Han genkendte hende med det samme. Helle Mørch. Dansklærer. 42 år. Kendt for sin stramme, men retfærdige undervisningsstil ..

Forfatter: UngTyren

Jonathan havde ikke fortalt det til nogen. Hverken til sine kammerater, til sin ekskæreste eller til den kvinde fra nettet, han havde haft et kortvarigt, intenst forhold til i efteråret. Det var hans ting. Hans nysgerrighed. Noget, han havde læst om, skrevet med fremmede om i fora, og til sidst: noget han havde besluttet sig for at prøve.

Swingerklubben i nabobyen havde ikke været som i de fantasier, han i starten havde forestillet sig. Den var mindre, mere nede på jorden, og faktisk – temmelig rar. Hans første gang dér havde været sammen med en kvinde på 38, han havde skrevet med på en app. Hun havde haft behov for noget ungt, og han havde haft behov for… at blive set. Siden da var han vendt tilbage alene. Ikke hver uge, bare nu og da, når lysten og roen meldte sig samtidig.

Denne fredag aften var luften kølig, da han trådte ind gennem den diskrete indgang. En grå dør i en baggård. Skiltet på muren var diskret – “Afklædt” stod der. Receptionisten nikkede venligt. Han havde sine egne laksefarvede klistermærker i garderoben, og trådte ind i loungen med rolig selvsikkerhed. Han bar mørke underbukser – intet andet.

Indenfor duftede her svagt af røgelse og parfume. Den dæmpede belysning kastede varme skygger på lædersofaerne, hvor enkelte par sad tæt. Musikken var lav – rytmisk, elektronisk. En ældre mand og en yngre kvinde fnisede i hjørnet. I en niche kyssede to kvinder hinanden. Jonathan satte sig i baren og nikkede til bartenderen, som genkendte ham.

Han nød at kigge. At mærke, hvordan klubben ikke krævede noget af ham, men åbnede muligheden for alt.

Så gik døren op.

Han så hende med det samme. Kvinden i den mørke mørkt lingerie og sorte stiletter, der trådte varsomt ind, som om hun stadig orienterede sig. Håret var sat op i en løs knude, men han genkendte hende med det samme. Helle Mørch. Dansklærer. 42 år. Kendt for sin stramme, men retfærdige undervisningsstil, sin tørre humor og sit skarpe blik. Hun havde aldrig flirtet. Men hun havde altid haft noget – en udstråling, som fik mange i klassen til at sidde lige i stolen.

Og nu stod hun der. I samme lokale som ham. Alene. Og smuk på en måde, han aldrig havde set før.

Deres blikke mødtes.

Først et chok i hendes øjne. Så et flygtigt smil. Og så kom hun over mod baren. Hun satte sig ved siden af ham uden at tage øjnene fra ham.

“Det havde jeg ikke regnet med,” sagde hun stille.

Han smilede. “Det havde jeg heller ikke.”

“Du burde slet ikke være her,” sagde hun med et skævt smil – uden anklage, mere med et glimt i øjet.

“Jeg er atten,” svarede han. “Og du?”

“Du ved godt, hvor gammel jeg er.” Hun så væk. Tog imod et glas hvidvin, bartenderen rakte hende.

De sad et øjeblik i stilhed. Musikken skiftede. En mand i kimono gik forbi. En kvinde fnisede højt ovre ved massageområdet.

“Så,” sagde hun og vendte sig mod ham, “hvor mange gange har du været her?”

“Et par gange. Første gang med en, jeg mødte online. Ellers bare… kigget lidt. Mødt nogen. Lært mig selv at kende.”

“Og det virker?”

Jonathan nikkede. “Jeg føler mig fri her. Som om… der ikke er nogen, der kræver, at jeg skal være på en bestemt måde.”

Hun lo lavt. “Det er en god forklaring.”

“Og du?” spurgte han roligt.

“Jeg fik et medlemskab i fødselsdagsgave af en veninde. Jeg tænkte, det var en joke. Men… Jeg er skilt. Jeg har ikke børn den her weekend. Jeg ville se, hvordan det føltes.”

De sad længe sådan. Talen gled over i små grin, observationer, historier om akavede møder og overraskende indsigter. De bevægede sig lidt rundt i klubben – kiggede ind i rummet med de røde madrasser, det lille rum med spejlvægge og det åbne loungeområde, hvor et par netop nu var i gang med at blive tilfredsstillet af en tredje.

