”Cathrine?” gisper jeg helt forbavset, da jeg ser min niece komme ind i badeværelset og lukke døren efter sig ..


Forfatter: ZisurSF

I forbindelse med mit arbejde skal jeg en tur til Berlin og mødes med vores forretningspartnere. De har langt om længe fået udarbejdet en prototype af vores ide om et selvdrevet batteri. Vores ide går ud på, at det skal fungere akkurat som et gammel Bornholmerur, som skal trækkes op. Vores mål er, at man kun behøver at trække det op én gang om ugen og ikke én gang om dagen.

Jeg skal derned og tjekke den ud, og få en endegyldig aftale på plads, hvis det viser sig, at den lever op til vores forventninger, hvilket jeg virkelig håber.

I den anledning har jeg skrevet til min kære lillebror Philip, der bor på Lolland med sin vidunderlige familie. Vi har mødtes til forskellige familiearrangementer i løbet af året, men det er ved at være nogle år siden, at jeg sidst har set dem på egen hånd. Så når nu chancen byder, så kan jeg lige så godt tage et smut forbi og få en hviledag på samme tid. De ligger forholdsvis tæt på min rute.

Jeg skal hele vejen fra Nykøbing Sjælland, og det værste jeg ved, er at køre bil i så mange timer. Derfor er et pitstop inden færgen en fantastisk ide. På den måde føles resten af turen til Berlin forhåbentlig ikke lige så dræbende. Jeg har også planer om at gøre det samme på hjemturen, men det må jeg tage til den tid. De fleste vil nok hellere få turen overstået i ét hug, og det kan være, at jeg får samme behov, når jeg skal hjem.

Da jeg kommer kørende ind på den store perlestensbelagte indkørsel, får jeg noget af en ærgerlig overraskelse. Det flotte gule nykalkede hus, som jeg husker det fra flere år tilbage, ligner på ingen måde sig selv. I dag er farven falmet flere steder, mens kanterne er krakeleret helt ind til det grå puds.

”Sikke en synd og skam,” siger jeg til mig selv i bilen, og kører hen langs den store lade for at parkere. Jeg slukker for motoren, og kigger ud på træværket, som også kunne bruge en kærlig hånd. Jeg ryster ærgerligt på hovedet, og åbner til sidst for bildøren.

”Onkel Flemming, onkel Flemming, onkel Flemming!” Lyden af min niece Merle på otte kommer stormende hen over gårdspladsen i sin yndige sommerkjole med alle mulige forskellige blomster på.

”Jordnød!” råber jeg højt tilbage, og går ned i hug med spredte arme, for at tage imod den lille drønende møgunge. Jeg vikler armene om hendes lille krop, og løfter den op mens jeg svinger hende rundt i en flyvende krammer.

”Nøhj! Hvor er du dog blevet stor!”

”Hihihi, det sagde du også sidste gang!” ler min lille niece og griber fat om mine nybarberede kinder, som hun klemmer blidt.

”Liam!” kalder jeg, da jeg hører løbende fodtrin i perlestenene og vender opmærksomheden hen mod min nevø, som kommer sprintende i fuld fart. Jeg bukker mig ned med Merle om den ene arm, og lukker ham ind i min favn med den anden. Han får ikke samme vilde flyvetur som Merle, for Liam er nemlig tolv år og noget større end sin lillesøster.

”Onkel Flemming, du skal se, hvor god jeg er blevet til at skyde frispark,” fortæller Liam stolt og begynder allerede at trække mig af sted i armen. Jeg smiler stort over den livsglade velkomst.

”Så, så, så børn, giv onkel Flemming en chance for at lande,” lyder det irettesættende fra en dyb, men varm maskulin stemme, der står på hjørnet af verandaen og kigger ud på os.

”Det er også godt at se dig brormand,” kalder jeg tilbage og krammer hans to børn tæt ind til mig. Min bror vipper hovedet tilbage som hilsen, og vinker mig ind. Jeg ryster muntert på hovedet. Det er en typisk opførsel fra min brors side, og det kommer ikke bag på mig, at han endnu ikke har sluppet den, selv efter alle disse år.

Liam er stadig ivrig efter at vise sine frispark, så han er ganske behjælpelig med at bære min store rejsesportstaske med indenfor, mens Merle sidder på armen ad mig. Hun elsker at rode i mit lange sorte hår, der efterhånden har fået en sølvfarvet nuance på grund af alderdommens onde forbandelse.

”Flemming, velkommen til,” hilser min svigerinde begejstret, da jeg kommer op på verandaen. Hun planter to hurtige kys, en på hver kind, og tager hurtigt Merle fra mig.

”Mange tak Anne, det er godt nok længe siden,” svarer jeg venligt, og lader mig ikke påvirke over det med Merle, selvom det irriterer mig meget. Anne og jeg har aldrig rigtig kunne lide hinanden, men hun er god til at sætte en facade op foran andre mennesker, og især over for børnene, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

”Husk at tage skoene af,” hun løfter pegefingeren i vejret som en streng advarsel, og overdriver med en underholdende sarkasme, så de andre kan se morskaben i det, men jeg ikke er i tvivl om, at hun er dødsensalvorlig på samme tid. Hun vender sig bagefter om med Merle om armen og forsvinder indenfor i huset. Liam står afventende med min sportstaske, mens min bror Philip har sat sig i en af havestolene.

”Hva søren!” udbryder jeg med et stort smil, idet jeg ser min ældste niece komme ud. Jeg breder armene ud, og Cathrine kommer forsigtigt med et akavet kram, som man kan forvente af en teenager.

”Du er virkelig også vokset,” slynger jeg ud som en automatiseret replik, når man ikke har set sin familie i lang tid, og hun er virkelig blevet høj. Højere end sin mor. Og så er hun også vokset andre steder, som er utrolig påfaldende med den påklædning hun har på.

En lyserød bluse i slimudgave med korte pufærmer og en U-halsudskæring, som giver et klækkeligt udsyn til hendes fyldige kavalergang. For satan det er svært at holde øjenkontakt! Hendes hvide lavtaljede faldskærmsbukser med elastisk linning gør det heller ikke nemmere at holde mine øjne på plads. Hendes talje er bar, og gør hoftebenene mulige at se. Det er et frækt og formidabelt syn, og jeg må presse læberne hårdt sammen i en dyb indånding, for ikke at lade mig rive med. Det er forfærdeligt, at mit eget familiemedlem kan have sådan en ophidsende effekt på mig. Jeg skammer mig meget.

”Det skal du sige onkel,” fniser hun genert, og får farve i kinderne, der klæder hende sødt.

”Øl?” kommer det fra min bror, og afbryder øjeblikket med min niece.

”Jo tak, det kunne være rart,” svarer jeg.

“Henter du to til os?” min bror sender et hårdt udtryk til sin teenagedatter, som indikation til at det er en ordre og ikke en anmodning. Hun smiler stort og nikker ivrigt. Det imponerer mig, at hun kan holde så glad og positiv en facade oppe. Alle andre mennesker ville have klemt tæerne ubehageligt sammen og vise et forskræmt eller uroligt udtryk efter sådan en kommando.

Cathrine vender skulderen til og sender mig et kærligt smil, inden hun drejer om på hælen og smutter ind i huset. Damn. Jeg er glad for, at hun har Philip som sin far. En der kan passe rigtig godt på hende, når hun kommer til at vende massevis af mandehoveder på gaden.

”Onkel, du skal se mig skyde frispark,” gentager Liam og står som en tavs stumtjener med min sportstaske om skulderen.

”Lad din onkel være, han skal nok få lov til at se dine forpulede frispark, når han engang er klar,” hvæser Philip med sammenbidte tænder og et stramt udtryk i ansigtet. Jeg er næsten ved at miste balancen over hans overdramatiserende udbrud. Et ubehageligt gys prikker i huden på mig, da jeg ser, hvor hurtigt Liams spændte og ivrige livsglæde forsvinder. Han bliver helt bedrøvet at se på, og begynder at kigge skamfuldt ned i jorden.

”Jeg skal lige drikke en øl med din far. Bagefter vil jeg utrolig gerne se dine frispark. I mellemtiden synes jeg, at du skal gå ud og øve dig,” fortæller jeg i et stille tonefald og prøver at opmuntre ham igen. En enkel tåre triller ned ad hans kind, og jeg sætter fluks hånden på, så jeg kan tørre den væk med min tommelfinger, inden hans far opdager det. Jeg tør ikke risikere endnu et unødigt udbrud, hvis han ser sin søn græde. Liam snøfter og nikker bekræftende til mit forslag.

