Nogle gange får man et tilbud, som man ikke kan sige nej til …

Forfatter: Ares

Men nogle gange bliver business til mere end bare det. Nogle gange bliver det personligt. Nogle gange bliver det følelser. Nogle gange bliver det fortrydelse. Nogle gange bliver det sorg.

For ikke så lang tid siden befandt jeg mig i et SAS fly med kurs fra CPH Airport imod JFK i New York. På trods af at det ikke var ferie, men blot en 5 dages tur fyldt med møder og firmaindkøb, var min entusiasme alligevel i top. Vi var netop blevet færdige med boardingen, og jeg havde fået blazeren af og smidt tasken ind i handskerummet, da en hånd lagde sig på min skulder. Jeg vendte mig, og kiggede ind i et par nøddebrune øjne. De var store og runde, og sad i hovedet på en ung kvinde, som var smuk på den ægte og naturlige måde. Sparsom makeup i det sunde og smilende ansigt, det sorte hår i en hestehale, og den slanke men kurvede krop iført stramme, sorte jeans og en midnatsblå skjortebluse. Hendes smil var oprigtigt og mildt og bar ikke præg af boardingens stress og klaustrofobiske stemning.

“Er det i orden med dig at vi sidder yderst. Min mand vil gerne sidde ud imod gangen, så han er nær toilettet.” Hun kiggede bag sig, og jeg fulgte hendes blik. Bag hende stod en moden mand, som var både bleg og koldsvedende. Hans hvide skjorte hang klæbrigt imod hans kvabsede krop, og det tynde hår hang vådt ned over panden. Han kiggede hurtigt op på mig, og gav mig et nik, som jeg besvarede. Kvinden vendte sig, og smilede lidt overbærende til mig. “Han har det ikke så godt.”

Normalt er jeg meget insisterende på at sidde yderst, så jeg ikke føler mig som en burhøne, men jeg hverken kunne eller ville nægte hende denne lille tjeneste. Og så så hun alt for sød ud til, at jeg alligevel nogensinde ville diskutere med hende om sådan en bagatel. Så uden vrøvl, og med med et taknemmeligt klap på armen, tog jeg plads ved vinduet.

Flyet lettede til tiden, hvilket betød 22:35. Sommersolen var derfor gået ned, da vi brød igennem skyerne og nåede makshøjde. På dette tidspunkt havde kvindens mand allerede været på toilettet 2 gange, og sad nu og stønnede og hulkede af smerte. Jeg prøvede at ignorere ham og i stedet koncentrere mig om mit udprintede mødeoplæg imens jeg ventede, da jeg igen mærkede kvindes tynde fingre om på min skulder.

“Undskyld, men har du noget smertestillende?” Hun så ikke bekymret ud, men blot en lille smule opgivende. Jeg kiggede på manden, og kunne godt forstå det. Han klynkede som et lille barn, og et par tårer løb ned over hans kinder.

“Er det alvorligt?” spurgte jeg.

“Nej, bare en omgang dårlig sushi. Heldigvis fik jeg bare en salat.” Hun gjorde et lettet løft med øjenbrynene, og jeg smilede til hende.

“Har du måske noget smertestillende?” spurgte hun igen.

Jeg blinkede et par gange, og det gik op for mig, at jeg bare havde stirret på hende. Lidt forfjamsket fik jeg rejst mig, og med lidt besvær fundet min toilettaske frem fra min håndbagage. Jeg har den altid med mig i flyet, i tilfælde af at min bagage bliver væk. Skønt jeg vidste at jeg ikke havde nogle, roede jeg alligevel tasken igennem for hendes skyld.

“Nej,” sagde jeg så til sidst “men jeg har en sovepille.”

Jeg hev det lille bære frem, og kvinden gav mig et taknemmeligt blik.

“Tak sagde hun” og smilede stort. “Jeg hedder desuden Sofia.”

