Arne tog fat om den ene store og fyldige balle. Begyndte at gramse på den. Blev lidt modigere og spredte ballerne.

Forfatter: Mikkels univers

Han var desperat. Bodegaen var ved at gå konkurs. Det var kun de gamle sutter, der kom – og de blev færre og færre. Han havde overtaget bodegaen efter sin far, men havde ikke farens nære forhold til de gamle sutter. Så han havde prøvet alt muligt andet. Prøvet at lokke yngre generationer til – sågar flere kvinder. Alt var gået galt og de gamle sutter var ikke tilfredse med de mange tiltag.

Så nu stod han tilbage med en brun bodega med primært gamle sutter, og han var ved at gå KONKURS. Han mærkede sveden på overlæben. Blodet, der var ved at forsvinde fra hovedet. Han havde én chance. Omsætningen skulle op.

”Serviceminded bartender søges til bodega” skrev han i jobannoncen. Det var vanvid, at ansætte folk når man var tæt på konkurs, men man må bruge penge for at tjene penge, tænkte han også. Han smagte på ordet ”serviceminded”. Ordet var rigtigt nok, men han ville sende et andet signal med annoncen. Han overvejede ”billig” eller ”tjenstvillig” eller ”frisk”. ”Tjenstvillig bartender søges til bodega” endte han med at skrive. Det kunne både tåle den puritanske offentlighedscensur og samtidig lød det tilpas gammeldags og med toner af fræk tjenestepige. Han var tilfreds. Afsted, med det opslag. Planen var, at en fræk pige i baren kunne sælge mange flere øl til de gamle sutter. Hvis man ikke kan få flere kunder, så må man plukke de kunder man har.

Enkel plan. Knap så let at udføre og fuldstændig afhængig af den rigtige pige.

Han ventede spændt på svar. Det var en helt almindelig torsdag formiddag. Kom nu for fanden, tænkte han, mens han slettede 2 mandlige ansøgere. Der var ikke andre. Pis! Tænkte han. Døren gik op og han var lige ved at råbe, at der ikke var åbent endnu, da han så op på en truntet pige i starttyverne med leggings og sort kjole, hvilket han hadede. Lyst hår ikke langt. Ikke kort. En mellemting lidt ligesom hele hendes ydre. Een ting fangede hans opmærksomhed. De store patter hun gemte under den kæmpe sweater med hætte. De var godt gemt – men ikke for ham. Han noterer sådanne ting. De vigtige ting.

Hun virkede lidt forsagt. ”Jaa” sagde han spørgende. ”Nå, det var den annonce” sagde hun tøvende. ”Annonce?” han spillede kostbar. ”Bartenderen” sagde hun. ”Nå…den tjenstvillige bartender” sagde han nu med et imødekommende smil. ”Ja…den” hun kiggede sig omkring i værtshuset. Det skar i ham. Han vidste godt det ikke så imponerende ud. ”Retrostil” forsøgte han sig uden at tro på det selv. ”Hmm” sagde hun vist mest for at virke flink.

”100 kr. i timen – sort – hvis du forstår. Vagterne er mest i weekenden…om aftenen. Hvis det kan passe med dine sociale planer.” ”Dem er der sgu ikke mange af, sagde hun næsten til sig selv.” ”Og der skal bare serveres øl” spurgte hun. ”Mjaa. Joo. Det skal vi i alle fald, og det er her vi starter. Er det ok?”. ”Fint” svarede hun. Og når det er sort så trækkes det vil heller ikke fra i min SU vel?” Han rystede på hovedet. ”Og tjenstvilligheden – som du også vil ha. Hva mener du der?” ”Nå. Ja. Du ved. Det er jo mest mænd, der kommer og jeg tror de bliver glade, hvis det er en sød ung pige som dig, der serverer øllene og måske lige smiler lidt samtidig – hvis du forstår. Sådan lidt serviceminded”. Han hadede sig selv for at bruge det ord, men han kunne jo ikke sige at hun skulle vise sine patter. Hun nikkede ikke. Kiggede bare på ham. ”Javel…. Altså det klarer jeg nok.”

