Lina skubbede Ali ned på knæ og pressede hans ansigt mod sin kusse. „Slik,“ beordrede hun . .

Forfatter: Noor Al-haram

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

 30, Linas sidste vers

Samtidig tog Lina fat i min hånd og førte mig ind i det tilstødende rum. Vi havde stadig vores tøj  på. Lina kiggede på mig og sagde:

„Nåh Aisha, jeg kan godt huske dig fra moskeen dengang. Du underviste de små børn i at  memorer Koranen, og du hadede shiamuslimer som pesten. Du var selv en bedrevidende  pestilens mod os andre, der bare ville i moskeen, fordi vi var et usikkert sted i livet. Nu  kommer du med din irakiske veninde, som jeg formoder er shiamuslim. Det kræver en  forklaring!“

Jeg fortalte hende alt – hvordan Leyla først havde kontaktet mig for at fortælle om Omars  utroskab, hvordan det udviklede sig til noget helt andet, hvordan vi havde mistet os selv i  synden, og hvordan jeg nu ville tjene mine egne penge for at kunne klare mig selv økonomisk  og vise Omar, at jeg kunne få en ekstravagant livsstil for at gøre ham jaloux.

Lina kiggede på mig med et blidt blik og krammede mig.

„Det hele skal nok gå,“ sagde hun. „Men først skal vi tage imod gæster. Klokken er slået 16.“

Gæsten, der kom ind, var en stamkunde hos Lina – en etnisk dansk mand, bredskuldret, 186  cm høj, med en 20 cm stor pik. Han var en rigtig bodybuilder-type, der lignede en viking med  sit røde fuldskæg, men han var lige så blid som sensuel og rigtig god i sengen.

Lina tog min hånd og førte mig hen til ham. Han smilede varmt.

„Hej, smukke,“ sagde han blidt.

Han tog os begge i sine arme. Hans hænder var store og varme. Han kyssede os langsomt,  først Lina, så mig. Hans kys var dybe og rolige. Han trak os med hen til sengen og lagde os ned.  Han tog sig god tid. Han kyssede min hals, mine bryster, min mave. Hans tunge var varm og  blød, da han åbnede mine ben og slikede mig langsomt og grundigt. Jeg stønnede højt. Han  vidste præcis, hvad han gjorde. Han sugede på min klitoris, lod to fingre glide ind i mig og  masserede mit G-punkt, mens han kiggede op på mig med et varmt blik.

Jeg kom hurtigt – en dyb, skælvende orgasme, der fik mine ben til at ryste. Han smilede og  kyssede mig igen.

Så vendte han sig mod Lina. Han kneppede hende langsomt og dybt, mens jeg kyssede  hendes bryster og strøg hendes klitoris. Lina stønnede højt og kom med et langt suk.

Han skiftede til mig. Han lagde sig oven på mig, kyssede mig dybt og trængte ind i mig med sin  store, tykke pik. Han bevægede sig langsomt og dybt, mens han kiggede mig i øjnene. Det  føltes fantastisk. Han ramte alle de rigtige steder. Jeg kom igen – en lang, bølgende orgasme,  der fik mig til at klynge mig til ham.

Vi fortsatte længe. Han var blid, sensuel og opmærksom. Han lod os begge ride ham, mens  han kyssede os og strøg vores kroppe. Til sidst kom han dybt inde i Lina, mens jeg kyssede  hende og holdt om hende. Han stønnede højt og holdt os begge tæt ind til sig bagefter.

Da han var gået, sad Lina, Leyla og jeg sammen i tekøkkenet. Lina samlede os.

„Fra nu af kan I godt klare jer selv,“ sagde hun. „Jeg giver jer hver især 15.000 kroner som jeres  andel. Jeg må ikke tjene penge på andres prostitution – det vil være rufferi og er strafbart.“

Hun så alvorligt på os.

„Men der er også en anden virkelighed. I kan ikke blive på dette bordel. I skal finde et andet  sted, mindst 50 km væk fra mig. Der er ikke plads til tre arabiske piger her – det vil ødelægge  min forretning. Jeg mener, at jeg har gjort alt for at give jer en god start.“

Vi nikkede. Vi tog pengene. Vi takkede hende.

Da vi kørte hjem, sad jeg og stirrede ud ad vinduet. Jeg var ikke længere den samme Aisha.

31, Fælder og bedrag

Nøglen drejes langsomt rundt i låsen, som om den, der står udenfor, prøver ikke at vække  nogen. Et øjebliks stilhed. Så åbner døren. Kulden fra natten følger med ind.

Leyla træder først ind. Hendes skridt er rolige, kontrollerede. Hijaben sidder stadig perfekt,  næsten for perfekt til tidspunktet. Bag hende følger Aisha – lidt mere tøvende, skuldrene en  anelse spændte, blikket kort ned mod gulvet.

