Han var omringet nu. Hænder over det hele — på hans ryg, på hans bryst, på hans lår, en finger
Forfatter: Jan Pedersen
Emil havde stået uden for nummer 11 i tre minutter, før han overhovedet rørte døren.
Det var en smal sidegade, og han havde gået forbi den hundredvis af gange uden at lægge mærke til den. Nu var klokken atten minutter over otte om aftenen, byen summede længere nede ad gaden, og herinde var der stille på den måde, sidegader er stille. Han havde skiftet tøj to gange derhjemme. Endt med jeans og en hvid t-shirt, som nu allerede sad klamt på hans ryg. Hans hænder rystede en smule, da han til sidst skubbede døren op.
Inden for var der en lille forhal. Ingen skranke, ingen der tog imod, ingen der smilede beroligende. Bare automaten med sin grønne skærm, en seddel med en pil, og et kortlæserhul, der lyste rødt.
Det var det, der gjorde ham allermest nervøs. At der ikke var nogen at spørge om lov.
Han fumlede kortet ud af lommen, stak det i, tastede sin kode. Maskinen summende, bippede, spyttede kortet ud igen. En lås klikkede dybt inde i væggen, og døren foran ham gik op af sig selv.
Han trådte ind i mørket.
Der var varmt. Det var det første, han registrerede — en tung, indelukket varme af sauna og sæbe og noget andet, han ikke kunne navngive, men som sad langt nede i maven på ham og trak. Så kom lugten af billig sæbe fra baderummet længere inde, og under det, tydeligt, lugten af mænd. Sved, deodorant, gammel sæd, vådt træ.
Han stod i en smal gang med træpaneler og lavt lys. Til venstre en række skabe. Til højre en dør på klem, hvorfra der flimrede blåt lys og kom lyde af stønnen ud på gangen.
Han stillede sig ved skabene og begyndte at klæde sig af, og det var først der, han for alvor mærkede, hvor ophidset han var. Hans hænder rystede stadig, men pikken lå allerede halvstiv mod jeansene, da han åbnede dem. Han foldede tøjet sammen, lagde det i skabet, låste efter sig, bandt den lille nøgle om håndleddet. Fik et håndklæde fra en stak på en hylde.
Så stod han der. Nitten år gammel, tynd, med et håndklæde om livet og hjertet helt oppe i halsen. Han kunne have vendt om. Nøglen sad på ham. Ingen ville have vidst det.
Han gik ind ad døren med det blå lys.
Det var et lille stue med lænestole og en sofa, alle vendt mod et fladskærmsfjernsyn, hvor to mænd kneppede i et halvmørkt rum på skærmen. Der sad fire mænd i stuen. Den yngste var måske fyrre. De tre andre var gamle. Virkelig gamle. Den ene havde hvidt hår og en mave, der hang ud over håndklædet, som han havde åbnet helt. Han sad og holdt om sin pik uden at skynde sig, som om det var noget, man gjorde, mens man ventede på bussen.
De kiggede alle sammen op, da han kom ind.
Emil nikkede, fik fremstammet et »hej«, som lød alt for lyst, og satte sig i sofaen med håndklædet stramt om livet.
Den hvide mand smilede til ham. Et bredt, roligt smil i et rynket ansigt. »Første gang?«
»Ja.«
»Det kan man godt høre.« Han lo lidt, ikke ondt. »Tag det roligt. Der er ingen, der forlanger noget her.«
Emil nikkede igen og prøvede at se på fjernsynet, men kunne mærke, hvordan mandens blik gled ned over hans lår. Han havde åbnet sit håndklæde uden at tænke over det. Nu sad han der med pikken liggende fremme, stivere end han havde troet, og kunne ikke rigtig lukke den inde igen.
Efter et par minutter rejste den hvide mand sig. Han var tung, bugtede sig hen over gulvet, og satte sig på armlænet ved siden af Emil med en hånd på hans knæ.
»Du er da en pæn dreng,« sagde han.
Hånden gled op ad Emils lår, ind under håndklædet, og Emil snappede efter vejret. Fingrene var tykke og tørre, og de vidste præcis, hvor de skulle hen. Han blev grebet om pikken, fast, helt oppe ved roden, og der gik et sug gennem ham fra knæene og op i maven.
