ser chokeret, men også lidt hævngerrig ud – bitch-veninden får endeligt lov at betale!

-Find noget smørelse, smiler jeg til hende og hun suser straks af sted. Jeg prøver alligevel, maser på, hård nok, men måske ikke så galant og ansvarligt over for ungdommen. Der allerede gisper og hulker, da hun mærker pikken krænge, og krænke hende. Jeg må jo indrømme, at det er en stor del af fryden – at ydmyge og nedgøre denne lækre skabning, jeg ellers aldrig ville kunne komme i nærheden af. Tilføje hende lidt barsk virkelighed, lidt voksenliv – lidt fucking ømhed i sin perfekte røv! Jeg presser på, får lige med nød og næppe hovedet igennem – hvor helvede bli’r det smørelse af?

Chubby kommer med noget ‘miracle whip’ fra et køleskab, måske fra Future Islands rider – deres krav back-stage. Det tænder mig, selvom lortet egentligt er ret så klamt. -Tag en portion i munden og varm det op, giver jeg den begejstrede chubby besked på, og knepper stille det yderste af min pik. Måske burde jeg også have bedt hende lede efter kondomerne, der ligeledes altid er tilgængelige her omkring. Nåh, fuck det, too late!

Chubby gumler og gurler det hvide snot godt igennem, jeg trækker pikhovedet ud af den stramme numse og ind i smattet i stedet. Tilpas opvarmet nu, knepper jeg pikken tilsølet i Chubbys kæft, -spyt det ud, ned på pikken, smør det ind, hvisker jeg ophidset. Hun bøjer fremover, ind mod venindens røv og savler det lune creme ned på mig, gnider det godt ind. Det må sgu’ kunne gøre det, vurderer jeg og maser det med ind i det ultra-stramme hul. Jeg hører klynk og smaske, prutte lyde, knepper så behersket jeg formår at holde igen. Og er snart fucking godt kørerende, i takt med Future Islands, ‘Doves’!

Jeg mærker det gøre tricket. Det her sarte teen-hul, på en møglækker dukke, der sikkert altid har fået alt serveret på et sølvfad, i sit yndige, korte liv. Med det der udseende og den der udstråling, og helt tydeligt fra et godt og trygt hjem, far og mor stadig sammen – not a care in the world! Åhr, jeg støder lidt hårdere – for hårdt – giver efter for lysten til flå det, hende. Give hende mærker, ar, skæmme – fuck, hvad fejler jeg, hvorfor elsker jeg så voldsomt, at tage røven på hendes slags?

Hun klynker heftigt nu, hvor pikken glider som smurt, smattende. Jeg ser ned på chubby – den anden slags, min slags – der følger godt med, skræmt, men mere skadefro – schadenfreude, kender typen! Ser for en sjælden gang sin smukke og altid dominerende BFF, blive presset og tabe. Blive luder-agtigt kneppet i røven af en gammel stodder, hun kun lige har mødt. Kneppet af en hård, fuldvoksen pik, der ikke lige sådan har tænkt sig at stoppe efter nogle få hug. Det har vi sammen, ser jeg og fanger hendes blik, støder lidt dybere – for vores begges skyld.

Mere jamren og hulken, mere sød musik for mig, og for chubby – årh, gud, så fucking sødt! Jeg tvinger mest muligt af den frem, knalder lille frøken vigtig-mås langt mere end jeg burde, som ansvarlig voksen!? -Så, så, trøster jeg og drejer hendes ansigt mod mig, kysser de røde, salte kinder, smager sminke, og er lige der hvor det er rigtigt godt. -Du er pisse lækker, ohr, ja, så fucking lækker, lækker, du så’ lækker, lækker, knepper jeg hånligt op i hendes endetarm og ind i det appetitlige øre – tvivler dog på hun kender referencen, ikke hendes årgang!

Men det er også uvæsentligt, for hendes røvhul er ved at være der, tager langt bedre imod nu, og jeg knepper mere og mere tilfredsstillende. Jeg holder om hendes smalle hofter og ser ned hvordan min pik suser lystigt frem og tilbage nu. Uhm, yearh!, synet, stramheden, hele den fucking lækre atmosfære, får det alt sammen til at snøre til – og kalde på en beslutning. Jeg vakler mellem at køre mig færdig i det lille forfinede hul, eller lade hende sutte sin egen røv, snavs – og mit snavs i sig!?

