Jeg samler benene, så kameraet ikke længere har frit udsyn til min bare fisse der drypper med hundesæd ..


Forfatter: Ungdommeligpugxx

Læs første afsnit

Jeg ligger helt stille, ser den lille røde pære blinke fra overvågningskameraet i stuen.

Jeg tør nærmest ikke trække vejret. Havde det været tændt hele tiden? Har det altid været der? Jeg har ihvertfald aldrig lagt mærke til det før nu…

Jeg prøver at overbevise mig selv om, at det ikke betyder noget, men billedet af det forbandede lys har brændt sig fast bag mine øjenlåg.

Atlas har ikke den fjerneste ide om, hvilken intern krise jeg gennemgår i dette øjeblik.

Lyden af Atlas’ tunge åndedræt, et ur der tikker. Alt virker pludselig så fremmed.

Hvem fanden har også et overvågningskamera i deres stue af alle steder?? Det er jo ikke engang peget mod en dør eller nogle af de store panorama vinduer!

Vent..
Det er ikke peget mod en dør eller et vindue…
Hvorfor skulle kameraet pege hen mod et tilfældigt hjørne af stuen? Det virker sgu da sært…

Imens jeg har en akavet øjenkontakt med kameraet samler jeg lige så stille mine spredte ben, så kameraet ikke længere har frit udsyn til min bare fisse der drypper med hundesæd. Jeg sætter mig roligt op, og ser ud på det rod vi har lavet – gulvet dækket med mine fissesafter, mine ødelagte trusser, Atlas’ sæd og savl…et værre griseri. Jeg sukker tungt til mig selv og puffer til Atlas, hvis pik stadig er hård.

“Atlas? Kan du ikke lige være en god dreng og flytte dig lidt? Jeg bliver nødt til at gøre det her rent.”

Atlas løfter dovent sin store krop og trasker hen til sofaen igen. Han har glemt alt om legetøjet for længst. Jeg rejser mig op for at rette mig sel-

“A-ahh!”

Fuck. Min klit er blevet så overfølsom, at jeg nærmest ikke kan holde mig oprejst. Nydelse strømmer igennem min spinkle krop, og jeg må støtte mig op ad skulpturen for ikke at falde sammen på gulvet. Efter et par dybe indåndinger rejser jeg mig igen – denne gang med succes. Jeg starter med at samle mine lyserøde trusser op, som Atlas havde flået itu. Jeg kan ikke ligefrem tage dem på igen…

Jeg kigger mig omkring og kaster dem spontant om bagved den dumme skulptur som startede det hele. Hvorfor skulle Jens også kigge deromme? Jeg glatter mit tøj ud så godt jeg kan, men det skjuler bare ikke de mange våde pletter på min denimnederdel. Dammit.

Godt 20 minutter er gået og jeg har fået vasket gulvet til perfektion. Jeg står med rank ryg og beundrer det skinnende gulv. Man ville aldrig nogensinde gætte på, at en ung pige var blevet kneppet sønder og sammen af en hund med en kæmpepik her. Jeg smiler lidt stolt til mig selv, tilfreds med min indsats.

“Atlas? Gør lige plads til mig derhenne!” Kalder jeg og slentrer hen til sofaen og smider mig i den. Jeg ved ærlig talt ikke helt hvordan jeg skal agere omkring hunden nu…skal jeg lade som ingenting? Burde jeg holde mig på afstand? For fucks sake altså! For bare tre kvarter siden havde den hund sin stenhårde pik begravet dybt inde i mig! Hvem ville have troet, at det var så indviklet?

Jeg forsøger bare at vende tilbage til at fokusere på Desperate Housewives, og det fungerer også…nogenlunde. Jeg kan ikke lade være med at lade mit blik vandre en gang imellem…bare lidt!! På trods af, at han havde tømt sit sæddepot i mig, så var hans store pik stadig hård…og efterhånden havde den fået en form for mørkelilla farve. Var det normalt? Hans pik spjættede lidt fra tid til tid, og jeg måtte ærligt indrømme at det sendte en bølge af længsel igennem mig.

Alting virker så anderledes nu…
Huset virker større, end jeg huskede. Alt er ordnet, disciplineret – som et spejlbillede af Jens’ personlighed. Reolen langs væggen står i alfabetisk orden, selvfølgelig. På skrivebordet ligger en bunke papirer sirligt stablet, men øverst en seddel med mit navn skrevet med mørk pen…huh…
Luften dufter svagt af træ, kaffe, og den parfume Jens bruger. Det føles virkelig forkert og ulækkert at bemærke det, men jeg gør det alligevel.

