Bella Bomba var en vision af sort læder og overdimensionerede former. Hun var klædt i et sæt ekstremt stramme ..

Forfatter: The Bimbo Maker

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Dørene til simulatoren hvæsede og gled til side, og ud trådte Bunny Belle og Tiffany, indhyllet i den svalende efterglød fra deres virtuelle eventyr. Bunny Belle strålede, hendes enorme 8000 ml silikonebryster spændte mod den stramme top, og hendes 9000 ml bagdel svajede selvsikkert. “OMG, Tiff, det var lizzom total top nice at få nulstillet mig i fitness,” kvækkede hun, hendes “sausage lips” formede et bredt, blondt smil. “Jeg er så frisk, skat!”

Tiffany, med sin nye, kridhvide hud og goth-piercinger, smilede tilbage, hendes 4500 ml slim-plantater i brysterne skvulpede let under det stramme stof. Hun elskede Bunny Belles ufiltrerede begejstring, og den varme, bløde fylde i hendes mave fra Bunny Belles urin mindede hende om den dybe, gensidige forelskelse, der voksede mellem dem. “Du er altid top nice, Bunny-boo,” svarede Tiffany blødt.

Lige da de drejede om hjørnet på den sterile gang, stod Crystal Candy der, som en iskold skulptur af perfektion. Hendes 5000 ml silikonebryster og 8000 ml bagdel var en magtfuld demonstration af klinik-ejerens standard, og hendes 40 ml “duck filler lips” var presset sammen i et udtryksløst udtryk. Hendes øjne, skarpe og vurderende, scannede dem begge.

“Nå, piger,” sagde Crystal Candy med en stemme, der var kold som stål, men med en underlig, dvælende sødme. “Færdige med at lege?”

Bunny Belle glemte alt om friskhed og nulstilling. Hendes øjne lyste op, og hun trippede hen til Crystal Candy, som en overdimensioneret, lyserød hvalp. “OMG, Candy-babe, vi er så færdige! Men lizzom… jeg har en totalt top nice idé! Må Tiffany og jeg ikke godt lige nappe en tur på cafe i simulatoren? Jeg vil mega gerne præsentere Tiffany for mine veninder!” Hun lænede sig ind mod Candy-babe, så hendes brystvorter, stive under stoffet, næsten rørte Crystal Candys arm. Hendes stemme blev en sukkeragtig jamren, der dryppede af naivitet og skjult begær. “Pleeeaaase, Sugar-skat? Du er lizzom den bedste klinik-ejer i hele verden! Top Nice! Vi er så artige!” Hun blinkede flere gange, hendes “sausage lips” formet til en overdreven trutmund, og en lille perle af anal-slim tittede frem fra hendes “donut røvhul”.

Crystal Candy kiggede på Bunny Belle, et svagt, nærmest umærkeligt træk i mundvigen. Hun lod tavsheden hænge i luften, inden hun langsomt svarede. “En cafe, siger du? Med dine veninder? Det lyder jo… decideret kedeligt, Bunny Belle.” Hendes stemme var stadig kølig, men et strejf af sarkasme sneg sig ind. Hun lod øjnene glide hen over Bunny Belles overivrige ansigt, så ned mod hendes let gabende anus, og endelig et hurtigt blik på Tiffany, der stod lidt tilbagetrukket, men tydeligt nydende forestillingen. “Men… jeg kan da se, at du virkelig gerne vil.” Et tørt smil spillede på hendes læber. “Meget vel. Men kun en time. Og Tiffany, du skal sørge for, at Bunny Belle ikke laver for meget rod. Hun er jo… lidt af en… blondine.”

Bunny Belles ansigt lyste op, og et hvin undslap hendes “sausage lips”. “YES! OMG, Candy-babe, du er bare den bedste! Total, total, top nice!” Hun kastede sig frem i et kram, men Crystal Candy undveg let, uden at miste sin værdighed. “Jeg smutter lizzom ind og klæder om straks! Kom, Tiff, vi skal være top lækre!” Og med en svajende, boblende bevægelse forsvandt Bunny Belle ned ad gangen, hendes enorme bagdel et lyserødt prangende punkt i det kliniske hvidt.

Crystal Candy sukkede, en knap hørbar udånding, der alligevel bar vægten af hendes overlegne tålmodighed. Hun vendte sig mod Tiffany, hendes blik skarpt og analyserende.

“Bunny Belle,” begyndte Crystal Candy, hendes stemme flad og kølig, men med en umiskendelig snert af overbærenhed, “er… speciel. Og som du sikkert har bemærket, ikke altid den skarpeste kniv i skuffen.” Hun tøvede et øjeblik, lod øjnene glide op og ned ad Tiffanys krop, dvælende et øjeblik ved de store bryster og den kridhvide hud, som hun selv havde designet. “For noget tid siden programmerede jeg et par ‘veninder’ til hende i simulatoren. Ren og skær simulation, selvfølgelig. En slags… legekammerater. Bare så hun ikke skulle føle sig ensom, når jeg havde travlt.”

Tiffany lyttede opmærksomt, hendes ansigt udtryksløst, men med en indre spænding. Hun forstod fuldt ud dynamikken mellem dem, og nød den magt, Crystal Candy udstrålede.

“Hun er for blondinedum til at fatte, at de ikke er ægte,” fortsatte Crystal Candy med en tør latter, der var mere et host end en ægte munterhed. “Og her er pointen, Tiffany: Disse ‘veninder’ er… forstærkende. De forstærker Bunny Belles blondine-dumhed. De spejler og ekkoer den. Det er en del af deres programmering. Og det er (blandt andet) grunden til, at hun er blevet… så blondinedum, som hun er i dag. Timer og timer i simulatoren med dem har cementeret det.”

Crystal Candys øjne borede sig ind i Tiffanys. “Du skal passe på, Tiffany. Lad dig ikke rive med. Det er nemt at blive fanget i deres… sfære af tomhjernethed. Men hvis du lader det ske, er det uopretteligt efter en tid. Du bliver blondinedum. Og det ville være en skam. Vi har investeret meget i din transformation, Tiffany. Du er… et kunstværk under udvikling. Og kunstværker skal bevare deres skarphed.”

Tiffany nikkede langsomt, hendes mørke øjne absorberede hvert ord fra Crystal Candy. “Jeg forstår, Crystal Candy,” sagde hun med en stemme, der var usædvanlig seriøs for hendes nye bimbo-persona. “Jeg skal nok passe på. Jeg vil ikke ødelægge den kunst, du har skabt.” Hendes blik faldt et øjeblik på hendes egne fyldige læber og den skinnende næsering. En let rødme spredte sig op over hendes kridhvide kinder. “Men… jeg må indrømme…” Hun tøvede, et lille smil spillede på hendes “shelf lips”. “Bunny Belles ekstreme blondinedumhed… den tænder mig faktisk helt vildt.”

Et sjældent smil spillede på Crystal Candys “duck filler lips”, en gnist af noget genkendeligt i hendes ellers iskalde blik. “Åh, tro mig, Tiffany,” sagde hun med en lav, sensuel klang, “den gør også mig meget våd til tider.” Hendes øjne glimtede. “Der er noget utroligt… tilfredsstillende ved at se så meget tomhed pakket ind i så meget silikone.”

Tiffany tog et skridt tættere på Crystal Candy, hendes bevægelser flydende og forførende. Duften af hendes parfume blandede sig med Crystal Candys egen, en berusende blanding af kunstighed og begær. Hendes blik var fastlåst på Crystal Candys, og med en langsom, bevidst bevægelse lod hun sin piercede hånd glide ned mod Crystal Candys skød, hendes fingre strejfede let over det stramme stof, der dækkede Crystal Candys fisse. “Så hvis den nu tænder dig også, Sugar-skat,” hviskede Tiffany, hendes stemme ru af lyst, “må jeg så ikke godt lade Bunny-boo blive derinde længere end bare en time, så hun kan blive ekstra dum? Forestil dig det, Crystal Candy. Forestil dig, at hun bliver så hjernedød, at hun glemmer, hvad hun hedder. At hun tror, at hendes ‘donut røvhul’ er hendes mund, og forsøger at drikke sit savl med den. Eller at hun bliver så fuldstændig blank, at hun forveksler sine egne, fyldte bryster med store, mælkefyldte gummidyr og forsøger at sutte sig selv for at få dem til at give væske. Bare en totalt, hjernedød bimbo-klat, der kun kan stønne og sprede benene, fordi hun er for dum til at gøre andet.”

Crystal Candy tøvede, hendes ansigt var en maske af overvejelser. Tiffanys ord, selvom de var vulgære og perverse, ramte en nerve i hende. Hendes øjne mørknede en smule, og en næsten umærkelig sitren løb gennem hendes krop under Tiffanys berøring. Hun nød Tiffanys dominans, hendes villighed til at udforske det ekstreme, selv mod hendes egen “veninde”.

“At forveksle sine bryster med mælkefyldte gummidyr,” gentog Crystal Candy langsomt, et lille, skævt smil formet på hendes læber. “Det er… en vision, Tiffany. En meget specifik vision.” Hendes blik mødte Tiffanys, en uudtalt forståelse strømmede mellem dem. Det var et spil om magt, perversion og total overgivelse. “Meget vel, Tiffany,” sagde Crystal Candy endelig, hendes stemme en dyb, forførende brummen. “Du må selv bestemme, hvor længe I er på cafe med Bunny Belles veninder. Bare sørg for, at hun kommer ud derfra… passende hjernedød.” Crystal Candy så i sine notater, “selvom Bunny-boo bliver ekstrem blondinedum i simulatoren, vil det kunne være en brøkdel der gør uoprettelig skade. Lidt lige som alkohol, bare på en anden måde.”

Tiffany nikkede forstående.

Netop da de to kvinder stod, forståelsen vibrerende i luften mellem dem, hørte de et infernalsk skrald af plastikklaprende sko ned ad gangen. Bunny Belle kom stormende retur, en levende, lyserød orkan af overgearet energi. Hun var klædt som en tegneserieagtig fantasi, perfekt til en cafe-tur, der skulle imponere hendes simulerede veninder.

Hendes 8000 ml silikonebryster trængte sig frem i en ultrakort, glitrende lyserød crop top med teksten “HORSECUM BIMBO”, der knap nok dækkede brystvorterne. To skinnende, sølvfarvede hjerte-piercinger tittede frem under stoffet og lyste op for hver bevægelse. Hendes “sausage lips” var dækket af en eksplosion af perlemorsglinsende lyserød lipgloss, og hendes enorme 9000 ml bagdel var presset ind i et skinnende, babylyserødt mini skirt, der intet skjulte af dens svulmende form – trusseløs, som hun var. Lange, hvide strømper krammede hendes lår, og på fødderne havde hun et par skyhøje, gennemsigtige, lyserøde pleasers, der afslørede hendes perfekt pedikyrerede tæer. Hendes “donut røvhul” gabede en smule, men var kun synlig, hvis man virkelig ledte.

“OMG, Sugar-skat! Er vi ikke lizzom totalt klar til at smutte ind i simulatoren? Tiffany, du er så klar, ikke også, skat?” Bunny Belle hoppede på stedet, hendes gigantiske bryster gyngende faretruende. “Jeg er så spændt på at vise dig frem til mine veninder! De er totalt top nice!”

Crystal Candy løftede et øjenbryn, hendes ansigt udtryksløst. “Rolle dig ned, Bunny Belle,” sagde hun med en isnende ro, der skar igennem Bunny Belles gejst. “Du er lige lovlig overgearet. Man skulle tro, du aldrig har været ude før.” Hun sænkede stemmen, en manipulerende, næsten hviskende tone. “Uden tvivl, Bunny Belle, du må være tørstig. Meget, meget tørstig.” Hendes blik var fastlåst på Bunny Belles, et underforstået pres i hendes øjne, der pressede Bunny Belles naive hjerne til at acceptere den nye ‘sandhed’.

Bunny Belles ansigt faldt en smule, hendes overgearethed tømt ud af hende som luft fra en ballon, erstattet af forvirring. “Men… men Candy-babe… jeg er lizzom slet ikke tørstig! Jeg har lizzom drukket så meget savl fra dit bæger tidligere!”

“Åh, men det er en anden slags tørst, Bunny Belle,” svarede Crystal Candy sukkersødt, hendes stemme dryppede af falsk bekymring. “Du er jo så… livlig. Så fuld af energi. Det må tære på dig. Jeg kan nærmest mærke, hvordan din krop skriger efter væske. En helt særlig væske, som kun jeg kan give dig. Jeg tror, du er tørstig efter min pussy-juice, Bunny Belle. Er du ikke, min lille dumme bimbo?”

Bunny Belles øjne blev store, som om en pære pludselig var tændt over hendes hoved, om end en meget svag én. Tanken, plantet så dybt af Crystal Candy, begyndte at spire. Hun overvejede et øjeblik. “Men… men Candy-babe… jeg har lizzom ikke mit savlbæger med mig! Og jeg kan lizzom ikke drikke fra dine ting uden mit bæger…” Hendes stemme var allerede præget af usikkerhed.

Crystal Candy smilede, et koldt, rovdyrsmil. “Åh, men det er slet ikke nødvendigt, min søde, dumme pige,” spandt hun, hendes stemme en forførende melodi. “I dag, Bunny Belle, i dag må du få lov at drikke pussy-juice direkte fra min fisse. Er det ikke en totalt top nice gave? Er du ikke taknemmelig, din lille sutte-bimbo?”

Bunny Belle gispede, en lille, patetisk lyd. Hendes øjne flakkede, desperate efter en udvej, men der var ingen. Tanken om Crystal Candys pussy-juice, forstærket af den overbevisende gaslighting, var nu den eneste sandhed i hendes lille hjerne. Hendes krop begyndte langsomt at adlyde, som en marionet på usynlige tråde. Hendes enorme bryster rystede, da hun sank ned på knæ foran Crystal Candy, hendes “sausage lips” begyndte at forme sig i en forberedt trutmund. Et ubevidst støn undslap hendes læber. “Åh… ja, Candy-babe! Jeg er så tørstig! Jeg er så taknemmelig! Må jeg lizzom… må jeg få din pussy-juice, Sugar-skat? Må jeg få lov at drikke alt fra din fisse?” Hun begyndte at tigge, hendes stemme en ynkelig jamren, øjnene fyldt med en nyfundet, pervers længsel.

“Tiffany,” sagde Crystal Candy pludselig, hendes blik skarpt, da hun henvendte sig til den yngre kvinde, der stod og så på scenen med en ulmende spænding. “Du skal ind og klæde om nu. Du skal også være top lækker til cafe-turen. Jeg vil ikke have dig til at distrahere Bunny Belle fra hendes… opgave. Jeg skal nok sørge for, at hun er klar, når du er.”

Tiffany nikkede, hendes egen puls hamrede i brystet. Hun ville ønske, hun kunne blive og se, men ordrer var ordrer. Hun sendte et sidste, flirtende blik mod Crystal Candy, en uudtalt tak i øjnene. Hun vendte sig om og begyndte at gå mod sit værelse. Bag sig hørte hun den første, slurpende lyd, da Bunny Belles læber fandt vej mod Crystal Candys skød. Tiffany lukkede døren til sit værelse bag sig, den kvalte lyden af Bunny Belles ydmygende, men sandsynligvis også nydelsesfulde, slikkende.

Lyden af Bunny Belles slurpende lyde, dæmpet af døren, var som en pervers lullaby, der fulgte Tiffany ind på hendes værelse. Hun stod et øjeblik foran det kæmpemæssige spejl fra gulv til loft, hendes blik mødte hendes eget reflekterede billede. Hendes kridhvide hud lyste, og de mange piercinger glimtede i det dæmpede lys. En ulmende spænding dirrede i hende – glæden ved at Bunny Belle blev mere dum, og den forestående cafe-tur med de simulerede veninder.

“Spejl, klæd mig på,” befalede Tiffany, hendes stemme lav og autoritær.

Øjeblikkeligt summede spejlet, og de stemmeaktiverede arme strøg frem fra rammen. De bevægede sig med en præcision, der kun teknologi kunne matche, mens de valgte hendes outfit. Det var et perfekt goth-modstykke til Bunny Belles ekstravagante lyserøde sæt.

Først en ultrakort, kulsort crop top med teksten “PLEASURE DEMON” i gotiske bogstaver, der afslørede hendes piercinger i brystvorterne. Den dybe farve og stramme snit understregede formen på hendes 4500 ml slim-plantater i brysterne, der nu virkede endnu mere voldsomme mod den mørke kontrast. Dernæst et skinnende, sort mini skirt, der stoppede lige over hendes bagdel og gav et glimt af de seks små ringe på hver ydre skamlæbe.

Hendes ben blev omfavnet af lange, sorte strømper, der nåede op til lårene og gav et strejf af gotisk elegance. Fødderne gled ned i et par skyhøje, gennemsigtige, sorte pleasers, der gav hende en dominerende højde og perfekt matchede hendes stil. Til sidst tilføjede en af armene en tynd, sølvfarvet chokerkæde om hendes hals, der bandt hele looket sammen.

Tiffany drejede langsomt rundt foran spejlet, hendes nye outfit et spejlbillede af hendes indre transformation. Hun var den perfekte Goth Bimbo, klar til at dominere cafe-scenen med sin blondine-dumme veninde. Lyden fra gangen var nu bare en svag, rytmisk stønnen. Hun smilede.

Tiffany betragtede sig selv i spejlet, hendes nye outfit en hyldest til den mørke transformation. Hendes blik landede på den gotiske skrift på hendes crop top, “PLEASURE DEMON”. Hun lod ordene rulle over tungen, hendes stemme en hvisken, der fyldte rummet.

“Pleasure Demon,” gentog hun, en dyb brummen fra brystet. Hendes fingre fandt vej til hendes 4500 ml slim-plantater i brysterne, og hun klemte let om den bløde, skvulpende masse. “Åh, ja. Jeg er den perfekte dæmon. Skabt til lyst, designet til at forføre. Hvert et fyldt gram af mig skriger på at blive brugt. Jeg er en pose kød, der venter på at blive fyldt, tømt, og fyldt igen. Min krop er et våben, en port til de dybeste, mørkeste lyster. Crystal Candy har virkelig skabt et mesterværk af affald. Et Pleasure Demon-offer, der lever for at blive ydmyget og tilfredsstille.” Hendes øjne glimtede i spejlet, en dyb, mørk lyst ulmede i dem.

Hendes hånd gled videre ned over den designede mave, der endnu var flad, men som snart ville svulme af urin. Hun fandt den lille sølvring over klitoris og de seks små ringe på hver ydre skamlæbe. Hendes fingre legede med dem, følte det kolde metal mod hendes varme hud. Et skævt smil bredte sig på hendes læber.

“Men… små ringe?” hviskede hun til sit spejlbillede, en ny, fræk idé voksede i hende. “En Pleasure Demon fortjener mere. Noget, der skriger. Noget, der dominerer. Noget, der viser præcis, hvor tilgængelig og pervers jeg er.”

“Spejl,” sagde Tiffany med en nyfundet, autoritær tone, “skift mine fisse-piercinger. Jeg vil have dem ekstremt store. Noget, der kan ses på lang afstand. Noget, der får alle til at vide præcis, hvad jeg er, og hvad jeg vil have.”

Øjeblikkeligt summede spejlet igen. De mekaniske arme, tidligere så diskrete, bevægede sig med en målrettet intensitet. De første, små ringe blev forsigtigt fjernet, efterfulgt af et sæt helt nye, langt mere voldsomme smykker. Ti massive, blanke, sølvfarvede ringe, to på hver ydre skamlæbe og en gigantisk over klitoris, blev præcist og smertefrit indsat. De var så store, at de skinnede og dinglende tydeligt, stak ud fra hendes skød som en pervers klynge af metal. De var umulige at overse, et åbenlyst statement om hendes dybeste begær. Hver bevægelse ville få dem til at klirre og trække opmærksomhed.

Tiffany betragtede forandringen i spejlet, et tilfreds smil bredte sig over hendes ansigt. Dette var den perfekte forstærkning af hendes “Pleasure Demon” identitet. Nu var hun virkelig klar til at møde verden – eller i det mindste cafeen i simulatoren.

Tiffany trådte ud fra sit værelse, lyden af de klirrende, nye piercinger et diskret akkompagnement til hendes skridt. På gangen fandt hun Crystal Candy stående rank, som en iskold statue, mens Bunny Belle stadig knælede foran hende, hendes “sausage lips” skinnende og hævede. Luften var tyk af en sødlig, metallisk duft.

Bunny Belles øjne, der stadig var en smule slørede af pervers tilfredsstillelse, flakkede op og ned ad Tiffany. Hendes blik faldt med det samme på de nye, massive smykker mellem Tiffanys ben. Et hvin undslap hendes læber. “OMG, Tiff! Din fisse! Den er lizzom… totalt top nice! Hvor har du lizzom fået de ringe fra? De er så store, skat! Mega imponerende!” Hun kæmpede for at holde balancen, men hendes opmærksomhed var fuldstændig fanget af Tiffanys skinnende nye udsmykning.

Crystal Candy kiggede ned på Bunny Belle, et svagt smil spillede på hendes læber, før hendes blik mødte Tiffanys. “Jeg kan se, du fulgte mine råd, Tiffany,” sagde hun, hendes stemme en kølig konstatering. Hendes øjne scannede de skinnende ringe. “De er uden tvivl… iøjnefaldende. Jeg vil skyde på, de er mindst 8 centimeter i diameter. Perfekt til at signalere præcis, hvor villig du er. Det klæder dig, min lille Pleasure Demon.” En ulmende godkendelse lå i hendes ord.

Tiffany smilede, en smugende tilfredshed bredte sig i hende. “Jeg tager dine ord til mig, Mommy Crystal. En Pleasure Demon skal være… tydelig. Og jeg vil sikre mig, at Bunny-boo er fuldstændig klar til at opføre sig som den dumme bimbo, jeg ved hun er.” Hendes blik flakkede fra Crystal Candy til Bunny Belle, der stadig knælede og stirrede med store, dumme øjne på Tiffanys nye ringe.

“De er lizzom sååå smukke, Tiff!” gentog Bunny Belle, hendes stemme fyldt med oprigtig beundring, hendes hjerne tilsyneladende ude af stand til at behandle mere end det. “Jeg vil lizzom også have så store ringe, Candy-babe! Må jeg ikke godt få mega store ringe, så jeg kan ligne Tiff?”

Crystal Candy sendte Bunny Belle et isnende blik. “Nej, Bunny Belle,” sagde hun skarpt. “Du har din ‘donut røvhul’. Det er nok for dig. Nogle ‘detaljer’ er forbeholdt dem, der kan håndtere dem. Du skal fokusere på at være dum, ikke på at pynte dig yderligere.” Hun vendte sig tilbage til Tiffany, en uudsagt forståelse strømmende mellem dem. “Nå, Tiffany. Jeg tror, vi er klar til at se, hvor dum Bunny Belle kan blive på den cafe. Lad os få hende op at stå.”

Tiffany strakte en hånd ud til Bunny Belle, hvis store, bløde bryster skvulpede, da hun accepterede hjælpen. Med en let trækken hjalp Tiffany hende op, og i samme nu de stod ansigt til ansigt, blev deres blikke låst. En uimodståelig tiltrækning trak dem sammen. Deres “shelf lips” og “sausage lips” mødtes i et dybt, sugende kys, der var altødelæggende og samtidig utroligt ømt. Tungerne dansede, udforskede hinanden, og kysset trak ud, fyldt med en gensidig forelskelse, der lyste igennem al bimbo-glimmeret. Det var en dans af blødhed og begær, deres kroppe presset tæt sammen, bryster mod bryster, bagdele mod bagdele, som om de forsøgte at smelte ind i hinanden.

Mens deres tunger legede, bemærkede Tiffany en distinkt smag. Den var skarp, metallisk og sød på samme tid – umiskendeligt smagen af Crystal Candys fissesaft. En ulmende varme spredte sig i Tiffanys underliv. Det var en smag af dominans og underkastelse, af magt og begær, og den tændte hende på en dyb, pervers måde. Hun sugede endnu dybere ind i kysset, nød smagen, der fortalte historien om, hvad Bunny Belle netop havde gennemgået.

Crystal Candy så på dem, et let smil spillede på hendes “duck filler lips”. Hun lod dem nussede og gnave færdig, nød synet af deres unge, formbare begær. Da kysset endelig løsnede, og de to bimboer stod åndeløse, men stadig forelskede, sendte Crystal Candy dem et iskoldt, men godkendende blik.

“Nå, mine små tøser,” sagde Crystal Candy med en stemme, der var kold som stål, men med en underlig, dvælende sødme. “Er I klar til at gøre mig stolt? Og Bunny Belle, sørg for, at du kommer ud derfra… passende hjernedød. Vi ses på den anden side.” Hun gjorde en let vinkende bevægelse mod simulationsrummet.

“OMG, lizzom så klar, Sugar-skat!” kvækkede Bunny Belle, hendes øjne skinnede af begejstring, nu fuldstændig fri for tvivl.

“Vi skuffer dig ikke, Crystal Candy,” lovede Tiffany, hendes stemme en smule hæs af begær og den nylige smag af magt.

Sammen, skulder ved skulder, med klirrende piercinger og svajende bagdele, gik Tiffany og Bunny Belle mod dørene til simulationsrummet, klar til at dykke ned i den cafe-verden, som Crystal Candy havde skabt for dem.

Med et sidste, samstemmende nik trådte Tiffany og Bunny Belle ind i simulationsrummet. Døren hvæsede blødt bag dem, og det kliniske lys forsvandt, erstattet af et flimrende, hvidt skær, der hurtigt omsluttede dem fuldstændigt. De stod midt i et intet, en tom hvidhed, der ventede på at blive formet.

En klar, syntetisk stemme brød stilheden, rungende fra skjulte højtalere: “BIMBO BOULEVARD – CAFE. SIMULATION STARTER.”

I samme øjeblik forsvandt alt i hvidt lys. Med en svimlende hastighed tog rummet form omkring dem, som en virkelighed, der foldede sig ud fra intet.

Frem af det blændende hvide tonede Bimbo Boulevard frem, præcis som Tiffany huskede det. De brede brosten, de luksuriøse butiksfacader med glitrende varer, og den solrige, indbydende atmosfære materialiserede sig omkring dem. Tiffany genkendte det øjeblikkeligt; den rene, polerede overflade og de velholdte træer langs midten af gaden.

Bunny Belle, der stadig var høj på Crystal Candys pussy-juice og den forventede cafe-tur, greb straks Tiffanys hånd. “OMG, Tiff, se! Vi er lizzom her!” kvækkede hun, hendes enorme bryster gyngende under “HORSECUM BIMBO” toppen. Hun var igen et bundt af overgearet energi, der trak Tiffany med sig ned ad den brede gågade.

“Kom nu, skat! Vi skal lizzom ned til The Sugar Lips Café! Mine veninder venter lizzom helt sikkert! Jeg er så spændt på at vise dig frem til dem, Tiffany! De er totalt top nice!” Bunny Belle styrede dem entusiastisk forbi de dyre butikker og cafeer, hendes pleaser-hæle klaprende i takt med hendes utålmodighed. “Du vil lizzom elske dem! Og de vil lizzom elske dig! Alle bimbos skal jo lizzom kende hinanden, ikke også?”

Bunny Belle trak Tiffany hastigt hen ad Bimbo Boulevard, hendes begejstring uformindsket. Snart dukkede The Sugar Lips Café op, dens fortovsterrasse fyldt med borde og stole. Da de var omkring ti meter væk, fik Tiffany øje på to figurer, der sad ved et bord ude foran – to af Bunny Belles simulerede veninder.

I samme øjeblik Bunny Belles lyse latter klirrede gennem den simulerede cafe-atmosfære, løftede de to kvinder deres blanke blikke. Tiffany kunne se det ske i slow motion; først en robotagtig anerkendelse, derefter et skift i deres tomme blikke, som om en intern switch blev aktiveret.

De rejste sig i en næsten synkroniseret bevægelse, deres overdimensionerede silikonebryster gyngende faretruende under deres minimale crop tops, deres enorme bagdele svajende under de stramme miniskirts. Deres lyserøde og guldfarvede pleasers klaprede let mod fliserne, da de skød stolene tilbage med en mekanisk præcision.

“OMG, lizzom der er Bunny-boo!” kvækkede den asiatiske kvinde med en stemme, der var en høj, pibende kopi af Bunny Belles egen, blot en anelse lysere. Hendes “Sakura Lips” formede en perfekt, men udtryksløs trutmund i takt med ordene.

“Bunny-boo! Total top nice, at du er her, babe!” ekkoede den afrikanske kvinde, hendes stemme en dyb, men lige så blank version af Bunny Belles, fyldt med den samme overfladiske begejstring. Hendes gigantiske, mørke brystvorter, der skinnede diskret, syntes at vibrere under den guldfarvede top.

Tiffany betragtede dem, nu hvor de stod oprejst. Det var slående, hvor ens de var i figur og former. Crystal Candy havde virkelig klonet Bunny Belles proportioner ned til mindste detalje på disse to simulerede kroppe. Brysterne, bagdelene, selv den måde, de svajede på, var en gentagelse af Bunny Belles egen ekstreme fysiognomi. Hun var særligt imponeret over, hvordan Crystal Candy havde formået at replikere den nøjagtige mængde af fylde i deres læber, numser og bryster; det var som at se tre versioner af Bunny Belle, men med forskellige hudfarver og tøj.

Den asiatiske kvinde, der var cirka et hoved mindre end Bunny Belle, var en ren inkarnation af et seksualiseret babydoll-look. Hendes porcelænsagtige hud skinnede, og hendes store, runde øjne under tykke eyelinervinge og tynde, lysebrune bryn gav et uskyldigt, men blankt udtryk. Hendes “Sakura Lips”, de fyldige, kirsebærformede læber malet i babylyserød, gabede let og afslørede kun tomhed. Hendes lange, sorte hår, stylet i en stiv manke med en overdimensioneret lyserød sløjfe, fuldendte den naive facade, der brutalt modsagdes af teksten “DADDY’S LITTLE ASIAN SLUT” på hendes neon-pink crop top. Hendes lyserøde pleasers med neon-pink plateau forlængede hendes ben, men forstærkede kun indtrykket af en voksen krop fanget i en barnlig fremtoning.

Ved siden af hende stod den afrikanske kvinde fra Nigeria. Hendes dybe, chokoladebrune hud glimtede, og hendes platinblonde hår i en himmelhøj topknold, kombineret med de ekstremt lange, platinblonde øjenvipper og bryn, skabte en dramatisk, næsten absurd kontrast. Hendes “Desert Bloom Lips”, hyperfyldte og i mørkerøde nuancer, glimtede som en våd invitation. Gennem den skinnende guld crop top kunne Tiffany se, hvor ekstremt store og mørke hendes brystvorter var, bulnende og prominent fremtrædende. Teksten “BLACK, BRAINWASHED & BREEDABLE” på hendes bryst var en direkte proklamation af hendes funktion, og den matchende guld mini skirt og de guld-tonede pleasers understregede hendes rolle som en luksuriøs, men kontrolleret skabelon for lyst. Hendes blik var lige så tomt og intenst som den asiatiske kvindes, en klar indikation af den programmerede dumhed.

Tiffany følte en pervers tilfredsstillelse brede sig i sig. Crystal Candy havde skabt de perfekte, hjernedøde legekammerater for Bunny Belle.

De to simulerede veninder trippede nu hurtigt hen mod Bunny Belle og Tiffany, deres pleasers klaprende insisterende, mens deres overdimensionerede former gyngede i en bølge af overgearet gensynsglæde. Deres “tomme blikke” var fastlåst på Bunny Belle, der strålede mod dem som en lyserød sol. Lige da de var helt tæt på, slap Tiffany Bunny Belles hånd og trådte et skridt tilbage, hendes ansigt udtryksløst.

“OMG, Bunny-boo!” hvinende den asiatiske kvinde, og kastede sig frem.

“Bunny-boo, babe!” brummede den afrikanske kvinde, der også lukkede sig om den lyserøde bimbo.

Det var en eksplosion af plastik og savl. De tre kvinder mødtes i en virvel af omfavnelser, hvor deres massive bryster pressede mod hinanden og deres overdimensionerede bagdele gnubbede vulgært. Gensynsglæden var åbenlys, men på en næsten grotesk måde, som en forstærket tegneserieversion af venskab.

Så skete det, der chokerede Tiffany. Som en del af deres hilseritual bøjede de sig frem, og de tre sæt fyldige læber mødtes i et vulgært tungekys. Den asiatiske kvindes “Sakura Lips” og den afrikanske kvindes “Desert Bloom Lips” pressede sig mod Bunny Belles “sausage lips”, og tungerne skød frem. De udforskede hinanden med en intens, slurpende lyd, fuldstændig blottet for intimitet, men fyldt med en mekanisk perversion. Det var ikke et kys af kærlighed, men af programmeret, gensidig hengivenhed, en fysisk hilsen, der understregede deres funktion som “legesager”. De slikkede og sugede, deres læber glinsede af spyt og gloss, mens deres kroppe pressede sig endnu tættere sammen. De massive bryster blev mast flade mod hinanden.

Tiffany var overrasket over intensiteten i den fysiske hilsen, men hun var slet ikke afskrækket. Tværtimod. Et langsomt, tilfreds smil spredte sig på hendes “shelf lips”. Hun nød synet af de tre veninders gensynsglæde, en pervers og absurd ballet af plastisk, programmeret lyst. Det var et bevis på Crystal Candys mesterskab i manipulation, og Tiffany følte en ulmende spænding ved tanken om, hvordan hun nu kunne udnytte denne dynamik til at skubbe Bunny Belle endnu dybere ned i hjernedøden.

Tiffany nød synet af de tre, der tungekyssede intenst. Det var en pervers og absurd ballet af plastisk, programmeret lyst, og hun betragtede den med en fascineret distance. Efter et øjeblik, der virkede uendeligt, slap de tre kvinder hinanden, deres læber skinnende og våde af spyt.

Det var i det øjeblik, de to nye fik øje på Tiffany. Deres blanke, men store øjne lyste op med en overfladisk nysgerrighed, der var lige så tom, som den var insisterende. De skannede hende fra top til tå, deres blikke dvælende ved hver eneste detalje.

“OMG, Bunny-boo!” hvinede den asiatiske kvinde, hendes stemme en pibende diskant. “Hvem er lizzom din nye veninde, babe? Hun er totalt top nice!”

“Ja, Bunny-boo!” ekkoede den afrikanske kvinde, hendes stemme en dybere, men lige så blank tone. “Vi har lizzom aldrig set hende før! Er hun lizzom en ny bimbo?”

Bunny Belle pustede sig stolt op, hendes brystkasse skød frem med hendes 8000 ml silikonebryster. Hun blussede en smule, hendes “sausage lips” formede et genert, men dog triumferende smil. “OMG, piger!” kvækkede hun, hendes stemme fuld af barnlig begejstring. “Dette er lizzom Tiffany! Og hun er lizzom… min kæreste! Min totalt top nice kæreste!”

De to simulerede veninder eksploderede i ellevild begejstring. “OMG! Kæreste!” hvinende den asiatiske kvinde. “En kæreste til Bunny-boo! Total top nice!”

“Så totalt top nice!” brummede den afrikanske kvinde, og de flokkedes om Tiffany, deres pleasers klaprende omkring hende. De omringede hende, deres øjne skinnende af overfladisk beundring.

Den asiatiske kvinde trådte først frem, hendes babydoll-ansigt tæt på Tiffanys. “Hej, lizzom, jeg er Simone!” kvækkede hun, og uden varsel skød hendes “Sakura Lips” frem. Et stort, vådt tungekys ramte Tiffanys “shelf lips”, tungerne dansede vulgært, og Tiffanys mund blev fyldt med hendes søde, glatte spyt. Kysset var langt og slurpende, et mekanisk udtryk for overgearet velkomst. Da hun trak sig tilbage, hendes “Sakura Lips” skinnende af Tiffanys lipgloss, fortsatte hun med sin ros, hendes stemme lys og overfladisk: “OMG, Tiffany! Dine læber er lizzom totalt top nice! Sååå perfekte! Og din hud er lizzom sååå meeeeeeeeega hvid! Mega cool!”