Da en ældre kvinde kom hen og smilede til Jonathan, sagde hun: “Du ser spændende ud. Må jeg… se dig lidt bedre?”

Jonathan grinede lidt. “Det bestemmer du jo næsten selv herinde.”

Han rejste sig, og tog fat i kanten af sine underbukser og trak dem langsomt ned – ikke for at imponere, bare for at være ærlig. Og dér kom den til syne. Hans pik. Stor, smuk, halvhård – og langt over gennemsnittet. Kvinden smilede anerkendende, men det var ikke hende, han kiggede på. Det var Helle. Hendes blik havde ændret sig. Hun stirrede. Med et udtryk af noget uventet. Noget lystfyldt. Noget hun ikke havde planlagt.

Jonathan trak op igen og smilede undskyldende. Kvinden gik videre. Helle sad stadig, med blikket limet til ham.

“Det… havde jeg ikke regnet med,” sagde hun langsomt. “Du overrasker mig, Jonathan.”

Han satte sig tættere på. “Er det… dårligt?”

Hun rystede langsomt på hovedet.

“Nej. Det er… urovækkende. På en pirrende måde.”

Han sagde ikke noget. Men han smilede.

Og da hun lagde sin hånd på hans knæ, begyndte noget nyt.

Luften i rummet var tykkere end ude i loungen. Lyset kastede mørkerøde toner hen over vægge og kroppe. Jonathan havde sagt ja uden at tøve, da kvinden – hun hed Louise, havde hun hvisket – spurgte, om han ville med hende ind i det halvlukkede rum med spejle og en bred madras. Helle havde ikke sagt noget. Men da Jonathan vendte sig og sagde, “Du må gerne komme med – bare for at kigge,” havde hun nikket stille.

Så nu stod hun der. Med ryggen mod væggen. Armene over kors. Øjnene som limet fast på dem.

Louise var i fyrrerne. Ikke smuk på nogen klassisk måde, men med en selvsikkerhed, der duftede af erfaring. Hun havde stadig hofterne dækket af et sort silketørklæde, men hendes overkrop var bar – bryster med en naturlig tyngde, en brystvorte med en piercing og et smil, der sagde: jeg ved, hvad jeg vil have.

Jonathan stod foran hende, halvt afklædt, kroppen slank og spændstig, og allerede tydeligt opstemt. Hans pik – stor, tung, stolt – hang imellem dem, og Louise lod fingrene glide op ad hans inderlår, mens hun så op på ham.

Helle kunne næsten ikke trække vejret. Hun burde være gået. Burde have vendt ryggen til og forladt rummet. Men hun kunne ikke. Hun var fanget. Ikke kun af synet – men af den unge mands ro. Hans naturlige overlegenhed, som ikke krævede noget, men blot var der. Og tanken: Han er min elev. Min… Jonathan.

Louise sank ned på knæ og tog ham i munden. Langsomt. Fyldigt. Helle bed sig i læben. Hun havde undervist Jonathan i to år. Hun havde hørt ham fremlægge, set ham glemme sine bøger, le ad hendes jokes, gabe i hendes timer. Men nu… nu stod han der med lukkede øjne og åben mund, mens en fremmed kvinde lod sine læber glide frem og tilbage over hans pik.

Og han nød det. Ikke som en knægt, der er forvirret over hvad der sker – men som en ung mand, der kendte sin virkning. Helle mærkede sit underliv stramme. Hun burde stoppe det. Men hun stod bare. Stirrede.

Louise rejste sig op igen, kyssede Jonathan vådt og trak ham med sig ned på madrassen. Han lagde sig over hende og gled ind i hende i ét glid. Helle kunne høre det – den våde lyd, den dæmpede stønnen. Louise greb fat i hans ryg, løftede hofterne. Jonathan bevægede sig roligt, intenst, kraftfuldt.

Og Helle… hun kunne ikke se væk. Hendes blik fulgte deres rytme. Hun bemærkede, hvordan han tog fat, hvordan han kyssede hendes hals, hvordan hans bagdel spændte for hvert stød. Og uden selv at tænke over det, lagde hun en hånd mod sit bryst. Hendes brystvorter var hårde. Hun var våd. Rystende våd.

Hun var der bare. Som et spøgelse i rummet. Som en hemmelig voyeur.