”Pil af med dig Liam, og stil onkel Flemmings taske på hans værelse,” fnyser Philip, og sender sin søn afsted. Jeg rejser mig op igen og sætter mig bagefter hen til havestolen ved siden af min bror. Jeg har allermest lyst til at irettesætte ham, men jeg ved også, at det bedste er at ignorere hans adfærd. For fredens skyld.

”Endelig alene,” sukker Philip.

”Det er svært at få et øjebliks fred for alle de unger,” grynter han og begynder at belære mig med, at Sussi, min kone, og jeg, ikke skal have børn, selvom vi fik for vores første søn Malthe for blot et par måneder siden. Jeg smiler og nikker, men ryster diskret på hovedet over min lillebrors holdning. Hvorfor fanden har han fået børn, hvis han ikke kan lide dem?

”Oh yes, lige hvad vi havde brug for,” storsmiler min bror, da min store niece kommer ud til os med to guldbajere, der er så kolde, at man kan se kondensvandet løbe ned ad siden ad dem. Mhmm, et fantastisk syn.

”Åh tak skal du have,” siger jeg, og tager venligt imod den ene af dem. Cathrine giver bagefter sin far en dåse, og stiller sig ved siden ad ham.

”Skål!” vi klinger dåserne sammen og tager en tår.

”Smut du bare igen min skat. Spørg mor om du kan hjælpe hende med noget,” jeg ser min bror Philip køre sin ene hånd op ad Cathrines hvide faldskærmsbukser bag på. Han kører op til inderlåret og længere op. Det virker som et uskyldigt faderlig kærtegn fra min vinkel af, men det virker stadig som en alt for intim berøring.

Jeg ser op på Cathrine, som smiler et naturligt og ægte smil, der går helt op til øjnene. Hun virker på ingen måde ubekvem eller påvirket af det, så jeg lægger ikke mere i det. Heller ikke, da min bror klapper hende et par gange i rumpen for at sende hende videre på sin vej.

Jeg presser læberne sammen, da hun går forbi os og forsvinder indenfor. Mit blik kan ikke undgå at lade sig klistre fast om hendes lille runde bagdel, som har fået klækkelige kvindelige former af fremragende karakter. For satan da, hvor er hun blevet hurtig stor. Jeg mindes tilbage, til da hun var mindre og på størrelse med sin lillesøster Merle. Hvor helvede er tiden dog blevet af?

”Anne, hvor lang tid går der, til vi skal have mad?” kalder Philip, da vi endelig har tømt vores guldbajere, og fået fortalt hver vores livshistorie siden vi sidst så hinanden.

”Der går i hvert fald en time,” kalder hun inde fra køkkenet.

”Så tror jeg sgu, at jeg vil forkæle mig selv med et dejligt langt og afslappende bad inden. Det tænker jeg, at jeg godt kan nå,” meddeler jeg til Philip og takker for øllen, inden jeg gør tegn til at rejse mig.

”Cathrine!” kalder han og nikker til mig. Min søde niece dukker op i døren hurtigere end Hjulben.

”Gider du finde et håndklæde til din onkel, han skal nemlig i bad,” min bror og hans datter udveksler blikke med hinanden, hvorefter hun nikker forstående og kigger over på mig med et frækt og oplivende smil.

”Kom onkel, så skal jeg vise dig, hvor badeværelset er,” hun går hen til mig og rækker sin hånd frem. Jeg kigger forundret på den, men tager venligt imod den og rejser mig op.

”God fornøjelse,” fniser min bror hemmelighedsfuldt. Jeg er forvirret over deres måde at være på. Det må være en eller anden form for intern joke, som de har med hinanden.

Vi går ind ad gangen og forbi køkkenet, hvor Anne er i fuld gang med madlavningen. Da vi passerer stuen, får jeg øje på Merle, som er i gang med at lege med sit dukkehus. Det glæder mig, at hun ikke sidder med ansigtet i en IPad.

Vi går bagefter op ad trappen til første etage. Cathrine har endnu ikke sluppet min hånd endnu. Først da hun følger mig ind til et lille opbevaringsrum, slipper hun min hånd. Jeg venter tålmodigt, mens hun går ind og finder et tykt bomuldshåndklæde i en mørkeblå farve.

