Den mistænkelige partner

Grossist Goldstein lå på asfalten udenfor sit hus. Han var blevet dræbt med to skud, som flere naboer havde hørt, men ingen havde set noget

ADVARSEL: Ingen sex

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com

Et Lauritz Toft mysterium.

Tykke Frederiksen fra kriminalpolitiet ankom på gerningsstedet i udkanten af Frederikssund under et kvarter efter at forbrydelsen var begået, og vidner havde ringet 112.

Selv om ingen havde set noget, havde flere vidner hørt skuddene, og omgående slået alarm. Tilfældigvis havde det foregået kun et par gader fra hvor Frederiksen boede. Afdelingen havde valgt at gøre en undtagelse, og kontakte ham i hans fritid, og nu stod han bøjet over et lig af en mand, som han kendte alt for godt.

Grossist Goldstein lå på asfalten udenfor sit hus, der var det sidste i rækken, nabo til en tom fabrik der lå på en meget rodet grund. Han var blevet dræbt med to skud, som flere naboer havde hørt, men ingen havde set noget. Frederiksen kiggede på fabriksgrunden. Ingen tvivl om, at gerningsmanden var forsvundet den vej. Muligheden for at han ville blive set der var minimal, og lige på den anden side af den grund begyndte et større skovområde. Der var sendt bud efter betjente med hunde, men Frederiksen havde ikke større håb om at de ville fange gerningsmanden.

Goldstein havde med stor succes drevet sit firma, de seneste år sammen med en partner, Achmed, som Frederiksen altid havde betragtet med mistro og ubehag. Achmed havde tidligere været småkriminel, og for Frederiksen var det ubegribeligt, hvorfor Goldstein var gået i samarbejde med manden. Ganske vist havde det vist sig, at Achmed var dygtig, og fik tingene gjort, men hele hans person virkede frastødende, syntes den tykke opdager.

Igennem den seneste måned havde Goldstein et par gange fortalt Frederiksen i fortrolighed, at han havde stærk mistanke om, at Achmed lavede numre med pengene i firmaet, men at han ikke kunne bevise noget.

Alle Frederiksens tanker kredsede om Achmed. De to partnere havde indgået aftaler, der i videst muligt sikrede firmaets uforandrede fortsættelse, hvis den ene døde, og der var ikke den ringeste tvivl om, at Achmed ville få et enormt økonomisk udbytte af sin partners død. Så manden havde et indlysende motiv til at begå dette mord. Samtidigt syntes Frederiksen, at Achmed havde opført sig besynderligt den seneste måned. Gang på gang havde han ringet ham op, og snakket om ligegyldige småting. Opdagerne havde undret sig, men der syntes ikke at være nogen grund til den besynderlige opførsel.

Med sig fra sit hjem havde han sin gode ven, journalisten Lauritz Toft. Denne mands lynende intelligens og skarpe iagttagelsesevner havde flere gange hjulpet Frederiksen i hans arbejde. Mere end en sag var blevet opklaret blot ved at Frederiksen havde forelagt sin gode ven en sags fakta, hvorefter Toft, ikke uden en vis overlegenhed, havde påpeget de sammenhænge, der for ham var så indlysende, men som ingen fra kriminalpolitiet havde kunnet se.

For Frederiksen var det et forhold han havde blandede følelser til. Lauritz Toft var en flink fyr hele vejen i gennem, men hans overlegne intellekt fik konstant politimanden til at føle sig underlegen. Dog glædede det ham, hver gang en tilsyneladende umulig sag blev opklaret på grund af vennens skarpe hjerne.

I få ord fortalte han Toft om sit kendskab til den afdøde, og den mistanke han havde til dennes eks. partner. Han havde allerede sendt to betjente til både firmaets hovedbygning og Achmeds privatadresse, men havde fået oplyst, at Achmed ikke var at træffe nogen af stederne.

Nervøst bed Frederiksen sig i læben. Han ønskede ikke at spille de trumfer han havde på hånden, men han blev nødt til at få fat i Achmed omgående. Og efter alle mandens opkald, havde han jo nummeret på sin telefon. Lidt modvilligt ringede han op.

Opkaldet blev omgående besvaret. Achmed virkede overrasket, og fortalte, at han var på ferie ved sin bror på Mors. Frederiksen hviskede det til Toft, og bandede indvendigt. Hvis broderen ville bekræfte dette, havde Achmed et alibi. Kunne det tænkes, at de to brødre havde lavet en aftale, netop for at skaffe en morder et vandtæt alibi?

Gnavent fortalte han om mordet på Goldstein, og Achmed lød oprigtigt chokeret. Der kom en kort tavshed i telefonen.

”Du mistænker vel ikke mig for at have begået mordet?”