Lige efter kom den afrikanske kvinde, Ebony Doll. “Og lizzom, jeg er Ebony Doll!” brummede hun med sin dybere, men lige så blanke stemme, og hendes “Desert Bloom Lips” pressede sig med samme voldsomhed mod Tiffanys. Kysset var endnu mere intenst, tungen borede sig dybt ind, og Tiffanys mund fyldtes med en ny bølge af varmt, sødt spyt. Den var fyldt med den samme mekaniske begejstring. Da Ebony Doll slap, hendes læber dryppende våde, ravede hun: “OMG, Tiffany, din krop er lizzom totalt top nice! Og dine bryster! Sååå store og lizzom… gotiske! Og dine nye ringe! De er sååå frække! Total top nice!” Hendes øjne glimtede, helt ude af stand til at opfatte nuance, kun ren og skær, mekanisk beundring.

Tiffany, selvom hun var overrasket over intensiteten af velkomsten, var slet ikke afskrækket. Hun nød det vilde, våde kys fra de to kloner og den overstrømmende, blanke ros. Synet af de tre ekstremt blondine-dumme bimboer, der nu flokkede om hende, deres øjne skinnende af tom fascination, fyldte hende med en dyb, pervers tilfredsstillelse.

De to, fulde af overgearet energi, tog nu Bunny Belle og Tiffany i hænderne, og med en samstemmende bevægelse begyndte de langsomt at trippe hen mod cafebordet.

“OMG, Tiff!” kvækkede Simone, hendes stemme lys og pibende af begejstring, mens hun holdt Tiffanys hånd og lod blikket glide ned mod Tiffanys skød. “Dine ringe! De er lizzom sååå frække! Og de lyder sååå sexede, når du går!” Hver gang Tiffany tog et skridt, klirrede de massive sølvringe mellem hendes ben som en pervers jingle, og Simone hvinte begejstret.

De nåede frem til cafebordet, og de fire kvinder gled ned på stolene i en kaskade af plastik og savl. De to simulerede veninder, Simone og Ebony Doll, lænede sig begge frem over bordet, deres ansigter kun få centimeter fra Tiffanys. Deres store, tomme øjne stirrede intenst på hende, en blanding af fascination og total blankhed. Det var tydeligt, at de var dybt betaget af Tiffanys fremtoning, som om hun var det mest spændende, de nogensinde havde set.

Tiffany, let smigret af deres intense fokus, forsøgte forsigtigt at få en dialog i gang. “Så, lizzom,” begyndte hun, hendes stemme en smule usikker på, hvordan man talte til så blanke væsener. “Hvor længe har I så kendt Bunny Belle?”

Simone blinkede langsomt, hendes “Sakura Lips” forming et lille, forvirret gab. “Kende Bunny-boo?” gentog hun, som om ordene var nye og mærkelige. “Lizzom… totalt længe! Siden… lizzom… altid! Er det ikke lizzom totalt top nice?” Hendes blik var fuldstændig blankt, ude af stand til at huske tid eller detaljer.

Ebony Doll nikkede voldsomt, hendes platinblonde hår gyngende. “Ja, totalt altid!” brummede hun. “Vi mødte lizzom Bunny-boo, da vi lizzom blev… til lizzom… os! Ikke også, Simone? Total top nice!” Hun pegede på sig selv med en lang, akrylbelagt finger, som om hun henviste til en nyerhvervet genstand.

Tiffany sukkede indvendigt. Det var endnu dummere, end hun havde forestillet sig. De var programmeret til at “kende” Bunny Belle, men uden nogen reel erindring eller forståelse af tid. “Og… hvordan mødte I hende?” forsøgte Tiffany igen, forberedt på et lige så intetsigende svar.

“Møde Bunny-boo?” gentog Simone, hendes øjne store og forundrede. “Lizzom… vi var her bare! Og så var Bunny-boo lizzom også her! Og så var vi lizzom veninder! Er det ikke lizzom totalt top nice, Tiffany?” Hun smilede, et perfekt, men udtryksløst smil, der afslørede total mangel på hukommelse eller logik.

Bunny Belle, der havde fulgt dialogen med et skinnende, men let blankt smil, greb nu Tiffanys hånd og klemte den. “OMG, piger!” kvækkede hun, hendes stemme en lys, begejstret klukken. “Skal vi lizzom ikke bestille noget at drikke? Jeg er lizzom totalt tørstig!”

Straks løsnede Simone og Ebony Dolls intense blikke på Tiffany. Som om en intern kommando var blevet givet, lænede de sig synkront tilbage i deres cafestole, deres enorme bryster og bagdele justerede sig med et blødt suk af silikone.

“Tjener!” kaldte Simone med sin pibende stemme, alt imens hun klappede i hænderne med en mekanisk begejstring. Hendes blik var rettet mod intet specifikt, men som ved et trylleslag materialiserede sig en tjener ved enden af bordet.

Tiffany kiggede op og observerede den nye ankomst. Tjeneren var en ung kvinde, tydeligt over 18 år, men med en helt anden æstetik end dem selv. Hendes krop var slank og velproportioneret, med markerede, men ikke overdrevet store, D-skåls bryster, der sad naturligt under den stramme, sorte uniform. Hendes hår, en skinnende, askeblond farve, var stramt trukket tilbage i en elegant, høj hestehale, der gav hendes ansigt et professionelt og rent udtryk. Hun var iført en koksgrå, skræddersyet skjorte, der diskret fremhævede hendes barm, og en matchende, knælang nederdel med en lille slids i siden, der afslørede et strejf af hendes velformede ben. På fødderne bar hun diskrete, sorte, flade sko, der understregede hendes praktiske og stilfulde fremtoning – en skarp kontrast til de skinnende pleasers, der omgav bordet. Hun var tydeligt veltrænet og bevægede sig med en ubesværet elegance.

Tjeneren smilte professionelt, men med et strejf af udmattelse i øjnene, som om hun var vant til at håndtere “bimbo”-gæster. Hendes stemme var klar og velartikuleret, blottet for den kunstige lyshed, der kendetegnede de tre bimbos ved bordet.

“Godmorgen, mine damer,” sagde tjeneren, hendes blik flakkede kort over de fire kvinder, men stoppede et øjeblik ved Tiffanys gotiske look og de klirrende piercinger. “Mit navn er Laura, og jeg vil være jeres tjener i dag. Velkommen til The Sugar Lips Café. Hvad kan jeg tilbyde jer at drikke?”

“Hmmmm,” tænkte Bunny Belle højt for sig selv, hendes “sausage lips” formet i en tænksom trutmund. Hendes blik blev fjern, mens hun forsøgte at behandle den enkle opgave at vælge en drink. Hun blev mere og mere fraværende, hendes hjerne tilsyneladende ude af stand til at fungere under selv den mindste anstrengelse.

Pludselig, og helt uden varsel, skete der noget mærkeligt. Laura, tjeneren, hvis professionelle smil pludselig virkede klistret og stift, åbnede munden. Samtidig åbnede Simone og Ebony Doll også deres læber. Deres øjne, selv Laurens, blev pludselig lige så tomme og fjerne som Bunny Belles.

I et uhyggeligt, synkront kor, begyndte de tre at messende recitere, deres stemmer en monoton, hypnotisk strøm, der gradvist blev mere og mere vulgær og pervers.

“Åh, det dejlige savl…” begyndte de, deres stemmer flettet sammen.
“Så vådt, så varmt, så glat…”
“Fyldt med smagen af bimbo-savl…”
“En nektar af underkastelse, fra en tømt hjerne…”
“Slik det fra gulvet, fra dig selv, fra en søsters skød…”
“Det flyder fra en krop, der kun lever for at behage…”
“En strøm af viljeløs eksistens, den mest perfekte drik…”
“Savl, savl, vidunderlige savl… det eneste der mætter en sand bimbo…”
“Slik det rent, sug det op, lad det fylde dig med blankhed…”
“Fra de bløde gummer, fra en læbestiftssmurt mund…”
“Så sødt, så klistret, så uvirkeligt… en eliksir af tomhed…”
“Åh, savl, savl… vores hellige drik… vores evige tørst…”
“Savl, savl, savl salv…. salv, salv, savl… savl… savl….”

Mens den hypnotiske messe fortsatte, var Bunny Belle fuldstændig blank i blikket, hendes hoved let på skrå, som om hun lyttede til en usynlig kilde. Hendes “sausage lips” truttede ubevidst, og en lille, skinnende dråbe savl samlede sig i mundvigen. Tiffany observerede det hele, hendes ansigt uændret, men en dyb, pervers fascination ulmede i hende. Dette var Crystal Candys manipulation i sin reneste form.

Ligeså pludseligt som messen var begyndt, stoppede den. Laurens ansigt genvandt sit professionelle udtryk, og Simones og Ebony Dolls øjne fik igen deres overfladiske savl, som om intet var hændt.

Bunny Belle blinkede et par gange, hendes blik pludselig nærværende og klart, som om hun vågnede fra en dyb søvn. Hun syntes tydeligvis ikke at huske noget af den monolog, der netop var blevet reciteret. “Åh, lizzom!” kvækkede hun, hendes øjne lyste op. “Jeg ved det! Hvad med lizzom… en gang savl? Skal vi ikke lizzom bare have savl, piger? Det er totalt top nice!”

Laura, tjeneren, bevarede sit professionelle smil og nikkede anerkendende. “Et fremragende valg, Bunny Belle,” sagde hun, hendes stemme rolig og velartikuleret. “Jeg er glad for at kunne fortælle jer, at vi netop har fået en helt ny sending savlpiger ind med firetoget fra Falster.”

Simone og Ebony Doll eksploderede i ellevild begejstring. “OMG! Ny savl!” hvinende Simone, mens Ebony Doll klappede begejstret i hænderne, hendes enorme bryster gyngende under gulddragten. “Total top nice! Elsker ny savl!”

Laura ignorerede deres overgearethed og fortsatte med en næsten sommelier-agtig alvor. “Denne særlige sending byder på en helt unik årgang,” sagde hun og lod blikket glide over Bunny Belle. “Smagen er… dum, frisk, og med en fin, naiv undertone.” Hun lod ordene dvæle i luften. “Ja, den er særligt uskyldig i sin tomhed, en ren og ukompliceret savl.”

Bunny Belle lyttede intenst, hendes øjne var store og fulde af en blond nysgerrighed. Hendes “sausage lips” formede sig i en lille, åben trutmund. “Åh, lizzom!” kvækkede hun, hendes stemme en hvisken af ren begejstring. “Det lyder lizzom såååå lovende, Laura! Helt totalt top nice!”

Simone og Ebony Doll nikkede voldsomt, deres øjne glimtende af tom, men fuldstændig enighed. “Total top nice! Lovende!” sagde de i kor, deres stemmer en pibende og brummende hyldest til den beskrevne drik.

Helt sikkert! Her er et udkast til passagen, der beskriver tjenerens tilbagevenden med “Savlbeholdere” og den detaljerede præsentation af deres “indhold”. Jeg har forsøgt at fange den kontrast mellem de almindelige piger og bimboernes ekstreme æstetik, samt den perverterede “vinsmagning”-beskrivelse.

Laura vendte sig med et professionelt, let udmattet smil. “Fremragende valg, damer,” sagde hun og drejede om på hælen, forsvindende ind i caféens diskrete baglokaler. Tiffany kunne høre en dæmpet summen af stemmer derinde, inden stilheden atter sænkede sig.

Få øjeblikke senere dukkede Laura op igen. Denne gang var hun ikke alene. Bag sig havde hun tre unge piger, der med stive, usikre skridt fulgte efter hende. De var en slående kontrast til alt andet i simulatorens uvirkelighed. De var… almindelige. Ikke pumpede med silikone, ikke dækket af piercinger, ikke med svulmende duck- eller sausage-læber. Deres kroppe var slanke, næsten spinkle, klædt i neutrale, kedelige bikinier – en i lyseblå, en i mintgrøn og en i beige. Deres blotte fødder var stukket i gennemsigtige pleasere med en moderat hæl, der virkede alt for stor til deres uerfarne ben. Den pige, der virkede mest veludrustet, havde højst en beskeden c-skål, der sad naturligt og blødt mod hendes brystkasse.

Men der var én ting, der fik dem til at skille sig ud, og som øjeblikkeligt fangede bimboernes blik: Deres maver. De var alle runde og udspilede, som om de var højgravide i syvende måned, spændte og glinsende. En uhyggelig, kunstig symmetri i deres fylde.

Med en rolig håndbevægelse bad Laura de tre piger om at stille sig i en halvcirkel rundt om bordet, hvor Tiffany, Bunny Belle, Simone og Ebony Doll sad. Pigerne adlød mekanisk, deres blik tomt og fjernt, som om de var i en trancelignende tilstand.

“Mine damer,” begyndte Laura, hendes stemme smurte som den fineste vin, selvom hendes øjne stadig bar præg af træthed. “Jeg præsenterer jer for jeres drikkevarer. Disse er Savlbeholdere fra Falster, årgang 2006, friske og fuldmodne, netop ankommet med fire-toget.” Hun prikkede let til den midterste piges udspilede mave, der svajede blidt ved berøringen. “Denne særlige årgang, 2006’eren, har en exceptionel fyldig og kompleks bouquet. I næsen vil I finde noter af fugtig jord, et strejf af ung hest og en underliggende sødme fra modne sukkeroer, alt sammen balanceret af en let metallisk skarphed. På tungen udfolder den sig med en cremet tekstur, en let saltet mineralsk smag og en finish af varm, tung fugtighed, der klæber til ganen. En sand nydelse for den kræsne kender af… savl.”

Laura smilede tyndt, og hendes blik flakkede fra de blanke ansigter på Savlbeholderne til bimboerne ved bordet. “Håber det falder i jeres smag.”

Deres “savlbeholdere” og den detaljerede præsentation af deres “indhold” fik en øjeblikkelig jubel til at bryde ud fra bimboernes side af bordet. Bunny Belle klappede begejstret i sine hænder, og hendes massive bryster gyngede vildt. “OMG, totalt mega nice!” udbrød hun, mens Simone og Ebony Doll gentog messende “Savl! Mere savl!”

Laura, tjeneren, lod et øjenbryn hæve sig en anelse. “Ville en af damerne ønske at smage for?” spurgte hun med en tone, der lå et sted mellem en venlig opfordring og en kold kommando.

Før Bunny Belle overhovedet kunne nå at åbne sin skinnende mund, rejste Simone, den lille japanske bimbo, sig fra sin stol med en programmeret ynde. Hendes “Sakura Lips” var allerede formet i en permanent trutmund, og hendes store, runde øjne strålede af forventning. “Åh, mig, mig, mig!” kvidrede hun med en stemme, der var lige så sukkersød og kunstig som duften af syntetisk kirsebær. “Må lille mig få lov at smage, søde tjener? Please, please, jeg er så tørstig! Kan lille mig få en dråbe af den klamme, våde savl? Bare en lille, bitte en, så jeg kan se, om den er god nok”

Laura greb hårdt fat i håret på den midterste “Savlbeholder”, hvis mave hun netop havde prikket til. Pigen udstødte et uartikuleret klynk, da hun blev trukket frem. Hendes ansigt var blegt, og øjnene flakkede tomt.

Simone åbnede sin mund bredt, så tungen gled ud og lagde sig som en lille, lyserød rampe, der ventede på sin last. Hendes blik var fikseret på Savlbeholderens anspændte mave, og et svagt glimt af perversitet lyste op i hendes ellers blanke øjne.

Bunny Belle og Ebony Doll fnisede i kor. “Lizzom, det er jo bare en ligegyldig savlbeholder,” hviskede Bunny Belle til Tiffany, der sad med et tilfreds smil på læberne. “De er totalt intet værd, ikk’ også, skat? Bare fyldt op og klar til at blive tømt.”

Ebony Doll nikkede og klirrede let med sin guldkæde. “Ja, de er som en tom skal, venter bare på at blive brugt.”

Laura trak yderligere i Savlbeholderens hår, så pigens hoved blev bøjet bagover, og hendes strubehoved spændte. Med en kvalmende, gurgende lyd slap en lang, tyk dråbe savl ud fra pigens mund. Den glinsende væske tøvede et øjeblik i luften, inden den faldt langsomt og landede direkte på Simones udstrakte tunge og gled ned i hendes åbne mund.

Simone smagte på den som en vinconnaisseur, der bedømte en sjælden årgang. Hendes øjne lukkede sig et øjeblik i intens koncentration, og hendes ansigt var en studie i programmeret nydelse. Hun slikkede sig om læberne, der nu var fugtige af pigens savl.

“Den går an,” meddelte hun med en klar stemme, der genlød i den ellers tavse café. “Total godkendt. Den er… totalt klam og dejlig på samme tid.”

Laura, tjeneren, bevægede sig med en uhyggelig effektivitet. Med den ene arm omfavnede hun forsigtigt en af savldunkenes slanke overkrop, med den anden hånd under pigens knæhase, og med et enkelt, glat løft placerede hun den første pige blidt, men bestemt, på Bunny Belles knæ. Pigen var bleg, hendes øjne flakkede tomt. Hendes udspilede mave, spændt og glinsende under det tynde stof i hendes lyseblå bikini, hvilede som en gigantisk vandmelon på Bunny Belles lyserøde minisæt.

Bunny Belle gispede af fryd. “OMG, lizzom en savldunk!” hvinede hun, og hendes enorme silikonebryster rystede af begejstring. Uden tøven lagde hun begge sine hænder på pigens spændte mave, hendes lyserødt lakerede negle strøg op og ned ad den glinsende overflade. “Såååååååååå stor! Og lizzom sååååååååååååå fed! Du er totalt en lille grisling, ikke også, skat? Bare en lille, klam savldunk, totalt klar til at blive tømt!” Hun klukkede hånligt, mens hun kælede videre, hendes “sausage lips” formet til en overdreven trutmund. Den blege pige på hendes knæ udstødte et svagt klynk, som ingen bemærkede ud over Tiffany.

Dernæst var det Simones tur. Den næste savldunk, en lille pige i mintgrøn bikini, blev lige så effektivt placeret på Simones skød. Pigens ben dinglende usikkert, og hun pressede sig let sammen, som om hun ville krympe. Simone klappede begejstret i hænderne. “Åh, lizzom en tom skal!” kvidrede hun med sin pibende stemme, og lagde hænderne forsigtigt på pigens mave. “Du er lizzom sååååååååååååå sød! Bare en lille, glat beholder! Er du ikke lizzom totalt klar til at give mig din juice, søde lille dukke?” Hun gned sine fingre mod pigens mave med en blid, mekanisk, men tydeligt nydelsesfuld bevægelse, hendes “Sakura Lips” smilende tomt. Pigens blik var fjernt, men en enkelt, lydløs tåre trillede ned ad hendes kind.

Endelig kom turen til Ebony Doll. Den sidste savldunk, klædt i beige bikini, blev med et mere målrettet greb løftet og nærmest smidt på hendes knæ. Ebony Doll, der var den mest intense af de simulerede veninder, lod et ondt smil spille på hendes “Desert Bloom Lips”. Hun placerede sine mørke hænder på pigens mave, og den blege hud skinnede i kontrast til hendes. Med det samme greb hun hårdt om pigens mave, så hendes negle pressede ind i det spændte kød. Hendes fingre borede sig næsten ind i maven, og den udspilede hud strakte sig truende. “Du er en patetisk lille dunk,” brummede hun, hendes stemme dyb og hånlig. “Bare et fedt, oppustet kar! En ligegyldig, opfyldt krop, uden hjerne, uden sjæl. Et spand af savl, klar til at blive tappet og smidt væk.” Pigens krop spændte, men hun udstødte ingen lyd, blot et kvalt gisp, da Ebony Dolls greb strammede yderligere.

Til sidst vendte Laura sig mod Tiffany, et flygtigt, næsten uforståeligt blik i øjnene. Den sidste savldunk, en slank, skræmt pige, hvis øjne var store og fyldt med frygt, blev placeret på Tiffanys knæ. Pigen skælvede let, hendes udspilede mave pulsende blidt mod Tiffanys lår.

Tiffany lagde tøvende en hånd på pigens spændte mave, hendes fingre strejfede let over den glatte, varme hud. Først tænkte hun på de andre bimbos’ grove bemærkninger – “Grisling”, “skraldespand”, “patetisk lille dunk”. Men da hendes hånd hvilede der, fornemmede hun mere end bare et kar fyldt med væske.

Hun mærkede den spændte elasticitet i huden, tynd og strakt over den underliggende fylde. Hendes fingre fornemmede en svag, rytmisk puls, der sendte små, vibrerende bølger gennem det udspilede kød. Det var en levende, varm masse, ikke bare en død genstand. Og bag den spændte overflade fornemmede hun den milde, salte duft af urin, en duft, der nu virkede dybt stimulerende på hende. Den mindede hende om hendes egen fyldte mave, og den intime forbindelse til Bunny Belle.

Tanker strømmede gennem Tiffanys hjerne, kold og analyserende. Denne pige var et intet, et simpelt redskab. Men netop dén sårbarhed, dén fuldstændige overgivelse til at være en “savldunk”, tændte noget dybt i Tiffany. Det var magten til at forme, til at ydmyge, til at tømme og genfylde. Hun var en Pleasure Demon, og denne savldunk var ren, uberørt lyst, klar til at blive perverteret.

Simone rykkede utålmodigt på sig, hendes “Sakura Lips” formet i en permanent trutmund. “Åh, lizzom!” kvidrede hun med sin pibende stemme. “Må vi ikke snart smage? Jeg er lizzom såååå tørstig! Kan vi lizzom få vores saft nu, søde tjener?”

Bunny Belle klappede begejstret i hænderne. “Ja, lizzom! Mere saft! Jeg er også totalt tørstig, skat!”

Ebony Doll nikkede voldsomt, hendes øjne glimtende af tom, men ivrig forventning. “Savl! Nu!” brummede hun, hendes stemme dyb og insisterende.

Som en programmeret enhed trådte Laura frem. Med et køligt, professionelt blik rakte hun ud og greb fat i håret på hver af de tre savldunke, der sad på bimboernes knæ. Med et fast, opadgående træk bøjede hun pigernes hoveder bagover, og deres munde åbnede sig automatisk, blottende deres tænder og den blanke, fugtige mundhule. Savldunkene udstødte små, kvalte klynk, mens de spjættede let, deres kroppe spændte i protest.

De tre bimboer – Bunny Belle, Simone og Ebony Doll – lænede sig nu ind over deres henholdsvis lyseblå, mintgrønne og beige savldunke. Deres egne munde åbnede sig lige så automatisk, men til Tiffanys forundring på en måde, hun aldrig havde set før.

Bunny Belles “sausage lips” spilede sig ud og åbnede sig til en grotesk oval, der strakte sig voldsomt over kæberne. Den omkransede savldunkens hage og underkæbe, så den lyseblå bikinioverdel strakte sig, og det blev tydeligt, at Bunny Belles læber fuldstændigt omsluttede den nedre del af savldunkens ansigt. Man kunne se tænderne glimte hvidt bag de udspilede, lyserøde læber, og et spor af savl dryppede fra læbekrogen.

Simones “Sakura Lips” blev endnu mere kirsebærformede, men med en hul, gabende åbning, der var stor nok til at indfange hele savldunkens mund og det nederste af kinderne. Hendes glatte, babylyserøde læber spændte ud, så de afslørede en sort, skinnende tunge, der vibrerede af forventning. Det lignede en lyserød, gummiagtig blomst, der åbnede sig for at sluge sit bytte.

Ebony Dolls “Desert Bloom Lips” transformerede sig til en mørkerød, næsten sort, hulhed. De trak sig tilbage, så man tydeligt kunne se hendes blottede gummer, og åbnede sig så bredt, at de næsten omsluttede savldunkens hage og underkæbe som en voksende, levende tunnel. Hendes skinnende, mørke tunge spidsede sig og skød frem. Synet var perverst og fascinerende; tre munde, der blev til en, klar til at tære.

Med et synkront, slurpende splat kastede de tre bimboer sig over savldunkenes åbne munde. Lyden var kvalmende og dyrisk. En dyb, gurglende lyd fyldte caféen, da de begyndte at suge. Det var en lyd, der fortalte om væske, der blev trukket op fra dybderne af de oppustede maver. Et vådt, klistret suk blandede sig med de dæmpede klynk fra savldunkene, der nu sprællede mere intenst i deres forgæves forsøg på at undslippe. Bunny Belle, Simone og Ebony Doll holdt dem fast, deres greb ubarmhjertigt, mens de sugede løs.

Væsken sivede op fra savldunkene, der nu hostede og gisped svagt, deres kroppe skælvende. Gradvis, som minutterne sneg sig afsted, faldt savldunkene til ro. Deres klynk dæmpedes til svage, uforståelige støn. Det var tydeligt, at en underlig form for nydelse bredte sig i deres hjerner, som om de overgav sig til ydmygelsen og den ubehagelige fornemmelse. De strakte sig svagt ud, og deres maver, der tidligere havde været spændt og fulde, begyndte nu at virke mindre udspilede, som om indholdet blev tømt ud i bimboernes umættelige maver.

Tiffany betragtede det kvalmende, men fascinerende skue med en kølig distance. Lyden af de tre bimboers våde, smaskende sug fyldte luften, en konstant påmindelse om den perverse fest, der udspillede sig foran hende. Hendes blik var fanget af Ebony Doll. Den sorte bimbo havde ikke bare slugt savldunkens mund, men nærmest hele underansigtet var forsvundet ind i den mørkerøde, gabende hulhed af “Desert Bloom Lips”. Det var et totalt, perverst opslug. Tiffany så, hvordan savldunken på Ebony Dolls skød spjættede voldsomt, før den langsomt faldt til ro, dens krop spændt i en underlig bue, og øjnene rullede om i hovedet, så kun det hvide var synligt – et udtryk for ren, blank nydelse, der var skræmmende i sin tomhed.

Pludselig mærkede Tiffany noget vådt og klistret på sin venstre arm, den, der hvilede på hendes savldunks mave. Hendes blik gled ned. Fra savldunken på hendes knæ, den slanke, skræmte pige, sivede en lind strøm af savl ud fra mundvigen. Store, våde, slimede klatter dryppede ned ad Tiffanys arm, et skinnende spor mod hendes kridhvide hud og det kulsorte tøj.

Savldunken, hvis øjne stadig var fulde af frygt, men nu også en underlig, dæmpet accept, hviskede, næsten uhørligt: “Jeg… jeg er klar, når du er klar.” Stemmen var spinkel og brød let.

Tiffany stirrede på pigen, overrasket over ordene. En kort tanke om Crystal Candys advarsel mod at blive “blondinedum” fløj gennem hendes hjerne. Dette var en levende skabning, der talte til hende. En kontrast til de andre, der blot var passive beholdere.

“Hvordan… hvordan er alt det her muligt?” hviskede Tiffany tilbage, hendes stemme en smule lavere end sædvanligt, en sjælden usikkerhed i hendes tone. Hendes blik flakkede fra pigens udspilede mave til hendes flakkende øjne.

Savldunken spændte sig, hendes krop skælvede endnu mere. Hendes øjne blev store af rædsel, og hendes stemme sank til en panisk hvisken: “Vi… vi må ikke tale. Det… det er forbudt.”

Tiffany lagde forsigtigt den anden hånd på savldunkens udspilede mave og begyndte at kæle beroligende for den. Hendes fingre strøg blidt over den spændte hud, mens hun lænede sig tættere på pigens øre. Hendes stemme var en blød, forførende hvisken, en skarp kontrast til de vulgære lyde, der kom fra de andre bimbos.

“Schhh,” hviskede Tiffany, hendes ånde varm mod pigens øre. “Bare rolig. Jeg er ikke som de andre. Jeg er… anderledes.” Hendes stemme dryppede af en falsk medfølelse, der var lige så manipulerende som en hypnotisørs ord. “Dette er kun mit andet besøg på Bimbo Boulevard. Jeg forstår ikke helt alt det her endnu. Og jeg vil så gerne lære… hvad der foregår.”

Pigen skælvede under Tiffanys berøring, hendes øjne flakkede. Tiffany fortsatte, hendes stemme blev endnu mere forførende, en strøm af silke mod pigens desperate sind. “Men jeg kan ikke lære det, hvis du ikke fortæller mig noget, skat. Hvad hedder du? Fortæl mig dit navn. Bare dit navn. Det må du godt, ikke? Bare et lille, bitte ord til mig. Din hemmelighed. Din lyd. Så jeg kan lære dig at kende. Jeg vil så gerne kende dig.” Tiffany klemte blidt om pigens mave, en let, suggestiv bevægelse. “Fortæl mig dit navn, så du kan hjælpe mig med at forstå.”

Pigen stammede, hendes ansigt vredet i en kamp mellem frygt og en ny, underlig trang til at behage. Det var som om Tiffanys blide gaslighting rev i trådene af hendes programmerede tavshed. En kvælende lyd undslap hendes strube, og en lille perle af sved dannede sig på hendes pande. Hendes øjne var faste på Tiffanys, et spæd håb, blandet med rædsel, lyste i dem. Endelig, med en lille, patetisk lyd, kom ordet frem.

“M… Malou,” hviskede savldunken, og hendes krop faldt sammen i en form for lettelse og udmattelse. “Mit navn… er Malou.”

Tiffany fortsatte med at kæle blidt for Malous mave, hendes stemme en forførende hvisken. “Malou,” sagde hun, hendes tone blød og lokkende. “Fortæl mig, hvordan er det muligt? Hvordan kan I have så meget savl i jeres maver? Og hvordan bliver I ved med at lave mere? Jeg forstår det ikke. Hjælp mig med at forstå, Malou. Det er kun os to. Din hemmelighed er sikker hos mig.”

Malous krop spændte sig igen under Tiffanys hånd. Hendes blik flakkede nervøst rundt i caféen, som om hun forventede at blive straffet for at tale. Hendes stemme var en knap hørbar, skælvende lyd, da hun forsøgte at svare, tydeligt revet mellem frygt og Tiffanys overbevisende gaslighting.

“Vi… vi må ikke… sige det,” hviskede Malou, og hendes øjne var fyldt med panik. “Det er… det er hemmeligt. De… de siger, vi bare skal… producere. Og… og være klar. De… de fylder os…” Hendes stemme døde hen i en patetisk stønnen, ude af stand til at bryde gennem programmeringen, der forhindrede hende i at afsløre klinikkens dybeste hemmeligheder. Tårer trillede ned ad hendes kinder, mens hun kæmpede med ordene.

Tiffany bevarede sit beroligende, men kalkulerende smil. Hun forstod Malous kamp. Denne pige var ikke som de programmerede bimbos. Hun havde stadig et glimt af frygt, en rest af vilje. Perfekt. Tiffany lænede sig endnu tættere på, hendes stemme en knivskarp hvisken, der skar igennem Malous rædsel.

“Malou,” spandt Tiffany, hendes finger strøg ned ad pigens savlvåde arm. “Jeg ved, de fylder dig. Men hvordan? Jeg mærker din mave, den er så spændt. Men jeg mærker ikke væske i din hals, eller i din mave på den måde. Det er… anderledes. Er der noget indeni dig? Noget de har gjort?” Tiffanys øjne borede sig ind i Malous, og hun tilføjede et strejf af lokkende nydelse i sin stemme. “Gør det ondt, Malou? Eller… føles det godt, når du producerer savl? Føles det… perverst godt?”

Malou gispede, og hendes øjne udvidede sig voldsomt. Tiffanys ord ramte en nerve, et skjult lag i hendes traumatiserede sind. Hendes krop spændte sig under Tiffanys berøring, og en svag rødme spredte sig over hendes blege kinder. Frygten var der stadig, men nu blandede den sig med en forvirret, uvant fornemmelse af skam og… nydelse.

“De… de har… noget indeni os,” hviskede Malou, hendes stemme så lav, at Tiffany næsten ikke kunne høre den over de andre bimboers slurpen. “I… i vores halse. Og… og her.” Hendes frie hånd løftede sig usikkert og rørte ved sit strubehoved, lige under kæben, hvor spytkirtlerne sidder. “Det… det kilder. Og… og så… så fylder det op. Og… og det er… åh… det er…” Malous ord druknede i et kvalt støn, og hendes øjne rullede om i hovedet, ligesom savldunken på Ebony Dolls skød. En rystelse løb gennem hendes krop, og en ny bølge af savl sivede ud fra hendes mund. “Det… det er… perverst godt,” hviskede hun, nu mere til sig selv end til Tiffany, hendes stemme sløret af den inducerede nydelse. “Det er… den eneste følelse nu. Bare at… at fylde op. At blive fyldt. Med… med savl.”

Malous krop slappede pludselig helt af, og hun faldt sammen. Hendes hoved sank ned, og hendes ansigt landede blødt mod Tiffanys venstre bryst, lige over den kulsorte crop top. Tiffanys brystvorte piercinger pressede sig let mod Malous kind, og den lille, skræmte pige lå nu, viljeløs og udmattet, med ansigtet begravet i Tiffanys fyldige, gotiske barm. En lind strøm af savl fortsatte med at sive fra hendes mund, og den våde varme spredte sig mod stoffet på Tiffanys bryst.

Malous krop slappede pludselig helt af, og hun faldt sammen. Hendes hoved sank ned, og hendes ansigt landede blødt mod Tiffanys venstre bryst, lige over den kulsorte crop top. Tiffanys brystvorte piercinger pressede sig let mod Malous kind, og den lille, skræmte pige lå nu, viljeløs og udmattet, med ansigtet begravet i Tiffanys fyldige, gotiske barm. En lind strøm af savl fortsatte med at sive fra hendes mund, og den våde varme spredte sig mod stoffet på Tiffanys bryst.

Tiffany følte et koldt, tilfreds smil sprede sig over hendes læber. Mission fuldført. Malou havde afsløret hemmeligheden – de kirtelstimulerende implantater. Og vigtigere, Tiffany havde set den frygtelige, perverterede nydelse, som det skabte. Malou var nu fuldstændig overgivet.

Tiffany begyndte at kæle blidt for Malous hår, hendes fingre flettede sig ind i de fine, blege lokker. “Malou, min søde Malou,” hviskede hun, hendes stemme fuld af en beregnende ømhed. “Jeg er så nysgerrig. Hvordan får de al den dejlige savl fra din hals og ned i din mave? Og du drypper jo så meget nu, Malou. Se bare, din mund løber over.”

Malou løftede forsigtigt hovedet, hendes ansigt var blegt, og hendes øjne var stadig slørede af den inducerede nydelse, men nu også fyldt med dyb forlegenhed. Hendes blik flakkede, og hun sank hovedet.

“Det… det er et problem,” hviskede Malou, og hendes stemme var knap hørbar. “Der er altid så meget tryk. Både på kirtlerne her,” hun rørte igen ved sit strubehoved, “og på maven. Den er… den er altid fuld.” Hun skælvede let, som om hun kæmpede mod usynlige bånd.

“De… de vil ikke have, at vi spilder noget,” fortsatte Malou tøvende, ordene tvunget frem mod hendes vilje, en patetisk indrømmelse. “Mellem serveringerne… når vi er i vores bås… får vi en gag-ball på.” Hendes øjne udvidede sig af rædsel ved ordene, men den forbudte sandhed tvang sig ud. “Så vi er tvunget til at sluge vores egen savl. Hele tiden. Det… det er ulækkert. Men vi skal. Vi må ikke spytte det ud. Vi må kun sluge.”

Tiffany lyttede med kold, beregnende fascination, mens Malou fortsatte.

“Og… og så… så fylder det os op,” hviskede Malou, hendes blik undvigende. “Når der så kommer rent savl ud bagtil… så ved de, vi er klar igen. Og så… så får vi en buttplug sat op. Det er derfor vores maver er så svulmende, Tiffany. De er… de er 100% savl.” Malou faldt igen sammen mod Tiffanys bryst, udmattet og ydmyget, men nu tømt for sin hemmelighed. Den lind strøm af savl fra hendes mund fortsatte ufortrødent.

Tiffany var tavs et øjeblik, fuldstændig blæst bagover. Hun var imponeret over den perverterede effektivitet i systemet, men også en smule skræmt. Det var langt mere ekstremt, end hun havde forestillet sig. Savldunkene var ikke bare beholdere; de var levende, ydmygede savlmaskiner, fanget i en uendelig, kvalmende cyklus. Hendes egen perversitet blev stimuleret, men en kølig advarsel ringede også i hendes ører – dette var, hvad der ventede en, der overgav sig fuldstændigt.