Og da Louise til sidst krummede ryggen og stødte et halvkvalt støn ud, mens Jonathan blev helt stille og tyngede hende ned med sit sidste stød – ja, da lukkede Helle øjnene og forestillede sig, at det var hende. At hun havde mærket ham. Hans fylde. Hans kraft.

De sagde ikke noget, da han rejste sig og tørrede sveden af panden. Louise smilede, nikkede – og forlod rummet, nøglen i sine hæle.

Jonathan vendte sig mod hende.

“Du blev,” sagde han stille.

“Ja,” svarede hun.

“Og?”

Helle smilede – et smil, der afslørede alt for meget.

“Du overrasker mig stadig.”

De gik tilbage mod loungen uden at røre hinanden. Helle først, som om hun havde brug for at sætte sig et sted med luft, med afstand. Jonathan bag hende, stadig med varme i kroppen og let svedig hud. Musikken føltes anderledes nu. Ikke højere, men tættere på.

De satte sig i sofaen længst væk fra baren. Den med lidt mørkere lys og en pude, der duftede svagt af parfume og læder. Helle krydsede benene og stirrede ud i rummet. Jonathan sagde ikke noget med det samme.

Til sidst vendte hun hovedet mod ham. “Du ved godt, at det her… ikke burde ske.”

“Det er der meget, der ikke burde,” svarede han lavt.

Hun smilede, træt. “Du er min elev, Jonathan.”

“Men ikke her.”

Det blev stille igen. Han betragtede hende. Hun stod i undertøjet, men han kunne se, at hun var blevet varm. Huden langs halsen havde fået en rød nuance. Hun havde stadig de høje hæle på, og hendes ben bevægede sig uroligt. Hun var rastløs. Opløst i indre spændinger, hun ikke var vant til at dele med nogen – og slet ikke med en 18-årig knægt.

“Det var ikke for at provokere dig,” sagde han. “At jeg sagde ja. Eller at jeg lod dig kigge.”

“Nej. Du virkede ikke… udstillet.”

“Det gjorde jeg ikke.” Han trak vejret dybt. “Du så på mig, som om du ville mere.”

Helle rystede på hovedet og så ned. “Du har ingen idé om, hvad det her kan gøre ved mig.”

“Så fortæl mig det.”

Hun kiggede op. Lænede sig lidt tilbage. “Det er… længe siden, jeg har følt den slags begær. Så direkte. Så fysisk. Så uden skjul. Og jeg kan ikke lide, at det var dig, der fik det frem.”

“Fordi jeg er din elev?”

“Ja. Og fordi du ikke burde være så rolig. Så sikker. Jeg forventede ikke det, Jonathan. Jeg forventede ikke, at du… at du ville fylde rummet sådan.”

“Jeg er stadig bare mig.”

“Det er dét, der er problemet,” sagde hun med et fnis, der blev til et suk. “Du er bare dig – og du er stadig for meget.”

Jonathan lænede sig lidt frem. “Må jeg spørge dig om noget?”

Hun nikkede.

“Hvorfor kom du her alene?”

Hun tøvede. “Fordi jeg havde brug for at mærke mig selv. Jeg har været alene i… fire år nu. Jeg er træt af Tinder, træt af de samme samtaler, træt af at skulle forklare, hvem jeg er, før jeg må mærke, hvad jeg vil. Her… her må jeg godt bare være kød og tanke og lyst. Bare et øjeblik.”

Han nikkede.

“Og du?” spurgte hun. “Hvorfor begyndte du på det her?”

“Fordi jeg var nysgerrig. Og fordi jeg var træt af, at det hele skulle være skjult. Jeg vil ikke være et dyr. Men jeg vil heller ikke være bange for min lyst.”

“Har du… haft mange?” spurgte hun blidt.

“Flere end man skulle tro. Men færre, end man kunne håbe.”

Hun grinede dæmpet. “Det var diplomatisk sagt.”

Han lænede sig lidt nærmere. “Du kiggede på mig, Helle.”

“Selvfølgelig gjorde jeg det.”

“Så… hvad holder dig tilbage nu?” spurgte Jonathan blidt og lod fingrene hvile på hendes lår, oven på det glatte stof. Ikke krævende. Bare tilstedeværende.

Helle spændte under berøringen. Hendes ben strammede sig en anelse, men hun trak dem ikke til sig. Hun lukkede øjnene kort, som om hun forsøgte at trække vejret gennem den indre uro.

“Dig,” svarede hun med en hæshed i stemmen, der overraskede hende selv.