Imens jeg tænker på min ældre professor, falder jeg langsomt i søvn på sofaen ved siden af Atlas.

Ca. 1 time senere

Aftenen er tung og stille, da jeg vågner igen.
Jeg gaber og løfter hovedet, men da ser jeg det:
Det lille røde lys. Det blinker, langsomt, rytmisk. Et øje i mørket.

Jeg sætter mig op i sofaen og stirrer på det imens jeg tænker for mig selv.

Er det tændt hele tiden? Min paranoia får mig til at føle mig lettere fjollet. Det er jo bare et kamera. Men tanken slipper mig ikke. Hvis det faktisk optager….hvem ser så optagelserne? Ligger de på Jens’ computer? I skyen? Jeg ryster hovedet og griner lidt af mig selv, men det er blot et falsk grin. Klokken er 20:47 så Jens burde snart være hjemme igen. Jeg må lige berolige mig selv lidt.

Klokken er 21:03 og fordøren går op. Lyden af døren får mig til at stivne.

Jeg sidder ved køkkenbordet med en kop te, som for længst var blevet kold.

“Jeg håber, at han har været nem at passe” Siger Jens, mens han træder ind i entreen og smider frakken over en stoleryg. Hans stemme er den samme som altid – rolig og venlig – men jeg synes der er noget i hans blik. Et glimt af noget jeg ikke kan tolke.

“Ja” svarer jeg hurtigt, for hurtigt? “Alt er gået fint” Jeg prøver at smile, men min mund vil ikke helt adlyde. Jens nikker, trækker vejret dybt og ser sig omkring. Hans øjne glider igennem rummet, over sofaen, over kameraet, over skulpturen i hjørnet, inden de igen møder mine store grå. Et øjeblik står han bare der, uden at sige noget. Jeg mærker, hvordan stilheden vokser mellem os – ikke fjendtlig, men bare…intim.

Jeg kommer pludselig i tanker om, at jeg ikke har trusser på. Mine kinder bliver røde og mine øjne så store som tekopper.

“Tak fordi du ville hjælpe,” siger han til sidst og tager tekoppen ud af mine hænder. Jeg må anstrenge mig for at holde et gisp tilbage, da vores fingerspidser møder hinanden. Jeg trækker dem hurtigt til mig. Han mærkede det helt sikkert. Jeg ser akavet ned på gulvet.

“Du må være træt,” siger han.
“En smule,” lyver jeg.

Jens smiler til mig, men jeg bemærker at smilet ikke helt når øjnene.
“Så længe alt er i orden, så er jeg tilfreds” Siger han stille.

Jeg stod nu i døren med min taske over skulderen.
Alt var pakket, men jeg havde stadig en fornemmelse af, at noget manglede. Noget usagt, der hang i luften mellem os.

“Du klarede det godt,” sagde Jens så. “Det er rart at kunne stole på nogen.”
Hans ord var venlige, men min mave slog knuder på sig selv. Der var noget i tonen – et strejf af noget, der kunne være ros… eller en påmindelse.

Jeg åbnede døren. Luften udefra ramte mig som en lettelse.
Historien fortsætter under reklamen

“Vi ses på Mandag,” tilføjede han.

Jeg nikkede, uden at se tilbage, og gik ned af trappen.

5 kommentarer

1. Nusserso

   29/03/2026 kl 18:25

   Rigtig god historie. Håber der kommer mere 😊

   1+

   Besvar kommentar
2. Luffe

   05/01/2026 kl 0:14

   Vel skrevet. Hvad gør han med optagelserne? Skal hun snart passe hund igen  og skal professeren også parre sig med hende. Så skal hun huske at have ekstra trusser med, når hun skal passe hanhunde. Men lad os læse hvad der nu sker. Fat pennen!

   1+

   Besvar kommentar
3. Evh

   17/12/2025 kl 10:59

   Der må da komme en fortsættelse , hvor Jens afpresser hende til sex med ham og Atlas igen

   0

   Besvar kommentar
4. denkaadekyk

   09/11/2025 kl 20:04

   God afrunding, med behagelige antydninger

   Som Alter påpeger – den smager af mere, men jeg er ganske begejstret for at der er plads til læserens forstillinger

    

   Jeg ser frem til hvad din fantasi ellers rummer

   1+

   Besvar kommentar
5. Alter

   31/10/2025 kl 7:48

   God historie, og ladet med forventning om mere

   3+

   Besvar kommentar