1 time senere sad manden og snorkede. Og han var ikke alene. Langt de fleste i flyet var faldet i søvn, eller sad og læste eller lyttede til musik. Lyset var blevet dæmpet, så alting havde et spøglsesagtigt skær over sig. Kabinepersonalet havde stoppet deres servering af drikkevarer og snacks, og havde som det sidste uddelt tæpper og puder. Da jeg fløj på economy class, var benpladsen dog så begrænset, så selv hvis jeg ikke havde arbejde der skulle klares, havde jeg alligevel opgivet alle planer om at sove.

I stedet havde jeg ført en ganske stimulerende dialog med min sidekvinde. Snakken flød frit og åbent, og da hun havde let til latter, var vi blevet tysset på mere end en gang. I takt med at folk faldt i søvn, var samtalen blevet mere hviskende, og samtidig mere privat. Jeg havde fortalt om min skilsmisse, og om hvor svært det var at møde kvinder for en singlemand i starten af trediverne, som havde et meget tidskrævende og rejsefyldt job. Hun havde fortalt om hendes ægteskab, som havde udviklet sig platonisk og uden børn, eventyrlyst eller kærlighed. De havde mødt hinanden for 6 år siden, da hun var sekretær for ham i hans firma. Kort tid efter var de blevet gift, selvom hun kun var 20 og han var 48. Men fascinationen for den magtfulde og spændende mand var hurtigt falmet, og med tiden havde forholdet ændret sig, indtil det mere lignede det for en rig onkel og en hjælpsom niece. Da hun sagde det havde jeg rynket brynene, og Sofia havde fnist og rødmet.

“Okay, det lød lidt forkert” hviskede hun. “Men det er sandt. Jeg passer huset, og han taget sig af økonomien. Hans helbred er ikke så godt, så jeg holder øje med medicin, lægebesøg og hvad han ellers har brug for. Vi sover også i hvert sin værelse, og vi har ikke…” Hun rødmede yderligere.

“Ikke hvad?” spurgte jeg, selvom jeg godt vidste det.

“Ikke haft, du ved… sex, i over 4 år”

Jeg så overrakset på hende. 4 år var alligevel mere end jeg havde regnet med. “Men en ung pige som dig… kan du holde det ud?” Jeg vidste ikke om jeg var for personlig allerede nu, men hun havde jo selv bragt det op.

“Ja, altså… ej, vi kender jo slet ikke hinanden!” Hun så flov ud, men smilede stadig.

“Jo, i over 2 timer nu” hviskede jeg tilbage, og tog hendes hånd. Hendes krop gav et lille ryk da jeg rørte hende, men hun lod mig alligevel holde den, og klemte sine egne fingre om mine. “Fortæl mig det?” insisterede jeg blidt. Hun sad lidt og kiggede på mig med hovedet sænket, og tog så endelig en dyb indånding.

“Okay… men det er altså ret intimt!”

“Jeg tror jeg klarer mig” smilede jeg, og kiggede opfordrende på hende.

“Altså, med tiden indså vi begge, at sexlivet ikke blev til noget. I lang tid var det okay, men efterhånden kunne jeg mærke, at mine behov ikke var forsvundet helt. Jeg blev varm når jeg mærkede andres blik på min krop. Jeg klædte mig med vilje udfordrende på, så jeg kunne tiltrække mig opmærksomhed. Jeg…” Sofia rødmede om muligt endnu mere “legede med mig selv, hver gang jeg kunne komme til det. Til sidst blev det for meget.”

“Hvad gjorde du så?” spurgte jeg. Jeg havde lænet mig ind imod hende, da hendes stemme var blevet lavere og lavere i takt med, at samtalen var blevet mere intim. Lige nu sad vi kun med ansigterne få centimeter fra hinanden. Jeg kunne dufte hendes søde ånde.

“Jeg gik til bekendelse, og forlangte at vi fandt en løsning. Claus var ikke overrasket, men selvfølgelig heller ikke begejstret for situationen. Selvom han for længest havde opgivet sex, var det da et nederlag alligevel. Efter en længere samtale besluttede vi, at jeg skulle have en elsker.” Hun var stille et stykke tid. Hendes blik var sænket, og øjnene var blevet triste.

“Fik du så det?” spurgte jeg til sidst, for at få hende til at forsætte.

“Nej” sukkede hun.

“Hvorfor ikke?”

“Claus skiftede mening. Jeg havde ellers fundet en. En gammel barndomsven. Men aftenen før det skulle ske, blev Claus stiktosset, og truede med en skilsmisse hvis jeg gennemførte.”

“Men hvorfor bliver i så ikke bare skilt?” spurgte jeg forundret. Det gav jo ingen mening, at så dejlig en kvinde skulle lide, når hun så let kunne blive fri.

Sofia kiggede på mig, og jeg fornemme smerten bag hendes blik.

“Min far er meget syg. Han kan ikke få den rigtige behandling i Danmark. Han er derfor på et privathospital i Spanien, som kan give ham det han har bug for. Men det er meget dyrt.” Hun havde tårer i øjnene nu.

“Og Claus betaler?” Jeg kendte allerede svaret. Hun nikkede også blot.

Der blev ikke snakket i lang tid derefter. Klokken havde nærmet sig 4:00 dansk tid, og jeg var ved at være tidspresset med mit arbejde, da Sofia pludselig lænede hovedet helt hen til mig. Jeg sad fordybet i mine papirer, og stivnede fuldstændigt da jeg kunne mærke hendes nærvær. Hendes læber var lige ud for mit øre.

“Hvad skal jeg gøre?” spurgte hun. Hendes stemme var underlig elektrisk, på trods af hendes lave hvisken. Jeg havde selv tænkt på netop dette, og nu fik jeg en ide. Måske var lige på og hårdt den bedste taktik, selvom den også var den mest risikable. Meget endda!

“Vil du høre min ærlige mening?”

“Ja” hviskede hun.

Jeg vendte hovedet, og var nu så tæt på hende, at vores næser rørte hinanden. Hendes åndedræt blev hurtigere, og hendes ansigt strålede af varme og liv.

“Hvis han ikke vil have det, så må du jo bare…” jeg løftede hovedet en lille smule, og kyssede hendes næse “gøre det i det skjulte.”

Hun åndede kraftigt ud, som var hun lettet over mit svar. Måske havde hun bare manglet en til at sige det, en, som kunne bekræfte hvad hun selv havde tænkt sig frem til. Jeg forventede allerede at hun ville kysse mig, og håbede inderligt på det. Tiden var trods alt knap. Og jeg var nu også så voldsomt tiltrukket af denne smukke og komplicerede unge kvinde, at jeg var ligeglad med alt andet. Jeg havde bare lyst til at smage hendes læber. Men så flyttede hun sig, og lagde hovedet tilbage i sædet med øjnene lukkede. Jeg sad tilbage, stakåndet og skuffet, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg kunne allerede fornemme smagen af nederlag. Og så mærkede jeg pludselig hendes lille hånd på mit lår

Jeg kiggede ned, og kunne skimte hendes smalle fingre i det sparsomme lys. Blidt gled de frem og tilbage, tættere og tættere på min voksende bule for hver gang. Langsomt lod hun hånden køre helt op på den, og fik med rystende fingre fat i min lynlås. Hun fik den hevet ned, og stak hånden ind i bukserne. Hendes bevægelser var klodsede og ude af træning, og alligevel føltes det fantastisk, da hun begyndte at klemme og masserede min nu sten hårde pik.

Jeg prøvede ihærdigt ikke at stønne, og måtte bide mig i læben for ikke at afsløre os over for de andre passagerer. Jeg kiggede over på Sofia, som stadig sad med lukkede øjne, men nu med et smil på læben. Hendes anden hånd var desuden forsvundet ned i hendes jeans, som hun også havde åbnet. Jeg måtte have pikken ud, så jeg kunne mærke hende imod min bare hud, så med hektiske bevægelser fik jeg knappen på mine bukser op, og hev ned i både dem og mine underbukser. Pikken sprang med det samme frem, og Sofia lagde hånden stramt om den. Op og ned gled den, og langsom dukkede de første dråber presperm frem. Med tommelfingeren fik hun gledet det ud over hovedet, som hun derefter gnubbede heftigt.

Jeg var efterhånden ved at være tæt på, og det samme var Sofia. Hendes greb blev mere og mere stramt, og hun var begyndt at roterer i sit sæde. Med et enkelt, næsten ikke hørbart støn, kom hun i den smukkeste orgasme jeg nogensinde har set. Hendes bryster hævede og sænkede sig, samtidig med at hendes åndedræt var hurtigt og gispende. Hendes øjenlåg glippede, og jeg kunne se hende vende det hvide ud af øjnene. Da det endelig ebbede ud, bukkede hun sig uden videre til siden, og tog min pik helt ind i munden. Og så eksploderede jeg.

Jeg greb mine mødepapirer og bed i dem, imens jeg krampede i hele kroppen. Jeg var ikke kommet sådan længe, måske nogensinde. Jeg sprøjtede og sprøjtede, og hun sank det hele. Hendes tunge kørte i cirkler om mit pikhoved, og hver gang hun ramte min streg, hoppede jeg let i sædet. Hun var så varm, våd og god, at det var svært at forstå, at hun ikke havde lavet noget sådan i mange år. Endelig blev jeg tom, men det stoppede hende ikke. Med en gurglende lyd åbnede hun munden, og slugte hele min pik, indtil hendes hage ramte mine nosser. Hun lå der lidt, indtil hun trak hovedet tilbage, og sørgede for at få hver en dråbe sperm slikket af på vejen. Til sidst pakkede hun min pik væk igen, og satte sig tilbage i sædet. Hun smilede til mig, og vores fingre var flettet sammen, lige indtil vi så morgensolen stå op.

“Vi skal videre sin San Fransico” hviskede hun da vi skulle til at lande.

“Jeg skal blive i New York” svarede jeg. Vi nåede et sidste kys, før hendes mand vågnede.

Det sidste jeg så til hende var, da vi stod på fortovet ude foran lufthavnen. En enkelt tåre forlod hendes øjne, da hun satte sig ind i en taxa og forsvandt. Igennem bagruden så jeg hendes mand kigge tilbage på mig. Endnu engang gav han mig et kort nik.

Jeg sad på mit hotelværelse, og kiggede på min bankkonto. 20.000,- let tjente danske kroner, med kompliment og tak fra min chef. Han havde fået ideen, nu jeg alligevel skulle til New York samme dag som dem. Og nu hun alligevel ikke kendte mig, var det jo perfekt. Det eneste det krævede var samme række i flyet, en sovepille til ham, samt at komme under huden på en ung, fortvivlet kvinde. Snakke med hende, trøste hende, og give hende en smule fysisk opmærksomhed, som hun så desperat manglede. Det var lykkedes fuldstændigt efter planen.

Claus havde håbet på, at ville hele hendes hjerte. Jeg var ikke sikker.

Til gengæld var jeg sikker på, at det havde knust mit.

Læs næste afsnit

Tak forbi i læste min novelle.

Ris, ros og kommentarer er som altid velkomne enten her eller på min mail:

Ares.jensen@yahoo.com

Vi læses ved 🙂

2 kommentarer

1. søgerteen

   10/01/2016 kl 14:16

   Er vild med afslutningen.. Mon ikke i mødes igen? 😉

   4+

   Besvar kommentar
   • Stilledrømme

     31/08/2019 kl 14:18 - som svar på søgerteen

     Du er altså en mester i at fortælle virkelighedstro historier, Ares, og så er slutningen igen en af dem, som man ikke kan lade være med at dvæle ved ?

     0

     Besvar kommentar