Ohr, fuck. Jeg er tilbage ved alle disse valg og fravalg. Disse fucking dilemmaer – hvorfor kan man ikke få det hele, sprøjte frit og uden hensyn, og samtidigt have noget fast, stabil… Ohr, fuck, jahr… Valget giver sig selv; det smukke huls pres om min pik og min perfekte rytme, der ligesom tager over, tager mig med. Guitarvrælene fra ‘I Died In My Teens’ med Psyched Up Janis, fylder mit baghoved, og skønhedens numsehul. -Uhmm, støder op og ud, -uhmm…, op og ud, -ohr, jahrr… fuck yearh!

Jeg holder stramt, klemmer op, i bund, tømmer stort og helhjertet. -Uhmm, syng for mig, sommerfugl, hvisker jeg hæst i det øre, jeg snart fucking tager et bid af. Det er rent vrøvl for hende, men hun er alligevel væk, grædende fyldt med svie og ubehag – men også en svagt tiltagende glæde over at det er slut. Jeg trækker mig forsigtigt men glat ud. Nyder synet af det fine hul, der lækker hvidt – mig og ‘miracle whip’ – før det smækker helt sammen. Dog aldrig som før, fryder det mig, mens jeg fører dukken ned til veninden på knæ, fan’me om hun slippe for den endelige degradering – sutte rent efter sig, sit eget skidt!

Og ‘miracle whip’! Jeg klatter lidt ekstra ned over hendes næse, kører det godt ud og ind, mest på og i dukken, rundt i svælget, helt ned til hun gagger. Og så rundt i det knapt så kønne fjæs nu – trænger til at opfriske makeuppen, dog dejlig roguet på kinderne! Jeg overvejer stærkt at sende en snotter derned også – men man er vel gentleman, trods alt!? En dag vil hun jo mindes denne stund, når det er alt der er tilbage. Samtidigt hører jeg at Future Islands er ved at runde af, lyder som et ekstranummer – back-stage kan meget snart komme til at være lige lovligt crowdet.

Jeg dasker dukken lidt kærligt på kinderne med min sølede pik, så tørrer jeg og pakker jeg den væk, og tager et mentalt billede af de to yndige kræ. Uh-ja, så søde, tænker jeg, allerede godt på vej til at blive blød om hjertet – forbandede eftersmag! Jeg giver dem også noget at tørre sig med og deres sukker-sutteflasker, og snakker dem så lidt efter munden, mens skønheden får trukket trusser og bukser op over den godt ømme numse. Uhm, så stram og fast, og så forulempet!

Jeg rammes altid af det her bitre samvittighedskval bagefter, når røgen har lagt sig, efter jeg igen og igen har gjort sådan noget her. Snyder og knepper mine jævnaldrenes døtre, som om det er min vej ind i ‘trumme-rummet’. Hr. og Fru hakkebøfs små løg, der bliver til mine små flaksende sommerfugle en kort stund. Før tomrummet åbner sig igen. Jeg ser i denne skønne sommerfugls forventningsfulde blik. Store, runde, bedene øjne. Perverst store, fristende, lokkende – runde. Venter på sin rapper, jeg ikke kender en skid til, men er sikker på vil tage hende til sig – og lade hende gå på omgang bagefter.

-Bare bliv her, drik, spis, undskylder jeg mig og ser vigtig ud – skal lige noget. Væk, jeg skal væk. Finder et hul, til et andet område, en anden vagt – væk. Puhh!, jeg er våd af sved, også koldsved. Forløst og tilfreds, men samtidig kvalm?, dårlig smag i munden… Nej, fuck det! Sgu’ bare lidt simpel manipulation, der foregår hele tiden, overalt, mænd OG kvinder – for at opnå et af livets bedste, korte nydelser, og ikke mindst vores eget ego-fix.

