Rødhætte og Ulven

Rødhætte var ved at bryde sammen, hun kunne ikke mere og de blev ved og ved, til sidst kunne hun ikke skille slagene fra stemmen og hun ville bare ønske at de holdt op

Forfatter: dims

Ok i aften skal du få historien om da rødhætte blev til ulvens kone.

Ser du engang kom Rødhætte gående gennem skoven på vej ned til bedstemor med dejlighed til hende. Hun havde fået at vide at hun ikke måtte forlade stien, men så mødte hun den her farlige ulv som ville vise hende noget hun med garanti aldrig havde set før.

Rødhætte tænkte sig om et øjeblik accepterede.. “men så skal du også følge mig tilbage til vejen igen, ellers skriger jeg indtil jægeren kommer”

Ulven tog hende i hånden og han viste hende vejen ind til de smukkeste blomster.

Rødhætte så perplekst på ulven og spurgte er det her virkeligt hvad du ville vise mig?

Åbenbart ikke, Rødhætte var jo en rimeligt uskyldig pige, opdraget i et beskyttet miljø og de eneste legekammerater hun havde var andre piger der alle elskede hende over alt på jorden.. Så meget at de endda opfyldte hendes perverse fantasier.. men det er en historie til en anden dag.

Ulven svarede.. Jo jeg har andet jeg gerne vil vise dig, men først skal du lukke øjnene og dufte blomsten.

Rødhætte lagde hovedet på skrå og nikkede. Ok, jeg skal nok snuse til dine blomster.. men så skal der altså også til at ske noget, ellers går jeg min vej. Min bedstemor venter jo på mig.

Resolut slog hun hætten tilbage og stak næsen i blomsten.

Hun blev helt ør af lugten og forsvandt et kort øjeblik indne hun kom til sig selv. Vredt så hun på Ulven. Hvad var det jeg sagde om at der skal ske noget, nu går jeg!

Ulven smilede bare og lod hende gå, han vidste jo hvor hun skulle hen.

Ser du Rødhætte er nemlig en rigtigt slem pige. Hun kunne slet ikke lade være med at gå og tænke at det da også var for dårligt at hun skulle slæbe på alle dejlighederne til sin bedstemor, uden at hun måtte få noget af dem selv. Så hun åbnede ned til dem og begyndte at tage for sig af de lækre sager, indtil hun ikke kunne mere. Da hun havde arbejdet sig igennem den halve kurv gik hun videre ned til bedstemor og gik ind.

Hun afleverede kurven og lagde slet ikke mærke til at bedstemor blev slemt skuffet over hende, så optaget var hun af sine egne tanker.

På vejen ud stoppede bedste hende og spurgte om ikke hun havde lyst til at blive lidt og drike lidt kaffe?

Jo bedste.. men det skal gå hurtigt, ellers når det at blive mørkt inden jeg kommer hjem igen, og det ved du godt hvad der sker så.

Hvad Rødhætte ikke vidste var at bedste var godt træt af kun at få smulerne af de dejligheder som Rødhætte skulle have med, så hun havde kontaktet Ulven da hun fik at vide Rødhætte var på vej…

Det er jo ganske forfærdeligt.. At man sådan kan sælge sine børnebørn.. Af det kan man lære at være en god pige i stedet.

Bedste og Ulvens plan var simpel.. Først skulle Ulven lokke Rødhætte til at lugte til nogle bestemte blomster for at lulle hende hen.. og bedøve hendes dømmekraft, derefter skulle Bedste give Rødhætte sovemiddel i kaffen, og det virkede..

Da Rødhætte vågnede igen kunne hun ikke forstå hvorfor det var så mørkt, koldt og hun ikke kunne bevæge sig.

Det hele blev mere klart da det gik op for hende at nogen havde strippet hende for tøj, bundet hende stramt og trukket en mørk pose over hovedet på hende.

Hun begyndte at skrige, men det eneste hun fik ud af det var bekræftigelsen på at hun ikke var alene.. Den stemme hvor havde hun hørt den før?

Men hvem er det, hvor har hun hørt den stemme før? Det eneste Rødhætte vidste var at på en eller anden måde gjorde den sjove ting ved hendes underliv.. Den gav hende ligefrem lyst til selv at gøre sig til for den.

Samtidigt krøb det ned ad ryggen på hende.. Hvorfor er jeg her, hvad vil de og hvad skal der ske?

Hun fik svaret meget på spørgsmålene rimeligt hurtigt..

Du er her fordi du er en slem pige, og slemme piger straffes. Hun hørte lyden af hvad der helt umiskendeligt var kæder der blev trukket over gulvet. Hårde hænder samlede hende op og fastgjorde hende til væggen inden der lød et hårdt og højt smæld.. Gad vide hvad det er nåede hun at tænke, lige inden en stribe af smerte ned over ryggen fortalte hende alt hvad hun havde brug for at vide om lyden.

De piskede hende, og hårdt.. Hun forsøgte at komme fri, men hun var bundet for godt.

Rødhætte kunne stadig ikke placere stemmen, selvom hun forsøgte at komme i tanke om hvem det var på alle måder, så undslap det hende.. Det hjalp ikke at pisken blev hurtigere og hårdere, men i det mindste talte stemmen.. Først hårdt og krævende og så pludseligt blidt og bekymret.. En stærk stemme.. måske en hun havde nægtet at tale med?

Alle tanker blev jaget ud af hendes hoved da stemmen skiftede pisk og kadencen steg til det dobbelte.. Rødhætte kunne ikke andet end at skrige, og selv det bremsede ikke stemmen.

Det eneste det gjorde var at anspore stemmen til yderligere anstrengelser.

