De seneste par år var de fast taget på nøgenbadestranden. Nysgerrigheden på andre menneskers udstyr og indretning gjorde …

Forfatter: Den korthårede

Sommeren var på sit højeste og dagene på stranden var i høj kurs. Nogle stranddage, som vel nok var de fleste, var til afslapning og badning, men ind imellem var der også dage til erotisk leg. En fælles fornøjelse, som var blevet dem begge til glæde og inspiration for et mere aktivt sexliv, efter at børnene var flyttet hjemmefra.

Det var mandag, og selv om der var en del på stranden, så var der langt fra så mange badegæster, som der havde været i weekenden. Det var i begyndelsen kun lejlighedsvist, men de seneste par år var de fast taget på nøgenbadestranden. Nysgerrigheden på andre menneskers udstyr og indretning gjorde, at der altid var et eller andet at se på, og følelsen af frihed ved på samme måde at være nøgen, var pirrende.

De gik lidt længere om ad stranden, end de plejede. De havde aftalt, at de ville ligge hver for sig, og se om Lærke kunne tiltrække sig opmærksomhed fra nogle af strandløverne. Hun gik forrest, og 25-30 meter efter hende, gik hendes mand Jan, som om de var alene, hver især og ikke kendte hinanden. Lærke udfandt sig et sted, hvor klitten gjorde, at hun kunne ligge i skjul for den nederste del af stranden. Jan lagde sig ca. 20 m derfra, så han havde fuldt udsyn til sin kone.

Lærke bredte sit tæppe ud, fandt sin bog frem og lagde telefonen med øregarnituren ved siden af. Hun stod og strøg sig ned af kroppen, langs benene, ballerne og brysterne flere gange, som for at børste sand af, inden hun lagde sig ned. Ikke en eneste gang så hun over mod sin mand. Hun lagde sig på maven, med benene let spredte, så Jan havde den udsigt op mellem hendes ben, som hun vidste, han satte så stor pris på. Hun lagde sig op på albuerne, tog telefonens høretelefoner på, og ringede til Jan.

Hej skat, ligger jeg rigtigt sådan? Jan sagde bare: Smukt, og afbrød forbindelsen.

Den flg. times tid var der nogle enkelte strandløver forbi. De så interesserede på Lærke og en enkelt gang ringede Jan til hende, og fortalte, at en løve, stod 5-6 meter fra og så interesseret på hende, bad hende om at stritte med numsen og sprede benene lidt mere. Da hun gjorde det, så løven sig, som tilfældigt om. Han lagde kun mærke til Jan, der tilsyneladende var optaget af sin bog, og satte sig ned på hug og bare gloede uhæmmet Lærke op mellem benene

Jan sendte Lærke en SMS: Han er nok i slutningen af tyverne. Halvfed på.

Lærke kvitterede, ved at bøje knæene, og udsigten til fissen var betagende. Fissen var helt nybarberet aftenen i forvejen, og de små skamlæber tittede kækt frem mellem de store.

Løven så sig om flere gange. Det var tydeligt svært for ham, at løsrive sig, men så pludselig rejste han sig, holdt den en hånd ned for skridtet, og løb ud i vandet.

Han er stået af. Havde tydelig ståpik, skrev Jan, som en hurtig besked.

Det var blevet først på eftermiddagen, og de havde begge været i vandet et par gange, da Jan faldt i søvn, og derfor ikke lagde mærke til endnu en interesseret. Han nærmede sig fra siden, og mens han gik langsomt frem imod Lærke – skubbede han solbrillerne op i panden. Han stod stille og betragtede Lærke. Han var en ”pæn mand”, solbrun og med en slank krop, og vel sagtens på alder med Jan og Lærke. Han stod og bed sig let i underlæben, som om han tænkte over, om han skulle henvende sig til hende, og om det virkeligt også var, hvem han troede. Som om Lærke kunne mærke hans blik, drejede hun hovedet, og så hen på ham. Havde han været i tvivl, var han det ikke længere, og de genkendte begge hinanden i samme øjeblik.

Søren trådte hurtigt de sidste skridt helt frem til Lærke, og de hilste. Et lidt langt håndtryk, som om ingen af dem egentlig havde lyst til at slippe den anden. De havde arbejdet i det samme firma for en del år siden, og havde talt sammen en gang imellem på arbejdet, hvor de var i forskellige afdelinger, men havde ofte søgt hinandens selskab ved festlige lejligheder i firmaet. De havde talt godt sammen og begge nydt den andens selskab. Ud over at danse tæt nok, til at Lærke altid lykkedes med at give Søren stådreng, til den enes frustration og den andens fornøjelse, så havde de ikke dyrket hinandens selskab.

Hold da helt op, tænk at møde dig her, sagde de nærmest i munden på hinanden. Det grinede de lidt af, og følte sig begge lidt frem med almindeligheder. De fornemmede hurtigt, at de, trods de mange år siden sidste møde, stadig klikkede godt sammen. De var begge alene på stranden, Lærke, fordi hendes mand heller ville være derhjemme, og Søren fordi han var skilt og nu boede alene. Han havde sommerhus oppe i Odsherred ikke langt fra stranden, hvor de befandt sig. Lærke indbød Søren til at sætte sig, hvis han da ikke havde travlt. Det havde Søren ikke. Han satte sig på sit håndklæde ved siden af Lærke og med front imod hende, så han altså havde ryggen til Jan. Ingen af dem skænkede ham en tanke.

De udvekslede minder og fortale, hvad der var sket i deres liv, siden de sidst talte sammen. I store træk i hvert fald. De lo meget. Ikke fordi, der blev sagt noget morsomt, men simpelt hen, fordi de ikke kunne lade være.

Efter den første overraskelse og deres indledende høfligheder, så begyndte de henkastede blikke, at gå på opdagelse på hinandens kroppe. De forsøgte begge at holde gode miner til slet spil, og hvem der først gav fortabt står lidt uklart.