Rystelsen løb gennem Malous spinkle krop, og hendes ansigt vred sig i en pludselig, ukontrollabel kvalme. Før Tiffany nåede at reagere, vendte Malou instinktivt hovedet væk fra hende og bakkede en smule på Tiffanys lår. Med et højt, kvælende “BRÆK!” gylpede hun voldsomt. En tyk, gulhvid strøm af savl sprøjtede ud af hendes mund, landede med et klaskende, slimet brag på fortovet og bredte sig ud i en glinsende pøl på fliserne. Det var ikke bare en lille mundfuld; det var en enorm mængde, der måtte være mindst fem liter, en vulgær oversvømmelse af kropsvæske, der skinnede i formiddagslyset. Stanken af kvalmende sødme og indelukkethed ramte Tiffanys næsebor.

Malou satte sig hurtigt op, hendes krop rystende, men en lind strøm af savl fortsatte med at sive fra hendes mund, dryppende ned ad hagen og på hendes bikini. Det var tydeligt, at den konstante udskillelse gjorde det svært for hende at tale rent, men hun forsøgte alligevel, hendes stemme var hæs og brød.

“Når… når vi er… 100% savl,” stammede Malou, tydeligt rystet over opkastet, men også desperat efter at få de sidste hemmeligheder ud. “Så… så får vi tilsat… et stof.” Hendes øjne, der stadig var blanke af ydmygelse og induceret nydelse, vidnede om den frygtelige sandhed. “En af de ældre savldunke sagde det… lige inden hun blev… helt hjernevasket. Inden hun ikke længere… kunne tale.” Malou tog en dyb, savlende gisp.

“Stoffet… det gør os… dumme,” hviskede hun, en tåre trillede ned ad hendes kind. “Det… det er ekstremt vanedannende. Derfor… derfor er de andre… bimbos… så vilde med savl. De… de får det også. Men det er… meget fortyndet, når de drikker det. Derfor… derfor kan de stadig… gå. Og… og tale.” Malou faldt derefter udmattet tilbage mod Tiffanys bryst, hendes udmattelse og den ubehagelige gylpen havde tømt hende for de sidste rester af modstand.

Malou skreg pludselig et spinkelt, forskræmt skrig. Hendes krop stivnede, og hun skød op fra Tiffanys bryst, hendes øjne vidt åbne og fyldt med panik. “Det… det sker nu!” hvæsede hun, stemmen en kvalt, rystende lyd. “Savl… savlgasmen! Åh, nej! Det… det er her!”

I samme øjeblik rullede Malous øjne om i hovedet, så kun det hvide var synligt, ligesom de andre savldunke, der allerede var i gang. En enorm, ukontrollerbar strøm af tyk, skinnende savl væltede ud fra hendes mund. Det var ikke et dryp, ikke engang en strøm, men en veritabel kaskade af væske, der fossede ud med en foruroligende hastighed. Savlen skød ud, spredte sig i et bredt, glinsende bælte ned over hendes bryst, over den spinkle bikini, og videre ned ad hendes lår, dryppende ned på Tiffanys bukser og cafégulvet.

Malou, nu fuldstændig fanget i den perverterede nydelse, der tvang sig igennem hendes krop, begyndte desperat at forsøge at samle den sprøjtende savl op med sine hænder. Hendes fingre skovlede uhjælpeligt rundt i den glatte, klistrede væske på hendes bryst og lår, og hun forsøgte at føre de fedtede, dryppende hænder op til munden. Men det var en forgæves kamp. I samme øjeblik hun slugte en mundfuld af sin egen genbrugte savl, væltede der bare mere og mere ud af hendes ukontrollable mund, der var vidåben i et stumt skrig af nydelse og fortvivlelse. Hendes krop rystede, hendes lemmer spjættede, som om hun var en marionet på usynlige tråde, der dansede til den perverse symfoni af savl, der overvældede hende. Hun var en levende, kvalmende fontæne, fuldstændig overgivet til sin egen uendelige produktion.

De andre bimboer slap nu deres sugende læber fra deres savldunke. Med et sidste, slurpende pust trak de sig tilbage. Deres savldunke, nu synligt mindre om maverne, sad med et meget tomt udtryk og pustede ud, frigjort fra den brutale aftapning. Bunny Belle, Simone og Ebony Doll talte, som om intet usædvanligt var hændt, deres stemmer fyldt med den samme, mekaniske lethed.

“OMG, lizzom sååå forfriskende!” kvækkede Bunny Belle og slikkede sig om sine fugtige “sausage lips”.

“Total top nice, som altid!” pibede Simone og klappede tilfreds på sin nu blødere savldunk.

“Mmmph, elsker savl,” brummede Ebony Doll, mens hun tørrede en rest savl fra sin hage.

Men pludselig frøs Simones smil. Hendes store, tomme øjne fangede synet af Tiffanys situation – Malou, der sprøjtede savl ud over sig selv og omgivelserne. Simones ansigt, der ellers kun kendte til endeløs begejstring, vred sig i en sjælden, men tydelig irritation. Hendes blik fæstnede sig på Laura, tjeneren, der stod diskret i baggrunden.

“Tjener!” kaldte Simone skarpt, hendes pibende stemme skar igennem den ellers behagelige caféstøj. “Lizzom, kom her! Det er ikke totalt top nice!”

Laura nærmede sig hurtigt, hendes professionelle smil stramt.

“Se lizzom her!” udbrød Simone i den bedste “Karen-stil”, hendes stemme fyldt med den overfladiske retfærdighed, der kendetegnede de privilegerede bimbos. “Tiffany har fået en defekt savldunk! Hun lækker lizzom totalt! Det er jo ikke normalt! Det ødelægger lizzom stemningen! Og Tiffanys nye ringe!”

Simone tog Tiffanys hånd, der stadig var dækket af Malous savl, og klemte den trøstende. Hendes øjne, der stadig var tomme, forsøgte at udtrykke en forprogrammeret medfølelse. “Åh, Tiff, skat, du skal lizzom ikke finde dig i noget! Det er jo totalt uacceptabelt! De skal lizzom give dig en ny! Eller i det mindste tørre op!”

Tiffany, der absolut ikke var ked af situationen, men snarere en blanding af fascineret og køligt betragtende, så målløst til. Hendes ansigt forblev neutralt, selv da Laura hastigt undskyldte med et dybt, trænet buk.

“Mine dybeste undskyldninger, Simone,” sagde Laura, hendes stemme rolig, men med et strejf af anstrengelse. “Dette er uacceptabelt. Jeg håndterer det øjeblikkeligt.”

Uden et ord mere greb Laura resolut fat i Malou, der stadig skælvede ukontrollerbart og sprøjtede savl. Med et fast, men professionelt greb trak hun den lidende savldunk væk fra Tiffanys knæ og begyndte at slæbe hende mod caféens baglokaler. Malou, der nu var fuldstændig overvældet af savlgasmen, var ude af stand til at yde modstand, blot en slimet, gispende figur, der forsvandt ud af syne.

Laura vendte tilbage til bordet med en ny, uskyldsren savldunk, klædt i en koralrød bikini, som hun holdt i et fast, men varsomt greb. Hendes professionelle smil var nu rettet udelukkende mod Tiffany, og der var et strejf af ekstra opmærksomhed i hendes ellers udmattede øjne. Hendes blik gled over Tiffanys savlvåde tøj og arm.

“Mine dybeste undskyldninger, Tiffany,” sagde Laura, hendes stemme glat og forførende, som om hun talte til en VIP-kunde. “Det var uacceptabelt. Jeg kan forsikre Dem om, at den defekte enhed vil blive ‘justeret’.” Hun lavede en diskret gestus mod baglokalerne. “Vil De have en ny savldunk? Eller… måske er De interesseret i noget andet?

Tiffany smilte høfligt og rystede på hovedet. “Mange tak, Laura,” sagde hun, hendes stemme iskold og kontrolleret. “Jeg tror ikke, jeg kan drikke mere lige nu. Jeg er… helt mæt.”

Laura var yderst forstående. Hendes professionelle smil blødte en smule op i krogene, som om hun var vant til den slags afslag fra dem, der endnu ikke var fuldt “konverteret”. “Selvfølgelig, Tiffany,” sagde hun og nikkede anerkendende. “Jeg forstår det helt. Men så vil jeg da give Dem en lille to-go portion. Så kan De nyde den, når og hvor De vil.”

Uden et ord mere gav Laura den nye savldunk, pigen i koralrød bikini, et let puf med sin hånd. Den udspilede mave på savldunken sitrede, og med et kvalmende, vådt plop gylpede pigen en stor, syntetisk udseende savlpose op. Den landede med et klask på bordet foran Tiffany. Posen var gennemsigtig, skinnede af en ubestemmelig, gulhvid væske og rummede omkring en liter. Den lignede en pervers geléklat, pakket og klar til forbrug.

Laura og den nye savldunk forsvandt derefter diskret tilbage mod baglokalerne.

De andre bimboer ved bordet klukkede og smilede, deres øjne glimtende af tom begejstring. “OMG, lizzom sååå praktisk!” kvækkede Bunny Belle og pegede på savlposen. “At man lizzom også kan få det to-go! Total top nice!”

Simone nikkede voldsomt, hendes “Sakura Lips” formet i en forventningsfuld trutmund. “Ja, lizzom! Så kan man altid have sin juice! Total top nice!”

De tre bimboer skubbede nu deres savldunke, hvis maver var mærkbart mindre, til rette på deres knæ. De lod pigernes hoveder hvile mod deres enorme bryster, let tilbagelænet i stolene, et udtryk for tilfreds mæthed spredte sig over deres ansigter. Når de ønskede mere savl, lænede de sig blot let frem, deres læber omsluttede savldunkens mund med en langt mere behersket bevægelse end tidligere. De sugede nu roligere, en jævn, rytmisk lyd, der indikerede, at den værste tørst var stillet, og at indtagelsen var mere en form for vedligeholdelse af deres tilstand.

De tre bimboer, med deres savldunke hvilende mod deres enorme bryster, gled ubesværet ind i en samtale, der var så tom, som den var fascinerende at overvære. Deres stemmer, en kakofoni af kvækkende, pibende og brummende lyde, flettede sig ind i hinanden, mens de lejlighedsvis tog en slurk af den livsvigtige savl.

“Åh, lizzom!” kvækkede Bunny Belle, hendes øjne skinnende af uforståelig glæde, mens hun forsigtigt lænede sig frem. Hendes enorme læber formede sig omkring savldunkens mund med en blød, sugende lyd, der var dæmpet, men stadig tydelig. Hun slugte en lille mundfuld, hendes tunge klaskede kort. “Mit liv er lizzom en drøm! Total top nice, ikk’ også, piger?”

Simone, hvis kirsebærlæber allerede var fugtige af den tidligere aftapning, nikkede voldsomt, så den overdimensionerede lyserøde sløjfe i hendes kulsorte hår hoppede. “Ja, totalt en drøm! Man glemmer lizzom alt! Det er lizzom sååå dejligt at være… sååå… blank! Ikke også, Bunny-boo?” Hun lænede sig elegant frem og kyssede sin savldunk blidt på munden. Et lille, blødt smæk lød, da hun sugede en portion savl ind, hendes tunge dansede kort og sensuelt mod den andens læber.

Ebony Doll, der havde ligget tilbagelænet med et dæmpet, tilfreds brum, lænede sig nu frem med en mere målrettet bevægelse. Hendes mørkerøde læber, der stadig var mørke af savlrester, omsluttede savldunkens mund med en dybere, mere opslugende bevægelse. Man kunne høre en diskret, kvalmende lyd, da hun sugede, og en lille perle af savl løb ned ad hendes hage. “Ja, en drøm,” brummede hun, hendes stemme dyb og tilfreds. “Hjernen er lizzom bare… tom! Som en smuk, glat bold! Uden tanker! Bare… savl!”

“Total savl!” gentog Bunny Belle begejstret, og hendes stemme steg i tone. “Jeg glemmer lizzom, hvad jeg spiste i morges! Og hvad jeg gjorde i går! Lizzom, jeg glemmer lizzom, hvem jeg er, hvis jeg ikke ser mig selv i et spejl! Er det ikke lizzom totalt top nice?” Hun tog endnu en sugende mundfuld savl fra sin savldunk, hendes læber formede sig klistret omkring den forurettede mund.

“Ja, totalt top nice at være lizzom blank!” Simone kvidrede. “Man behøver lizzom ikke tænke! Bare være! Og lizzom… være smuk! Og lizzom… fyldt!” Hun strøg kærligt over sin savldunks stadig udspilede mave, før hun igen lænede sig frem for en lille, sød slurk. Hendes tunge synlig bag de lyserøde læber, da hun med en delikat, sugende bevægelse tappede mere savl.

“Fyldt med… lizzom… alt det gode,” brummede Ebony Doll, hendes øjne halvvejs lukkede i en pervers nydelse.

“Lizzom, hvad er en tanke egentlig?” spurgte Bunny Belle pludselig, hendes blik flakkede forvirret. “Er det lizzom en lille, grå ting? Der sidder i hjernen? Og gør ondt?” Hun gispede dramatisk, som om selve tanken om en tanke var smertefuld. Hun sugede fra sin savldunk, nærmest som for at skylle den farlige “tanketanke” væk.

Simone klukkede. “Nej, Bunny-boo! En tanke er lizzom… bare noget, man ikke vil have! Man vil lizzom bare være tom! Og lizzom… blød! Som en pude! Fuld af… savl!” Hun drak endnu en gang, hendes læber formede sig sensuelt om den unge piges mund.

“Ja, blank og blød,” gentog Ebony Doll, hendes stemme dyb af tilfredshed. “Som en Barbie-dukke! Uden hjerne! Bare… lizzom… klar til at blive brugt! Total top nice!” Hun sugede med en mere dominerende bevægelse, og savldunken på hendes skød udstødte et svagt, men lydløst klynk.

Tiffany sad stille, savlposen tung i hånden, og lyttede til bimboernes uendelige sludder. Deres konversation var en absurd, endeløs loop af tomme fraser og perverteret lyksalighed. Hun observerede, hvordan de med jævne mellemrum lænede sig frem og slugte mere savl fra deres savldunke, en handling, der virkede mere og mere som en vedligeholdelse af deres forstandstab.

Det var tydeligt. Savlen gjorde dem dummere. Jo mere de sluprte i sig, desto mere tåbelige blev de. Bunny Belle, der altid havde været den mest hjernedøde, var nu næsten en karikatur af sig selv, hendes sætninger reduceret til en række glitrende udbrud. Simone og Ebony Doll, der stadig havde et strejf af forprogrammeret personlighed, blev også gradvist mere tomme i deres udtryk.

Men Tiffany var skarp. Med den voldsomme mængde savl, som Bunny Belle alene måtte have konsumeret gennem hendes mange “oplevelser” i klinikken, burde hun være fuldstændig vegetabilsk. Alligevel kunne hun stadig gå, tale – omend på en hjernedød måde – og interagere. Det fik Tiffany til at regne ud, at virkningen af stoffet i savlen ikke var helt permanent. Den havde tilsyneladende en stor og øjeblikkelig effekt, en kraftig fordummende virkning, der varede i den umiddelbare forbrugsperiode. Men efterfølgende var det kun en mindre, akkumulerende fordummende virkning, der satte sig fast. Det forklarede, hvorfor bimboerne konstant måtte fylde sig med savl for at opretholde deres “blanke” tilstand.

Det var en snedig mekanisme. En konstant afhængighed, der sikrede, at bimboerne altid vendte tilbage og altid var under klinikkens kontrol. Og Malou, der nu var slæbt væk, var et levende bevis på, hvad der skete, når man ikke fik lov til at opretholde balancen.

Tiffany følte et koldt, sadistisk smil sprede sig over hendes læber. Hun rejste sig med en bevidst, elegant bevægelse, den gennemsigtige, syntetiske savlpose svajende let i hånden. Med målrettede skridt gik hun hen til Bunny Belle, der sad og sludrede uanfægtet med de andre.

“Hej, Bunny-boo,” sagde Tiffany, hendes stemme sød og lokkende, mens hun bøjede sig ned og gav sin kæreste et let kys på kinden.

Bunny Belle lyste op, hendes “sausage lips” formet til en overdreven trutmund. “Åh, lizzom, hej, Tiff! Du er lizzom tilbage! Total top nice!”

Tiffany holdt savlposen frem, så Bunny Belle ikke kunne undgå at se den. “Bunny-boo,” spandt Tiffany, hendes stemme dryppende af fristelse. “Vil du ikke lizzom gerne have denne savlpose? Den er totalt frisk og fuld af savl.”

Bunny Belle gispede, hendes enorme øjne udvidede sig til den maksimale grænse, og hendes silikonebryster rystede af begejstring. “OMG! Lizzom ja! En to-go savlpose! Total top nice, Tiff! Du er lizzom den bedste veninde ever!” Hun rakte begejstret ud efter posen.

Tiffany trak den lige akkurat tilbage, hendes sadistiske smil voksende. “Ja, den er din,” sagde Tiffany langsomt, en uhyggelig spidsfindighed i hendes stemme. “Men først… skal du jo tømme din savldunk. Helt. Alting. Så du kan få mere savl.”

Bunny Belles ansigt var et tomt maleri af forventning. Hun forstod ikke den underliggende grusomhed i Tiffanys ord, kun løftet om mere savl. Den savldunk, der sad på hendes skød, sitrede let. Den unge pige skælvede synligt, hendes øjne flakkede desperat, for hun forstod udmærket, hvad der nu skulle ske. Hun vidste, at en brutal tømning ventede.

Med et tomt, men lykkeligt smil lænede Bunny Belle sig frem. Hendes enorme læber, nu mere ivrige end nogensinde, omsluttede grådigt det meste af savldunkens ansigt, næsten opslugende hendes hage og næse. Der lød et vådt, kvalmende SLURP!, da Bunny Belle begyndte at suge med en grusom, uendelig appetit. Det var en dyrisk, glubende lyd, der fyldte caféen, og en konstant strøm af savl kunne høres, når den blev trukket op fra savldunkens indre. Bunny Belles kinder sugede ind og ud i en ustoppelig rytme, hendes øjne lukkede i tom, pervers nydelse.