Lyset er tændt, begge stopper op.

I stuen sidder Ali og Omar i sofaen. Ingen af dem siger noget i starten. Fjernsynet er slukket.  Kun lampens varme, gule lys fylder rummet og spændingen. Det er tydeligt, de har ventet  længe. Ali læner sig frem, albuerne på knæene. Hans stemme er rolig. “Sen aften.” siger Ali.  Leyla hænger sin jakke op uden at skynde sig, “Ja. Vi var ude sammen.” Omar rejser sig  langsomt. Hans blik flytter sig mellem dem, “Sammen,” gentager han.

Aisha siger ikke noget. Hun står lidt bag Leyla. Et par sekunders stilhed, den slags stilhed, der  trykker mod brystet. Ali trækker sin telefon frem. Låser den op. Scroller. Stopper.

“Ved du,” siger han, næsten som smalltalk, “hvor mange irakiske kvinder på 32 og syriske  kvinder på 25 der bor på Sjælland?” Leyla vender sig mod ham, øjenbrynene let løftet.

“Det ved jeg ikke, hvorfor skulle jeg vide det?” Ali ser op, “Fordi det ikke er så mange.”

Omar tager over, “Og endnu færre… der er bedste veninder.” Aisha synker diskret. Ali vender  telefonen mod dem, ikke tæt nok til de kan læse det hele, men nok til at de kan se layoutet. “Eroguide,” siger han, “Folk skriver meget detaljeret herinde” Leyla går roligt tættere på, men  stopper i passende afstand. “Skriver hvad?” Ali smiler kort, uden varme, “Af to kvinder, Sammen, Samme sted. Ringsted.” Et slag i stilheden. Omar bryder ind og siger “Beskrivelserne, er meget specifikke.” Han kigger direkte på Aisha nu, “…højde. måden de  bevæger sig på. selv små ting.” Aisha’s hænder finder hinanden foran hende. Hun siger stadig  ikke noget. Leyla derimod, hun trækker vejret langsomt ind. Ingen panik. Ingen hast. “Så I  sidder her og læser tilfældige ting på nettet og tror, det er os?” Ali læner sig tilbage “Det er ikke  kun det.”, han kigger mod Omar og Omar fortsætter: “På lageret… snakker folk. De siger, der er  to kvinder. En irakisk og en syrier, og at det er det vildeste, de har oplevet.” Ordene hænger i  luften, Leyla reagerer ikke med det samme. Hun lader stilheden arbejde for sig. Så tager hun  et skridt frem “Så lad mig forstå det rigtigt,” siger hun roligt. “I har siddet her… hele natten…  bygget en historie op… baseret på mænd, der praler og skriver på et forum?” Hun kigger  direkte på Ali. “Og det fører jer til Aisha og mig?” Ali svarer ikke med det samme, Leyla vender  sig mod Omar. “Og dig… du tror, Aisha, som knap nok siger et ord til fremmede, lever et  dobbeltliv?” Aisha ser ned. Leyla tager et sidste skridt frem, nu tæt nok på, at spændingen  næsten knitrer i luften. “Eller er det bare nemmere, at tro på det værste end at indrømme, at I  ikke ved, hvor vi har været?” . Ali’s blik flakker et kort øjeblik, Leyla udnytter det, “Vi var ude.

Sammen. Som vi sagde. Men hvis I allerede har besluttet jer for en historie, så er der jo ikke  noget, jeg kan sige, der ændrer det…Så hvad er det egentlig, I vil?” spørger hun lavt.

Ali sad foroverbøjet i sofaen, som om han havde ventet længe nok til, at kroppen var begyndt  at stivne. Telefonen lå nu på bordet foran ham, skærmen sort, men stadig ladet med det, den  havde vist. “Okay,” sagde han stille.

Hans stemme havde ændret sig. Ikke længere undersøgende. Mere… besluttet. “Lad os sige, I  har ret.” Leyla stod stadig op. Rank. Helt stille. Hun reagerede ikke på ordene, men hun vidste,  hvad de betød: det her var ikke en indrømmelse. Det var noget andet. Noget farligere. Ali rejste

sig ikke. I stedet rakte han ned i sin jakkelomme og trak en lille krøllet kvittering frem. Han  holdt den mellem fingrene et øjeblik, som om den vejede mere, end den burde. “Jeg var i  Ringsted i dag.” Ordene faldt tungt. Aisha’s blik gled ned mod gulvet – en næsten usynlig  bevægelse, men nok. Leyla opfangede det med det samme. Hun rettede sig en anelse op,  som om hun samlede sig. “For hvad?” spurgte hun.