Han smilede roligt. Ikke selvsikkert – men som én, der godt vidste, at det ikke kun var hendes ord, der talte.

“Du ved godt, jeg stadig siger nej,” tilføjede hun hurtigt. “Jeg skal sige nej.”

Jonathan nikkede. “Men du sidder her stadig.”

Hun svarede ikke. Hendes blik flakkede ud i rummet, som om hun ledte efter noget, der kunne forankre hende i virkeligheden. Men virkeligheden var ikke ude i klubben. Den var i ham. I det blik, i den hånd på hendes lår, i det hun lige havde set ham gøre ved en anden kvinde – og i dét, det havde gjort ved hende.

Hun lænede sig frem mod ham – som for at sige noget. Men så blev hun afbrudt.

“Undskyld?” lød en stemme bag dem.

De vendte begge hovedet.

En kvinde, yngre end Helle, måske midt i 30’erne, med mørkt krøllet hår og en kropsbevidsthed, der fyldte rummet, smilede til Jonathan. Hun havde en gennemsigtig kimono over blondelingeri og hvilede blikket roligt på ham.

“Er du ledig?” spurgte hun direkte.

Jonathan så på hende, så på Helle. Han åbnede munden, men nåede ikke at svare, før Helle pludselig satte sig rank i sofaen.

“Nej,” sagde Helle hurtigt – med overraskende fasthed. “Det er han ikke.”

Kvinden løftede et øjenbryn. “Okay. Undskyld.”

“Det er helt i orden,” svarede Helle, mere roligt, men stadig bestemt. Kvinden nikkede og forsvandt i mængden.
Jonathan så på hende. Langt ind. Med et blik, der ikke krævede noget, men så alt.

Helle sad et øjeblik i stilhed. Så rystede hun let på hovedet.

“Det var dumt. Det skulle jeg ikke have gjort.”

“Men du gjorde det,” sagde han stille. “Fordi du ikke vil dele mig lige nu.”

“Nej,” indrømmede hun og tog en tår af sit glas. “Lige nu… ville jeg have dig for mig selv.”

Jonathan lænede sig frem og lod sin pande hvile mod hendes i et roligt øjeblik af intimitet, hvor alt blev stille omkring dem.

“Du kan få mig,” hviskede han.

“Jeg ved det.”

Hun åbnede øjnene. De var våde, men ikke af sorg. Hun smilede. Smagen af risiko, lyst og et indre sammenbrud glimtede i hendes blik.

“Men jeg ved ikke, om jeg kan styre det, hvis jeg gør det.”

“Så lad være med at styre det,” sagde han.

Hun lod ordene hænge mellem dem. Så lod hun sin hånd glide ned til hans. Denne gang ikke ovenpå tøjet. Men direkte hud mod hud.

Og hun hviskede: “Vis mig, hvordan det føles at give slip.”

Det store rum, som internt i klubben blev kaldt “bunkepuls-rummet”, var et åbent, polstret område med mørkegrå madrasser, puder i dybe farver og dæmpet musik, der lød som en lav puls i væggene. Her var ingen døre, kun tunge gardiner og halvmørke. Par lå side om side. Nogle i intense omfavnelser. Andre bare med blikke. Der var ingen kaos. Kun kroppe i flydende bevægelser, gensidig respekt og dæmpede støn.

Helle satte sig på knæ i kanten af madrassen, tøvende, men beslutsom. Hun var ikke længere passiv. Hun havde taget ham i hånden og ført ham herind. Havde hvisket, at hun ville mærke ham. Men hun var stadig lærerinden. Stadig kvinden, der mente, hun skulle have styr på tingene.

Jonathan stod foran hende. Rolig. Hans skjorte var væk, kun mørke briefs dækkede ham, men det var tydeligt, hvor stiv han var. Hun lod hånden glide op ad hans mave og trak stoffet ned. Hans pik sprang frem – hård, tung og sulten. Hun havde aldrig set noget lignende. Hverken i virkeligheden eller i de videoer, hun engang med skam havde søgt ud af ensomhed.

“Tag kondom på,” sagde hun, lavt, bestemt. Ikke for at dræbe stemningen – men som en måde at holde fast i en vis kontrol.

Jonathan nikkede. Tog diskret ét frem fra skålen i hjørnet og rullede det på. Hun så til. Som for at markere: Jeg ved, hvad jeg gør. Jeg har stadig tøj på.

Men det ændrede sig hurtigt.

Helles undertøj efterlod ikke meget til fantasien. Hun satte sig ned og spredte benene let. Jonathan satte sig foran hende. Deres blikke mødtes. Hun sagde intet. Han vidste, hvad han skulle.

Første indtrængen var langsom. Kontrolleret. Hun holdt blikket på ham, prøvede ikke at give sig hen for hurtigt. Men da han fyldte hende – virkelig fyldte hende – slap hun et kort, overrasket åndedrag ud. Hendes hænder klemte om hans overarme.

“Du… er større, end jeg troede,” hviskede hun.

“Er det okay?”

Hun nikkede. “Det er mere end okay.”

De bevægede sig i takt med rummets rytme. Ikke vildt. Ikke voldsomt. Men intenst. Jonathan kyssede hendes hals, brystben, skuldre – mens Helle bød ham velkommen med hele kroppen. Men stadig… noget holdt hende lidt tilbage. Hun blev ved med at kigge ud mod rummet. Som om hun vidste, at hun ikke kunne miste sig selv helt foran andre.

Efter et par minutter trak hun vejret tungt og hviskede: “Kom.”

Han forstod.

De forlod det store rum, hånd i hånd, stadig næsten nøgne, og fandt en af de mindre intime aflukker. Her var der en dør, gardiner og dæmpet belysning. En smal madras, et spejl i loftet og stilhed.

Så snart døren lukkede, vendte Helle sig mod ham. Og hendes blik var anderledes. Opløst. Rå.

“Tag det fucking kondom af.”

Jonathan tøvede. “Er du sikker?”

“Ja,” sagde hun og trådte tæt på. “Jeg vil dig. Hele dig. Jeg vil mærke, hvordan det føles uden noget imellem os. Jeg vil flås op af dig.”

Han rullede det forsigtigt af og kastede det fra sig. Og så var hun over ham. Kyssede ham. Greb hans hår. Trak ham ned mod madrassen. Der var intet mere lærerinde over hende. Hun var en kvinde i brand.

Da han trængte op i hende igen – uden noget, der dæmpede det – stønnede hun lavt, næsten ynkeligt, som om noget i hende brast. Hun spredte benene vidt og pressede ham ind.

“Sådan… Jonathan… fyld mig.”

Og han gjorde det. Med hele sin længde. Med hele sin varme. Med en rytme, der voksede, steg, blev vildere. Hun holdt ham fast, rev i ham, bed ham i skulderen.

De knaldede. Ikke bare elskede. Ikke bare dyrkede sex. Men gav slip. Det var svedigt, klistret, vildt. Og da hun kom – med et hæst, knækket skrig, der lød som år af opsparet længsel – var det med neglene i hans ryg og benene stramt om hans hofter.

Jonathan fulgte kort efter. Hans udløsning pumpede ind i hende i stød, der fik hendes krop til at ryste igen.

De lå stille bagefter. I mørket. I stilheden.

Helle brød den først. “Vi siger ikke noget til nogen.”

Jonathan nikkede og kyssede hendes hals. “Aldrig.”

Men ingen af dem rejste sig. Ikke endnu.

De ville have mere – og fortsatte mod omklædningen og dernæst ud i Helles bil.

De sagde ikke meget i bilen på vej hjem. Helle holdt fast i rattet med knoer, der næsten blev hvide, mens hendes tanker kørte hurtigere end bilen. Jonathan sad roligt ved siden af. Han så ikke på hende – han så frem. Som én, der allerede vidste, hvor det bar hen.

Da de kom ind i huset, var det som om varmen ramte dem med en ny energi. Helle smed jakken, trådte ud af skoene og vendte sig mod ham i entreen. Hun sagde intet, men hendes øjne glødede. De skiftede ikke tøj. De gik ikke i bad. Hun tog fat i hans skjorte og trak ham tæt på. Lod hænderne glide ned over hans mave, hans underbukser, hans allerede halvhårde pik.

“Du gør mig vanvittig,” snerrede hun lavt. “Jeg burde skamme mig, men alt i mig skriger bare på mere.”

Hun førte ham ind i stuen og pressede ham ned i sofaen. Med én hånd åbnede hun hans bælte og lynlås, med den anden løftede hun sin kjole op. Hun havde stadig det sorte blondesæt på – men kun i få sekunder endnu.

Hun satte sig på hug foran ham, trak hans boksershorts ned, og dér sprang den frem. Hans pik. Varm, hård, fuld af blod. Hun slap et lille, ukontrolleret gisp og greb om skaftet med begge hænder.

“Jesus… hvor er du stor,” mumlede hun, nærmest for sig selv. Hun strøg tungen hen over spidsen, nølende først – men snart dybere, med hunger og desperation. Hun lod læberne glide ned, langt, så langt, som hun kunne, og da han stønnede lavt, trak hun sig kun ud for at sige:

“Jeg vil smage dig. Hele dig. Du forstår ikke, hvad det her gør ved mig.”

Hun rejste sig, trak trusserne ned i én bevægelse og satte sig overskrævs på ham. Han åbnede munden, men hun lagde en finger mod hans læber.

“Ingen kondom. Jeg vil mærke dig. Hele dig. Jeg er på p-piller, og jeg er våd som en synd.”

Så gled hun ned over ham.

Jonathan gispede. Hun greb fat om hans skuldre, mens hun langsomt tog ham ind. Hele vejen. Hun var varm, blød, glat – og han fyldte hende helt. Helt. Hun begyndte at bevæge sig med det samme. Ingen tøven, ingen opvarmning. Bare dybe, langsomme, stærke bevægelser.

Hun red ham, som om hun ville knuse al fornuft ud af sin krop. Hun stødte hofterne mod ham med kraft, sveden løb ned mellem hendes bryster, og hendes øjne var mørke af ren liderlighed.

“Giv mig det hele. Fyld mig op,” stønnede hun.

Jonathan greb om hendes hofter og hjalp rytmen på vej. Hun satte tempoet op, og hun rystede over hele kroppen. Der var ingen kontrol tilbage. Ingen “nej”. Kun vilje, krop, behov.

“Kom i mig,” stønnede hun. “Kom… i mig, nu!”

Jonathan stødte op i hende med al den kraft, han havde tilbage, og da han eksploderede, holdt hun sig helt nede over ham – lod ham fylde hende. Hun mærkede hver puls, hver varme strøm. Og da han var færdig, kyssede hun ham vildt, rejste sig langsomt – og knælede igen.

Hun lod hans pik glide ind i sin mund – stadig hård, stadig varm og dækket af dem begge. Hun sugede ham ren. Smagte dem. Slugte alt. Øjnene på ham hele tiden.

Så satte hun sig tilbage i sofaen. Trak vejret tungt. Jonathan lagde sig ved hendes side, og hun krøb ind til ham. Ingen af dem sagde noget i starten.

“Jeg har aldrig… været sådan før,” sagde hun til sidst, næsten undskyldende.

Jonathan kyssede hendes pande. “Men du er sådan.”

De faldt i søvn dér – halvt nøgne, i sofaens varme, med natten udenfor som eneste vidne.

Da han vågnede lidt før solopgang, rejste han sig stille, trak i sit tøj og listede ud i gangen. Hun kom ikke med ham. Men hun så ham.

“Vi ses i dansk,” sagde hun lavt.
Historien fortsætter under reklamen

Jonathan smilede. “Ikke som før.”

Hun nikkede. “Aldrig som før.”

Og så lukkede han døren bag sig.

5 kommentarer

1. Luffe

   02/06/2025 kl 2:13

   Lækker historie, med det velkendte tema om skolelæreren,  der har sex med eleven – og her om de betænkninger og moralske anfægtelser, hun får. Nok en gang en fornøjelse, at læse dine velsskrevne historier. Skal de mon mødes igen udenfor dansktimerne..- til seksualundervisning??

   4+

   Besvar kommentar
   • UngTyren

     05/08/2025 kl 11:11 - som svar på Luffe

     Desværre ikke – Det er/var en enkeltstående novelle baseret på en sjov fantasi

     0

     Besvar kommentar
2. Flemming

   29/05/2025 kl 16:46

   Dejlig historie…..gode detaljer….lidt misundelig……

   1+

   Besvar kommentar
3. beskidtetanker

   29/05/2025 kl 11:02

   åh en dejlig fortælling, smukt skrevet! er blevet helt sjaskvåd nu <3

   6+

   Besvar kommentar
4. Damernes Ven

   28/05/2025 kl 23:15

   Virkelig FLOT fantasi (?.. eller er der lidt, meg.. mere fakta ..)!

   Du har efterhånden flotte historie rækker efter dig! Du læses meget!

   Bliv ved og udvid fantasier. Aldersforskelle, familie, let tvang

   Mere og gerne: Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

   2+

   Besvar kommentar