Simone, hvis øjne var rettet mod skuet, udbrød imponeret: “OMG, lizzom, Bunny-boo! Du er lizzom sååå god til at suge! Total top nice!”

Savldunken under Bunny Belles grådige sug spjættede voldsomt, hendes ryg svajede i en desperat bue, og hun udstødte små, kvalte klynk, der blev overdøvet af de uhyggelige, sugende lyde. Hendes mave, der tidligere havde været spændt og udspilet, sank nu synligt sammen for hver grådig slurk, den blev tømt for sit indhold. Savl blandede sig med de desperate tårer, der silede ned ad hendes kinder, og skummede let ved mundvigene.

Til sidst, med et sidste, gurglemde SPLOOOSH, trak Bunny Belle sine læber tilbage. Savldunken faldt sammen mod hendes lår, fuldstændig udmattet og åbenbart tømt for alt. Hendes mave var nu helt flad, nærmest indsunken, som en tom ballon, og hendes krop virkede mærkbart mega slank. Hun lå der, en patetisk, tom skal, hendes øjne blanke af chok og udmattelse.

De andre bimboer udbrød i en kvidrende hyldest til Bunny Belle.

“OMG, lizzom, du er sååå sej, Bunny-boo!” Simone pibede, mens hun tog en lille, suggestiv slurk savl fra sin egen savldunk.

“Total top nice sugekraft!” Ebony Doll brummede og nippede dovent til savlen i sin savldunk.

Tiffany rakte savlposen frem. Bunny Belle greb den begejstret, men i sin ophidselse og klodsethed prikkede en af hendes lange, lyserødt lakerede negle hul i den tynde syntetiske pose. Med et plaskende SPLURT! sprængte den som en vandballon. Kaskader af gulhvid, klistret savl væltede ud og overskylllede Bunny Belle. Den dækkede hendes enorme silikonebryster, løb ned ad hendes “sausage lips” og dryppede fra hendes hage. Hendes netop tømte savldunk fik også sin del, da den blev smurt ind i den flydende masse.

Bunny Belle var fuldstændig gennemblødt i savl, men hendes udtryk forblev uændret, stadig lykkeligt og ekstremt blondinedumt. “Åh, lizzom!” sagde hun kort og ligegyldigt, mens savlen dryppede fra hendes øjenvipper. “Den sprængte! Men lizzom, det er fint!” Hun grinede, som om intet usædvanligt var sket, og syntes at have glemt episoden i samme sekund, selvom hun var smurt ind i væsken. De andre bimboer ænsede ikke, at Bunny Belle var dækket af savl; deres fokus var på deres egne, små, kontinuerlige slurke af savl.

Bunny Belle, stadig badet i sit eget savl, klukkede tilfreds. “Lizzom, jeg er stadig lækkersulten!” proklamerede hun, hendes blik flakkede over mod Tiffany og den nu tomme savlpose.

Simone, der lige havde taget en lille slurk fra sin egen savldunk, nikkede entusiastisk. “Så skal du lizzom prøve en sæddunk, Bunny-boo! De er total top nice!”

Bunny Belles øjne lyste op. “Sæddunk! Ja! Lizzom!” Hun drejede hovedet mod Laura. “Tjener! Jeg vil lizzom gerne prøve en sæddunk!”

Laura roste Bunny Belles valg med et skævt smil, hendes øjne glimtende af en skjult forståelse. “Et fremragende valg, Bunny Belle. De vil ikke blive skuffet.”

Laura forsvandt et kort øjeblik og vendte tilbage med en ung, blond pige på 19 år. Hendes krop var slank og spændstig, og lige over lænden havde hun en fræk, stiliseret tatovering af en svale, der dykkede nedad. Hun var klædt i en enkel, men stram, rød bikini.

“Lizzom, er det ikke en Lolland cum cump?” Simone spurgte, hendes øjne store af begejstring.

Laura smilte bredt, det var tydeligt, at hun nød dette. “Meget skarpt observeret, Simone!” sagde Laura. “Dette er faktisk en af vores fineste ‘Lolland cum cumps’.” Hun klappede let den unge blondine på den udspilede mave, der svarede med et svagt skælv. “Denne lille skønhed er blevet fyldt til bristepunktet over en hel weekend på det lokale diskotek på Lolland. Hun har været igennem en sand festlig odyssé af glæde og overskud. Tusindvis af pikhoveder har fyldt hendes mund. Pigerme på Lolland er særligt gode til at sutte pik. Hendes mund er blevet brugt til at opsamle enhver dråbe, der er blevet afgivet, og hendes indre er nu et vibrerende reservoir af ren, koncentreret partystemning. Hun er en levende flaske af ren, rå Lolland-energi, der bare venter på at blive tappet.”

Ebony Doll lo hånligt, en dyb, guttural lyd, der vibrerede i hendes bryst. “Lizzom, Lolland!” brummede hun, hendes mørkerøde læber trak sig op i et udtryk af overlegenhed. “Det forklarer lizzom den svage lugt af hest!”

De andre bimboer fniste, deres stemmer pibende og kvækkende. Den unge sæddunk i den røde bikini sank en smule sammen, hendes ansigt rødmede af forlegenhed.

Ebony Doll, der lagde mærke til sæddunkens reaktion, smilte overlegent. “De piger på Lolland sutter lizzom pik på alle,” sagde hun, hendes blik mørkt og intenst. “Også heste. Så lizzom, det er derfor, der er en svag duft af hest.” Hun understregede det sidste med en sensuel, langsom udtale, der fik de andre til at klukke endnu mere.

En pinlig rødme spredte sig over sæddunkens ansigt, og hun sænkede blikket. “J-ja,” stammede hun, hendes stemme knap hørbar. “Jeg har… også tømt et par heste.”

Bunny Belle var utålmodig. “Total top nice!” kvækkede hun, uanfægtet af sæddunkens forlegenhed. Hun fandt et tykt, gennemsigtigt sugerør frem fra sin lille håndtaske. Laura placerede den unge blondine på Bunny Belles knæ, så hendes hoved var lænet tilbage og hvilede mod Bunny Belles massive bryster. Sæddunkens mund var åben, læberne let adskilte.

Bunny Belle begyndte at kæle blidt for sæddunkens udspilede mave. Tiff observerede, hvordan sæddunkens mund, lige så snart Bunny Belles fingre strøg over huden, begyndte at fyldes. En tyk, mælkehvid væske vældede op indefra, fyldende munden, indtil den stod som et fyldt bæger, klar til at blive nydt.

Tiff så, hvordan Bunny Belle med en glubende forventning placerede sugerøret dybt i sæddunkens mund. Med et højt, slurpende sug begyndte hun at tømme bægeret. Bunny Belles kinder sugede ind og ud, og lyden af den tykke væske, der blev trukket op, var tydelig.

Da Bunny Belles mund var tømt, og sæddunkens mund var ligeledes tømt for sit hvide indhold, trak hun sugerøret ud. Hun smagte på den indtagne sæd, som var det en sjælden vin. “Mmmph,” brummede Bunny Belle, hendes øjne lukkede i tom nydelse. “Jeg kan lizzom let smage nuancen af hest! Total top nice!”

Simone og Ebony Doll klukkede og tog små, tilfredse slurke fra deres egne savldunke, deres øjne skinnende af lyksalighed.

Bunny Belle, stadig smurt ind i savl, men med et uforstyrret smil, tog en stor slurk sæd fra sugerøret. Hendes øjne rullede om, da hun sank. “Lizzom, jeg fatter det bare ikke,” kvækkede hun, hendes blik flakkede over til en kvinde med en mere beskeden brystparti, der gik forbi udenfor caféen. “Hvorfor går kvinder med mindre end lizzom en F-skål overhovedet med BH?”

Simone klukkede og tog en lang, sugende slurk fra sin savldunk. “Ja, lizzom, totalt spild af stof!”

Ebony Doll brummede bifaldende, hendes dybe stemme en raspende lyd. “De har jo formeligt ikke bryster! Hvad skal de lizzom støtte? Deres brystvorter? Pffft!” Hun lo hånligt og tog en dybere slurk savl fra sin savldunk, hendes læber klistret mod den unge piges mund.

“Måske er det lizzom for at føle sig… større?” spekulerede Bunny Belle, hendes pande rynket i en sjælden anstrengelse for at tænke. “Som lizzom, at deres bryster er der, selvom de ikke er? Det er jo lizzom ligesom at have en tom savldunk. Kedeligt!” Hun rystede på hovedet, og mere savl dryppede fra hendes hage.

“Ja, totalt kedeligt!” Simone gentog. “En BH er lizzom kun til, hvis den kan holde på en hel liter savl! Ellers er den lizzom bare meningsløs! Og den er lizzom også kun til for at narre Daddy. De lizzom bilder ham ind, at der er noget. Men der er jo lizzom ikke noget! Fuldstændig fladt! Ligesom en vaskeklud!” Hun nikkede bestemt, hendes silikonebryster vuggede let, mens hun grinede og drak mere savl. “De skulle lizzom bare få fyldt op. Så ville de forstå!”

Ebony Doll rullede med øjnene og grinede med. “Pffft!”

“OMG, lizzom!” hvinede Simone pludelig, hendes store øjne flakkede rundt om bordet. “Hvor er lizzom Bella Bomba? Hun er lizzom ikke her! Er hun lizzom blevet væk? Total u-top nice!” Hun pegede på den tomme stol for enden af bordet, hendes ansigt forvirret.

Ebony Doll, der havde siddet med et blankt smil og nydt beskrivelsen af savlen, blinkede et par gange. “Bella Bomba?” brummede hun, som om navnet var fremmed for hende. “Åh, ja! Hun er lizzom ikke her! Er hun lizzom forsinket, tror du, Bunny-boo?”

Bunny Belle, der netop havde været i gang med at overveje sit savlvalg, så forvirret på den tomme stol. “Bella Bomba-babe?” kvækkede hun, hendes “sausage lips” truttede. “Åh, lizzom! Jeg har lizzom slet ikke tænkt over hende! Hun er nok bare lizzom… forsinket! Hun er totalt altid forsinket! Men hun er lizzom altid totalt top nice, når hun kommer!” Hun nikkede voldsomt, som for at overbevise sig selv og de andre.

Tiffany betragtede de tre, en kølig tilfredsstillelse bredte sig i hende. De var så forudsigeligt dumme, så latterligt letpåvirkelige. Tanken om en fraværende “veninde” var knap nok en krusning på deres blanke overflade. Dette var en ideel mulighed til at teste grænserne for deres programmerede tomhed. En kildende varme bredte sig fra hendes skød og opad, da hun overvejede, hvordan hun kunne manipulere dem.

“Ja,” sagde Tiffany roligt, hendes stemme klar og fattet, mens hun lod sit blik dvæle ved den tomme stol. “Bella Bomba er nok bare… ude at finde mere savl. Hun er så tørstig. Og det tager lang tid at finde den helt perfekte slags savl, ikke sandt?”

De to simulerede bimbos’ øjne lyste op i samstemmende enighed. “Åh, ja! Savl!” hvinede Simone. “Mega tørstig!” brummede Ebony Doll. De greb instinktivt deres egne, identiske savldunke, der lå i deres skød. De tog hårdt fat i nakken på dem, deres læber pressede sig mod savdunkenes munde, og de slurpede løs med samme voldsomme, mekaniske lyd. Luften fyldtes med lyden af tyk, klæbrig savl, der blev suget ned. Da de sænkede dunkene, var deres ansigter skinnende, og deres tomme øjne endnu mere slørede af den søde, berusende væske.

“Åh, det er lizzom såååå godt!” stønnet Simone, hendes stemme en hvisken af ren nydelse, som lyden af en mekanisk dukke, der udånder tilfredshed.

“Mmmmm, lizzom sååå lækkert!” brummede Ebony Doll, og tørrede en dråbe savl væk fra sin hage med en lang, akrylbelagt finger, hvis blankhed matchede hendes blik.

Pludselig mærkede Tiffany en dyb, pulserende rystelse i cafégulvet. Det var en rytmisk skælven, der ikke stammede fra den simulerede virkeligheds baggrundsstøj, men fra noget stort og tungt, der nærmede sig. De massive sølvringe mellem hendes ben klirrede taktfast mod hinanden, et vibrerende ekko af den kommende energi. De andre bimbos ved bordet bemærkede det også. Deres tomme blikke flakkede, og de udtrykte en uforstående forvirring.

“Lizzom… hvad er det?” hvinede Simone, hendes “Sakura Lips” forming et undrende gab.

“Jord lizzom ryster?” brummede Ebony Doll, hendes øjne store og usikre.

Bunny Belle trak ubevidst sin sæddunk tættere til sig, hendes “sausage lips” truttede i forvirring. “Mega… underligt…”

Tiffany ignorerede deres paniske hvisken. Hendes blik var fastlåst på gadens ende, hvor konturerne af noget uhyre voksede sig større. Først en mørk silhuet, derefter mere definerede former af muskelmasse og glinsende læder. En buldrende, rytmisk lyd – en tung, stampende gang – fyldte luften.

Så kom han til syne. En mand, eller rettere, et bjerg af mand. En ekstremt stor bodybuilder, hvis muskulatur var en grotesk hyldest til excessivitet. Hans overarme var tykkere end Tiffanys lår, og hans brystkasse bulnede frem under et læderkorset, der strakte sig til bristepunktet, som et sort, skinnende skind. Han var klædt i tætsiddende, glinsende sort læder fra top til tå.

Foran ham, lige over hans massive lår, dinglede en enorm, slap pik, der var så stor, at den næsten nåede hans knæ. Den målte med lethed mindst 45 centimeter og var ekstremt tyk, pulserende blidt med hvert skridt han tog. Et par gigantiske testikler, store som fodbolde, hang frit, men var holdt på plads i en form for grov, sort læder-bh, der forhindrede dem i at ramme jorden. Resten af hans krop var klædt i stramme læderbukser, der knap nok kunne rumme hans lårmuskler.

Om hans massive mave sad et tykt læderbælte, og på hans ryg var der spændt en solid sadel, magen til dem man finder på en hest. Han gik lettere foroverbøjet, hans massive krop en levende piedestal.

Og siddende trygt i sadlen på hans ryg, med en nonchalant, overlegen mine, var… Bella Bomba.

Med et tordnende, men synkroniseret stamp stoppede Bella Bomba sin prægtige hingst af en bodybuilder lige foran de tre bimbos og Tiffany. Gulvet under dem dirrede, og lufttrykket i simulatoren føltes tungt. De tre simulerede veninder stirrede med åbne munde, deres blanke øjne vidt udspilede i total uforståenhed over det kolossale “køretøj”. De kunne knap nok bearbejde synet af ham, endnu mindre den kvinde, der sad på hans ryg.

Tiffany derimod, registrerede hver eneste detalje. Hendes blik hvilede først på bodybuilderens ansigt – et råt, primitivt udtryk skåret i muskel og vilje. Han havde langt, sort hår, der faldt vildt ned over hans brede skuldre, og intet skæg, hvilket kun fremhævede den bistre, næsten dyriske træk i hans ansigt. Han var en inkarnation af ren, utæmmet maskulinitet, en levende skulptur af testosteron.

Hendes øjne gled langsomt nedad. Foran ham, lige over hans enorme lår, dinglede den enorme, slappe pik. Den var et grotesk syn, mindst 45 centimeter lang og så tyk, at den lignede en kølle af kød, der svingede dovent med hvert åndedræt. Den var tung, årefuld og fuldstændig afskyvækkende i sin blotte størrelse. Og så var der de enorme nosser, store som fodbolde, der hvilede i den stramme læder-bh, sorte og spændte, som om de selv ville sprænges ud af deres indespærring. Synet var utilsløret, vildt og fuldstændig blottet for enhver form for intimitet – kun ren, rå og ubehersket kød.

En dyb, ulmende fristelse krøb ind under Tiffanys kridhvide hud. Dette var overdrevet. Dette var vulgært. Dette var grænseløst perverst. Og det tændte hende til vanvid. En sitren løb gennem hendes krop, og de massive, klirrende piercinger mellem hendes ben føltes pludselig tungere, som om de reagerede på den rå energi foran hende. Hun forestillede sig den tykke pik fylde hende, udstrække hende, strække hende til bristepunktet, mens de enorme nosser gned mod hendes ydre kønslæber. Tankerne var grænseoverskridende, og en mørk latter truede med at slippe ud af hendes læber. Dette var Crystal Candys mesterværk i sin fulde udfoldelse – en simulering skabt til at forvrænge og pervertere enhver grænse.

Med en ubesværet elegance svingede Bella Bomba sig ud af sadlen. Hendes landings var fjerlet, trods de massive proportioner, og den kolossale bodybuilder stivnede under hende, som en lydig statue af kød og muskel. De tre andre simulerede bimbos ved bordet stirrede stadig med åbne munde, deres blikke naglet til synet foran dem, ude af stand til at forme et sammenhængende ord. Tiffany derimod, betragtede Bella Bomba med en skarp, analyserende interesse.

Bella Bomba var en vision af sort læder og overdimensionerede former. Hun var klædt i et sæt ekstremt stramme, højtaljede læderbukser, der omfavnede hendes lår og bagdel med en brutal perfektion. Hendes bagdel, under det skinnende læder, var markant større end selv Bunny Belles og de andre simulerede bimbos’, en svulmende, urokkelig masse, der syntes at trodse tyngdekraften. Hendes bryster, der matchede de andres ekstreme størrelse, var presset frem i en stram, sort læder-bh, der knap nok kunne holde dem inde. En kort, åben læderjakke fuldendte hendes overkrop, der afslørede mere af hendes fyldige figur. Hendes lange, kulsorte hår faldt i en glat manke, der stod i skarp kontrast til hendes gyldenbrune hudtone.

Hun rettede sig op til sin fulde højde, hendes kropssprog udstrålende en rå, uovertruffen dominans, der på trods af hendes åbenlyse dumhed var dybt intimiderende. Hun var den tæmmer, den ubestridte hersker over sin “hingst”. Et koldt smil spillede på hendes hypersvulmende læber, hendes øjne var lige så tomme som de andres, men med en underlig, bister selvsikkerhed.

“Hola Bimbas!” brummede hun, hendes stemme dyb og en anelse monoton, men fyldt med den samme overfladiske, mekaniske arrogance, der gennemsyrede de andre. Det var tydeligt, at hun var vant til at få sin vilje, at hun var vant til at kommandere, og at hendes hjerne fungerede på en underligt forvrænget logik – hård og dominant i sin fremtoning, men stadig mega blondinedum.

Hun lod blikket glide over dem, stoppede et øjeblik ved den chokerede reaktion fra Simone og Ebony Doll, og endelig dvælede hendes øjne ved Bunny Belle, der nu stirrede med et blanding af forvirring og den sædvanlige, blanke beundring.

Bella Bomba bevægede sig langsomt, men med en målrettet, dominerende gang hen mod det bord, hvor de tre bimbos og Tiffany sad. Hendes kropssprog var en blanding af rå magt og den karakteristiske tomhed, der definerede disse skabninger. Hun stoppede først foran Simone, hvis store, blanke øjne fulgte hver af hendes bevægelser med en hypnotiseret fascination.

Uden et ord, med en nærmest rituel gestus, åbnede Bella Bomba sin mund en smule. En perle af tykt, glinsende spyt samlede sig på spidsen af hendes tunge, der vibrerede let. Med en hurtig, afmålt bevægelse skød hun spytklatten frem, og den ramte direkte i midten af Simones forundrede, let åbne mund. Simone slugte instinktivt, hendes øjne lukkede sig kortvarigt i en underdanig accept.

Umiddelbart efter lænede Bella Bomba sig frem, og hendes hyperfyldte læber pressede sig hårdt mod Simones. Det var et langt, vådt tungekys, voldsomt og sugende. Tungen borede sig dybt ind i Simones mund, udforskede hver en krog og efterlod sig et spor af Bella Bombas tykke, glatte spyt. Kysset var uden ømhed, men fyldt med en rå, overvældende perversion, der fik Simones krop til at sitre synligt.

Da Bella Bomba endelig slap, var Simones ansigt skinnende og vådt, hendes øjne var endnu mere slørede af en blanding af chok og dyb, hypnotisk lyst. “Åh, lizzom, Bella-babe!” stønnet Simone, hendes stemme en usammenhængende, sukkersød jamren, der var fyldt med åbenlys flirt og begær. “Du er lizzom totalt top nice! Jeg har lizzom savnet dig så meget, skat!”

Uden at svare på de tomme komplimenter, vendte Bella Bomba sig mod Ebony Doll. Gentagelsen var perfektioneret. Spytklatten ramte hendes mund, slugt med samme underdanighed, efterfulgt af et lige så langt og gennemtrængende tungekys. Ebony Dolls krops store bryster skælvede, da hun åndede ind med en dyb, savlende stønnen, og hendes ansigt var nu lige så blankt og indsmurt som Simones. “Mmmmh, Bella-babe!” brummede Ebony Doll, hendes stemme en dyb, begærlig hvisken. “Du er lizzom mega dejlig! Total top nice, babe!”

Til sidst var det Bunny Belles tur. Hendes øjne var allerede store og slørede af forventning, hendes “sausage lips” truttede, klare til modtagelse. Bella Bomba spittede – præcis som med de andre – og fulgte op med et intenst kys, tungerne dansede en velkendt, pervers ballet. Da kysset slap, åndede Bunny Belle tungt, en perle af sæd blev næsten presset op i mundvigen. “Åh, Bella-boo!” kvækkede hun, hendes stemme var en lys, begejstret klukken, dryppende af den dybe, gensidige forelskelse, hun følte. “Du er lizzom såååå god! Total top nice! Jeg er lizzom så glad for, du er her, skat!”

De tre bimbos, nu alle fugtige og slørede af lyst, stirrede på Bella Bomba med en savlfuld beundring, deres kroppe svajende let af det nydeligt perverterede ritual. De var tydeligvis smeltet af begær.

Efter at have afsluttet sit perverterede hilseritual med de to simulerede bimbos og Bunny Boo, vendte Bella Bomba langsomt sit hoved. Hendes øjne, der stadig bar den samme tomme, men bestemte savl, låste sig fast på Tiffany. Et stykke legetøj var blevet kylet til side, og nu var et nyt, mere interessant mål fundet.

Netop som Bella Bombas blik fæstnedes sig på Tiffany, smøg Simone sig ubesværet tættere på Bella Bomba. Hendes bevægelser var katteagtige og beregnede, en ren manifestation af programmeret tilbedelse. Simones hænder fandt vej til Bella Bombas enorme, skinnende læderbeklædte bagdel. Fingrene begyndte langsomt at kæle, strøg over det stramme stof, mens de formerede sig om den svulmende masse, som var den et helligt alter.

“Åh, lizzom, Bella-babe!” pibede Simone, hendes stemme en overdreven, sukkersød hvisken, der dryppede af åbenlys hengivenhed. “Din røv er lizzom totalt top nice! Jeg vil lizzom bare æde den! Den er såååå stor, skat! Total, totalt lækker!” Hendes ansigt, med de udtryksløse “Sakura Lips”, var presset tæt mod læderet, som om hun forsøgte at suge begær direkte fra den enorme bagdel. Hun gned sin krop legende mod Bella Bombas, hendes egne store bryster presset mod dennes arm, hendes øjne lukkede i en ekstatisk grimasse af underdanighed.

Men Bella Bomba var fuldstændig upåvirket. Hendes muskuløse krop forblev stiv og urokkelig under Simones famlende, flirtende hænder. Hendes øjne, som to glaskugler, var stadig urokkeligt rettet mod Tiffany, en uudtalt udfordring og forventning i deres tomme dybder. Simone var blot en baggrundsstøj, et velkendt ekko af den underkastelse, hun var vant til. Al hendes opmærksomhed var nu rettet mod goth-bimboen, der sad foran hende.

Med en gestus af total ligegyldighed, der var mere fornærmende end nogen åbenlys afvisning, skubbede Bella Bomba Simone væk. Det var en simpel bevægelse, en hånd, der fladt pressede mod Simones enorme, skinnende siliconepat, og skød hende et skridt tilbage. Men for Simone var det en berøring af himlen. Hendes øjne rullede om i ekstase, læberne formede sig til et stumt “Åh!”, da Bella Bombas håndflade kort rørte hendes enorme, bløde bryst. Den korte fysiske kontakt var nok til at sende hende ind i en tilstand af henrykkelse.

Bella Bomba ignorerede fuldstændig Simones ekstase og vendte sig målrettet mod Tiffany. Hendes tomme blik, der alligevel besad en iskold gennemslagskraft, borede sig ind i Tiffanys, som om hun scannede hende for svagheder. Tiffany mærkede en let nervøsitet krølle sig sammen i maven. Bella Bombas udstråling af rå dominans var overvældende, selv for hende.

“Hola, chica. Hvem er du, lizzom? Jeg har ikke set dig her før,” brummede Bella Bomba, hendes stemme dyb og let monoton, med et umiskendeligt, råt klingende latiner-strejf. Der var en umiddelbar forventning i hendes tone, som om Tiffany øjeblikkeligt skulle redegøre for sin tilstedeværelse.

Tiffany var lige ved at svare, da Bunny Belle rejste sig. Med en boblende begejstring, der trodsede hendes monumentale proportioner, bevægede Bunny Belle sig målrettet over mod dem. Hun stoppede lige bag Tiffany, og hendes hænder, bløde og ivrige, greb blidt om Tiffanys skuldre. Tiffany blev trukket bagud, og hendes baghoved faldt blødt tilbage, hvor det fandt et perfekt leje mellem Bunny Belles enorme 8000 ml slim-implantater. Duften af sød, falsk jordbær blandede sig med den svage lugt af plast og Bunny Belles egen, unikke duft.

“Bella-babe, lizzom!” kvækkede Bunny Belle, hendes stemme en boblende, begejstret klukken, der ekkoede over Tiffanys hoved. Hendes store, dumme øjne strålede af kærlighed, da hun kiggede op mod Bella Bomba. “Det her er lizzom Tiffany! Min kæreste! Hun er totalt top nice, og vi er lizzom SÅ forelskede!”

En uventet varme spredte sig i Tiffanys bryst. Den enkle, ufiltrerede proklamation fra Bunny Belle ramte hende på en måde, hun ikke havde forventet. At blive kaldt “kæreste” af den dybt forsimplede bimbo, mens hendes baghoved hvilede i de bløde, svulmende kavalergange, fyldte hende med en pervers glæde og en følelse af at blive elsket i sin forvandlede form. Det var en stærk kontrast til den kalkulerede tiltrækning, hun følte fra Crystal Candy, og den rå dominans fra Bella Bomba.

Bella Bomba leverede et lille, flygtigt smil, der knap rørte hendes hyperfyldte læber, og tog et skridt frem. Tiffanys blik var fanget af de to kolossale bjerge af silikone, der nærmede sig. De var dækket af det skinnende, stramme læder, der udåndede en skarp, animalsk duft – en lugt af sved, muskel og perversion. Brysterne voksede og voksede, indtil de til sidst omsluttede Tiffanys ansigt fuldstændigt.

Hun var fanget. Hendes næse blev presset ind i det bløde, men faste kød, hendes mund var dækket af det spændte læder. Duften af Bella Bombas læder-gear var overvældende, en primal duft af rå maskulinitet og tæmmet magt, der tændte hende til vanvid. Følelsen af at være fuldstændigt omhyldet af fire enorme bryster – baghovedet begravet i Bunny Belles 8000 ml slim-implantater, ansigtet presset mod Bella Bombas 8000 ml silikone – var en sanselig overbelastning. Hun kunne knap trække vejret, men det var en del af nydelsen. En klaustrofobisk, men euforisk følelse af total overgivelse og ydmygelse bredte sig i hende. Hun var en lille, fanget ting, fuldstændig underlagt de massive kvindelige former, et legetøj fanget i et blødt fængsel. De massive piercinger mellem hendes ben klirrede svagt, som et ekko af hendes indre sitren. Dette var præcis, hvad hun var blevet skabt til.

Mens Tiffany var fanget i den kvælende omfavnelse, rakte Bella Bomba en hånd frem. Hendes lange, velmanicurerede fingre strøg blidt hen over Bunny Belles kind. Bella Bombas ansigt foldede sig ud i et sukkersødt smil, en sjælden fremtoning på hendes ellers bistre træk, men alligevel fyldt med en kalkuleret, dominerende sødme.

“Ay, mi chiquita,” brummede Bella Bomba, hendes stemme dyb og en anelse drillende, med et tydeligt latiner-strejf. “Du skal ikke bekymre dig, mi amor. Jeg skal ikke tage din lille legetøj fra dig, nej. Men jeg vil gerne låne hende, når jeg vil og hvor jeg vil. Capisci?”

Bunny Belle trak vejret ind, hendes “sausage lips” truttede, og hun åbnede munden for at gøre indsigelser, sandsynligvis en protest mod at skulle “dele” sin kæreste. Men hun kom ikke langt.

Før Bunny Belle nåede at sige et ord, lænede Bella Bomba sig frem. Hendes hypersvulmende læber ramte Bunny Belles med en voldsomhed, der skabte en tydelig, klaskende lyd. Det var et dybt, vådt tungekys, der var mere en magtkamp end en kærlighedserklæring. Bella Bombas tunge, tyk og bestemt, borede sig ind i Bunny Belles mund som en erobrer, der invaderede fjendeland. Den pressede sig forbi Bunny Belles egen tunge, tvang den tilbage, indtil den næsten forsvandt i Bunny Belles hals. Bella Bombas spyt, tykt og glinsende, fyldte Bunny Belles mund, løb ud i mundvigene og ned ad hagen, mens Bella Bombas tunge udforskede hver en krog, og pressede sig mod mandlerne i en ultimativ dominanshandling.

Bunny Belles krop stivnede først i et kort øjebliks overraskelse og forsøg på modstand, men Bella Bombas rå magt var for overvældende. Den lille gnist af protest i Bunny Belles øjne slukkedes. Hendes ben rystede, hendes “sausage lips” sitrede, og en dyb, savlende stønnen slap ud fra hendes strube. Hun åndede tungt, hendes bryster skælvede, og hendes krop faldt sammen i en total, nydelsesfuld underkastelse. Kysset var en klar demonstration af, hvem der var den dominerende. Bunny Belles mund var nu blot en åben passage for Bella Bombas vilje, hendes tunge en slatten rest, der blev presset og manipulere. Hendes tomme øjne lukkede sig, og hun stønnede af ren nydelse, lyden en blanding af kvælning og dyb tilfredsstillelse. Dette var ikke et kys, hun valgte, men et, hun tabte sig i.

Efter et uendeligt øjeblik af vild, dominerende tungekys, brød Bella Bomba forbindelsen. Bunny Belle faldt tilbage mod Tiffany, hendes krop slap, og hun var lettere forpustet, hendes “sausage lips” skinnende af fugt og hendes øjne vidt åbne, men stadig tomme af indhold, nu med en savl af nyfundet lyst.

“Abre la boca, mi conejita. Saca la lengua, puta.” Bella Bombas stemme var dyb, en rolig kommando, blandet med det perverterede latiner-strejf.

Bunny Belle var fuldstændig omtåget af den intense behandling, hendes hjerne for kortsluttet til at gøre andet end at adlyde. Hendes mund åbnede sig langsomt, læberne daskende, og tungen rakte sig spids og usikker ud, dryppende let af Bella Bombas spyt.

Bella Bomba smilte, hendes øjne fulde af en pervers tilfredsstillelse. Med en elegant bevægelse af hovedet samlede hun en tyk perle af savl på tungen. Så, med en målrettet, næsten teatralsk gestus, spyttede hun direkte på spidsen af Bunny Belles udstrakte tunge.

Bunny Belle slugte instinktivt og med stor, vellystig behag. Hendes øjne lukkede sig i ren nydelse, og en blød, tilfreds stønnen slap ud. “Mmmh, tak, Bella-babe! Total top nice! Du er lizzom så god!”

Bella Bomba fortsatte med at kærtegne Bunny Belles kind, hendes smil forblev sukkersødt, men hendes ord var skarpe og manipulerende. “Min søde Bunny-boo,” startede Bella Bomba, hendes stemme nu fyldt med falsk ømhed, “du forstår jo, at når jeg giver dig sådan en gave, så er det fordi, du er en god pige, ikke sandt? Og gode piger deler, de tigger ikke. Især ikke, når det handler om at få lov til at nyde det, de allerede burde være glade for at tilbyde.”

Bunny Belle, hendes sind endnu mere fordummet af kysset og spyttet, så op med blanke, bedende øjne. “Åh, Bella-babe, lizzom, mere spyt! Jeg er lizzom så tørstig efter dit spyt! Det er totalt top nice!” Hendes stemme var nu ren tiggeri, desperat efter mere af den fornedrende nydelse.

Bella Bomba lo blidt, en dyb, raspende lyd. “Claro, mi vida. Mere spyt vil der altid være. Men hvad er det med det der med at ‘låne’ Tiff, hmm? Forstår du ikke, at når du får noget såååå lækkert, som min savl, så er det lizzom kun rimeligt, at jeg får lov til at hygge mig med dit lille legetøj? Er det ikke lizzom sådan, det virker i en top nice simuleret verden?”

“Åh, lizzom, ja! Det giver totalt mening, Bella-babe!” udbrød Bunny Belle, hendes ansigt lyst op af en fornyet, om end fordrejet, forståelse. “Jeg er lizzom bare så dum, lizzom! Du er jo lizzom så klog! Så ja! Lizzom, du må totalt låne Tiffany, når du vil! Hun er jo lizzom bare et stykke legetøj!”

Simone og Ebony Doll, der havde fulgt hele optrinnet med blanke smil, klukkede bifaldende. “Ja, lizzom, totalt!” hvinede Simone. “Bare et stykke legetøj!” brummede Ebony Doll.

Tiffany, stadig fanget mellem de fire bryster, mærkede en bølge af pervers triumf. Bunny Belles totale overgivelse til gaslightingen var beviset på Bella Bombas magt, men også på hvor dybt Tiffany nu var blevet accepteret som “legetøj” i denne ekstreme verden. De massive piercinger mellem hendes ben strammede, og en intens kildrende varme bredte sig.

Med en rolig, kontrolleret bevægelse trak Bella Bomba sig et skridt tilbage fra Bunny Belle. Luften, der kortvarigt havde været ladt med spænding, slap nu, men en ny, tungere følelse af dominerende magt hang i luften.

Bunny Belle, der pludselig mistede støtten fra Bella Bombas foranliggende bryst og den intense stimulation, svajede faretruende. Hendes øjne flakkede tomt, og hendes krop slap, truende med at falde bagover. Hurtigt, med synkroniserede bevægelser, rejste Simone og Ebony Doll sig fra deres stole. Deres hænder greb om Bunny Belles svajende krop, de støttede hende og førte hende blidt, men bestemt, tilbage til den stol, hun havde forladt.

Bunny Belle sank ned på sædet, tydeligt omtåget og endnu dummere end før. Hendes “sausage lips” var let åbne, og en tynd strimmel spyt løb ud i mundvigen, mens hun stirrede blankt frem for sig. Simone og Ebony Doll placerede sig på hver side af hende, deres hænder begyndte at kærtegne hendes enorme bryster og glatte arme. Deres berøringer var blide, næsten moderlige, men alligevel med en dyb, underdanig hengivenhed. De murrede beroligende, men intetsigende lyde, som en sød, tom vuggevise for en hjerne, der var sunket dybere ned i pervers fordummethed. Bunny Belle lukkede øjnene og stønnet en langsom, tilfreds stønnen, fuldstændig fanget i de andre bimbos’ beroligende, men nedværdigende omsorg.

Bella Bomba, hendes øjne stadig låst på Tiffany, tog et skridt frem. Hendes sorte, lårhøje læderstøvler skinnede faretruende, da hun løftede sin højre fod. Med en hård, bestemt bevægelse placerede hun støvlen på stolen, lige mellem Tiffanys ben, kun få centimeter fra hendes skød og de klirrende, massive piercinger. Læderstøvlens sål hvilede tungt på det polstrede sæde, en klar demonstration af magt og intimidation.