”Men der er en uniform” sagde han hurtigt. ”En uniform? Seriøst?” spurgte hun. ”Ja da. Det er faktisk et værtshus med stolte traditioner, det her. Det elsker vores kunder.” Det kunne han sige med stor troværdighed, mens han tænkte på uniformen. ”Men det er en formsag, den kigger vi på om lidt, er det ellers ok, har vi en aftale? ”Tilbyder du mig jobbet spurgte hun overrasket. ”Ja, for fanden – velkommen om bord – hov Mikkel er navnet. Han rakte hånden frem. ”Mette” svarede hun tøvende og gav ham som forventet et slapt håndtryk.

”Kom lad os få dig i uniformen med det samme. Kan du starte nu? Der begynder at komme kunder snart.” ”Tjoo” svarede Mette.

Mikkel åbnede døren ud til baglokalet og hun gik igennem. Han rakte hende toppen og nederdelen og smilede så overbevisende som muligt. ”Modegrøn…. eller noget” sagde han. Hun stirrede på den lille størrelse og den korte nederdel. ”Har du en top i min størrelse” spurgte hun ”og måske én hvor der ikke står Dilligencen – vi kører den ind med diller”. ”Hov hov, du spurgte til tjenstvillig – det er det her. Du kigger på det” Nu blev han lidt mere skarp. Nu skulle den hjem. ”Jeg ved godt hvad du tænker – og må jeg ikke bare sige – der kommer sgu ikke nogen her, du kender. Du får lov til at vise, at du er en sexet pige, selvom guderne skal vide, du skjuler det godt under alle de store trøjer og så – og det her er vigtigt – kunderne kommer til at synes, du er sexet. Du kommer til at føle dig sexet. Og det kan godt være, du synes det er plat og lavstatus, men de her mænd kommer til at elske dig, hvis du giver dem bare lidt af dig selv. Hvem fanden vil ikke føle sig lækker?” Jeg kunne se jeg ramte noget i hende. Jeg vidste det, tænkte han. Hun var skidebange for at leve sit lev. At vise sig frem. At være nogen. Og nu presser han hende til det. Og hun ved det. Hun ved hun har brug for det. At hun ikke kan selv. Stod det til hende, så var det store trøjer og weekender hjemme foran skærmen. Andre skal presse hende til at leve livet. Det var for fanden derfor noget dybt inde i hende fik hende til at reagere på annoncen. Det var et råb om hjælp. Og han skulle med glæde hjælpe hende.

”Kom Mette, lad os se dig i klunset…. Se om det passer. Og fik jeg sagt at toppen kun fungerer, hvis det er uden BH.” ”Næ, det gjorde du sjovt nok ikke” mumlede hun. ”Hvor er toilettet så jeg kan skifte?” ”Æh, der er kun mændenes pissoir. Gør det her, så vender jeg lige ryggen til.” Han satte en professionel mine op. Han havde desperat brug for de patter ude i baren foran kunderne. Sidde og se dem savle, mens hun strækker sig efter et glas eller bøjer sig ind over bordet for at servere.

”Så” mumlede hun. Han vendte sig. Nu handlede det virkelig om at være en professionel arbejdsgiver. ”Ja, perfekt” kommenterede han. ”Den ser faktisk ikke ret meget for lille ud til dig. Og med logoet og det lille slogan der, så ser det faktisk mega professionelt ud det der”. Det var den største løgn ever. Toppen var nærmest to numre for lille og sad uendeligt stramt på hendes store patter, der aftegnede sig tungt mod stoffet, eftersom der ikke var en BH. Han havde sørget for at toppen var behørigt nedringet, så de der to kæmpe patter kunne dratte ud, hvis hun lavede den mindste ukoordinerede bevægelse. Nederdelen var et kapitel for sig. Den sluttede uendeligt langt oppe. Nærmest lige under hendes baller. Hvis den bare kravlede lidt op, ville man kunne se hendes baller hænge ud for neden.