Jeg kigger rundt i vrimlen mens jeg trasker hurtigt væk – ‘smukfest’ – lægger jo ligefrem op til det! Og jeg ser masser af flirt og spil – det samme… nå, ja, derhen af… helt klart. Det fortæller jeg mig selv – jep, jep, ikke noget der – jeg er god nok. Og jeg har hvad jeg skal bruge, hvad jeg kom efter, og lidt til at forsøde tilværelsen en rum tid. Jeg når ud af området – al denne fucking skov, natur! Ahh, vejen! – fuck, hvordan får man en taxa her?

—

Jeg skynder mig ud af taxaen og ind i min trygge hule. Omgivelserne fulde af glitter og glimmer – det er blevet juletid igen. Kitschens glanstid, den dårlige smag i første række og smækket vedvarende ind i ansigtet på os uskyldige. Også musikken i radioen og rundt omkring, er fedtet ind i falsk romantik og påtaget lykke – som et krampagtigt forsøg på at føle noget, gennem overdrivelse. Ikke mit problem – undtagen når jeg altså får det smidt i hovedet – og føler mig pissed!

Sådan er denne periode for mig – pissed! Masser af Guinness og jazz. Lidt Nick Cave og Tom Waits, Morrissey, til de muntre stunder. Så genlæser jeg alt det Michel Houllebecq jeg magter – og gemmer mig væk i MIN virkelighedsflugt. I min beskyttede bolig – ‘man kan leve uden at have et liv. Uden snærende bånd. Det bliver man måske ikke lykkelig af, men man får det let.’, husker jeg at have læst for nyligt, og nikker igen genkendende til, mens jeg forventningsfuld åbner ‘Submission’ – og tager en gedigen slurk.

Da jeg kommer ud igen, er det nytåret der står for døren, og skal overstås. Et par enkelte koncerter op til, der skal anmeldes. Det er ok, ja, det er bydende nødvendigt. Det der sci-fi, filmmanuskript, der sjældent kommer op på min computerskærm længere, holder jo ikke ligefrem inkassatorerne fra døren. Så jeg siger ja til det meste – selv rap! Min nedladende og patroniserende stil i anmeldelserne af den slags, er åbenbart kærkomment for nogle – og de skal da få, skal de.

Og, ja, så er der jo også altid gang i den med de har drenge – i særdeleshed bag kulisserne. De våde og hårde varer flyder i stride strømme, tøserne er helt oppe i gear og ikke nærige, selv over for en gammel støder. Så jeg siver ind ved slutningen, fornemmer viben og hører lidt af lortet – larmende dansk-top musik i mine ører. Lidt Malk de Koijn eller Beastie Boys er helt fint, ja, glimrende. Men det her, drengerøvs pral og… Nej, jeg finder et hjørne længst væk og tænker lidt i spydigheder til min ‘hudfletning/anmeldelse’ – og sniger mig langsom om og ind til det sjove.

Musikken (Fetty Wap, ‘Trap Queen‘) blæser øredøvende ud i de propfyldte lokaler bagved, hvor efter-festen fortsætter for de udvalgte. En udsøgt skare af groupies, unge skønheder, mellem tretten og atten år, gætter jeg. Et par enkelte over tyve, nogens kærester, endda en kvinde, mindst tredive, men stadig rimeligt gangbar og begloet. Af mig og alle drengerøvene, der alle er omkring de tyve år, højrøstede og skabagtige. Nå, ja, og så altså mig og et par ‘kollegaer’ mere, på udkig efter ‘krummer’, lidt ‘smulder’ fra ungdommens carefree festliv – til lige at forsøde kedsomheden, også kaldet hverdagen.

Jeg finder rigeligt, drikker tæt og får til næsen. Kræver bare lidt rygklapperi og nogle saftige anekdoter om nogle kendte, de lige til nød kender. Det meste er omskrivelser af noget jeg har hørt, for længe siden – men det plejer at virke alligevel. Modellerne til festen, er dog utilnærmeligt lækre, og falder ikke for mine famlerier. Jeg er også godt bagt efterhånden, men øjner dog en stille-pige, ved siden af sin dualist-veninde i en sofa. En lækker, vild og villig tøs, som regel altid i selskab med sin modsætning. Nok noget med kontrast, fremhævelse – hvad ved jeg, andet end at; der er min chance.