Frederiksen forsikrede, at han ikke mistænkte noget konkret, men at han omvendt undersøgte alle muligheder.

”Jeg er på Mors. Jeg kunne umuligt have begået det mord, når du siger det er begået for mindre end en time siden. Og du behøves ikke at tage min brors ord for gode varer. Jeg kan bevise hvor jeg er. Må jeg få dit Skype nummer?”

Sekunder senere kunne Frederiksen og Lauritz Toft se araberen stå, og lave en selfie over Skype. Hans velkendte ansigt i forgrunden, og bag ham to vejskilte. 5 km til Nykøbing 0g 27 til Thisted. Bag skiltene var en grøn mark med et par køer, der åd græs mellem alle muldvarpeskuddene, og i baggrunden en lille granskov.

Achmed fortsatte med at tale, og pegede på skiltene. ”Nu kan i da ikke tvivle på mig mere. Men min bror har problemer, og jeg må koncentrere mig om ham. Jeg tager selvfølgeligt hjem så hurtigt jeg overhovedet kan.” Uden flere ord slukkede han telefonen, og da Frederiksen ville ringe op igen, opdagede han, at apparatet nu var helt slukket.

”Pokkers også. Jeg var så sikker på det var ham. Men når han er på Mors, hvilket skiltene så tydeligt bevidste, kan det ikke være ham. Han kan selvfølgeligt have hyret en morder, men sådan foregår det nu kun meget sjældent. Min mistanke var nok forkert, selv om jeg synes at alt peger på den slimede fyr.” Frederiksen bandede opgivende, og travede hvileløst rundt. ”Jeg kunne prøve at spore samtalen, men jeg ved, at en dygtig IT mand som Achmed kan lave numre med det. Såen sporing vil ikke bevise noget.”

Da han igen så op, så han det velkendte, lidt overlegne smil om læberne på Laurits Toft. Det smil han havde set så mange gange, når hans ven havde fundet en sammenhæng, der var skjult for alle andre. Også de andre betjente på stedet fornemmede, at Lauritz havde indset noget, som de ikke selv havde forstået. Alles øjne hvilede på den selvsikre mand med de skarpe træk.

”Send folk rundt i byen på alle adresser, som Achmed kunne tænke sig at opsøge.” Laurits talte roligt og afmålt. ”Du må selv finde beviser mod ham, men i første omgang kan vi i hvert fald bevise, at han har gjort sig store anstrengelser for at fabrikere et falsk alibi. Så store, at det kun kan betyde, at han vidste, han fik brug for det. Ergo viste han, at Goldstein ville blive myrdet.”

”Men hvordan?” Tykke Frederiksen rynkede panden. Han vidste af erfaring, at det var håbløst at diskutere med Laurits, når denne havde opdaget noget, der var lysende klart for hans skarpe hjerne, men fuldstændigt ubegribeligt for andre.

Kære læser. Du har nu alle informationer, som den geniale Lauritz Toft havde.
Kan du se beviset for, at Achmed ikke er på Mors.
Et hint: Det kræver lidt baggrundsviden.

løsningen bringes om en uge, hvis ingen gætter den.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (30 har stemt, 4,30 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

17 kommentarer

  1. MarLou

    10/02/2018 kl 21:21

    Får vi snart et mysterie mere?

    2+
    • Kaptajn Bligh

      11/02/2018 kl 1:06 - som svar på MarLou

      Godt spørgsmål.

      På foranledning af en anden bruger af siden Totalsex,, gennemgik jeg i sidste uge de ting jeg gerne ville nå i 2018, hvis det var muligt.

      Jeg ville gerne lave en roman på ca. 60 kapitler ud af historien “Jeg vandt en slavinde”
      Jeg ville gerne lave 5 ekstra episoder til “Slaveskolen”; Måske ca. 20 nye kapitler.
      Jeg ville gerne afslutte min allerførste historie, “Slavinde for den perfekte Hersker?” nok ca. 6 kapitler.

      MEN ud over disse ting har jeg 62 projekter liggende i en særlig mappe på computeren. Nogle er påbegyndte noveller, andre kun skitser til ideer. Men alt er noget jeg gerne vil have skrevet.

      Så det er svært at prioritere.

      MEN mellem de påbegyndte projekter er der dog 2 kriminal mysterier med vores ven Lauritz Toft.
      “Mordet i det låste værelse” er næsten færdigt.
      Så på din opfordring vil jeg tage det frem igen. Mon ikke jeg kan gøre det klar til indsendelse i løbet af denne måned?
      OG i hvert fald kommer der en lille serie med og om en lille halv grønlandsk pige meget snart. Den har jeg skyldt hende at få afsluttet ret længe.