Ali svarede ikke direkte. Han lagde kvitteringen på bordet, glatted den ud med en langsom  bevægelse. “Samme sted,” sagde han, “som der bliver skrevet om.” Omar lænede sig frem i  sofaen, albuerne på knæene, som om han ikke ville gå glip af noget. “Tidspunkt. Adresse.”Det  var ikke bare information. Det var opsætning. Leyla gik et skridt nærmere, men hendes blik  rørte aldrig papiret. Hun nægtede at give det betydning. “Og?” sagde Laila. Ali så op på hende.  Et kort, næsten tilfreds smil gled over hans læber. “Der var to tider ledige.” Stilheden i rummet  ændrede karakter. Den blev tættere. “Så jeg bookede én.”

Aisha trak vejret en anelse skarpere ind. Det var næsten uhørligt, men i det stille rum føltes  det højt. Ali fortsatte, som om han læste fra en plan, der allerede var besluttet. “Jeg aflyste  den ikke.” Ordene hang i luften som noget uafsluttet. Omar vendte blikket mod Aisha. “Så i  morgen…” sagde han langsomt, “vil nogen møde op.”Det var ikke en trussel. Det var værre.  Det var en mekanisme, der allerede var sat i gang. Ali lænede sig tilbage i sofaen, næsten

afslappet. “Hvis det ikke er jer,” sagde han, “så er der jo ikke noget problem.” Leyla tog endnu  et skridt frem. Hendes bevægelser var stadig rolige, men der var noget strammere over dem  nu. “Og hvis der er nogen der?” spurgte hun. Ali trak let på skuldrene. “Så finder vi ud af, hvem  det er.” Han holdt en pause, før han fortsatte, stemmen lavere, mere præcis: “Og hvis det er  jer…” Han afsluttede ikke sætningen, han behøvede ikke.

Omar så fra den ene til den anden, “Det er bare et simpelt tjek,” sagde han. Leyla vendte sig  mod dem begge. Hun lod stilheden trække ud, som om hun målte dem. Så skiftede hun. Ikke i  ord, men i tone. “Så lad mig forstå det,” sagde hun roligt, “I har planlagt en test… baseret på  noget, I ikke engang ved er rigtigt.” Ali svarede ikke. Hun tog et skridt tættere på ham, “Og hvis der dukker to kvinder op i morgen, så er det nok for jer?” Ali’s blik var fast, ”Nej,” sagde han.

Et øjeblik. “Så ved vi det.” Noget i rummet forskubbede sig, Aisha stod stadig bag Leyla, tavs,  som en skygge, men hendes tilstedeværelse var ikke usynlig. Tværtimod. Den trak i stilheden. Leyla trak vejret dybt. Så vendte hun sig væk, Ikke hurtigt. Ikke dramatisk. Bare… færdigt. Hun

gik mod køkkenet, som om samtalen ikke længere var værd at fortsætte. Men lige før hun  forlod rummet, standsede hun. “Så må vi jo håbe,” sagde hun uden at vende sig, “at jeres lille  eksperiment giver jer ro.” Aisha blev stående et øjeblik. Fanget mellem to retninger, Hun så  kort på Omar. Noget ubestemt. Noget, der kunne have været en forklaring, eller en  undskyldning. Så fulgte hun efter Leyla, døren til køkkenet lukkede blødt bag dem.

Ali og Omar blev siddende i stuen, ingen af dem sagde noget. Det var først senere, i køkkenet,  at Leyla forstod, hvor langt spillet allerede var gået. Kniven ramte skærebrættet i en fast,  kontrolleret rytme. Grøntsagerne blev skåret i præcise bevægelser, som om hver handling  havde en funktion, en mening. Aisha stod ved siden af hende helt tavst. “De tester os,”  hviskede Leyla uden at løfte blikket. Aisha svarede ikke. Leyla lagde kniven fra sig. Tørrede  hænderne langsomt. Tog sin telefon frem. Hendes fingre bevægede sig hurtigt, uden tøven. Og  skrev til Lina:

”Jeg har brug for dig. I morgen. Ringsted. Du redder vores ægteskaber, ære og måske liv. Tag en  veninde. I beholder alt + 10.000. Et øjeblik senere kom svaret i form af et ”like” emoji. Leyla  smilede svagt. Hun skrev igen.”

De to mænd der kommer er min mand Ali og Aishas mand Omar, de må for alt i verden ikke gå  uden at betale. 

Svaret kom næsten med det samme.

.ما في رجال طلع من عندنا بدون ما يدفع ويروح مكسور

(Der har ikke været en mand, der er gået herfra uden at betale og uden at blive knækket)  

Leyla lagde telefonen fra sig, et lille smil trak i hendes læber, Spillet om deres ægteskaber, liv  ære og skam var i gang. Tilbage i stuen var alt, som det havde været, og alligevel ikke.