Veninden hvirvler væk sammen med en fyr, og jeg kiler mig straks ned. Jeg kan se afskyen i hendes blik, da hun ser hvad der åbenbart er hende forundt. Så hellere hjemme på pigeværelset med den nye… ja, what ever introverte piger som hende læser for tiden. For det gør hun, ved jeg, åh, jo, kender udmærket og til fulde typen – man kan næsten sige, at jeg er lidt af en connoisseur. Så jeg præsenterer mig som forfatter, vel heller ikke helt løgn, engang, bare ikke noget hun kender. Men jeg har flere imaginære bøger på vej, fine ideer og plots, der næppe nogensinde vil se dagens lys.

Men nu er der lidt lys i hende, i de ret så bedårende øjne faktisk. Og så snakker jeg klassikere, alle dem hun kan tænkes at have hørt om, måske tilmed læst et par enkelte, og give os et slags fællesskab. Et sødt smil og lidt blush på kinderne, næsten for meget af det gode tænker jeg, og ser for mig, hvordan hendes forældre går hvileløse rundt derhjemme i parcelhuset – første gang hun er ude? Og så stødt ind i mig, min hånd nu på hendes knæ, lidt lår, spørger hende om hun nogensinde har været ‘gennem kaninhullet’ sammen med Lucy?

Hun tøver med frimærket, men jeg nævner mange af de store, og især Keroac gør udslaget. Hun føjer mig, følger sin dårlige indskydelse, og lader mig snart slikke hendes sarte mund, klemme hende hurtigt, våd og stønnende – inden hun spacer helt ud. Sex på syre er altid en gambling. Meget kan gå godt, RIGTIGT godt, men mere kan gå galt, grueligt, især for en ‘jomfru’ – er hun? Jeg trækker mig op af sofaen og hende med. Svømmer allerede i farvelade, men har begreb nok til at ville finde lidt afsondrethed. Og hvad er mere diskret, end inde på den tomme scene i spillestedet?

Jeg står helt ude på kanten, mens hun sutter mig. Der er helt dunkelt og tomt foran mig, men jeg ser efterklangen af publikum, hujende og pulserende farveaftryk. Og jeg ser elverpigens strålende og vægtløse hår, hendes perlemorshud og det vakuum-sugende elskovshul om min purpur-glødende pik. Hun er helt væk i sin egen behagesyge, regrederet tilbage til sine instinktive suttereflekser – min pik er mors mælkedispenser! Og musikken spiller nu, den søde musik: Ghost, ‘He Is’, genlyder krystklart i mit hoved, mens vi er flere på scenen: He Is – Nostro Dis Pater, Nostra Alma Mater…

Lemmy fra Motörhead er her. Kæderygende, iført nazi-kasket og sit bad-ass skæg, spiller han bas og griner, mens han knepper elverpigen bagfra. Lige fyldt halvfjerds, samme dag som Jesus, husker jeg. Selvom guds søn – og det’ ikke Lemmy – fik tildelt sin specielle dag ad bagvejen. Sådan lidt praktisk beregnet, nu hvor alle os hedninge alligevel fejrer vintersolhverv her for tiden. Sådan er der jo så meget, tænker jeg og smiler til Lemmy, der ikke interesserer sig for andet end denne fest – Jack, smøger og fisse, i den rækkefølge tror jeg.

Jeg sidder ned nu, op mod en højtaler. Min pik er stadig omsluttet af et vådt, sugende latex-greb. Hun er dukke nu, fucking Barbie – plastik-glat og føjelig. Lemmy spiller bassen tungt nu, får den unge fisse til at knirke højt og brøler så sin gammelmands-skum dybt ind i den – ‘Ace Of Spades‘ runger i mit hoved. Jeg rocker med, siger farvel til Lemmy og goddag til en ny legende – det er selveste kongens tur, god damn Elvis Presley i egen høje person. Og fyldige, tykke Elvis i sin hvide suit, med bakkenbarterne og hoftevredene. Han nynner og glimter, mens hans fyldige pik glider klistret af sted i Barbies skabelon-modellerede hul. Jeg holder om det gult-syntetiske hår og boller hendes svælg helt igennem.