”Værsgo, badeværelset er lige her, vi ses om lidt,” hun peger hen mod en lukket dør længere nede ad gangen. Jeg takker for hendes hjælp, og går i et rask tempo ned til døren, uden at tænke mere over, hvad der blev sagt.

I samme øjeblik jeg puffer døren til badeværelset op, får jeg et stort wauv-udtryk i ansigtet. Toilettet er meget større end jeg havde regnet med. Jeg vil skyde det til at være omkring ti til tolv kvadratmeter. Det har alt, hvad man skal bruge. To store håndvaske i lysegrå marmor, der er bygget ned i bordpanelerne. Væggene er sorte med store fliser, og gulvet er dækket af hvide fliser med sorte pletter. Det er et komplet nyrenoveret badeværelse, der har så moderne et look, så man skulle tro, at det var en del af et femstjernet hotel.
Jeg bliver fuldkommen overvældet over det prægtige syn, og ville i hvert fald ikke have noget imod at tage badeværelset med tilbage til Nykøbing Sjælland. Det trekantbuede jacuzzibadekar, som står i hjørnet, er hjertet af det hele, hvis du spørger mig. Jeg klapper spændt hænderne sammen og gnider dem ivrigt mellem hinanden.

”Det her skal nok blive godt,” fniser jeg muntert og vender mig om for at låse døren, men til min store overraskelse, så er der ikke nogen nøgle i døren, som jeg kan låse med. Jeg bliver helt forvirret og åbner døren for at tjekke, om den sidder på den anden side, men nej. Mystisk. Jeg kigger hen på nogle af de andre døre, som har identiske nøglehuller, men der er heller ingen nøgler i dem. Det var dog mærkeligt!

Jeg trækker på skulderne og lukker døren igen og tænker, at der må være en mening med galskaben, selvom jeg ærligt må indrømme, at jeg ikke kan se, hvad det skulle være. I min optik er der ikke nogen god forklaring for at frarøve folks rettighed til at låse døren til toilettet, og bevare den smule privatliv, som man har. Jeg tænker ikke mere over det, udover at jeg bliver bekræftet i, at dem på Lolland er nogle underlige typer.

Bagefter går jeg hen til det trekantbuede jacuzzibadekar og tænder for vandet. Jeg mærker efter, og justerer blandingsbatteriet til den helt rette temperatur, men mens jeg gør det, bliver jeg afbrudt af toiletdøren, der bliver åbnet.

”Cathrine?” gisper jeg helt forbavset, da jeg ser min niece komme ind og lukke døren efter sig. Hun har ikke længere sin lyserøde bluse og hvide faldskærmsbukser på. I stedet er hun pakket ind i en tyk Molo badekåbe, som fremhæver hendes søde og bedårende pigetræk, som unge teenagere stadigvæk har.
”Ehm, hvad laver du?” spørger jeg med dyb forundring, og bliver pludselig i tvivl, om jeg mon har taget det forkerte badeværelse. Det vil også give god mening, for jeg tror næppe det her er til gæster.
Historien fortsætter under reklamen

”Jeg skal hjælpe dig med at bade,” siger hun uventet, samtidig med at hendes ansigt smiler af glæde. En glæde, der smitter og får mig til at smile. Men det er ikke et smil af glæde. Næ nej. Det er et akavet og anspændt smil, der får min mave til at snøre sig ubehageligt sammen. For hvad fanden mener hun med, at hun skal hjælpe mig med at bade?

Læs næste afsnit

4 kommentarer

1. OnkelsDreng

   22/10/2023 kl 17:34

   Håber du ender ud med at pumpe hendes skød fuld af din sæd

   6+

   Besvar kommentar
2. mel3dk

   22/10/2023 kl 7:17

   sikke en dejlig familie mon ikke begge piger har fået pik af far og brormand

   7+

   Besvar kommentar
3. Damernes Ven

   21/10/2023 kl 23:26

   Enestående… GODT at der er 5 dejlige og lange og sikkert også velskrevne – og velkomponerede! FLOT og TAK!

   mere og snart

   Damernes Ven og brevve 69@yahoo.dk

   7+

   Besvar kommentar
4. Damernes Ven

   21/10/2023 kl 18:21

   6 … SEX-stjerner!

   Det ER synd… søndagens glæde at se hen til…!!!

   TAK fra mig, Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

   5+

   Besvar kommentar