Dagen efter stod Ali og Omar foran bordellet, de bankede på og ventede, bilerne susede forbi,  og mutter virkede længe om at åbne. Men så åbnede døren sig.

Lina stod i åbningen. Hun smilede ikke. Hun vurderede. Bag hende stod Tabarak – 35 år, 169  cm, 69 kg, en kraftig irakisk kvinde med faste C-skål, brede hofter og et blik, der ikke tålte  modstand.

„Kom ind,“ sagde Lina.

De gjorde det. Instinktivt. Som om de allerede havde accepteret noget, de ikke helt forstod.

„Inden vi går videre,“ sagde Lina roligt, „så betaler I.“

Ali forsøgte at protestere, han ville på alle tænkelige måder ud for ikke at betale 8000 kroner  for timen med to fyre og to piger, men Tabarak trådte tættere på Omar. Ikke truende. Bare tæt  nok.

„Det er altid sådan,“ sagde hun lavt. „Mænd kommer ind og tror, de bestemmer. Det gør I  ikke.“

Ali lagde pengene på bordet. Lina kiggede ikke engang ned.

„Godt,“ sagde hun. „Klæd jer af.“

Da både Ali og Omar stod nøgne foran dem, smilede Lina svagt.

„Se dem,“ sagde hun til Tabarak. „To mænd, der tror, de ejer deres koner… og som nu står her  med pikke, der allerede er halvhårde af skam.“

Lina skubbede Ali ned på knæ og pressede hans ansigt mod sin kusse. „Slik,“ beordrede hun.

Ali adlød. Lina stønnede højt, et dybt, teatralsk støn, der lød ægte, men ikke var det. Hun  bevægede hofterne mod hans mund og holdt hans hoved fast.

„Ja… sådan… god dreng,“ stønnede hun overdrevet.

Tabarak satte sig på sengen, trak Omar ned mellem sine ben og lagde lårene om hans hoved. „Spis mig,“ sagde hun koldt. „Og gør det ordentligt.“

Omar slikkede. Tabarak stønnede også højt og falskt, mens hun simulerede nydelse.

De skiftedes. Lina satte sig oven på Ali og tog hans pik dybt ind i sig. Hun red ham hårdt,  hofterne smældede ned, mens hun stønnede højt og teatralsk:

„Åh fuck… din pik er så god… meget bedre end min mands.“

Tabarak red Omar med samme kontrollerede kraft. Hendes støn var høje og professionelle.  Begge kvinder simulerede intense orgasmer – de rystede, klynkede, kyssede mændene på  halsen – alt sammen teater.

De tvang mændene til at skifte stillinger. Missionær, doggy, cowgirl. Hele tiden med falske,  overbevisende støn. Når mændene var tæt på at komme, klemte kvinderne hårdt om deres  pikke og beordrede dem til at sprøjte.

Da Ali kom dybt inde i Lina, skreg hun sit falske klimaks ud og rystede voldsomt. Samme med  Tabarak og Omar.

Da det var overstået, rejste begge kvinder sig. Lina tørrede sig mellem benene med et  håndklæde og smed det på Ali.

„I fik, hvad I kom efter,“ sagde hun roligt. „Nu kan I gå hjem til jeres koner og lade, som om I  stadig er mænd.“

Tabarak smilede koldt til Omar.

„Og næste gang I vil have mere… så ved I, hvor I skal betale.“

Hjemme sad Leyla og Aisha i stuen, som om tiden ikke havde bevæget sig. Leyla løftede  blikket, da døren åbnede. “Så?” sagde hun roligt , hun lagde hovedet let på skrå “Var det os…  eller var det ikke os?” Ali svarede først: “Selvfølgelig var det ikke jer.” Omar nikkede hurtigt. “Det var bare nogen, der lignede.”

Aisha sagde stadig ingenting, mens Leyla holdt deres blik. “Lignede,” gentog hun stille. “Ja,”  sagde Ali. “Det var jo det, vi ville finde ud af.” “Og fandt I ud af det?” sagde Leyla “Ja,” sagde  Omar “Det var ikke jer.” Leyla nikkede langsomt og sagde formeldt “Fint”
Historien fortsætter under reklamen

Hun lænede sig tilbage, som om sagen var afsluttet. Men hendes blik blev hængende et  øjeblik for længe, som om hun så noget, de ikke selv kunne se. “Kan vi ikke bare lade det  ligge?” sagde Ali. “Jo,” svarede Leyla med en rolig stemme, “Lad os gøre det.” Stilheden sagde  mere end 1000 ord.