Elvis brummer, karate-hugger og flyder ud for øjnene af mig. Flyder ud og ind i Barbie – kommer i en lyseksplosion. Jeg mærker bølgen af sæd skylle gennem Barbie og hvirvle rundt om min pik som en malstrøm, der rykker mig med ned. Han støder sig tom og trækker sig ud. Hans konge-scepter er skinnede gyldent og klistret, og jeg ser på den med ærefrygt – der vil aldrig være som dig – King of Rock and… Men så ser jeg gedebukke-benene og det enorme, røde lem, med de tre sekstaller som hårde relieffer hen over det – the beast with many names – King of All!

Jeg holder dukkens hoved, der nu har mistet alle ansigtstræk, bare et hul. Men mere behøver jeg heller ikke, knepper det videre og ser hvordan djævle-pikken skubber sig ind den anden vej fra. Og helt tydeligt. Dukke-hylstret er blevet helt transparent, og jeg ser giganten mase sig frem og tilbage i slimhinderne, skubbe organer til side, udvide sit rum for fornøjelse. Jeg ser ned på min egen fornøjelse, der nu glider glat i hylsterets isse, i kronechakraen, der er et hvidt, lysende glas-hul. Tyk, blødt, flydende glas, der strammer om mit pumpende lem.

Jeg gisper, i ekko, ser at jeg er djævlen foran mig, bag i hylsteret. Blot en glas-form nu, jeg knepper fra hver ende. Mine pikke er snart i kontakt, karambolage, en fægtekamp hen over den sislende kerne af denne unge energi. Det hele er energi, lys, prisme, jeg gisper i ekko, lukker op og ud i begge kanaler. Jeg suser ned i hullet, kaninhullet, chakraerne, dem alle, åbne og strålende. En kaskade af farver og komplet udflydning. Jeg tømmes og fyldes på samme tid – syre-orgasmen sætter mig uden for tid og sted, i uendeligheden af komplet bliss. Det er intet der overgår dette og jeg kan kun overgive mig til det.

De knepper dukken videre, fornemmer jeg, ude på den anden side. Vælter ned fra scenen og væk. Nu er der fire, fem dæmoner om hende. Kinesiske dæmoner med drage-masker ser jeg – tror jeg, håber det egentligt ikke. Måske tripper jeg bare, mens jeg vralter væk – væk, fra synet og lydene. Nogen lukker mig ud og den kolde nat tager imod mig. Kulden rører mig dog ikke, jeg svømmer bare videre, i rigtig retning – følger blot den røde streg under mine fødder. Indtil mørket, stjernevrimlen, mørke…

Og lyseksplosioner. Uden for mit vindue – nytårsaften kl. 00:00:01. De lyser mine øjne op, der er rettet mod vinduet, fra hovedpuden på min seng – hvordan er jeg havnet her, fem dage senere? Svaret ligger i mørket. Gyden. De tre mørke hip-hop drenge – dæmonerne? Jeg grinede, da de slog og røvede mig. Pungen var tømt for længst, snydt bois! – så de slog og sparkede i stedet lidt mere. Også den lille af dem, ham med kniven…

Jeg lå der ikke længe, så kom hun forbi og hjalp mig op. Kulsort og smuk som en gudinde. Hun støttede mig hele vejen hjem – kunne hun også se den røde streg? Jeg spurgte ikke, kun om hun ikke ville lægge sig hos mig i sengen, se ud af vinduet sammen? Hun lå her, er jeg sikker på, rejste sig så og åbnede det helt. Lod min nøgne krop mærke resten af natten – og de ensomme, fredfyldte nætter derefter.

Som regnen falder ned til blomsterne

faldt du i armen på mig

Og som vinden hvisker

i mit øre

svæver du nu væk fra mig

Og nu du her

hvor alt er hvidt

og ingenting

er din bedste ven

Kom lad os gå

kom lad os se

Gennem tusind verdner venter

vægtløs kærlighed

Hvordan mon det går

Mon de kan reparere dig

det kan de nok

Mon du bliver rask igen

Lars H.U.G ‘Mon De Kan Reparere Dig‘ – spiller et eller andet sted i natten til det nye år.

(RIP Lemmy)

1 kommentar

1. Horsensfyr

   07/01/2016 kl 9:24

   Vildt syret men fascinerende historie 🙂

   0

   Besvar kommentar