Lærke roste Sørens mørkebrune farve, og Søren gjorde gengæld og tilføjede en bemærkning om, at det jo endda var på hele kroppen. Hans øjne hvilede et øjeblik, hvor bikinitrusserne ville have været. Blikket blev sløret, og Lærke nyd opmærksomheden og den andens utilslørede nysgerrighed. Hvor ser du dog fantastisk ud pigebarn, sagde han næsten hviskende. Lærke så som tilfældigt, ned mellem Sørens ben. Hun huskede, at hun altid havde gjort ham stiv, når de dansede til firmafesterne, og ofte havde tænkt på, at den godt nok føltes stor. Hun så direkte ned på vedhænget, som var ved at rejse sig. Hold da ellers helt op, sagde hun.

Søren undskyldte og samlede sine ben for at skjule sin begyndende begejstring. Det har du altså ikke nød, sagde Lærke. Den har da kun godt af lidt sol og luft, og den lægger sig nok igen, når den bliver træt af at stå.

Samtalen gik ligesom i stå. Deres lyst blokerede for noget begavet at sige, og derfor tav de bare og sad uden at sige noget og så på hinanden. Det var som om, at skjoldet af anstændighed var smuldret ned i sandet mellem dem. Lærke tog sig sammen. Allerede da du kom, var jeg faktisk ved at skulle finde et sted at tissse. Hun trak esserne – og siden har jeg drukket det meste af en halv liter vand, så nu trænger jeg simpelt hen, sluttede hun.

Hun samlede benene og vendte sig om på den ene albue for at rejse sig. Vent lidt, sagde Søren, og Lærke lod sig falde tilbage på ryggen, for igen at gå op på albuerne og se på ham med et smil. Hvad da?, Søren. Kan du ikke bare rykke numsen ud over tæppet og så tissse her? Han efterlignede hendes måde at sige tisse på. Der er da ikke nogen, som kan se det, fortsatte Søren. Lærke så en tid på Søren med et finurligt smil på læberne. Er det simpelt hen fordi, at du gerne vil se mig tisse?, spurgte hun. Svaret kunne hun se, i hans øjne.

Søren forsøgte dog at genvinde fatningen, beklagede sin opførsel, og var ved at rejse sig, da han blev sig bevidst, at han ikke bare kunne rejse sig og gå med pikken strittende op i luften. Du skal da ikke blive flov over dét, sagde Lærke. Hvis du har rigtigt lyst til at se mig tissse, så må du da gerne, hvis du beder mig pænt om det, sagde Lærke med lav stemme. Hun skottede rundt, og kunne tilfreds konstatere, at den eneste anden som var i nærheden, var hendes mand. Om han sov, vidste hun ikke, men hvis ikke, så ville han uden tvivl sætte pris på underholdningen. Hun så på Søren og lagde hovedet på sned, for at signalere, at hun ventede på, at han skulle spørge hende. Hun var så tæt på ham, at hun bare kunne række ud og røre ved hans store pik. Hun havde lyst til det, men vidste også, at det var ufravigeligt i hendes og Jans fælles overenskomst, at det gjorde man bare ikke, uden at have fået lov af den anden. Hun måtte nøjes med at tænke på det, og tanken var dejlig.

Du vil gøre mig rigtig glad, hvis du vil lade dit tis sive ud af dig, mens jeg ser på, sagde Søren så. Kun glad? spurgte Lærke, mens hun så ind i hans øjne og flyttede blikket ned på hans manddom. Du vil gøre mig skrub hamrende liderlig og glad, hvis du vil tisse for mig, lykkedes det Søren at få frem. Jamen det vil jeg da gerne gøre – for dig, sagde Lærke, hvis jeg altså kan tissse, mens nogen ser på. Hun skubbede numsen uden for tæppet, på kanten af en hulning i sandet. Hun koncentrerede sig, og det begyndte at pible frem. Hun var rigtigt trængende, og det var svært, men hun forsøgte at kontrollere det i små byger. Søren så fascineret på væsken. Lærke havde drukket meget vand og urinen var næsten klar.

Fortæl mig, hvad du tænker Søren. Hun havde bøjet knæene og spredt dem og rakte nu ned, og skilte sine skamløber ad. ”Fantastisk”, var det eneste, som han kunne sige. Dét sagde han så også, og flere gange. Du må tage lidt på fingrene, hvis du vil dufte til det, sagde Lærke. Søren rakte langsomt en hulende hånd frem, og ind under hende. Berøringen sendte stød gennem dem begge, og i et brøkdel af et sekund, var hun ved at give efter, for al sund fornuft. Lige der, blev hun sig bevidst, hvor lysten, hun selv var blevet. Søren tog sin hånd til sig, og førte den op under næsen. Han duftede til urinen, og efter først at have stukket tungen ned i det, søbede han resten ind i munden.

Nærmest samtidig kom et mindre selskab hen over klitterne og ned på stranden ganske nær ved. De forsøgte begge at lade som ingen ting, mens Lærke tissede færdigt.

Jeg ved ikke, om det er nogen god ide, sagde Søren, men du er velkomne til lidt grill oppe i mit sommerhus, og du må gerne tage din mand med, hvis I har lyst. Jeg synes da, at det er en god ide, sagde Lærke, og hun fik adressen og Sørens telefonnummer. Søren tog et par shorts op af sin strandtaske og fik også kæmpet det stadigt strittende lem ned i. De hilste af, næsten lige så hjerteligt, som da de fik øje på hinanden, og med strandtasken foran sin gylp, gik han op mod parkeringspladsen på den anden side af vejen.

Lærke stod og prikkede til Jan med sine ene fod. Jan vendte sig søvndrukken om på den ene side og så op på sin kone.

Du er da en køn vagt at have med, når du bare ligger der og sover, sagde hun. Du ved så ikke, hvad du er gået glip af, men det må du da også selv om. Hun havde tydeligt vis pakket sammen, og havde også trukket strandkjolen over hovedet.

Skal vi køre hjem? spurgte hun. Hun ventede ikke på svar, men drejede rundt og gik hen ad stranden op mod bilen.

Jan fik kæmpet sig op at stå. Han var tør i munden og havde også lidt ondt i hovedet, efter at solen havde bagt ned på hovedet, hvor hans kasket var faldet af.

Efter at have pakket sine ting sammen gik han lidt vaklende op mod bilen. Efterhånden, som han kom længere ned ad stranden og blev helt vågen, opfattede han Lærkes ord om, at han så ikke vidste, hvad han var gået glip af.

Han tænkte lidt over dét. Var han virkelig gået glip af noget, mon, eller var det blot for at han skulle ærgre sig over at være faldet i søvn.

Da han svingede bilen ud fra parkeringspladsen, bragte han spørgsmålet op. Lærke smilede hemmelighedsfuldt en tid. Kan du huske, ham jeg fortalte dig om, som jeg altid gav stådreng, når vi ved festlige lejligheder dansede inde i forbundet?

Jo, det kunne Jan godt huske. Han havde selv altid gået i spændt forventning og ventet på, at hun skulle komme hjem, ved de lejligheder, og fortælle om sine oplevelser. Det endte altid med en god gang sex.

Jan havde dengang et meget ambivalent forholdt til Lærkes deltagelse i festerne på hendes arbejdsplads. På den ene side var han jaloux, og på den anden side, var hendes fortællinger om forløbet, kilde til heftige fantasier og megen liderlighed. Som tiden gik, var forholdet mellem følelsen af jalousi og spændingen ved hendes udfordrende opførsel helt overtaget af nærmest grænseløs tillid og fælles fornøjelse, med Jan som den der opfordrede og udfordrede Lærke, til at spille på sin kvindelighed og sexualitet.

Lærke fortalte Jan om sit møde med Søren, mens hun med sin ene hånd i hans skød nød virkningen af sin beretning. Hun sluttede af, med at fortælle ham, at han ikke havde nød at ærgre sig så meget. Hun var blevet inviteret ud til lidt pizza og aftenhygge, i Sørens sommerhus, hun måtte gerne tage Jan med – og hvis han synes, kunne hun da godt stille sig til rådighed for en optræden, efter hans nærmere instruktioner.

De havde holdt uden for deres hus en tid, mens Lærke havde afsluttet sin fortælling. Da de steg ud af bilen, gav Jan hende besked på at ringe til Søren og takke for indbydelsen og meddele ham, at de ville komme begge to. Hun fik også besked på at gøre sig ”rigtigt” klar. Hvad betydning, der lå i den besked, vidste de begge.

Lærke ringede til Jan, som blev tydeligt glad for hendes besked, og ikke ville undlade at bemærke, at han nok ”skulle opføre sig ordentligt”. Lærke havde grinet indforstået af det, og var ikke i tvivl om, at han havde foretrukket, at hun kom alene.

Tidspunktet var så fremskredent, at Lærke straks efter begyndte sine forberedelser til aftenens invitation. Jan gik og forsøgte at styre sine fantasier, gik i bad og gjorde sig præsentabel. Ind imellem lurede han på sin kone, og med jævne mellemrum mindede han hende om, hvor vigtigt det er, at få nok at drikke. Lærke forstod godt betydningen og drak også en del vand under sine øvrige forberedelser.

Hun stivede sig også af med et par vodka og juice, og virkningen gjorde blot hendes selvsikkerhed og spændte forventning større – helt som formålet også var.

Tiden oprandt, og de tog afsted lidt forsinket, men dog ikke mere, end at de ville være fremme på det aftalte tidspunkt.

Lærke havde lakeret negle, og de var pænt mørkerøde, matchende læbestift, let sminke i øvrigt og en meget velduftende parfume. Hun havde sko med høje hæle på hendes smukke fødder, en let bluse ud over en blondeBH og en stram blå og sort nederdel.

Nederdelen var et levn fra tidlige tider, og hun havde været ved at kassere den under oprydning engang. Jan havde set det og forbudt hende at smide den ud. Den havde hun haft på til hverdag og fest, og havde altid siddet pænt på hende og altid givet god næring til livlige fantasier. Den var helt umoderne, blå, kort og stram, men Lærke havde, på Jans opfordring, taget netop dén på til aftenens visit.

Lærke så bare godt og lækker ud, duftede fint og udstrålede en egen forventning til aftenens forløb. Jan kunne kun med besvær holde øjnene fra hende og komplimenterede hende i et væk for, hvor uimodståelig hun var.

Under kørslen derop fik Lærke udstukket rammerne for hendes forventede opførsel, og med lov til at udnytte evt. muligheder, som måtte vise sig der inden for.

De ankom på slaget syv og Søren kom ud og tog imod dem i indkørslen. Sommerhuset lå lidt alene på en meget stor grund med tæt randbeplantning. Det fremstod ikke særligt stort, men det var måske grunden, der fik det til at virke mindre, end det virkelig var.

Søren var en pæn mand, og Jan forstod godt, at hans kone følte sig tiltrukket af ham. Han havde ligesom Jan selv løsthængende shorts på, og bare en t-shirt. Egentlig fremstod de begge lidt tarvelige i forhold til Lærkes fremtoning.

Søren hilste overstrømmende på Lærke og på hendes initiativ gav de hinanden et tæt kram. Søren og Jan stak hinanden på næven og Søren bød velkommen. Hvis Søren var skuffet over, at Jan trods invitationen, var med, så lod han sig ikke mærke med det. Hvad der egentlig gjorde det, er ikke til nærmere at beskrive, men de to mænd så begge ud til med det samme at falde i hak med hinanden. Jan rakte den medbragte rødvin til Søren, som så begejstret på den, og bemærkede, at det var ”lige hans mærke”. At det ikke bare var en floskel blev bekræftet af, at det rent faktisk var en flaske helt magen til, som stod på terrassens havebord.

De blev vist rundt i sommerhuset og snakken gik lystigt og i god afslappet stemning. Sørens forsøgte med skiftende held at abstrahere fra Lærkes flotte ben og gode røv. Det var tydeligt vis ikke nemt for ham, og Lærke gjorde da bestemt sit til, at bringe sig i fokus, hvorfor man ikke kunne fortænke Søren i interessen.

Hver gang Jan foregav optaget af at fokusere på andet end de to tidligere kollegers tilstedeværelse, stirrede Søren uhæmmet på Lærke. Hun smilede kækt og indforstået tilbage, som kvitteringen på Sørens blikke.

Da Sørens blik på et tidspunkt hængte fast, afbrød Jan med en bemærkning om, at Lærke altid havde set forbandet lækker ud i den nederdel. Søren blev i det samme lidt forskrækket og flov over at være blevet grebet på fersk gerning, men da Jan blot smilede bredt til ham, nikkede han hovedet op og ned flere gange og så igen på Lærke. Lærke smilede, og vrikkede lidt med bagdelen og sagde, at det jo var godt med dem, men takkede alligevel for komplementet.

Bemærkningerne løsnede blot endnu mere op, for den i forvejen hyggelige stemning.

Hun har altid været lidt en lille frækkert, sagde Jan, og jeg har såmænd intet imod, at også andre mænd nyder synet af hende, så glo du bare, det du har lyst til. Hans smil gik over i et let grin. Han vendte ryggen til parret og gik ud på terrassen.

Trods opfordringen og lysten til også at følge den, løsrev Søren sig. Han gik ud i køkkenet, tog en stor hjemmelavet pizza ud af ovnen og bar den ud på bordet på terrassen. Ud over rødvin var der også dækket op i øvrigt. Jeg henter lige salaten, så kan vi spise, sagde Søren og vendte sig om for at gå ind igen. Den havde Lærke dog taget ude i køkkenet og stod nu med den i sine hænder lige bag Søren, så de bussede ind i hinanden. Det lykkedes dem at genvinde balancen og redde salaten, men under deres sammenstød var nederdelen blevet skubbet op, så det var umuligt ikke at bemærke, at Lærke ingen trusser havde på. At Søren så det, lod udtrykket i hans ansigt ingen tvivl tilbage om.

”Hovsa”, smilede Lærke og trak lidt ned i stoffet, så det lige netop skjulte ”lækkerierne”, når hun stod op.

Søren, havde tydelig vis svært ved at kontrollere sine tanker, men fik dog så taget sig sammen, og bød til bords.

Det var et rundt bord med glasplade. Som det var dækket og fremstod fint helt uden dug. Først senere da de kørte hjem fra besøget talte Lærke og Jan om, at den manglende dug, formodentlig var helt med vilje, for at give værten mulighed for at sidde og betragte hendes ben.

Da de satte sig, gled Lærkes nederdel op igen, men hun lod som om, at hun ikke selv havde bemærket det, og nød opmærksomheden fra sine to bordherrer.

Der gik ikke længe inden Lærke og Søren havde genoptaget deres snak fra eftermiddagen om tidligere kolleger, chefer og hændelser på deres tidligere arbejdsplads. På et tidspunkt undskyldte Søren over for Jan, at det jo var lidt uopdragent af dem, på den måde at tale uden om Jan. Jan afviste det på det bestemteste og opfordrede dem til blot at fortsætte. Det var dog trods alt det, som bandt dem sammen.

Som samtalen gled frem sad Lærke mere og mere uroligt på stolen. Den eneste som stadig havde et stykke pizza tilbage på tallerkenen, var Jan. Jan skulle jo køre, og havde ingen smag for rødvin. Han havde dog taget en enkelt glas og drak ellers vand. Søren og Lærke havde drukket den flaske rødvin, som stod på bordet fra en start, og havde også taget hul på den, som Lærke og Jan havde haft med. Derforuden havde Lærke også drukket helt fint med vand. Der var ingen tvivl om at Lærke kæmpede med trykket i blæren.

Søren havde diskret oplyst om placeringen af toilettet, men Lærke havde leet lidt og sagt, at hun jo var en voksen kvinde og sagtens kunne holde sig, til de var færdige med at spise.

Jan tog sig helt bevidst rigtigt god tid, med sin pizza. Lærke pressede lårene sammen og havde svært ved at koncentrere sig om samtalen. Smilene som Jan havde sendt hende og i begyndelsen var blevet gengældt, var nu mere sammenbidte trækninger end smil.

Pludselig rejste Lærke sig op. Hun tog en skridt ud fra terrassen, trak op i nederdelen, spredte benene lidt og lod vandet gå. Alt imens hun undskyldte for sin opførsel og beklagede, at hun ikke kunne holde sig længere, med grådkvalt stemme.

Da strålen brød igennem, lagde hun sine håndflader ned under ballerne og spredte dem, så hun åbnede sin fisse, samtidig med at hun bøjede sig forover og gav lidt efter i knæene. Hun gav sig højlydt af lettelse, mens hun stadig forsøgte at undskylde.

Det fascinerede de to mænd, og da Lærke bøjede sig forover kom glasdiamanten til syne i hendes numsehul. På farven kunne Jan se, at det var hendes næststørste buttplug.

Lærke havde været mange år, om at finde fornøjelse ved at have noget i numsen. Med tiden var fortidig modvilje dog blevet vendt til nærmest passion, og det som engang fremstod for Jan, som en uopnåelig drøm, var med tiden blevet en spændende del, af deres seksuelle leg.

Jan skændte lavt på Lærke og beklagede over for Søren for sin kones opførsel.

Da strålen begyndte at klinge af, gav Jan hende besked på at standse ”det der”. Efter nogle forsøg lykkedes det hende at standse strålen, og hun rejste sig op og vendte sig langsomt om. Hun så flovt ned på det våde græs.

Det kan du simpelt hen ikke være bekendt Lærke, sagde Jan. Hvad tror du ikke, at vores vært tænker? Svaret fortog sig i en uforståelig mumlen. Lærke fik besked på at komme over til bordet, og da hun forsøgte at trække ned i nederdelen, standsede Jan hende. Lad være med det. Du gør den jo våd, sagde han.

Lærke stillede sig ved bordet mellem de to mænd. Hun så til stadighed ned mod jorden og holdt fast foran på hendes nederdel.

Synes du ikke, at det er lidt flovt? Jeg er i hvert fald flov på dine vegne, fortsatte Jan, uden at afvente noget svar. Lærke nikkede bare.

Søren vidste tydeligt vis ikke, hvordan han lige skulle reagere i situationen. Han tog en dyb indånding, som for at sige noget, men vidste øjensynligt ikke, hvad det skulle være og afstod igen.

Jan krummede sin pegefinger og trak den forsigtigt op langs indersiden på Lærkes ene lår. Helt op til kilden for de liflige dråber. Han trak langsomt fingeren til sig, duftede til fingeren og slikkede den ren.

Al den fine tiss, sagde Jan. Den dumpede du bare lige ude på græsplænen. Den var så fin og klar og så kaster du den bare i grams. Det kan du simpelt hen ikke være bekendt.

Jeg ved det godt, nærmest hviskede Lærke. Undskyld.

Du ved også godt, at selv om det er mig uendeligt meget imod, så bliver jeg simpelt hen nød til at straffe dig – ikke sandt?

Lærke nikkede. Hun vidste det godt.

Søren sad stadig og vidste ikke sine levende råd.

Jeg synes jo nok, at det mindste du kunne gøre, det er at undskylde over for vores vært, og så i øvrigt bede pænt om, at få lov til at reparere den frygtelige bule, du har lavet i hans bukser.

Det var som om det først da, gik op for Søren, at han havde fået jern på. Han så ned og rømmede sig. Så på Jan og Lærke på skift, og skulle til at sige noget, da Lærke kom ham i forkøbet.

Jeg er frygtelig ked af min opførsel, sagde Lærke med lav røst. Jeg vil også sige undskyld for, at jeg har fået dit lem til at stå, og vil gerne gøre bod, ved at tage spændingerne ud af den igen, hvis du vil give mig lov.

Søren, som var ramt af lidt forvirring og en stor del liderlighed var ved at fatte, hvad der egentlig skete omkring ham. Han nikkede, og sagde, at hun ikke skulle være ked af det, men hvis hendes straf så ville blive mindre, ville han da godt stille sig til rådighed. Lærke takkede.

Per slugte det sidste stykke pizza, takkede så mange gange for mad, og bedyrede, at han nok skulle rydde af bordet, og foreslog, at Lærke tog Søren med ind i stuen, af hensyn til de myg som var begyndt at indfinde sig.

Lærke tog Søren i hånden og sammen gik de ind i stuen.

Jan fik hurtigt samlet sammen og ryddet af bordet, og mens han bar tingene ind, så han, hvordan Lærke havde lagt sig på knæ foran Søren og arbejdede med at få hans shorts trukket ned, henne foran sofaen.

Lærke fik lemmet viklet fri af shortsene, som gled ned på gulvet. Hun hjalp Søren med at træde ud af dem, og så på lemmet. Det var en større sag, og så tæt på virkede den overvældende.

Hold da helt op, udbrød Lærke. Det havde ikke været hendes mening, men hun var helt betaget, og den stod endda endnu ikke helt stiv og strunk. Hun tog om den med begge hænder og gned langsomt op og ned et par gange, inden hun bad Søren om at sætte sig.

Søren satte sig ude på kanten og spredte benene. Lærke satte sig på knæ imellem dem. Hun kælede med pikken og brugte begge hænder. Den stod hurtigt helt stiv. Den var glatbarberet, og ej heller med det mindste hår på nosserne. Hun bukkede og bøjede den. Løftede op i nosserne som for at veje dem i hånden. Hun var helt tavs og helt optaget og overvældet.

Hun holdt sin ene hånd over pikhovedet og tvistede fingerspidserne neden om hovedet, mens hun langsomt førte den anden hånd op og ned ad skaftet. Ind imellem kildede hun rundt på lemmet med sine fingerspidser, pressede neglene ind forskellige steder. Skiftede mellem langsomt og hurtigt. Begge hænder kørte op ned på skaftet, uden at køre op over hovedet. Den ene hånd ned og kildede nosserne, mens den anden kørte på skaftet. En enkelt gang imellem kørte hun hånden op over pikhovedet, nogle gange skubbede hun forhuden med op og andre gange trak hun forhuden tilbage og kørte over hoved med sin hånd.

Jan havde sat sig i lænestolen og betragtede Lærke og Søren.

Så stiv du med din opførsel har gjort ham, virker det kun rimeligt, at du også bruger munden på ham. Hvis det altså er i orden for Søren, sagde Jan.

Søren var stadig lidt usikker på, om det her virkeligt var helt i orden for Jan.

Lærke så Søren i øjnene mens hun blidt strøg med begge hænder op og ned ad pikken.

Må jeg få lov til at tage den i munden, Søren? spurgte hun med ydmyg stemme.

Jo, nikkede Søren, og Lærke slikkede sig om munden, mens hun samlede spyt og så på Sørens lem. Hun gned på den uden at køre forhuden op over hovedet og nærmede sig, med sine læber. Hun begyndte langsomt at sutte på pikhovedet. Tog det ud af munden og slikkede op og ned på pikken. Hele tiden langsomt og følsomt, som om at den kunne gå i stykker, hvis hun var for voldsom. Hele tiden varierede hun sutteriet op og ned ad skaftet. Brugte den som mundharmonika, sugede, pustede og nappede med sine læber. Hovedet ind i munden, og forsøgte hver gang, at få den lidt længere ind end før.

Lærke var helt optaget af sin behandling af pikken. Hun var tændt af hele situationen, rødvinen havde gjort sit, og opmærksomheden fra de to mænd, Sørens nydelse og Jans tillid fik det nærmest til at boble i hendes hoved og skød.

Jeg ved jo, sagde Jan, at I to ofte havde lidt sjov med hinanden, når lejligheden sig bød til firmafesterne.

Søren, som også var påvirket af rødvinen og ikke mindst Lærkes behandling af hans manddom, slappede efterhånden helt af i selskabet af Jan. Han var nået til den slutning på sine tidligere betænkeligheder, at Jan havde lige så stor fornøjelse af, at se sin kone blive attrået, som både Lærke og Søren selv havde. Derfor svarede han også igen helt uden forbehold.

Ja, sagde Søren. Lærke har altid tændt mig, og jeg har jo også l a d e t mig tænde. Ved flere lejligheder sørgede jeg ellers for at tage trykket inden vi skulle feste. Først for at kunne modstå fristelsen, som hun og hendes opførsel over for mig , udgjorde. Siden, da jeg selv havde givet fuldstændig op og nød vores flirten, så var det for at skabe lidt større udfordringer for hende. Jeg vidste jo, at hun ikke gav op i sine forsøg på at give mig ståpik, indtil det rent faktisk også var sket. Hun gik så også dejligt meget op i at vedligeholde dens virilitet, når først den var kommet op at stå.

Vi var jo begge gift, og helt på det rene med, at det ikke skulle udvikle sig ud over de stiltiende grænser, som vi var enige om, uden at der dog nogensinde var sat ord på.

De sad en stille stund og nød Lærkes behandling. Så fortsatte Søren. Jeg kan huske engang, hvor jeg havde taget trykket, lige inden vi rendte ind i hinanden. Vi dansede og pjattede, og Lærke havde ikke lige så hurtigt held med at gøre mig stiv, som hun ellers normalt havde. Efter første dans var hun væk en tid, og da hun vendte tilbage, og vi igen var på dansegulvet, trak hun mit hoved ned til sig og sagde så, at hun havde taget sin trusser af, og at hun for i øvrigt ikke mere ville have trusser på, når vi var til fest sammen.

Hun havde den samme nederdel på om i dag, og jeg kunne ikke dy mig for at lade en finger glide ned over hendes dejlige røv for at blive bekræftet i, at hun ikke havde trusser på. Ved alle følgende fester, blev jeg på samme måde bekræftet i, at hun ikke havde trusser på. Meget inspirerende. Èn gang husker jeg, at hun kommenterede min ”afsøgen” efter trussekanter, og sagde, at jeg fortjente at blive gjort stiv, og gå med den ene hånd i lommen hele aftenen for at skjule det, fordi hun altid selv blev så våd, at hun var nød til at have en tampon oppe for at suge saften fra hendes fisse, så hun ikke fik våde pletter på sin nederdel.

Joo, hun var bare s å fræk. Hvordan havde du det, med dét Jan?

Jan fortalte, at det jo var efter fælles overenskomst dem imellem, og at hendes fortællinger om hendes adfærd, og ikke mindst hendes affødte tanker, altid var kilde til snak og inspiration.

Hendes fortællinger ophidsede ham, og han var både jaloux og stolt over sin kones selvsikre leg med andre mænd. Ind imellem har sondringen mellem det ene og det andet været svær, men hun havde lovet at holde sig inden for de grænser, som de var blevet enige om – eller rettere, som Jan havde udstukket.

Nå, sagde Jan. Lad os nu bare sammen nyde min kones behandling af dig. Læn du dig bare tilbage og nyd det.

Lærke kælede, suttede og pirrede og hun nød det. Flere gange rykkede det i Sørens underkrop, og hver gang standsede Lærke for at trække pinen ud.

Hun kælede fortsat med hænder og mund langsomt og ømt. Fingerspidserne med de røde negle ridsede skaftet let, og da Lærke igen mærkede, at det begyndte at rykke i sørens krop og spændingen i pikken signalerede en snarlig afslutning, holdt Lærke med et fast greb om pikkens rod og så hen på Jan.

Jeg tror ikke, at den kan holde meget længere skat. Skal jeg bare lade den sprøjte ud i virkeligheden, eller skal jeg tage den i munden synes du?

Jan sad med mundvigene nedad, som om han var i tvivl og overvejede svaret. Hvad tror du Søren vil? Sagde han så.

Lærke sad stadig med et stramt greb om pikken med den ene hånd, som hun bevægede langsomt nogle cm op og ned. Med den anden kælede hun med sine negle. Helt fra spidsen af hovedet til ned under nosserne. Hun så op på Søren, som hiksede efter vejret. I Jans svar havde hun fået den besked hun håbede på.

Søren………, sagde hun, mens hun bed sig selv lidt i underlæben, som om hun var lidt usikker på at stille spørgsmålet, eller nervøs ved det svar, som hun måske ville få. Må jeg godt få din sæd ind i munden, Søren, og så sutte det i mig?

Ingen ved sine sanser fulde brug kunne vel forestille sig mere end et muligt svar på det spørgsmål.

Søren ville gerne give Lærke sin sæd i munden, hvilket han let stammende fik fortalt hende. Hvis hun altså mente det, fik han tilføjet og var velsagtens bange for, at hun måske så ville ændre mening. Hun smilede til ham og slikkede sig om munden. Ahhhhh, tak. Fik han sagt. Lærke smilede endnu større til ham og sagde: -det er skam mig, som takker.

Hun havde ved sin sexuelle debut ikke haft lyst til at sutte pik. Det var kommet meget senere, og derfra til at sluge sæden var gået flere år. På et tidspunkt havde de dog talt om det, og det var nok inspireret af pornofilm og den glæde hun kunne bibringe Jan ved at gøre det, men i lige så høj grad den magt, som lå i at kunne give et ordentligt blowjob og sluge klatten. Hun satte sig for, at det ville hun altså bare lære sig, på trods af, at tanken og smagen af sæd var hende imod. Hun tænkte på det, på samme måde som, at hun ikke kunne lide smagen af tobak og røg, da hun begyndte at ryge. Hun havde egentlig heller ikke kunnet lide hverken øl eller spiritus, eller kaffe for den sags skyld. Hun havde dog lært det, og var egentlig kommet til at kunne lide det, og satte endog stor pris på det.

Hun havde sat sig for, at det ville hun altså bare. Over nogen tid, hvor Jan velvilligt stillede sig til rådighed, havde hun først lært sig at tage klatten i munden, for at spytte den ud. Siden havde hun spyttet mindre og mindre af klatten ud og slugt det, for hurtigt at skylle efter med juice. Nu kunne hun tage klatten, smage på den, bare sluge og så i øvrigt nyde den status, som ligger i at kunne netop dét. Det var jo ikke noget, som man skrev på sit CV eller i øvrigt fremhævede, sådan i almindelighed. Hun havde dog når lejligheden havde budt sig, og snakken var gået på de dele ”tilfældigt” fået sparket ind, at sluge klatten ”da ikke var noget særligt”. Det er dog noget særligt, og hun kunne tydeligt mærke både lidt misundelse, men i høj grad beundring – ikke mindst fra mænds side- for, at hun var ”sluger”.

Hun ville tage Sørens sæd. Ikke bare for at glæde Søren, men fordi hun havde lyst. Lyst til at opleve virkningen på ham og lyst til bare at smage.

Lærke arbejde ind imellem med sit eget underliv, uden dog at røre det. Hun kneb sammen i fissen og om buttpluggen, og underlivet bevægede sig i små ryk. Søren lod til ikke at bemærke det, men Jan var helt bevidst om Lærkes lyst og diskrete forsøg på at simulere den.

Lærke samlede sit spyt og sænkede langsom hovedet mod Sørens pik. Først suttede hun grundigt på spidsen og gled længere og længere ned om pikhovedet, mens hun arbejdede livligt med tungen. Hun var ved at blive træt i hånden af det faste greb. Hun bevægede hånden op og ned og slap så helt.
Søren mimede med tydelige ansigtsbevægelser: MÅ JEG RØRE?

Jan nikkede langsomt og tilkendegav på samme måde: KUN UDENPÅ!

Da Søren rakte ud og rørte Lærke i nakken med sine fingerspidser, gav det et tydeligt sæt i hende. Søren lod fingerspidserne stryge Lærke ned ad ryggen uden på tøjet. Op igen og for hver gang de strøg nedad fortsatte han bevægelsen lidt længere ned. Han skubbede nederdelen op om livet på Lærke, og fortsatte kæleriet og kørte til sidst fingerne ned i kløften mellem hendes baller. Strøg tomlen rundt om buttpluggen og pirrede hendes strakte numsehul.

Lærke drejede sig let, lagde siden af ansigtet ned på Sørens mave, så pikhovedet lå lige ud for hendes mund. Hun suttede skiftevis blidt og hårdt på spidsen.

Søren kælede hendes baller og strøg hende blidt uden på hendes skamlæber og rundt om pluggen. Lærke forsøgte hele tiden og stemme imod med underlivet for at berøringen skulle blive fastere. Med sit svej i ryggen og forgæves forsøg på at skubbe pluggen ud af sit numsehul arbejdede hun tydeligt med underlivet.

Vil du være venlig at rejse dig op Lærke? Jan sagde det med fast stemme. Søren så lidt forvirret ud, og forstod ikke helt, om der var et stemningskifte undervejs. Havde de gjort noget forkert?

Lærke kom lidt vaklende på benene. Hvad pokker er det dog du har gang i, du har vist misforstået noget, hvad? Du er på grund af din tidligere utilstedelige opførsel her i aften pålagt en straf, fortsatte Jan påtaget bebrejdende, og så ligger du bare der og svælger i din egen liderlighed. Har du da slet ingen skam i livet?

Jo, undskyld sagde Lærke.

Jan fortsatte, og hvad har jeg sagt til dig om at stå med samlede ben? Du står der og ligner en snerpet stramtandet gammeljomfru. Det klæder dig ikke. Det kan du ikke tillade dig, i den situation, som du har bragt dig selv i. Vel? Lærke havde med det samme spredt benene, og rystede på hovedet, mens hun igen undskyldte sig opførsel.

Søren havde igen genvundet troen på, at Lærke blot helt og holdent var til, for hans fornøjelses skyld her og nu. Han strøg hende bagfra langsomt op ad inderlårene, lod hånden fortsætte med kriblende fingerspidser op foran på maven, så hans underarm havde kontakt med hendes køn. Lærke havde svært ved at stå stille.

Hvis du ikke tager din straf, og undertvinger din egen liderlighed, så kan du roligt regne med, at du vil få en helt ny og strengere straf. Er du med? Jans stemme rystede. Han var selv ved at gå til af liderlighed. For slet ikke at tænke på, hvis du lader fissen gå på dig, så falder der brænde ned. Han ventede ikke på svar. Lærke stod og forsøgte at undertvinge påvirkningen af Sørens berøringer.

Hvis Søren skulle finde på, at dyppe en finger eller to i dig, eller gnide dig på tappen, så er det jo for Sørens fornøjelses skyld og ikke for at du skal stå og gøre dig til, vel?

Nej, nej, neeeej, nærmest hviskede Lærke, jeg skal nok tage mig sammen.
Der var dog ikke noget som tydede på, at hun kunne komme tilbage fra sine lysters vold uden en alvorlig udløsning.

Så må du vist gerne fortsætte fra, hvor du var nået til, sagde Jan.

Lærke sank igen ned på knæ, tog Sørens lem i munden, og mens hun koncentrerede sig om at sutte og slikke hovedet ridsede hun pikken op og ned ad skaftet med sine røde negle.

Søren der havde forstået tilladelsen og opfordringen lod sin tommelfinger glide langsomt op i Lærkes våde fisse, og da hans pegefinger samtidig gnubbede et par gange hen over Lærkes klit, kom de begge samtidigt. Søren nærmest brølede sin udløsning ud. Lærke sank de første par strint af Sørens sæd, men faldt hen i sin udløsning og den resterede sæd pumpede bare ud af pikken og ramte hende i ansigtet og på Sørens egen mave. Ååååååååhhhhh, åhhh, ååååååh, lød langsrakt og inderligt fra Lærke, og væsken løb ud af Lærkes fisse, ud over Sørens hånd og ned ad lårene. Hendes sprøjteorgasme løb i et med hendes blæres kapitulation og fortsatte til sidst nærmest sivende indtil orgasmens eufori klingede af.

Tilbage i virkeligheden trak Lærke med sin pegefinger sæden af sit ansigt og slikkede det i sig, ligesom hun slikkede Sørens maveskind og til sidst han pik ren. Så tømte hun rødvinsglasset, som Jan rakte frem imod hende, og rejste sig vaklende op.

Jan vinkede hende over til sig, og trak hende ned på sit skød.

Jeg troede egentlig, at der var meget mere sæd i så stor en pik, og med så store nosser, sagde Lærke og så hen på Søren, som stadig lå tilbagelænet og nød eftervirkningerne af orgasmen.

Du har da vist spillet den af inden vi kom, Søren.

Søren synes ikke, at der var nogen grund til at lyve om det, og fortalte ja, han havde taget trykket, inden de kom. Han kunne for alt i verden ikke have forestillet sig, at aftenen ville gå på den her måde.

Tænkte du på mig imens, Søren, spurgte Lærke.

Jooo, Søren erkendte, at det var, hvad han havde gjort.

Det var nu sødt gjort Søren. Tror du også, at du vil tænke på mig engang imellem, når du spiller pik i fremtiden, Søren?

Søren åbnede øjnene og så fra den ene til den anden, og sagde så: ” Du, og det som er sket i dag, bliver helt sikkert min favoritfantasi fra nu af og altid”.

Lærke havde sat sig på det ene af jans spredte lår. Jan holdt om hende, og hun kyssede ham på halsen.

Er du mæt?, hviskede Jan. Hmmmm, svarede Lærke. Det kunne betyde hvad som helst. Jan kælede lidt med Lærkes baller, og trykkede butpluggen op med rytmiske bevægelser. Måden hun sad på, skubbede den af sig selv udad næsten lige så hurtigt igen. De sad lidt på den måde.
Søren lå stadig og slappede af med øjnene lukkede.

Du har chancen nu til at få en tur af hans kæmpepik i din numse. Efter i dag ser du ham ikke igen, sagde Jan. Det var tydeligt, at hun ikke skulle gøre sig nogle illusioner, om at se ham igen efter denne aften. Har du lyst? spurgte Jan igen.

Jooo, men kan du ikke lige hjælpe mig på vej, og kun hvis du har lyst til at se ham gøre det. Hvad med dig, er du ikke ved at sprænges? hviskede hun.

Jan nikkede, du kan sutte mig, mens han tager sig af dit numsehul. Kom, sagde han så.

De rejste sig og Jan førte Lærke over til spisebordet. Han lagde hende på maven ind over bordets ene hjørne. Placeringen gav Søren frit udsyn til hvad der skete. Han havde åbnet øjnene og lå med et saligt smil og så på Lærke.

Jan åbnede Lærkes taske, som hængte på stolen ved siden af. Han tog den flaske med glidecreame, som han vidste, at hun havde med. Han trykkede nogle cm ud og lod flasken stå på bordet. Han smurte cremen rundt om buttpluggen og begyndte at massere lukkemusklen. Han trak pluggen lidt udad og masserede så med en finger et par cm af den spændte muskel. Han arbejdede lidt med plugggen ud og ind og gentog så massagen på ny. På den måde arbejdede Jan sig rundt på hele ringmusklen.

Søren lå på sofaen og kælede med sit lem og fulgte interesseret med.
Jan kørte pluggen ud og ind lige om det punkt, som var bredest. Han skubbede den så så langt ind, som den kunne komme og trak den så helt ud. Det gentog han nogle gange med skiftende hastighed, og Lærke stønnede og gav sig.

Jan vendte sig om mod Søren og slog indbydende ud med hånden mod sin kones parate numsehul. Vil du gøre mig den tjeneste at give hendes bagerste hul en ordentlig omgang, sagde han henvendt til Søren.

Søren som måske nok i sit stille sind havde håbet, men alligevel dog var sikker på, at forberedelserne var for at Jan selv fortjent skulle have s i n udløsning, rejste sig dog op som på kommando. Det virkede lidt sjovt, og som om at ville skynde sig, inden nogle af dem fortrød.

Jan gik om på den anden side af bordet og trak sin bukser ned. Han stod, så Lærke ikke kunne nå ham. Han vidste godt, at pikken ikke kunne tåle mange berøringer, inden den ville gå. Han ville lige nyde ”hestepikken” oppe i sin kone et øjeblik, inden han ville forløses.

Lærke holdt om sine baller og pressede udad, da hun mærkede Sørens lem mod numsehullet. Søren havde smurt pikken ind i glidecreme og begyndte at presse den op i Lærke. Meget langsomt og forsigtigt. Lærke gav sig, og Jan holdt godt øje med hende, om det skulle være for meget, og om han skulle bryde ind og standse ”mishandlingen” af numsehullet. Lærke vidste, at uanset Jans egen liderlighed, så var hans opmærksomhed på netop hende, og hun følte sig helt tryg, ved det som skete. Søren fik arbejdet sig i bund og efter langsomt at have sat tempoet op kneppede han hende, så de begge stønnede deres liderlighed ud i takt med Sørens bevægelser.

Jan trådte hen til bordet, og Lærke gned på hans pik for øjeblikket efter at tage den i munden. Samtidig begyndte den at pumpe sæd ud i hendes mund, og inden den var tømt, kom først Lærke og så Søren i deres anden orgasme.

Luften var fyldt af forløst liderlighed og en fælles stemning af tilfredshed og afmatning.

Efter at de i en rum tid stod uvirksomme og tavse hen, trak Søren langsomt pikken ud af Lærke. Sæden blandede sig med den saft, som fissen havde leveret under akten og det dryppede ned på gulvet. Lærke havde mistet koncentrationen om Jans pik, da hun selv kom. Nu forsøgte hun at råde lidt bod på den manglende opmærksomhed ved at sutte blidt på den. Da Jan trådte lidt tilbage, og som den første gik på badeværelset, blev Lærke liggende på bordet. Hun tænkte på sig selv som brugt service efter en festmiddag. Hun var afslappet og tilfreds. Da Jan kom tilbage fra badeværelset, gik Søren derud, og først da han vendte tilbage, kravlede Lærke ned ad bordet og gik på badeværelset.

Da Lærke kom tilbage havde de to mænd ryddet op og gulvet var blevet trukket over. Der var sat øl og vand frem og brød og pålæg. De satte sig omkring bordet og spiste, sultne som havde arbejdet hårdt. Lærke nævnte sammenligningen, og det lo de alle af, men ellers var samtalen begrænset.

Da de havde spist, brød Jan og Lærke op. De takkede alle hinanden for en fantastisk aften, og alle var taktfulde nok til at undlade bemærkninger om ”at det måtte de da gøre om en anden gang”. Det var en stiltiende accept af, at der aldrig ville blive en ”anden gang”.
Historien fortsætter under reklamen

Søren stod i indkørslen og vinkede da de kørte. Lærke vinkede sløvt igen, mæt i krop og sind, efter en skærsommerdags mindeværdige udvikling.