Og hun havde ikke verdens mindste røv eller for den sags skyld tynde lår. Hun havde en klassisk dansk truntet form med gode store lår og to store baller. Det så skide vulgært ud. Det var perfekt. Den del løj han i det mindste ikke om. ”Du kommer til at sende et super professionelt signal, samtidig med de kommer til at synes du er dejlig at se på. Win-win, ikke sandt? ” sagde han opmuntrende. ”Og nu er det ud i baren. Vi skal simpelthen have flyttet noget øl”. Han åbnede smilende døren ud til baren. Hun gik tøvende med. Der blev helt stille i baren. De gamle sutter kiggede begærligt på hendes former, der var ved at sprænge den stramme top i den i øvrigt mærkelige grønne nuance, som man åbenbart holdt af her på Dilligencen.

”Hør her alle sammen” Mikkel klimtede lidt på glasset ganske unødvendigt for der var helt stille. ”Det her er Mette, jeres nye bartender, som skal hjælpe med at servere jer nogle dejlige øl. Tag godt imod hende!”. Der blev nikket, men ikke sagt noget. De kiggede på hinanden med overraskede miner, og de følte sig for engangs skyld ramt af uventet held her på den noget fallerede dilligence.

Der gik nøjagtigt tre sekunder, så flød ordrerne på øl. Mændene skulle simpelthen se hende i aktion. De blev modigere og modigere. ”Mette, kom lige ned med 4 store krus til bordet herovre” kaldte Arne, en gammel gut på 58. Mette balancerede med de 4 store krus og gik i gang med at lange dem rundt på bordet. Den sidste skulle hun strække sig ind over bordet for at servere, og Arne, der sad yderst, kunne betragte hvordan nederdelen krøb op over de store baller og han kunne ikke lade være med at tage godt fat i Mettes baller og klemme dem.

Mette frøs i bevægelsen. ”Hvad fanden laver du klamme svin” spruttede hun, vendte sig og gik tilbage mod baren. Mikkel havde set det hele og var ikke et sekund i tvivl om, at den her situation skulle håndteres. Det her var en maker eller breaker for hans investering. Nu var de gamle sutter lige blevet ansporet til at skulle hygge sig i baren og købe en masse øl og så viser det sig, at Mette alligevel er en sur mokke ligesom alle de andre ude i den renskurede verden. ”Mette, må jeg lige se dig på kontoret” sagde han med høj og bestemt stemme ud over lokalet.

”Kalder man det sådan hø hø” og ”så er der skideballe” mumlede de gamle sutter muntert til hinanden. Mette var ligeglad og gik med lange skridt ind i baglokalet og stod med armene over kors og prustede. ”Så du hvad han gjorde! Der står så meget ”me too” over det hele her, og så tog den gamle nar fat i mine baller og æltede dem…foran alle….hvad fuck sker der her i din såkaldte bodega.” ”Ja, ja, Mette, jeg så det hele. Og jeg kan godt forstå du blev lidt overrasket. Men prøv at hør. Du gjorde en kunde kisteglad. Og når han er glad bliver han hængende og køber flere øl. Og du fastholder dit job. For ellers må vi lukke. Det er sådan det er. Og jeg er også sikker på, at noget i dig følte at du var lækker, og han i hvert fald gerne ville dig. Husk på du er deres gudinde herinde.” Hun så ikke sur ud længere. ”Men jeg kan sgu da ikke lade dem rage på mig”. ”Hvorfor ikke?. Der går sgu da ikke skår af dig. Derude i din ”me too” verden, er der sgu ikke nogen der lægger mærke til dig. Du skjuler dig og din dejlige krop i store trøjer. Ingen lægger mærke til dig. Du er leverpostej. Herinde i den virkelige verden, vil de sgu ha dig. De elsker dig. Og nå ja, så tager de lidt på dig. Det er altså dét der skal til. Det er den tjenstvillighed jeg har bedt om. Hva sir du? Det er tjenstvillighed eller vi lukker biksen og dermed dine 100 kr. i timen – sort. Jeg sir det bare.”

Hun sukkede…. ”Jo, jeg kan godt”. ”Er du sikker?” Hun nikkede. Mens han kiggede hende i øjnene tog han sin hånd og kørte den langsomt op af hendes lår – op under kjolen til han nåede ballerne. ”Er du sikker” gentog han hæst mens han begyndte at kramme hendes fyldige baller. Tog godt fat i dem. Spredte dem. Han testede hendes reaktion. Accepterede hun eller faldt hun tilbage i sin jeg-tør-ikke-leve-livet attitude. Hun nikkede igen….sagde ikke noget…prustede anspændt. Fandt sig i at få spredt sine baller.