»Sådan,« sagde manden sagte. »Slap af.«
Han begyndte at trække, roligt, i et tempo der var alt for langsomt. Emil lagde hovedet tilbage mod sofaens ryg. Der var en anden mand, der havde flyttet sig, og som nu sad og kiggede på dem med hånden under håndklædet. Ingen af dem sagde noget. Stønnen fra fjernsynet blandede sig med lyden af hud mod hud.
Den hvide mand bøjede sig frem og tog ham i munden.
Emil gispede højt og greb fat i sofaen. Mandens mund var varm og våd og helt uden tøven — han tog ham ind til roden med det samme, og hans tunge trykkede op mod undersiden, mens han lavede en lyd i halsen, dyb og tilfreds. Han smagte af cigaretter og af noget gammelt. Emil havde aldrig prøvet en mund, der var så erfaren. Aldrig en mund, der bare tog for sig.
Da manden slap op for at trække vejret, hang der spyt i en tråd fra Emils pik. Han kiggede op på ham.
»Kom,« sagde han og rejste sig. »Saunaen.«
Saunaen lå bagerst på gangen. Et lille rum med træbænke i to niveauer, en ovn med sten, der knitrede, og en varme så tung, at den slog imod ham i døråbningen. Der sad allerede to mænd. Den ene var så stor, at han fyldte hele den ene bænk. Han var måske tres, havde bryster der hang, og lår som stammer, og han sad med spredte ben og så på Emil med halvlukkede øjne.
Emil satte sig ved siden af den hvide mand, og det tog ikke mange sekunder, før han mærkede en anden hånd på sin anden side. Den store mand havde rakt ud. Fingrene fandt hans pik, og han trak ham skråt ud mod sig, som om han var en ting, der skulle undersøges.
»Hold da kæft,« sagde han med dyb, rusten stemme. »Du er helt våd.«
Emil kunne ikke svare. Han var omringet nu. Hænder over det hele — på hans ryg, på hans bryst, på hans lår, en finger, der strejfede hans hul og fik ham til at spjætte. Den store mand bøjede sig ned, og selv i varmen kunne Emil mærke hans ånde, da han tog ham i munden. Han var grovere end den anden. Han sled på ham, som om han var sulten, og lod sit spyt løbe ned over ham, indtil Emils skridt var glinsende og han selv lå og klemte øjnene sammen.
»Nu knæler du,« sagde den store.
Emil gled ned på trægulvet. Det brændte under hans knæ. Han tog den store mands pik i munden, og den var tykkere, end han kunne rumme i starten — han hostede, måtte trække sig, og manden lo og lagde en hånd på hans baghoved.
»Bare tag den. Du skal nok lære det.«
Bag ham blev han taget af den hvide mand. Fingrene fandt hans hul, først et, så to, uden andet end spyt, og Emil stønnede ind om pikken i hans mund, da de blev skubbet ind. Det gjorde ondt på den gode måde, fyldte ham, strakte ham. Han blev åbnet op, mens han kneb sig om den store mands pik med læberne, og hele verden var reduceret til varme og hud og smag.
Det var her, han for første gang mærkede det: at han gav slip. At noget i ham slap, uden at han havde besluttet det.
Da de gik ud, dirrede hans ben.
Han skyllede sig hurtigt i baderummet, tørrede sig, og gik videre ind i det store rum med den høje madras.
Madrassen lå midt i lokalet under en lampe, der var dæmpet med et gult klæde. Der var tre mænd på den. En lå og blev taget i munden af en anden, og den tredje sad op og kiggede på. Alle var ældre, alle havde krop, der havde levet — maver, hår på brystet, slappe pikke der blev stive igen, når der var noget at røre ved.
Emil lagde sig på knæ i udkanten. Det var nok.
Det varede ikke længe, før han havde en pik i munden igen. Denne her var blødere, mere moden, og manden over ham stønnede lavt og lænede sig ind over ham. En anden stillede sig på knæ bag ham og begyndte at arbejde med hans hul. Fingre, tunge. Emil mærkede en mund mod sin åbning og gispede, da tungen skubbede ind.
»Har du nogensinde fået den?« spurgte nogen.
Han slap pikken. »Ja. Et par gange.«
»Godt.«
Der blev smurt noget på ham. Koldt først, så varmt, da en pik lagde sig til rette og trykkede på. Emil bed i underarmen og forsøgte at slappe af. Den gled ind, langsomt, og han stønnede ind i madrassen, da den først var helt inde. Manden bag ham var tung, og da han lagde sig over ham, mærkede Emil hans mave mod sin ryg, sveden, hårene.