Hov hvad var det? Noget koldt blev smurt ud over Rødhættes lille røv. Hun havde godtnok aldrig prøvet det før, men enhver puse fra pisken var velkommen, så selv da hun fik tvunget en finger ind steder hvor hun aldrig havde troet at noget skulle komme ind, og vandet stod hende i øjnene af ydmygelsen da tog hun det, for alt var bedre end pisken lige nu.

Pludseligt blev der tomt og noget andet blev presset op. Det føltes så stort. De springer min lille stakkels numse tænkte hun, lige inden den pludseligt blev smallere og ikke kunne komme længere.

Det mærker underligt.. Bare de snart tager den ting ud af mig..

De fandt pisken frem igen og af en eller anden grund mærkede den meget værre.. Måske fordi Rødhætte kunne mærke hvert eneste slag mange flere steder i kroppen nu, eller måske fordi de slog hårdere og hårdere.. En ting er sikker, de var langsomt ved at nærme sig hendes grænse.

Pludseligt holdt pisken op og frem kom noget der kildede. Rødhætte gav sig og kunne ikke undertrykke et forskrækket hvin. Fjerene blev ved med at køre op og ned ad hende, afbrudt af hårde slag med pisken.

Hvad vil de med mig tænkte hun fortvivlet, hvorfor er de så hårde ved mig?

Stemmen gav ingen svar, kun opmuntring når de slog hende og drillende bemærkninger nå hun ikke kunne kontrollere sine grineanfald.

Hun var på vej til at græde, hun kunne mærke det, men hun ville ikke.

Rødhætte var ved at bryde sammen, hun kunne ikke mere og de blev ved og ved, til sidst kunne hun ikke skille slagene fra stemmen og hun ville bare ønske at de holdt op.. Hendes ben knækkede sammen under hende og hun hang udelukkende fra lænkerne. Hendes krop havde givet op og hendes vilje var helt knækket.. Hun besvimede.

Da hun vågnede var hun øm og forslået overalt, hun så ned ad sig og opdagede at hele hendes krop var dækket af aflange dybe mærker, som om nogen havde givet hende en meget meget hård omgang pisk.. Men hun kunne ikke huske noget af det, kun at der var en stemme.. og stemmen var hård.. men god ved hende.

Stemmen stilte krav til hende og hun kæmpede for at gøre stemmen tilfreds, men nu.. gad vide hvor stemmen var?

Hun så sig omkring og så at hun lå udenfor, lige udenfor bedstes hus.. Hvordan var hun kommet derhen?

Hun vidste det ikke, men hendes tøj var der også så hun tog det forsigtigt på og begav sig hjemad igen.

På vejen mødte hun Ulven, som igen ville vise hende noget.. Hun se på Ulven og fulgte med.. Noget havde ændret sig siden sidst, hun kunne ikke sætte en finger på det men hun fulgte med alligevel.

Det mindede hende om noget halvt fortrængt og halvt tabt i tågerne..

Det var de samme blomster som sidst, men igen var de anderledes.. Måske det var Ulven der gjorde dem anderledes denne er gang.. Og måske var det synet der mødte hende da hun vendte sig. Ulven stod med en pisk i håndne og noget der kun kunne… Hvor kom den tanke fra? Den kan da kun være den der … ting….. men så…..

Rødhætte så på Ulven som forventningsfuldt ventede. Ulven talte og hun kunne ikke lade være. Stemmen krævede hun gik på knæ.. Alting havde ændret sig

Rødhætte lagde sig hen over stenen.. Stemmen krævede det af hende, stemmen hun ikke kunne modstå, stemmen som havde fundet vej igennem sprækkerne som pisken havde åbnet og ydmygelsen af hende havde gjort dybere.

Hun kunne bare ikke lade være, kunne ikke kæmpe imod. Stemmen krævede alt af hende og hun gav den alt, alt så hun ikke forsvandt, alt så stemmen ikke blev skuffet, bare alt.

Ulven smilede for sig selv og lagde kæderne fra sig. Han så på Rødhætte og gav hende den første prøve.

Stemmen krævede hun selv ydmygede sig.. Fyldte hende op og så uden nogen form for belønning.. Det var kun et krav.

Stemmen skulle adlydes så Rødhætte tog tingen og spurgte meget forsigtigt efter det kolde..

Ulven rakte hende det kolde og hun fordelte det på sig og begyndte at tvinge tingen dybt ind i sig selv.. For stemmen skulle adlydes.

Ulven så med står tilfredshed på Rødhætte. Det virkede.. Hun vil gøre alt for mig nu.

Rødhætte så forfærdet op.. kan det virkeligt passe? Er stemmen virkeligt Ulven?

Ulven smilede bredt og gav hende den næste prøve..

Rødhætte faldt hen igen.. Stemmen krævede mere.

Rødhætte adlød stemmen og fastgjorde de sorte bånd til håndled og ankler.

Hun havde adlydt stemmen.

Tiden gik og stemmen krævede mere og mere af Rødhætte.

Den stilte flere og flere krav til hende, krav som Rødhætte gjorde alt hvad hun kunne for at opfylde, for stemmen skulle adlydes, uden tøven og uden tvivl. Stemmen betød alt.

En dag da Rødhætte pænt havde været nede hos sin bedste med ting krævede stemmen noget nyt, noget uhørt. Stemmen krævede. Og stemmen skulle adlydes.

Sådan gik det til at der rygtedes noget mærkeligt i skoven. Rødhætte (den forbandede bitch) skulle giftes med Ulven. Ulven som alle så ned på havde landet Rødhætte som sin kone.

Rødhætte kendte intet til rygterne.. Hun kendte kun til stemmen og den skulle adlydes.

Historien fortsætter under reklamen

Det var historien om Rødhættes giftermål med Ulven..

kieltoo@hotmail.com

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER