Jeg lagde mærke til hende lige fra jeg ankom til kirken. Ikke kun fordi hun var i præstekjole ..

Forfatter: Præstens Herre

Det var nok det sidste, jeg havde forventet. Men det bedste, der er sket…

Tillader mig en hurtig indflyvning over, hvem jeg er: Mand, 63 år, skilt for 5 år siden. Far til 2 voksne børn. Adm. Direktør i større IT-firma. Bosiddende i en københavnsk omegns kommune. Aktiv fritid. Glad, smilende – og frem for alt sexlysten. Har vidst gennem mange år, at jeg er seksuelt dominerende. Det var også årsagen til at ægteskabet til sidst forliste. Vi er stadig de bedste venner. Siden skilsmissen har jeg haft nogle korte meget intense sexforhold med stor fokus på dominansen.

Jeg flyttede for 3 år siden til min nuværende bopæl. Købte et lille velholdt hus med stue, køkken, bad/toilet og 3 værelser samt god tør højloftet kælder. Dertil en muret garage med redskabsrum. Lille overskuelig have. Jeg har befundet mig godt fra første dag. Både i huset og i omgivelserne.

For et lille halvt års tid siden mente jeg, at nu var det tid til næste skridt i at få lokalområdet ind under huden. Jeg er ikke vildt meget troende, men jeg nyder i en række sammenhænge at komme i kirken. Jeg har også fundet ud af, at moderne præster faktisk kan bringe mig i godt humør, så derfor var det naturligt at besøge vores lokale sognekirke. Det blev en tilfældig søndag.

Denne tilfældige søndag var det så den kvindelige præst, der stod for gudstjenesten. Jeg lagde faktisk mærke til hende lige fra jeg ankom til kirken. Ikke kun fordi hun var i præstekjole. Men i særdeleshed fordi hun derudover var flot og tiltalende på en helt særlig måde. Diskret makeup. Flot frisure. Fandt senere ud af, at hun også havde et smil, der uden problemer fandt vej fra munden til øjnene.

Hun gennemførte en flot gudstjeneste, og frem for alt holdt hun en flot prædiken. Det er for mig vigtigt, at den kan gøres hverdagsagtig, så man kan spejle sig i den. Prædiken sluttede med at hun gjorde opmærksom på de kommende kirkelige handlinger, og at der efter dagens gudstjeneste var kirkekaffe i sognegården.

Da det hele var overstået, stod hun og sagde farvel til hver og en af os ved våbenhuset. Da jeg tog hendes hånd og kiggede hende ind i øjnene og takkede hende for en flot prædiken, kunne jeg mærke et eller andet der tændte en indre ild i mig. Hun sagde tak og fastholdt mit blik. Jeg tænkte, at der er et eller andet her, så jeg skyndte mig at sige: Du sagde, der var kirkekaffe her bagefter. Jeg drikker ikke kaffe men te. Mon det er muligt at få byttet kaffen ud? Som tilflytter kunne jeg da godt bruge lidt tid i selskab med en præst.
Hun slog blikket ned. Holdt fast i min hånd og sagde: Jeg er helt sikker på, at der er varm vand til te. Ellers kan der nok skaffes noget varmt. Det kan jeg i den grad fornemme.

Jeg slap hendes hånd og fulgte med flokken over til sognegården. Der fik jeg hurtigt fundet mig til rette med en kop te og en siddeplads med nogle andre kirkegængere. Fandt hurtigt ud af, at de kendte hinanden på kryds og tværs gennem mange år i sognet og hyppige brugere af kirken og dens aktiviteter. Jeg blev også udsat for et lille forhør, men det syntes jeg nu bare var hyggeligt.

Pludselig blev stolen overfor mig trukket ud og minsandten om ikke præsten satte sig ned. Nu uden præstekjolen. Klædt i meget pænt og diskret feminint tøj. Hun smilte og jeg forsøget at fange og fastholde hendes blik. Det lykkedes kun ganske kort. Så slog hun blikket ned og kiggede rundt på de andre ved bordet. Vi optog samtalen fra før præstens ankomst, og snart gik snakken livligt igen.

Præsten, der hedder Susanne, kom også hurtigt med ind i samtalen. Det betød, at jeg også – diskret troede jeg – kunne sidde og iagttage hende. Jeg tror ikke, der skulle meget til, før mænd ville vende sig rundt efter hende på vejen. Men det var ikke hendes mål. Hun var en flot quinde. Næsten 180 cm kunne jeg se da vi stod overfor hinanden. Jeg er 191 cm. Gode lange ben. God bagdel. Umiddelbart så det ud til, at hun også havde flotte bryster. Det skulle senere vise sig, at de er en C/D-skål.

Jeg sad og småfantaserede lidt, og lidt uden at tænke nærmere over det, strakte jeg mit ene ben ud inde under bordet. Det betød, at jeg ramte Susannes ene fod. Hun gav et lille gib, men flyttede ellers ikke på foden. Da jeg jo ikke var fast kirkegænger, så tænkte jeg, at jeg jo godt kunne driste mig lidt. Skulle det hele falde til jorden, så kunne jeg jo bare lade være med at gå i kirke fremover. Så jeg strakte benet lidt længere frem. Fornemmede, at jeg havde min fod mellem Susannes fødder. Jeg skubbede derfor forsigtigt hendes fødder fra hinanden. Eneste umiddelbare reaktioner var, at hun lod mig gøre det og flyttede sine fødder, og samtidigt tog hun med hænderne en serviet og foldede den og holdt den stramt mellem sine hænder. Ellers forsøgte hun at fortsætte samtalen.

Jeg kiggede mig nu omkring og opdagede, at jeg faktisk sad på en sådan måde, at der ikke var andre, der kunne se, hvad der skete under bordet. Så jeg tog min fod til mig. Skubbede forsigtigt skoen af og lod foden søge over mellem Susannes ben igen. Jeg lod foden glide op ad hendes ene ben og ned af det andet. Det var begrænset, hvor højt jeg kunne få foden op uden at det ville se mærkeligt ud, men til gengæld så nød jeg at kunne nusse hende på den måde. Og hendes eneste reaktion var at sprede benene lidt mere.

Pludselig sagde Susanne så:
”Nå, men Peter, hvad laver du så lige nu. Altså ud over at du forsøger at få foden indenfor her i Sognegården?”. Hun fortrak ikke en mine, men holdt til gengæld heller ikke fast i mit blik særligt længe.

”Tja, jeg blev skilt for nogle år siden. Er flyttet her til området. Og ny synes jeg det er på tide, at jeg lærer nogle af dem, der bor i området at kende. Kunne jo være, at en eller flere ville åbne sig for mig på den ene eller anden måde”, var mit svar på hendes lidt frække provokation.

Straks kom der respons fra flere ved bordet. Jeg fortsatte med at nusse Susannes ben. Jeg kunne mærke, at hun tændte mig på den helt særlige og specielle måde, hvor der ikke behøver at blive sagt en masse ord eller hvor ordene har flere betydninger. Hun sad dog stadig meget passiv og afventende, men tillod mig at fortsætte. Pludselig smed hun nærmest servietten og undskyldte sig og sagde hun var nødt til lige at tale med en inden denne forlod kirkekaffen. Og væk var hun.

Der var stadig en livlig snakken ved bordet, men jeg må erkende, at jeg ikke var særligt deltagende mere. Jeg ærgrede mig lidt og tænkte på, om jeg måske havde overfortolket nogle signaler eller havde været for frembrusende. Under alle omstændigheder var det tid til at komme hjemover.

Da jeg havde sat retningen mod udgangen opdagede jeg, at Susanne stod og sagde farvel til hver enkelt. På afstand fangede jeg hendes blik. Denne gang holdt vi hinandens blik fast. Da jeg kom hen til hende og gav hende hånden, sagde jeg tak for en vidunderlig oplevelse i kirken og en endnu bedre her til kirkekaffen.

”Det glæder mig, du synes om det Peter. Jeg håber at se dig begge steder fremover. Det har også været en fornøjelse for mig”. Og så kunne jeg mærke, at hun havde en seddel i sin hånd, som hun forsøgte at overføre til min hånd. Jeg skyndte mig at lukke hånden om den og smutte ud af døren.

Jeg var kun lige kommet uden for, da jeg foldede hendes seddel ud.

Der stod med personlig håndskrift: “Helt ærligt. Det har jeg aldrig oplevet før. Aldrig. Jeg har følt en helt vanvittig energi og tiltrækning i forhold til dig. Fornemmer det er gengæld. Vi må få afklaret, hvad det her er for noget. Ring til mig i aften. Please. Susanne.”
Historien fortsætter under reklamen

Der kommer mere inden længe… Og lad det være sagt med det samme: Det er fra det virkelig liv.

5 kommentarer

1. Luffe

   21/08/2024 kl 12:40

   til Præstens herre. Du har virkelitg ramt plet. Du har med få ord bygget en uforløst erotisk stemning op. Tænk at så lidt fodsex kan tænde to menesker. Du har selv lagt op til, at vi skal vide mere, med den seddel hun aflevere – så bliver det hele mere spændende med at det er en præst. Som umiddelbart skulle være “ren og uskyldig” eller også, er en “fordærvet djævel” Det vil du åbenbart ikke lade os spændte læsere vide, øv. Fat pennen igen!

   2+

   Besvar kommentar
2. f

   20/08/2024 kl 23:12

   venter i spænding på fortsættelsen

   3+

   Besvar kommentar
   • Damernes Ven

     21/08/2024 kl 8:03 - som svar på f

     ‘men’ forfatterens eneste historie – skrevet og oploadet i august 2023

     Håber dog med…!!!

     Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

     0

     Besvar kommentar
3. Anonym

   25/10/2023 kl 15:54

   Ja, folkekirken kan noget – siger den gamle liderlige organist (onanist)

   7+

   Besvar kommentar
4. Damernes Ven

   24/10/2023 kl 18:27

   Enestående… ‘beder til’ meget mere!

   tænker ‘med’…!!!

   hjælper gerne undervejs! TAK fra mig, Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

   en mail, som er åben 24-7!!

   3+

   Besvar kommentar