Det gik hurtigt. Hårdt. Manden tog ved hans hofter og kneppede ham, så madrassen gyngede, og Emil blev skubbet fremad for hvert stød, indtil han næsten lå flad. Han blev taget i munden igen, og nu var han fyldt op fra begge ender, og det var lige før, han ikke kunne trække vejret, og det var præcis der, han fandt rytmen.
Så skiftede de. En ny pik i ham, en ny mund, en hånd der greb ham i håret og holdt ham nede. Han vidste ikke, hvor mange de var. Han vidste kun, at han blev brugt, og at hans egen pik lå og slog mod madrassen, indtil han til sidst måtte gribe om den for ikke at komme.
Han kom i hånden på sig selv, hårdt, mens han blev kneppet, og stønnede så højt, at nogen lo.
Bagefter lå han et øjeblik. Så rejste han sig og gik, før de kunne spørge om mere.
Gangen ned til kabinerne var mørkere. Han fandt en med et hul i væggen og lukkede døren efter sig.
Han tændte ikke lyset. Der var kun en smal stribe fra døren, og hullet, der var skåret i væggen i hans øjenhøjde, omtrent otte centimeter i diameter. På den anden side var der også mørkt.
Han stillede sig op foran det og ventede.
Det tog et minut. Så hørte han fodtrin, og en skygge lagde sig over hullet. En pik blev skubbet igennem — halvstiv, tyk, med løftet forhud. Han kunne ikke se manden. Ikke et ansigt, ikke en krop. Bare pikken, der stak ind i hans kabine og ventede.
Han bøjede sig frem og tog den i munden.
Det var en anden slags ophidselse. Intet ansigt at forholde sig til, ingen der så på ham. Bare smag, lugt, varme. Pikken voksede i hans mund, blev stivere, og han kunne mærke, hvordan den anden side af væggen begyndte at bevæge sig, støde forsigtigt ind. Han tog imod, lod den glide ind til halsen og holdt igen. Spyttet løb ned ad hagen.
Han havde sin egen pik i hånden og onanerede, hurtigt og skødesløst, mens han blev taget i munden gennem et hul i en væg af en mand, han aldrig ville se.
Pikken trak sig ud. Der var stille i et par sekunder. Så blev der banket let på væggen, og en ny pik blev skubbet igennem. Denne her var længere og smallere, og den gled dybt. Emil tog den uden tøven. Han var blevet varm nu. Han kunne tage mere, end han havde troet.
Den tredje var slappere, men blev stiv i hans mund, og da den fjerde kom, begyndte hans kæbe at gøre ondt. Han blev ved alligevel. Der var noget ved det faktum, at de bare blev ved med at komme, at der altid var en ny, der ventede på den anden side, som ikke vidste hvem han var, og som ikke behøvede at vide det.
Han onanerede hurtigere. Da han kom, måtte han trække sig ud af hullet for at kunne trække vejret, og han stod og rystede i mørket med sæd på maven.
Han tørrede sig med håndklædet, men blev i kabinen lidt endnu. Der blev banket igen, men han var færdig for nu.
Darkroomet var næsten helt sort.
Han gik ind i det med hænderne foran sig, og straks var der nogen, der rørte ved ham. Et bryst, en arm, en hånd der fandt hans ansigt og en mund, der kyssede ham, vådt og uden et ord. Han kyssede tilbage. En anden hånd gled ned over hans mave, videre ned, greb ham. Der blev hvisket noget, han ikke kunne høre, og han blev drejet rundt, skubbet op mod en væg, og fingre begyndte at arbejde på ham igen.
Han kunne intet se. Det gjorde ham svimmel. Han blev kysset på halsen, på brystet, nogen sank ned foran ham og tog ham i munden i mørket, og han mærkede kun den våde varme og en næse, der trykkede ind i ham. Bag ham blev der lagt en pik mellem hans balder og gned op og ned i sprækken. Han skilte benene en smule.
Pikken pressede på. Han var øm nu, men den gled ind, fordi han var så åben, som han var. Han lagde panden mod væggen og stønnede, da manden begyndte at kneppe ham med korte, hårde stød. En anden mund fandt hans brystvorte og suttede.
Han blev kneppet i mørket i flere minutter, af en krop, han aldrig fik at se, mens en anden mand holdt ham fast i hoften. Han kunne mærke sæd løbe ned ad låret fra tidligere, og nu kom der mere, da manden bag ham stødte dybt og blev hængende.
Da han gik ud derfra, var han helt blød i knæene.
Det sidste rum var BDSM-rummet, og her var der lys.
En slæde hang fra loftet i kæder. Der stod en bænk med læderremme, og på væggen hang piske og et par håndjern. I hjørnet sad en mand på en stol med gråt skæg og en læderkasket, der var skubbet op i panden, og røg på en e-cigaret.
Emil stod i døren.
»Kom ind,« sagde manden. »Du skal ikke stå der.«
Han var over tres, havde store, bløde arme og en mave, der spændte t-shirten ud. Han rejste sig og gik hen til Emil, og han tog fat i hans håndled uden at spørge.
»Har du prøvet det her?«
»Lidt. Derhjemme.«
»Så prøver vi lidt.«
Han førte Emil hen til bænken og lagde ham over den, så maven trykkede mod læderet og bagdelen stod op. Emil greb fat om bænkens ben. Der blev lagt en rem om hans håndled og strammet. Ikke hårdt. Bare nok til at han mærkede det.
Så kom den første lussing. Flad hånd, hårdt, lige over begge baller, og Emil gispede. Det brændte ud i huden. Den næste faldt samme sted, og den tredje, og han begyndte at trække vejret tungt.
Manden standsede og lagde hånden på ham. Varm, tør.
»Er det godt?«
»Ja.«
Han blev slået igen, hårdere nu, og denne gang fulgte en hånd med, der gned hen over det ømme. Fingre gled ned mellem hans baller og ind i ham. Emil stønnede og pressede sig bagud. Han var så øm, at det næsten gjorde ondt at blive rørt ved, og det var præcis det, der gjorde det så godt.
Manden tog fat i hans hår og trak hans hoved op. »Du er god,« sagde han. »Du tager imod.«
Så blev han løst, hjulpet op, og manden tog ham bagfra, mens han stadig stod bøjet over bænken med remmen om håndleddet. Pikken gled ind i ham, og han stønnede højt og hørte sit eget stemmeleje knække. Manden kneppede ham roligt og dybt, og hver gang han stødte ind, blev Emil skubbet mod bænkens kant.
Da han kom, skete det næsten uden forvarsel. Han havde ikke engang rørt ved sig selv. Det trak sammen i ham, og han stønnede, mens det gik igennem ham i bølger, og manden blev ved, indtil det var overstået, og først derefter trak sig ud.
Emil blev hjulpet op og stod og svajede.
»Tak,« sagde han, og det lød fjollet, men manden klappede ham på skulderen.
»Godt gået.«
Han tog et langt brusebad. Varmt vand, sæbe, hænderne kørende over sin egen krop, der var mærket overalt — rød på ballerne, øm i hullet, øm i kæben. Han lukkede øjnene og lod vandet stå.
Da han gik ud i gangen, var klokken lidt over elleve. Han klædte sig på ved skabet med vådt hår og røde kinder. Der kom en mand forbi, måske halvtreds, som nikkede til ham, og Emil nikkede tilbage som om han havde gjort det her i årevis.
Døren ud til gaden gik op med et lille klik.
Luften udenfor var kold og skarp, og den slog imod ham som et chok. Han blev stående på fortovet et øjeblik, med jakken over armen og håret, der stadig dryppede, og mærkede hvordan byen summede længere nede ad gaden, fuldstændig uforandret.
Han havde betalt to hundrede kroner og var gået ind som en nervøs dreng. Nu vidste han, hvordan et hul i en væg føltes mod sin mund, og hvordan en tung mands mave føltes mod sin ryg, og at hans egen grænse lå længere ude, end han havde troet.
Historien fortsætter under reklamen
Han tændte en cigaret, og røg den halvt op, før han gik videre.
Han vidste allerede, at han ville komme igen.
Skriv en kommentar - KLIK HER
En skøn oplevelse for den søde Emil
Dejlig novelle og dejlig fyr
Emil mærkede det vist stadig efter 3 dage. 😉 Han fik jo en dejlig omgang!
Dèr vil jeg gerne komme osse