      2+
      • Kaptajn Bligh

        11/02/2018 kl 3:33 - som svar på Kaptajn Bligh

        Nu er klokken 03.31, og Lauritz Toft mysteriet “Det låste værelse” er skrevet færdigt. Jeg sender det dog først ind i morgen, idet jeg lige vil læse korrektur først.

        Så sig ikke, at jeg ikke gør noget for at opfylde mine læseres ønsker

        4+
        • Kaptajn Bligh

          11/02/2018 kl 13:02 - som svar på Kaptajn Bligh

          Nu er klokken 13.00.
          Jeg har fået sovet, læst korrektur på novellen og indsendt den.
          Så afhængigt af hvor meget pres der er på Totalsex i øjeblikket, vil den nok komme op i løbet af 3-4 dage.

          Jeg håber du er tilfreds med min responstid, MarLou?

          3+
          • Anonym

            11/02/2018 kl 13:11 - som svar på Kaptajn Bligh

            Beundringsværdigt……. den magt kvinder har over mænd ?

            5+
            • Kaptajn Bligh

              11/02/2018 kl 13:50 - som svar på

              NAH….
              Ligefrem magt?

              Jeg vil mere sige, at jeg altid har sat pris på MarLou herinde.
              OG når hun så samtidigt gav mig et skub til at formindske listen med uafsluttede projekter fra 62 til 61, så passede det mig fint at afslutte novellen

              2+
  2. MarLou

    02/05/2017 kl 18:11

    Du Gådeste med Mickey Mouse har ikke været forgæves ????

    Du fik mig til at Google byskilte. Min tanke var at byskilte med Nykøbing kun stod på Falster og at der stod Nykøbing Mors på de andre.

    4+
    • Kaptajn Bligh

      02/05/2017 kl 19:10 - som svar på MarLou

      Dejligt med dine skarpe ideer, MarLou.
      Selv Lauritz Toft ville have været imponeret.
      Men skiltet med afstanden til Thisted udelukker lidt den mulighed.
      Altså medmindre der skulle ligge en lille by ved navn Thisted i nærheden af en af de andre Nykøbinger. Det kan jeg jo ikke vide.

      Men skurken påstod at han var på Mors, hvilket Lauritz effektivt beviste at han ikke var.

      Men dejligt med læsere, der bruger hjernen.

      Byeman løste den øjeblikkeligt.
      Måske skal jeg gøre kriminalgåden LIDT sværere i den næste.

      1+
      • MarLou

        02/05/2017 kl 21:00 - som svar på Kaptajn Bligh

        Er skod til geografi, så har ingen ide om hvor langt der er mellem de to byer.

        Men helt sikkert en sjov ide

        1+
  3. dims og June

    02/05/2017 kl 17:08

    Der er nogle der er får kommentarer før mig. Damn, her troede jeg at jeg var skarp.

    1+
    • Kaptajn Bligh

      02/05/2017 kl 19:12 - som svar på dims og June

      Forudsat at du har skrevet din kommentar uden at have set Byemans indlæg, så ER du jo skarp.

      Tillykke med det gode hjernearbejde

      1+
  4. dims og June

    02/05/2017 kl 17:07

    Mit bud er at de skilte der tales om ikke er foran en mark. Eller at muldvarpe ikke er en art der er på Mors, fordi det er en ø.
    “Sekunder senere kunne Frederiksen og Lauritz Toft se araberen stå, og lave en selfie over Skype. Hans velkendte ansigt i forgrunden, og bag ham to vejskilte. 5 km til Nykøbing 0g 27 til Thisted. Bag skiltene var en grøn mark med et par køer, der åd græs mellem alle muldvarpeskuddene, og i baggrunden en lille granskov.”

    1+
  5. Buyman

    02/05/2017 kl 16:04

    Eller muldvarper, de findes heller ikke på Bornholm, Fanø, Læsø og Samsø for at nævne andre steder

    2+
    • Kaptajn Bligh

      02/05/2017 kl 16:25 - som svar på Buyman

      Bingo.
      Det er løsningen.
      Der findes ganske rigtigt ingen muldvarpe på Mors

      Tillykke.
      Jeg var meget i tvivl om, om denne gåde ville blive løst.
      Jeg er imponeret

      2+
      • Buyman

        02/05/2017 kl 23:29 - som svar på Kaptajn Bligh

        Jeg synes det var en god lille øvelse og jeg fejler fuldstændig den næste.
        Bliv ved med at skrive, både sex og krimigåderne. Nu mangler vi bare at Safran skriver en kogebog ?

        3+
  6. Iantok

    02/05/2017 kl 15:42

    findes ikke granskov på Mors

    3+
    • Kaptajn Bligh

      02/05/2017 kl 16:24 - som svar på Iantok

      Jo, der er skam granskov på Mors

      2+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.