De 4 hårde ting

Hun lå på maven, en af de fremmede mænd sad på hendes ben, mens to andre holdt hendes arme

Forfatter: AngryDragon

Klokken er 4.50 da Karoline tænder lyset på gangen, hvor der ligger små kontorer på begge sider. Selvom hun ikke er mere end 15, har hendes mor gjort så Karoline kan møde tidligt, så hun gøre rent i omkring kontorerne inden hun skal i skole, for der er en bedre løn om morgenen, end hun kunne få hvis hun gjorde det efter skole. Det er mørkt på denne tid af året, men hun har været der så tit, så hun ikke tænker på det så snart hun starter med at gøre rent.

Hun hører musik for at overdøve støvsugeren, og det er grunden til, at hun ikke hører, da en rude bliver knust i døren ud til baggården. De har taget skoene af for at dæmpe lyden, men Karoline kan ikke høre andet end The weekend i de to minutter, som var den tid der gik fra ruden blev knust og til de tog om hende bagfra og fik trukket hende ind på et lille kontor midt i bygningen uden vinduer og væk fra vejen. De 4 mænd havde lært hendes morgenrutine for 6 uger siden, og det var nemt at holde øje med hende I ly af mørket, så de vidste hvornår hun havde musik i ørerne, og hvor længe hun ville være alene i bygningen. Den ene så på uret der viste 5.02, og sagde at de havde 1 time og 43 min. Karoline var bange og hun prøvede både at komme fri eller få dem til at slippe hende fri.

– Der kommer snart mange her, og så bliver det værst for jeg.
Hun havde hørt, hvad de sagde om tiden, men hun var så desperat og kunne ikke komme på noget bedre.

– Ja det ved vi godt, men så må de bare vente på at det bliver deres tur.

Hun lå maven og en af de fremmede mænd sad på hendes ben og tog hende hårdt på røven, mens to andre hjalp med at holde hendes arme, indtil den sidste havde fået trukket og revet al tøjet af hendes spinkle overkrop. Så vendte de hende om på ryggen, og holdt hendes arme strakt over hendes hoved, mens en anden sad på hendes mave så hun blev holdt nede. Han greb hårdt om hendes bryster og borede fingrene så hårdt ind i dem, så det fik hende til at skrige, inden hun slog over i en ustyrlig gråd. Hun lå og græd, for hun kunne ikke gøre andet. Det var umuligt at kæmpe sig fri, og hun var allerede så udmattet efter sit sidste forsøg. Alle de følelser og tanker, som hun heller ikke havde kontrol over, gjorde gråden mere panisk. Det var kun i hendes tanker, der stadig var et glimt af modstand, mens hun fik trukket resten af sit tøj af, så hun lå nøgen foran dem. Hun vidste inderst inde godt, hvad de ville gøre mod hende om lidt, og visheden om at hun stadig var jomfru, og at hun nu skulle miste sin mødom på denne måde, fremmanede en sidste og næsten dæmonisk energi frem i hendes trætte muskler, og fordi det kom så pludseligt og så uventet, fik hun fyren væltet af, og da hun var på vej op, håbede hun på at det ville lykkedes.

Ny energi fik hendes ben til at presse hende hurtigere frem, og nu var det ligesom i filmen og snart var hun fri. Hendes fingre nåede kun lige at strejfe dørhåndtaget, da en hånd greb hendes ben og trak hende baglæns. Filmen blev sort, og så blev hun ramt af det kolde og virkelige gulv. Hun skreg og råbte efter hjælp, men bygningen var lige så tom, som den altid var på denne tid af morgen. Eneste forskel var at Karoline ikke var alene i den. Der var 4 ukendte mænd, som lige havde trukket hende ind på et kontor, hvor de havde trukket al tøjet af hende, og hun var klar over hvad de ville gøre mod hende, hvis hun ikke fik hjælp. Hun lå på maven og skreg en blanding af nej, stop, hjælp og andre lyde som druknede i hendes tårer og kampen for at få vejret igen.

De lagde hendes tøj ind under hendes mave, så de fik hendes faste lille runde røv op i vejret. Nu mærkede hun hvordan de havde al magt fra hende, da de med lethed spredte hendes ben. Det var så ydmygende at høre hvor meget de grinede af hende, inden en af mændene stak en finger hårdt op i hendes private mørke, så hun prøvede igen at samle benene, eller bare vride sig så meget, så hun ikke kunne mærke hans finger. Det var umuligt at få den væk, og nu havde det håb, som tidligere havde givet hende troen på kamp og modstand, også forladt hende. Karoline hørte deres tøj lande på gulvet omkring hende, og hun kunne mærke, at ham der sad på hende nu var nøgen. Hun blev taget hårdt på røven, og en klaskede hende på ryggen med sin pik. Hun havde aldrig rørt en, men hun var sikker på, det var sådan en hun kunne mærke. De slog hårdt på hendes baller og skiftedes til at stikke en finger ind de steder på hende, det var muligt. Det fik hende til at skrige, så det blev til en leg for dem. En sagde, at hvis de alle skulle nå igennem begge pigens huller, så skulle den første snart igang.