Mikkel er én der smeder mens jernet er varmt. Det sker så sjældent, men han ved godt når han har noget som er noget værd. ”Arne” råbte han ind til bodega-stuen. ”Kom lige”. Arne kom ud i baglokalet. ”Ja hvad så – og undskyld lille frøken” sagde han straks.

”Det skal du ikke tænke på Arne. Vel Mette” sagde han til Mette. Hun rystede på hovedet. ”Det er ok” mumlede hun. ”For hun har sgu dejlige baller hende Mette og det har vi lige talt om.” Arne kiggede uforstående op. Mikkel løftede lige så stille og roligt op i Mettes nederdel og fremviste de fyldige baller. Mette sagde ingenting. Hun stod og åndede tungt.

”Var det ikke her du kom til Arne” sagde Mikkel. ”Mærk dem….ordentligt.” Arne havde ikke mærket ungpige baller i rigtigt mange år. Hans store næver havde mest været brugt som arbejdsmand og til at holde om ølkrus. Han rakte forsigtigt sin hånd frem. Mikkel nikkede tilskyndende mens Mette ingenting sagde og bare stirrede på den store og grove hånd med et vantro udtryk i øjnene – men hun sagde ingenting. Absolut ingenting.

Arne tog fat om den ene store og fyldige balle. Begyndte at gramse på den. Blev lidt modigere og spredte ballerne. Mikkel rakte ind over og trak trusserne til side. ”Spred dem helt.” Arne spredte ballerne igen og de to mænd kunne nu se op i stjernen på Mette som blev strukket godt ud mellem de to grove hænder.

Mikkels vigtigste formål var at få Dilligencen op at køre igen så han vidste præcis hvor lang tid seancen skulle vare. Man skulle have lyst til mere. ”Nemlig” sagde han pludseligt og afsluttende og slap trussen som sprang hurtigt på plads. Han gav Mette er klap i røven. ”Så Arne…. Så skal vi ud og have nogle øl.

Mette trak resolut ned i sin korte nederdel og var med på den plan, og de alle gik ud i krostuen med et udtryk som om, at alting var bare helt normalt. Gæsterne kiggede op, men kunne ikke aflæse noget i deres øjne, så de faldt straks tilbage igen og fik bestilt flere øl.

Mette kom straks ned med øllene og begyndte at servere, mens Arne nu endelig kunne demonstrere, at det var ham, der havde fået oprejsning og gik op bag ved Mette, løftede nederdelen og gav hende et klap i røven så ballerne de svingede. Mettes reaktion var alene et ”Altså Arne” og hun trak ned i nederdelen igen og gik op i baren.
Historien fortsætter under reklamen

Bargæsterne stirrede på Mette. Så på Arne, der stod med jeg-er-ikke bare-en-arbejdsmand-her-er-jeg-faktsik-kongen-smil. De vidste instinktivt, at Dilligencen mod alle odds pludselig var blevet et mere spændende sted at komme, og måske endda ville forsøge at leve op til sit kitchede slogan – Dilligencen – vi kører den ind med diller” som der også stod med store bogstaver på Mettes alt for lille top. Den unge ejer var ikke sin far, men gad vide om det alligevel var lykkedes ham at stable noget spændende på benene.

Fortsættes – hvis altså der kommer gæster i bodegaen – gør der det?

Læs næste afsnit

5 kommentarer

1. Lindatv

   01/01/2020 kl 21:54

   Der kommer også Crossdresser

   0

   Besvar kommentar
2. Anonym

   30/12/2019 kl 9:05

   Dejlig skæv, bliv ved med det

   2+

   Besvar kommentar
3. Martin

   30/12/2019 kl 6:48

   Glæder mig til forsættelsen

   2+

   Besvar kommentar
4. Herrenk

   30/12/2019 kl 5:43

   Ja det gør der, både flere mænd og flere kvinder

   2+

   Besvar kommentar
   • Mikkels univers

     30/12/2019 kl 11:55 - som svar på Herrenk

     Good point. Det kan jeg godt se for mig.

     1+

     Besvar kommentar