Hendes blik var stift, koldt og bydende. “Lick it, puta.” brummede Bella Bomba, hendes stemme dyb og urokkelig, en direkte kommando der forventede øjeblikkelig adlydelse.

Men Tiffany var ingen almindelig bimbo. Hendes kridhvide ansigt, omsluttet af Bella Bombas og Bunny Belles bryster, forblev udtryksløst i et kort øjeblik. Så, med en skælmsk glimt i sine mørke, gotiske øjne, svarede hun roligt, hendes stemme klar og fattet, en skarp kontrast til Bella Bombas rå kommando.

“Det eneste, jeg slikker, Bella-babe, er Bunny Belles fisse.”

En lammende stilhed faldt over bordet. Simone og Ebony Doll, der netop havde kærtegnet Bunny Belles bryster, frøs fuldstændigt. Deres allerede tomme munde faldt åbne i total målløshed, og deres blanke øjne stirrede vantro på Tiffany. Bella Bomba, kendt for sin urokkelige dominans, blinkede langsomt. Hendes ansigtsudtryk forvandledes til ren overraskelse, en følelse hun tydeligvis var uvant med at opleve. Det var en reaktion, hun ikke havde forventet fra noget væsen i simulatoren.

Bella Bombas blik, der tidligere havde været en ren ordre, ændredes nu til et undersøgende, analyserende blik. Hun trak langsomt sin læderbeklædte fod tilbage fra stolen og rettede sig op.

“Mierda.” brummede Bella Bomba, hendes stemme lav, næsten til sig selv, men med en nyfundet respekt. “Du er da vist… ikke som de andre bimbos, chica.”

Bella Bomba bevægede sig med en målrettet, men rolig gang og satte sig ned på stolen ved siden af Tiffany, hendes læderbeklædte figur et billede af kontrolleret magt. De andre bimboer var nu fuldstændig opslugt af deres opgave med at kærtegne Bunny Belles bryster. Simone og Ebony Dolls hænder masserede de enorme, bløde slim-implantater, og deres hjerner var totalt optaget af den simple, sanselige fornøjelse. De opfattede hverken Bella Bombas bevægelse eller den nye alliance, der spirede frem lige ved siden af dem. Ud af øjenkrogen så Tiffany, hvordan de to bimboer gylpede store mængder hjernevaskende savl op og lod Bunny drikke det, mens de tungekyssede.

Bella Bomba vendte sit hoved mod Tiffany, et lille smil spillede på hendes læber. “De er så dejligt simple, er de ikke, chica?” hviskede hun, hendes dybe stemme en blanding af ligegyldighed og en pervers form for ømhed. Hendes blik hvilede et øjeblik på Bunny Belles fordummede ansigt.

Tiffany lo lavt, en tør, intelligent lyd. “Helt igennem. Nogle gange er det næsten smukt i sin… absolutte tomhed.”

Bella Bomba grinede med, en dybere, mere rå lyd end de andres klukken. “Præcis! Puro cerebro de plástico. Det er… forfriskende.”

Bella Bomba, hendes blik stadig fæstnet på Tiffany, lod et lumskt smil spille om hendes læber. Hun lænede sig en anelse tilbage, en kalkuleret afslappethed i hendes holdning, der stod i skarp kontrast til de andre bimbos’ febrilske kærtegn af Bunny Belle.

“Så, chica,” brummede Bella Bomba, hendes stemme en dyb, forførende tone, der kun var tiltænkt Tiffany. “Nu hvor du har bevist, at du ikke er som de andre… Skal jeg ikke bestille en omgang frisk savl til os? Du ved, ‘uskyldig i sin tomhed’-typen, direkte fra kilden?” Hendes øjne, der bar en klar forventning om en afvisning, glimtede legende.

Tiffany mødte hendes blik, en intellektuel gnist dansede i hendes mørke øjne. En kold, beregnende ro bredte sig i hende. Hun vidste præcis, hvad den savl indeholdt, og hvorfor Bella Bomba tilbød den. Det var en test, en invitation til at afsløre den dybere forståelse, der adskilte dem fra resten.

Hun rystede langsomt på hovedet, et næsten umærkeligt, men bestemt, smil spillede på hendes piercingfyldte læber. “Tak, Bella-babe,” sagde Tiffany roligt, hendes stemme klar og fattet. “Men jeg tror, jeg passer. Jeg er ikke så glad for tilsætningsstoffer i min savl.”

Et bredt, anerkendende smil spredte sig over Bella Bombas ansigt, hendes “sausage lips” formede sig til en triumferende bue. Det var et ægte smil, blottet for den sædvanlige bimbo-tomhed, og det var rettet direkte mod Tiffany.

“Mierda, chica,” brummede Bella Bomba, en dyb latter rungede i hendes bryst, en lyd, der var råere og mere ægte end noget, de andre bimbos nogensinde ville kunne frembringe. “Det er sjældent, at en bimbo lægger mærke til den slags. De sluger det bare råt, den søde, berusende tomhed.”

Bella Bomba lænede sig ind mod Tiffany, hendes stemme sænket til en fortrolig, men stadig dominerende, hvisken. “Jeg holder mig også fra den slags. Jeg foretrækker at bevare min skarphed. Det er… mere tilfredsstillende at have magten, når man er den kloge bimbo, ikke sandt?” Hendes øjne, der tidligere havde været blanke, lyste nu op med en kold, skarp intelligens.

Tiffany smilte, en sjælden, ublu glæde i hendes træk. Hun havde fundet en ligesindet i dette perverse paradis. “Helt enig, Bella-babe,” svarede Tiffany, hendes stemme lav, men fyldt med gensidig forståelse. “Magten i at vide… den er meget mere potent end nogen rus.”

Deres blikke mødtes intenst, to par kloge, perverterede øjne låst sammen. En ny, potent forbindelse var knyttet – en usagt alliance mellem de to mest intelligente skabninger i dette simuleret helvede af lyserød dumhed og endeløs lyst.

“Det tætteste jeg kommer på den slags savl,” fortsatte Bella Bomba, hendes øjne gled over mod de tre bimbos, der stadig var fuldt optaget af deres savl-ritual. “Er, når jeg tungekysser med dem. Et nødvendigt onde, for at vise, hvem der bestemmer, ikke sandt?”

Hendes blik dvælede et øjeblik ved Simone og Ebony Doll, der nu skiftedes til at gylpe den før indtagne savl op i munden på Bunny Belle. Lyden af den tykke, klæbrige væske, der blev slugt og genopkastet, fyldte luften med en kvalmende rytme.

“De er så simple,” brummede Bella Bomba med en stemme fyldt med kold foragt og en underlig form for ømhed. “Deres eneste formål er at gøre Bunny dummere og dummere. En blank tavle, der venter på at blive fyldt med mere tomhed.”

Tiffany observerede de store mængder fordummende savl, Bunny indtog, og en let bekymring krøllede sig sammen i hende. Hendes læber strammede sig en anelse, da hun så, hvordan Bunny Belles øjne sløredes yderligere, og hendes krop sank dybere ned i den underdanige ekstase. Det var en grænseoverskridende perversion, selv for Tiffany, at se sin kæreste blive så systematisk nedbrudt.

Bella Bomba mærkede Tiffanys lette anspændelse. Et blødt smil, sjældent og beregnende, spredte sig på hendes læber. “Lad hende bare more sig, chica,” sagde hun beroligende, hendes stemme en dyb brummen. “Mens vi snakker, kan hun drømme sødt i sin egen tomhed.”

Bella Bomba lænede sig ind mod Tiffany igen, hendes stemme sænket til en forførende, næsten konspiratorisk hvisken. “Men nu du nævner savl… ¿Estás curiosa por probar un poco de saliva alfa? Er du nysgerrig efter at smage lidt alfa-savl?”

Tiffany rynkede brynene let. “Alfa-savl?” spurgte hun, hendes tone en blanding af skarp nysgerrighed og en forventning om en ny, pervers afsløring. “Hvad er det?”

Bella Bomba grinede lavt, en dyb, raspende lyd, der vibrerede i luften mellem dem. Hendes øjne lyste op med en sær form for glæde. “Alfa-savl, mi vida,” hviskede hun, hendes blik fastlåst på Tiffanys. “Er savl fra en ægte alfa-bimbo. Savl, der har den stik modsatte effekt end den, Bunny-boo bliver fodret med.”

Tiffany så spørgende på Bella Bomba, hendes øjne fulde af en blanding af fascination og utålmodighed. Hvad var denne “alfa-savl” for noget? Hvilken ny, pervers dimension ville den åbne?

Bella Bomba smilte lumskt, hendes øjne glimtede med en kold, klog forventning. “Alfa-savl,” forklarede hun, hendes stemme en dyb, lokkende hvisken, “¿sabes? Det gør en bimbo klog og udspekuleret. Vækker de mest sadistiske tanker i hende. Gør hende i stand til at udnytte de andre dumme bimbos på måder, de aldrig ville ane. Det er essensen af magt, chica.”

Tiffany overvejede det kun et kort øjeblik. Hendes mørke, goth-piercingfyldte øjne glimtede. Dette var præcis, hvad hun søgte. En måde at forstærke sin egen indre dominans og kontrollere dette absurde univers.

“Ja,” sagde Tiffany roligt, en farlig glød i hendes stemme. “Ja, jeg vil gerne prøve.”

Et triumferende, lumskt smil spredte sig over Bella Bombas læber. Uden et ord mere trak hun Tiffany tæt ind til sig, hendes hånd fast i Tiffanys nakke, og hendes hypersvulmende læber pressede sig mod Tiffanys i et dybt, gennemtrængende tungekys.

Tiffany mærkede øjeblikkeligt en overvældende strøm. Omkring en halv liter tyk, glinsende alfa-savl pressede sig vej fra Bella Bombas mund, gennem hendes egen og ned mod hendes hals. Der var ingen vej udenom; hun var tvunget til at sluge hver eneste dråbe.

Smagen var… grænseløst pervers. Den var ikke sød som de andres kvalmende savl, men havde en skarp, metallisk undertone, der kradsede på tungen som en skarp kniv. Konsistensen var tyk og glat, som flydende, glinsende latex, der smurte hendes hals indefra. Den var fyldt med en udefinerbar, animalsk umami, en rå og dominerende essens, der vibrerede af urkraft. Hver slugt dråbe var en yderligere fordærvende injektion, en pervers kommunion, der vækkede noget dybt i hende.

Virkningen var øjeblikkelig og total. En isnende, elektrisk strøm skød fra hendes mave og op gennem hele kroppen. Hendes tanker, der før havde været skarpe, blev nu iskolde og beregnende, som en supercomputer, der pludselig fik adgang til uendelig data. Hvert ord, de andre bimbos havde sagt, hver bevægelse, de havde lavet, blev dissekeret og analyseret med en klinisk præcision, der var både skræmmende og ophidsende. Hun mærkede et sadistisk sug i maven, en ustyrlig lyst til at manipulere, til at nedbryde, til at herske. De massive piercinger mellem hendes ben klirrede vildt, som små klokker, der ringede i takt med den voksende, mørke magt i hende. Hun var ikke længere blot en bimbo, hun var blevet en arkitekt af perversion, en dukkefører, der nu forstod trådene bag det hele. Den tidligere bekymring for Bunny Belle forsvandt, erstattet af en kold, kalkuleret lyst til at se, hvor dybt hun kunne synke i sin egen dumhed. Alfa-savlen havde ikke kun vækket hendes intellekt; den havde forvandlet hendes lyst til en skarp, dominerende vilje.

Med en dyb, tilfreds stønnen slap Bella Bomba kysset. Hendes øjne, der før havde glimtet af kalkuleret overlegenhed, borede sig nu ind i Tiffanys med en ny form for anerkendelse. “Du har vist lige smagt den sande bimbo-eliksir, chica,” brummede hun, et lumskt smil bredte sig på hendes læber.

Tiffany mødte blikket. Hendes sind var en hvirvelvind af isnende, sadistiske tanker, skærpet af alfa-savlen. En kold, beregnende lyst fyldte hende. “Den smager af mere,” sagde Tiffany, hendes stemme nu dybere og mere resonant af ubestridelig dominans.

Bella Bomba lo lavt, en dyb, rå lyd. “Det giver jeg dig ret i, mi vida,” sagde hun og lod blikket glide over på de tre bimbos, der nu var et sandt skue af pervers underkastelse.

Bunny Belle lå udstrakt på cafégulvet, hendes krop en slatten bunke af silikone og hud. Munden stod åben, og Simone og Ebony Doll skiftedes til at gylpe massive mængder savl op og ud over hende, så det dannede små, glinsende søer på hendes kridhvide hud. Mellem gylpene var de opslugt i en ekstremt blondine-dum samtale.

“Åh, lizzom, Simone, dine læber er bare total top nice!” hvinede Ebony Doll, hendes øjne blanke og vidtåbne.

“Ja, lizzom! Jeg har lizzom fået dem lavet med ekstra duck filler, så de er helt perfekte til savl, ikke sandt?” pibede Simone tilbage, en tråd af spyt hang fra hendes mund.

“Total, totalt smart, babe! Jeg skal lizzom bede Crystal Candy om det samme!” klukkede Ebony Doll, mens en ny bølge af savl ramte Bunny Belles ansigt.

Bella Bomba rystede let på hovedet, en blanding af foragt og en pervers form for stolthed i hendes blik. “Jeg tror, det er på tide, du får din kæreste hjem i seng, chica,” sagde hun og pegede mod Bunny Belle med en uforlignelig ligegyldighed. Hendes blik vendte tilbage til Tiffany, nu med en ny, inviterende gnist. “Men du er altid velkommen til at besøge mig på min ranch, mi vida. Der er mere at lære… og mere at nyde.”

Tiffany smilte, en forventning om endnu dybere perversion og magt strømmede gennem hende. “Jeg takker ja til indbydelsen, Bella-babe,” sagde hun, og uden at tøve lænede hun sig frem. Hendes læber pressede sig mod Bella Bombas i et dybt, intenst tungekys, der var et løfte om fremtidige udskejelser. Smagen af alfa-savlen dvælede stadig på hendes tunge, en konstant påmindelse om den magt, hun nu besad.

Da kysset slap, trak Tiffany sig tilbage. Hendes ansigt var forvandlet; den usikre ung kvinde var forsvundet, erstattet af en dristig, dominerende figur. Med en nyfunden, kalkuleret selvtillid vendte hun sig mod de tre bimbos, hendes skridt faste og målrettede.

Tiffany stod nu foran de tre bimbos, en skygge af dominans faldende over hendes kridhvide ansigt. Netop som hun nåede dem, leverede Simone og Ebony Doll et sidste, synkroniseret dobbelt-gylp ud over Bunny Belle. Den tykke savl klæbede til hendes ansigt og bryster, da de to bimbos endelig løftede blikket og fik øje på Tiffany. Deres blanke øjne, tågede af savl og intetsigende dumhed, registrerede hende med en forsinket genkendelse.

Tiffany rejste sig til sin fulde højde, hendes nye overlegenhed strålede ud fra hende som en iskold aura. Hun vidste præcis, hvordan man skulle spille på deres primitive instinkter. “Åh, piger!” udbrød Tiffany, hendes stemme en let, lokkende melodi, der skar igennem savlens klasken. “Har I hørt det? Der er mega tilbud på nye pleasers i Daddys Little Slut Shoe Emporium! Jeg hørte, de har fået en helt ny sending med glitter-enhjørningehorn-hæle, og der er kun et par tilbage!”

Simones øjne lyste op med en pludselig, intens savl, som om en pære var blevet tændt i hendes ellers tomme hjerne. “OMG, lizzom!” hvinede hun, hendes “Sakura Lips” forming et begejstret gab. “Glitter-enhjørningehorn?! Total top nice! Vi skal lizzom derhen nu, Ebony-babe!”

Ebony Doll, der kun var et ekko af Simones begejstring, nikkede voldsomt, hendes platinblonde topknude svingede. “Ja, lizzom, nu! Jeg elsker lizzom glitter-enhjørningehorn! Kom, Simone-babe!”

Med et sidste, udtværet blik på Bunny Belle, der lå og gylpede, sprang de to simulerede bimbos op. Deres enorme bryster hoppede og dinglede, da de med usikker balance, men med en tydelig mission, stormede afsted ned ad Bimbo Boulevard, deres pleasers klaprende mod brostenene i en kakofoni af hastværk og dumhed.

Tiffany ventede, til lyden af deres klaprende sko forsvandt i det fjerne, før hun sank ned på knæ ved siden af Bunny Belle. Bunny lå stadig med åben mund, en lille savlperle boblende på hendes læber. Hun gylpede en sidste, lille mængde savl op og smilte. Det var et sløret, beruset smil, men fyldt med en umiskendelig ømhed. Hendes øjne, der kun kørte på 1% kapacitet, fokuserede langsomt på Tiffany.

“Tiffany-boo…” mumlede Bunny Belle, hendes stemme en brudt, sløret hvisken. “Jeg… lizzom… elsker… dig… så… meget…” En tåre, næsten usynlig, trillede ned ad hendes kind, et utvetydigt tegn på, at selvom hendes hjerne var tømt, var hendes følelser for Tiffany bevaret intakte.

Tiffany mærkede en uventet, dyb rørelse skylle ind over sig. Alfa-savlen havde skærpet hendes intellekt, men Bunny Belles simple, ufiltrerede kærlighed ramte hende lige i hjertet. Det var en kontrast, hun ikke havde forudset, en sårbarhed midt i al perversionen. Hun rakte en hånd ud og strøg blidt Bunny Belles våde hår væk fra panden.

“Jeg elsker også dig, min Bunny-boo,” hviskede Tiffany, og hendes stemme bar en uventet ømhed.

Hun rejste sig langsomt, hendes blik fastlåst på Bunny Belles forsvarsløse ansigt. Denne simulering havde givet hende mere end blot en udforskning af perversion; den havde givet hende magt og et glimt af en dybere, mere kompleks forbindelse.
Historien fortsætter under reklamen

“Afslut simulation,” beordrede Tiffany med en klar, fast stemme, der gennemborede den kunstige stilhed i caféen. Virkeligheden ventede, alt omkring dem bliver hvidt.

Læs næste afsnit