Hun ville ikke svare, da han spurgte om hun var jomfru i begge huller. Så kunne hun mærke noget vådt og fedtet blive smurt ud mellem hendes ben. Hun blev trykket ned af hans vægt, og så pressede han noget hårdt imod mest intime punkt på hendeskrop. Det sted, som hun altid havde troet, hun selv skulle bestemme hvem hun ville dele det med. Den drøm blev knust, da noget stort og hårdt blev mast ind et sted i hende, hvor den ikke havde nok plads. Alligevel kunne hun mærke mere af den, men hun ville ikke sige ordet. Ikke engang i det her mareridt Hun hørte dem, sige at hun havde brug for at få den, og at de alle nok skulle give den til hende. Hun kunne føle den hele vejen ind og ud af hendes krop, og kendte de ord de brugte om det de ville gøre mod hende. Det var så pinligt, at hun ikke længere havde håb om at stoppe dem eller slippe fri. Ikke engang en drøm, om at en af de ansatte mødte tidligt den dag, kunne hun holde fast i.

Hun var længe om at forstå, hvor den varme følelse i hende var kommet fra, ikke før den hårde ting blev trukket ud, og hun mærkede noget vådt løbe ned af hendes inderlår. Det var så pinligt, at han havde givet sig selv lov til gøre det. En ny hård ting blev mast op det samme sted, og så gik hun en frygt for at de ville gøre hende gravid. Og det blev værre, da de ville vide om hun var på pillen. Hun kunne næsten ikke sige nej, og det morede dem, og de ville vide hvem hun håbede at blive gravid med.

Han trykkede sig ned mod hendes ryg, og sagde hånligt, at han hvert fald havde muligheden, men at han ikke ville være sammen med en tøs, der bare spredte ben for 4 mænd, hun ikke kendte. Det var så frygteligt, da hun igen kunne mærke varmen blive skudt op I hendes indre. Mest fordi hun ikke havde givet dem lov til det, og at hun bare lå stille og tog imod det. Hun blev skubbet op på knæ, så den kom hårdere og måske også dybere ind i hende, eller måske føltes det bare på den måde. Nummer 4 var kun lige begyndt, da de andre mindede hende om, at de alle var klar til hendes andet hul, og at der var tid nok til at alle havde god tid. Hun så sig selv ligge helt stille, så de nemt kunne gøre alt hvad de havde lyst til. Karoline, kæmp nu skreg en stemme højere og højere, men hverken den eller da han smurte noget vådt på det andet hul, kunne få startet en glød af håb og modstand. Den sidste kamp fra Karoline, var de skrig hun ikke selv havde kontrol over. Hun vidste ikke hvem der tog hende nu, men det var som om der var flere end før. Hun havde lidt ret, for de 4 mænd tog hende på skift og først anden gang modtog hun deres betaling, for den service hun havde tilladt dem.

Hun kunne mærke den hårde ting, men der var ikke nogen i rummet, men hun kunne alligevel mærke den, men hvor var den nu. Ja, han var over hende igen, hun kunne fornemme ham. Og nu kunne hun mærke den hårde ting komme ind i hende igen, men nu sagde han også hendes navn. Måske skreg hun igen, og så kom hun fri. Hun kunne ikke mærke sine ben, men hun var på vej væk. Hun var sluppet fri, og hun havde ikke givet op. Hun så sig smile over sin sejr, inden alt blev både lyst og mørkt på en gang.

Det var ikke hendes egen seng, og hun var heller ikke derhjemme. Hun kendte det måske alligevel godt, men hendes hjerne ville ikke frem med det. Hun så de mange slanger, der gik ind i hendes krop, og nu kunne hun mærke, at alt føltes forkert. Det var blevet rodet rundt og så huskede hun kontoret og de 4 mænd. Hun huskede alt de havde gjort, og hun kunne mærke den hårde ting alle de steder en slange var stukket ind under hendes hud. Hun skreg og prøvede at trække dem ud, men igen havde de fat i hendes arme, og da hun ikke kunne røre sig, var alt hun skreg til personalet og sine forældre, slip mig, nej og ikke flere af de hårde ting. Så forsvandt smerten igen, og så slap hun væk fra dem igen. Og de havde ikke nået at gøre hende noget.

Igen og igen slap hun fra dem, indtil de ikke hjalp hende med at flygte igen. I 2 måneder var det som om Karoline ikke kunne genkende nogen. Tågen blev væk og nu vidste hun hvem de var, men hun havde svært ved at forstå hvad de mente.
Historien fortsætter under reklamen

En læge prøvede at fortælle hende noget, men det gav ikke mening, for hun vidste med sikkerhed at hun flere gange var sluppet væk fra de 4 mænd. Men deres hårde ting ville hun altid mærke inden i sin krop.

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER