Ali sprøjtede sin sæd direkte over hendes ansigt.  Omar gjorde det samme. „Du ødelægger unge piger,“ knurrede han.

Forfatter: Noor Al-haram

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

47, moderinstinkter

Min telefon vibrerede på køkkenbordet og skar igennem den rytmiske lyd af kniven, der ramte  spækbrættet. Klokken var 16:00, og jeg var i fuld gang med at forberede aftensmaden. Omar  var ikke kommet hjem endnu, og der var en sjælden ro i lejligheden, kun afbrudt af dampen fra  gryderne. Jeg tørrede mine hænder i viskestykket og tog den, uden at ane at min verden var  ved at splintres.

“Aisha…” Stemmen i den anden ende var knap nok menneskelig. Det var en lyd af knust glas  og desperation. “Aisha, hjælp mig… please…”

“Faten? Hvad er der sket? Hvor er du?” Jeg mærkede panikken stige og lagde instinktivt en  hånd på min gravide mave. Min krop huskede stadig den forbudte trøst, vi havde givet  hinanden, men det her lød som døden.

“Kælderen… i Ringsted… Torben…” Faten snøftede, og jeg hørte en lyd af opkast i baggrunden.  “Leyla kiggede bare på. Hun lod ham gøre det. Han… han ødelagde mig, Aisha. Jeg bløder. Jeg  kan ikke mærke mine ben. Kom og hent mig, jeg tør ikke gå ud, jeg er smurt ind i snot og…  og…”

Forbindelsen røg. Jeg stod tilbage i det lyse køkken, mens mit hjerte hamrede mod mine  ribben som en fanget fugl. Maden på komfuret passede sig selv, men jeg så den ikke. Leyla.  Den beskidte shia-djævel. Jeg vidste, hun var jaloux, men at kaste en nittenårig pige for ulvene  midt om dagen? At lade en mand som Torben sønderrive hende, mens hun selv så på?

Jeg slukkede for blusset med rystende hænder, kastede en abaya over mine skuldre, greb  bilnøglerne og kørte mod Ringsted. Raseriet holdt mine hænder rolige på rattet, selvom  tårerne pressede sig på.

Da jeg nåede bordellet i Ringsted, fløj døren op. Telefonpigen forsøgte at stoppe mig, men jeg  skubbede hende til side med en styrke, jeg ikke vidste, jeg besad. Jeg stormede ned mod  kældertrappen.

Der, i det kolde lys fra de flakkende rør, sad Faten på gulvet. Hendes jilbab var flået i stykker,  hendes hijab hang som en slidt klud om halsen, og hendes øjne var tomme huller af rædsel.  Leyla stod ved skrivebordet og talte sedler, som om hun bare havde afsluttet en  lageroptælling.

“Hvad laver du her, Aisha? Er det ikke tid til aftensmad?” spurgte Leyla uden at se op. Hendes  stemme var så rolig, at det føltes som et piskesmæld.

“Din beskidte morder!” skreg jeg. Jeg løb hen til Faten og dækkede hende med min egen  abaya. Hun rystede så voldsomt, at jeg kunne høre hendes tænder klapre. “Se på hende,  Leyla! Se hvad du har gjort!”

Leyla lagde pengene fra sig og vendte sig langsomt om. Hun tændte en cigaret og blæste  røgen direkte mod os. “Jeg har ikke gjort noget, hun ikke selv bad om. Hun ville være fri, ikke?  Hun ville lære at styre mænd? Man lærer ikke at tæmme en tiger ved at læse i Koranen, Aisha.”

“Hun er nitten år!” Jeg rejste mig op, mine knoer var hvide, og jeg mærkede mit barn sparke  voldsomt inde i mig, som om det også kunne mærke giften i rummet. “Du har taget en pige,  der knap nok er voksen, en pige der er forlovet, og du har solgt hende som slagtekvæg! Du er  ikke en mentor, Leyla. Du er en rufferske. En simpel, ulækker luder, der ikke kan tåle, at andre  er renere end dig selv!”

Leyla lo, en hæs og grim lyd. “Renere? Hun elskede det, da jeg rørte ved hende. Hun elskede  det, da DU rørte ved hende. Vi er alle mærkede, Aisha. Du sidder der med din hellige mave og  tror, du er bedre, men du er her stadig. Du kom løbende til kælderen.”

“Jeg kom for at redde hende fra dig!” Jeg trådte helt tæt på hende, så tæt at jeg kunne lugte  hendes parfume blandet med lugten af Torbens sved. “Du udnytter hende. Du bruger hendes  frygt og hendes seksualitet som et våben, fordi du selv er tom indeni. Du har mistet alt – din  ære, din tro, din menneskelighed. Og nu prøver du at trække Faten med ned i dit mudderhul,  fordi du ikke kan bære at være alene i helvede!”

“Gå nu, Aisha,” sagde Leyla koldt, men jeg så et glimt af noget i hendes øjne. Et kort øjeblik af  had og måske… misundelse. “Tag din lille knuste dukke og forsvind. Men husk: hun kan aldrig  gå tilbage til Sami nu. Hun lugter af Torben. Hun tilhører os nu.”

“Hun tilhører aldrig dig,” hviskede jeg. Jeg spyttede på gulvet foran hendes fødder. “Må Allah  dømme dig hårdere, end jeg nogensinde kan.”

Jeg hjalp Faten op. Hun lænede sig tungt op ad mig, en skygge af den pige, jeg havde shoppet  guld med på Nørrebro. Da vi gik op ad trappen, så jeg mig ikke tilbage. Jeg kunne mærke Leylas  blik i ryggen, koldt og mørkt, mens vi efterlod hende alene i kælderen med hendes blodpenge.

Aishas hænder knugede rattet så hårdt, at hendes knoer var hvide som marmor. Bagsædet var  fyldt med Fatens tunge, uregelmæssige vejrtrækning og lyden af stof, der gned mod læderet,  hver gang den unge pige vred sig i smerte.

“Vi skal på hospitalet, Faten. Nu,” sagde jeg med en stemme, der dirrede af undertrykt raseri  mod Leyla og Torben. “De skal undersøge dig. Det, han gjorde… det er en forbrydelse. Vi skal  have dokumentation.”

“NEJ!” Skriget fra bagsædet var så gennemskærende, at jeg rystede. Faten satte sig halvt op,  hendes øjne var vilde af rædsel. “Hvis du kører mig derhen, så dør jeg! Aisha, forstår du det  ikke? Hvis en læge ser det her, hvis politiet bliver blandet ind… så ringer de til min far. Mit liv er  færdigt. Jeg tager hellere livet af mig selv her i din bil, end at lade det ske!”

“Men Faten, du er skadet…”

“Kør mig hjem til dig!” råbte Faten og brød ud i voldsom gråd. “Bare se på mig… fortæl mig, at  jeg ikke er gået i stykker. Please, Aisha. Jeg kan ikke gå hjem til min mor sådan her. Hun vil  kunne lugte ham på mig. Hun vil se det i mine øjne.”

Jeg bed mig i læben. jeg vidste, det var vanvid, men jeg kunne ikke bære at se Faten kaste sig  ud af bilen i desperation. Jeg vendte bilen og kørte mod mit eget hjem, mens jeg bad til, at  Omar stadig sov eller var ude.

Da vi trådte ind i lejligheden, støttede jeg den unge pige hele vejen. Faten gik med små, stive  skridt, som om hendes krop var lavet af glas, der var lige ved at splintres.

“Gå ud på badeværelset,” hviskede jeg. “Tag tøjet af. Alt sammen. Jeg henter nogle rene  håndklæder.”

Faten stod midt på badeværelsesgulvet som en statue af skam. Da jeg kom tilbage, hjalp jeg hende med at få den ødelagte jilbab af. Det var først her, i det skarpe, hvide lys fra  badeværelseslamperne, at omfanget af overgrebet blev tydeligt.

jeg mærkede en bølge af galde i halsen, da jeg så de mørke mærker på Fatens lår og de rødblå  fingeraftryk på hendes hofter, hvor Torben havde holdt hende fast.

“Jeg bløder… jeg kan mærke det løbe…” klynkede Faten og kiggede desperat ned ad sig selv.  “Jeg er ødelagt indeni, ikke? Han har revet mig i stykker.”

jeg knælede foran hende og tog forsigtigt en vaskeklud med lunkent vand. jeg undersøgte  hende med en morsom og lægefaglig grundighed, jeg ikke vidste, jeg besad.

“Hør på mig, Faten. Kig på mig,” sagde jeg roligt og tvang Faten til at møde hendes blik. “Du  bløder ikke. Det, du mærker, er… det er hans svineri, der løber ud af dig. Men din krop holder  sammen. Du er rød, og du kommer til at være blå over det hele i morgen, men du er ikke gået i  stykker. Forstår du? Du er stadig dig.”

Faten lukkede øjnene, og de første rigtige tårer af lettelse blandet med afsky løb ned ad  hendes kinder.

“Vask dig nu,” sagde jeg og tændte for bruseren. “Vask ham væk. Brug masser af sæbe. Jeg  henter noget af mit tøj til dig. Vi finder en vej ud af det her, Faten. Leyla har vundet slaget i  aften, men hun har ikke vundet krigen.”

Mens vandet begyndte at løbe ude på badeværelset, stod jeg tilbage i køkkenet. Klokken  nærmede sig 18:00. Omar ville snart undre sig over, hvorfor maden var kold, og hvorfor hans  kone lignede en, der lige var kommet tilbage fra helvede. Men jeg mærkede ikke længere frygt.  Kun en kold, klar beslutning om, at Leylas tid som herskerinde over deres liv var forbi.

Da jeg kom tilbage til badeværelset, brast jeg fuldstændig sammen. Tårerne løb ned ad mine  kinder, og jeg kunne ikke holde hulkene tilbage.

“Jeg er så ked af det, skat,” fremstammede jeg og kiggede på hende. “Det er min skyld… det er  alt sammen min skyld. Jeg skulle have været der for dig, jeg skulle have været sammen med  dig noget oftere.”

Faten stod stadig under bruseren, nøjagtig som da jeg forlod hende. Hun var som forstenet,  mens vandet skyllede over hende. Jeg gik hen til hende og begyndte forsigtigt at vaske hendes  krop. Hun stod helt stille, mens tårerne lydløst blandede sig med badevandet. Jeg mærkede  en knude af skyldfølelse i maven, der var så fysisk, at jeg næsten ikke kunne trække vejret. Jeg  hulkede højlydt nu.

“Undskyld, skat… det er mine hormoner,” fik jeg frembragt mellem sniftene, selvom jeg vidste,  at det var mere end bare graviditeten, der gjorde mig så ulykkelig.

Jeg slukkede endelig for vandet. Med rystende hænder tog jeg et stort, blødt håndklæde og  tørrede hendes krop så nænsomt, jeg kunne. Bagefter fandt jeg føntørreren frem.

“Vi skal sørge for, at du er helt tør,” sagde jeg og forsøgte at få min stemme til at lyde stabil. “Du  skal ligne den Faten, der forlod din mor i morges. Det er vigtigt. Hvilken farve tørklæde havde  du på? Hvad med bukserne og blusen?”

Men Faten svarede ikke. Hun stod bare og stirrede tomt ud i rummet, som et lig med en puls.  Der var intet liv tilbage i hendes øjne.

“Det skal du ikke tænke over nu,” sagde jeg hurtigt for at udfylde den lammende stilhed. “Vi  improviserer bare i dag.”

Jeg gik ind i soveværelset og rodede i mine skabe. Jeg fandt noget af mit eget tøj frem fra  dengang, før maven begyndte at vokse, et sort tørklæde og en jilbab i en dyb mørkeblå farve.  Jeg hjalp hende i tøjet, stykke for stykke, som om jeg klædte et lille barn på. Da hun endelig var  dækket til igen, tog jeg hendes hånd og fulgte hende ind i stuen.

“Faten, skat… kig på mig,” sagde jeg lavmælt. “Er det i orden, at jeg ringer og snakker med din  mor?”

Faten løftede langsomt hovedet og så på mig. Der var ingen frygt i hendes øjne, kun en dyb,  lammende ligegyldighed. Hun nikkede bare svagt. Det var tydeligt, at hun var ligeglad med alt  nu, de fysiske smerter, de psykiske ar, eller om hendes familie ville straffe hende korporligt.  Hun var bare færdig.

Jeg tog en dyb indånding og tastede nummeret. Min hånd rystede en smule, da jeg satte  telefonen for øret.

“Hej Umm Faten, det er Aisha,” sagde jeg, da hun endelig tog den.

Der blev fuldstændig stille i den anden ende. En uvelkommen, tung stilhed, der fik det til at  løbe koldt ned ad ryggen på mig. Jeg vidste, jeg skulle være hurtig og overbevisende.

“Vi var i Ringsted Outlet i dag,” fortsatte jeg og tvang min stemme til at lyde rolig. “Faten havde  åbenbart ikke fået noget at spise eller drikke hele dagen, så hun endte med at besvime. Hun er  stadig meget svimmel og har brug for ro. Jeg tænker på, om det er okay, at hun overnatter her  hos mig i nat? Så sender jeg min mand, Omar, hen til hans ven Ali, så vi piger kan være alene.”

Jeg kunne mærke hendes mistænksomhed gennem røret. Hun var ikke dum. Hun stillede  spørgsmål frem og tilbage, hvorfor vi ikke havde ringet før, præcis hvor hun var besvimet, og  hvorfor hun ikke bare kunne tage toget hjem. Jeg svarede så hurtigt og naturligt, som jeg  kunne, mens jeg kiggede på Faten, der stadig sad som en statist i sit eget liv.

Til sidst sukkede Umm Faten. “Ja… okay. Men kun i nat. I morgen skal hun være i København  senest ved middagstid. Lover du at passe godt på hende, Aisha?”

“Jeg passer så godt på hende, som jeg overhovedet kan,” svarede jeg med en knude i halsen.  “Og hvis du er utryg, så siger du bare til, habibti. Jeg kan få kvinderne fra den lokale moske til  at komme og overnatte her som bevis på, at alt går rigtigt til. Hun er i sikre hænder, det lover  jeg dig.”

Da jeg lagde røret, føltes telefonen tung som bly. Jeg havde vundet os en nat, men jeg anede  ikke, hvordan jeg skulle redde hende fra det mørke, der ventede i morgen.

Jeg ringede til Omar, han tog telefonen, tydeligt han sad i bilen på vej hjem ”Omar skat, kan du  tage hjem til Ali og Leyla i dag? Din kneppedukke har været skyld i en voldtægt af en 19 årig palæstinensisk pige, det må du lige hilse og sige til Ali, så han lige er klar over hvad hans kone  laver, når han sover ud efter en nattevagt midt på dagen”. Omar sagde meget forvirret ”a hvad  for noget?”…”bare sig det jeg lige har fortalt dig, din kneppedukke har været skyld i en jomfru  er blevet mishandlet og voldtaget, det fortæller du til Ali og så afslører du at hun er escortpige,  den sharmouta”. Jeg kiggede på Faten og sagde ”så fik vi også lige afsløret hende”.

Faten stirrede tomt ud i luften, mens de små rystelser i hendes krop forplantede sig til sofaens  hynder.

Jeg mærkede en bølge af beskyttertrang skylle gennem mig, men også en iskold frygt. Jeg  havde lige løjet for hendes mor. Jeg havde lovet at passe på hende, mens jeg vidste, at hun var  blevet ødelagt i en kælder kun få kilometer herfra.

“Drik din te, skat,” hviskede jeg. “Den varmer.”

Faten flyttede langsomt blikket mod koppen. Hendes læber dirrede. “Aisha… hun filmede det.” Jeg mærkede blodet forsvinde fra mit ansigt. “Hvem? Leyla?”

Faten nikkede svagt, og en enkelt tåre fandt vej ned over hendes kind. “Hun stod med  telefonen hele tiden. Hun grinede, da han… da han bad mig om de ting. Hun sagde, at hvis jeg  ikke gjorde det, så ville hun sende videoen til Sami med det samme.”

Jeg knugede mine egne hænder så hårdt, at mine negle borede sig ind i huden. Leyla. Den  kvinde, jeg engang havde set op til, var nu blevet min største fjende. Hun havde ikke bare solgt  Faten til Torben; hun havde lænket hende digitalt. Det var ikke bare et overgreb – det var en  livstidsdom.

“Hun sender den ikke, Faten,” sagde jeg med en stemme, der lød mere sikker, end jeg følte  mig. “Hun bruger den kun til at styre dig med. Hvis hun sender den, mister hun sin magt over  dig. Hun vil have dig bange. Men hun glemmer, at jeg er her.”

“Jeg henter en dyne,” sagde jeg og vendte mig om mod hende. “Vi sover her i stuen begge to.  Jeg forlader dig ikke et sekund. Og i morgen… i morgen finder vi ud af, hvordan vi får slettet den  video. Om jeg så skal gå direkte til politiet eller konfrontere hende selv.”

Faten kiggede op på mig, og for første gang så jeg et lille glimt af håb i hendes øjne, men også  en dyb, bundløs sorg. “Politiet vil aldrig tro mig, Aisha. De vil se en pige i tørklæde på et  hotelværelse og tro, jeg selv ville det. Det er det, hun vil have dem til at tro.”

Jeg gik tilbage og trak hende ind i en tæt omfavnelse. Hendes krop var stadig kold som is. “Så  finder vi en anden måde. Jeg kender Leyla. Jeg ved, hvordan hun tænker. Hun tror, hun har  vundet, men hun har glemt, at hun selv har lært mig alt, hvad jeg ved om bedrag.”

Mens jeg holdt om hende, bad jeg en stille bøn. Ikke den slags bøn, jeg plejede at bede i  moskeen, men en bøn om styrke til at beskytte denne pige mod det mørke, jeg selv var med til  at skabe. I nat var Faten sikker. Men i morgen ville verden kræve svar, og jeg anede ikke, om  mine løgne ville holde til dagslys.

Jeg satte mig på kanten af sofaen og mærkede Fatens rystende krop ved siden af mig. Hendes  blik var helt tomt, som om hun slet ikke var til stede i sin egen krop længere.

Vi sad sådan lidt og til sidst opgav jeg at føre en meningsfuld samtale, Faten skulle slappe af,  for der var en dag i morgen, og vi skulle stå tidligt op.

Jeg hjalp Faten op fra sofaen. Hun rystede stadig, men hun lod sig lede ind i soveværelset  uden at protestere. Jeg trak dynen til side og hjalp hende ned i sengen. Jeg stoppede et øjeblik  og strøg hende over kinden.

„Sov nu, skat. Jeg er her. Jeg går ikke nogen steder.“

Faten greb min hånd, da jeg ville rejse mig. Hendes stemme var lille, men klar: „Bliv… bliv hos mig. Bare lidt. Jeg vil ikke være alene.“

Jeg lagde mig ved siden af hende. Vi lå ansigt til ansigt i mørket. Kun det svage lys fra  gadelampen udenfor faldt ind gennem gardinerne.

Faten rykkede nærmere. Hendes næse strejfede min. Så lænede hun sig frem og kyssede mig.  Det var et blødt, usikkert kys i starten, men det blev hurtigt dybere. Hendes tunge søgte ind til  min, og jeg lod hende tage initiativet. Hendes hånd gled ned langs min hals, videre ned over  kravebenet og ind under min trøje. Jeg løftede armene, så hun kunne trække den af mig.

Da mine bryster blev blottet, kyssede hun sig ned over dem. Hun tog det ene bryst i munden,  suttede blidt på den mørke brystvorte og lod tungen cirkle rundt om den. Jeg stønnede dybt og  lagde en hånd i hendes hår.

Faten fortsatte nedad. Hun trak mine bukser og trusser ned i én langsom bevægelse. Da jeg lå  helt nøgen foran hende, stoppede hun et øjeblik og kiggede. Så sænkede hun hovedet og  kyssede sig ned langs mine inderlår.

Jeg spredte benene lidt mere. Da hendes tunge første gang strejfede min klitoris, gispede jeg  højt. Faten var stadig lidt usikker, men hendes lyst var ægte. Hun slikkede mig langsomt med  brede strøg fra åbningen og op til klitoris, igen og igen. Hver gang hun suttede blidt på den lille  knop, mærkede jeg en varm, pulserende bølge skyde gennem mit underliv.

„Faten… åh gud, det føles så godt,“ hviskede jeg. Mine hænder greb fat i sengetøjet, knugede  det hårdt mellem fingrene, mens mine hofter bevægede sig i små cirkler mod hendes mund.

Hun blev mere modig. Hendes tunge dansede hurtigere rundt om min klitoris, samtidig med at  hun lod to fingre glide langsomt ind i mig. Hun krummede dem og fandt præcis det rigtige  sted. Bevægelserne var blide, men målrettede med en perfekt blanding af ømhed og sult.

Jeg mærkede orgasmen bygge sig op som en storm inde i mig. Mine hænder greb endnu  hårdere fat i lagenet, trak det op mod mig, mens min krop spændtes mere og mere. Mine lår  begyndte at ryste ukontrolleret.

„Faten… jeg er så tæt… bliv ved… lige der… åh ja!“

Da det ramte mig, var det som om hele min krop eksploderede. Jeg skreg højt et dybt, råt skrig,  der kom helt nede fra maven. Min ryg bøjede sig i en bue, hofterne pressede sig hårdt mod  Fatens mund, mens mine indre muskler klemte voldsomt om hendes fingre igen og igen.  Bølgerne skyllede gennem mig i lange, intense stød. Jeg rystede over hele kroppen, mine  hænder rev i sengetøjet, og jeg kunne ikke holde et eneste støn tilbage. Det føltes som om  orgasmen aldrig ville stoppe, en dyb, gennemgribende nydelse, der fik hele mit synsfelt til at  blive hvidt.

Da det endelig ebbede ud, faldt jeg tilbage på madrassen, fuldstændig slap og skælvende. Min  vejrtrækning var uregelmæssig, og tårer løb ned ad mine kinder – ikke af sorg, men af ren,  overvældende lettelse.

Faten kravlede op og lagde sig i mine arme. Vi kyssede hinanden længe, blidt og dybt. Jeg strøg  hendes hår og kyssede hendes pande.

„Du er så god til det,“ hviskede jeg. „Så god til at give mig nydelse.“

Faten smilede genert mod min hals.

„Tak for hjælpen i dag, Aisha… for alt.“

Jeg kyssede hende igen, holdt hende tæt og trak dynen op over os begge. „Alt, hvad du har brug for,“ hviskede jeg tilbage. „Jeg er her.“

Vi faldt i søvn sådan, nøgne, varme og tæt sammen.

48, Ærens regnskab

Klokken var halv to om natten, da Omar bankede på døren til Ali og Leylas rækkehus. Det tog  et stykke tid, før Ali åbnede. Han så ud, som om han lige var vågnet – håret var uglet, og han  havde kun en T-shirt og underbukser på.

„Omar? Hvad fanden laver du her på dette tidspunkt?“

Omar trådte ind uden at sige noget. Han lukkede døren bag sig og stod et øjeblik i entréen. Ali  kunne se på hans ansigt, at noget var helt galt.

„Vi skal snakke,“ sagde Omar lavt. „Nu.“

De satte sig i stuen. Ali tændte kun én lampe. Omar sad længe og stirrede ned i gulvet, før han  endelig talte.

„Din kone… Leyla… hun har gjort noget i aften.“

Ali lænede sig frem. „Hvad mener du?“

Omar fortalte det hele. Han holdt ikke noget tilbage. Han fortalte om Faten. Om den 19-årige  palæstinensiske pige. Om Torben. Om kælderen under bordellet i Ringsted. Om hvordan Leyla  havde ladet manden flå Fatens tøj af, stoppe hijaben i munden på hende og voldtage hende.  Om hvordan Leyla stod og så på – mens hun røg en cigaret og smilede.

Da Omar var færdig, var der fuldstændig stille i stuen.

Ali sad som forstenet. Hans ansigt var blevet gråt.

„Du lyver,“ hviskede han til sidst. „Det kan hun ikke have gjort.“

Omar rystede langsomt på hovedet.

„Aisha ringede til mig. Hun har Faten hos sig nu. Pigen ryster. Hun bløder. Hun er knust. Leyla  filmede det endda. Hun bruger videoen til at styre hende med.“

Ali rejste sig op. Han gik frem og tilbage i stuen som et dyr i bur. Hans hænder rystede. „Hun… hun har solgt en 19-årig pige?“

„Ja.“

Ali stoppede op. Han stirrede på Omar med et blik, der var fuldt af vantro og vrede. „Og du siger, at Leyla stod og så på? At hun nød det?“

Omar nikkede.Ali lo kort og bittert – en lyd uden glæde. „Jeg vidste, hun var kold. Jeg vidste,  hun manipulerede. Men det her… det her er sygt.“ Han satte sig tungt ned igen. Hans stemme  var næsten kun en hvisken.

„Hvad gør vi nu?“

Omar trak på skuldrene. „Aisha siger, at Faten ikke vil til politiet. Hun er bange for familien.  Bange for at blive sendt hjem. Bange for at videoen kommer ud.“ Ali begravede ansigtet i  hænderne. „Min kone… min egen kone… har ødelagt en jomfru.“ Der blev stille igen. Kun uret  på væggen kunne høres. Til sidst løftede Ali hovedet. Hans øjne var blanke. „Jeg kan ikke leve  med det her, Omar. Ikke hvis det er sandt.“

Da Leyla endelig kom hjem klokken fire om morgenen, stoppede hun op i døren. Hun så de to  mænd sidde der og forstod øjeblikkeligt, at noget var galt. Alligevel forsøgte hun at bevare sit  kolde, overlegne smil. „Nå… er I blevet venner nu?“ spurgte hun let. Ali rejste sig langsomt.  Hans stemme var lav og iskold, da han gentog alt, hvad Omar havde fortalt ham. Hver eneste  detalje om Faten, Torben, kælderen, hijaben der blev stoppet i munden på hende, og hvordan  Leyla havde stået og røget mens hun filmede det hele. Leyla lyttede uden at blinke. Da Ali var  færdig, trak hun blot på skuldrene. „Faten gjorde det hele af egen fri vilje,“ sagde hun roligt.  „Hun bad selv om det. Piger som hende siger altid nej først.“ Omar rejste sig. Hans stemme  dirrede af vrede. „Hvis den historie kommer ud i miljøet, er det ikke kun pigen, der er færdig.  Det er dig. Det er Aisha. Det er Aishas ufødte barn. Det er mig. Det er Ali. Vi bliver alle udstødt.  Hele det arabiske samfund vil vende ryggen til os. Forstår du overhovedet, hvad ære og skam  betyder, Leyla?“ Leyla lo kort og hånligt. Hun rejste sig også og mødte deres blikke uden at  vige. „I to tør komme her og tale til mig om ære? Du, Omar, som lader dig kneppe i røven af  mænd i Amigo Sauna? Og du, Ali, som bliver hård af at blive kaldt hundehvalp og ydmyget? I er  lige gode om det. I har ikke engang mod til at være ærlige om jeres egne lyster. Så lad være  med at spille hellige over for mig.“

Det var dråben. Ali greb hende hårdt i håret og trak hende  ned på knæ foran dem. Omar flåede hendes hijab af og smed den på gulvet. Ali rev hendes  bluse op, så knapperne fløj. Omar trak hendes bukser og trusser ned i ét ryk. Hun var allerede  drivende våd. „Nu skal du straffes,“ sagde Ali koldt. „Og du skal mærke det.“ De tog hende  brutalt. Ali pressede sin stive pik dybt ind i hendes mund, mens Omar gik bag hende og  trængte hårdt og uden nåde ind i hendes kusse. Han begyndte at kneppe hende med dybe,  aggressive stød, mens Ali holdt hende i håret og fuckede hendes hals. Leyla stønnede højt  omkring Alis pik, men der var også smerte i lyden. Omar slog hende hårdt på ballerne, mens  han hamrede ind i hende. „Du ødelægger unge piger,“ knurrede han. „Nu ødelægger vi dig.“

Ali trak sig ud af hendes mund, vendte hende om på alle fire og trængte dybt ind i hende  bagfra. Han greb hendes hår som et bidsel og trak hendes hoved langt tilbage, mens han  kneppede hende råt og dybt. Hendes bryster svingede voldsomt under hende. Leyla græd nu – høje, smertefulde støn blandet med ufrivillig nydelse. „Græd bare,“ hvæsede Ali og slog hende  hårdt på røven. „Du græd ikke, da Faten græd.“ Omar tog over igen. Han kneppede hende  endnu hårdere, mens Ali stod foran hende og lod hende sutte sig. De skiftedes til at tage  hende, dybt, brutalt, uden nåde. Leyla kom første gang med et skrig, hendes krop spændtes  voldsomt, mens tårerne løb ned ad hendes kinder. Hun kom igen og igen, selv mens hun græd af smerte. Til sidst trak Ali sig ud og sprøjtede sin sæd direkte over hendes ansigt og bryster.  Omar gjorde det samme. De stod over hende, mens hun lå på sofaen, dækket af deres sæd,  makeuppen smurt ud, tårer blandet med spermen, rystende og forpustet. Ali kiggede ned på hende. „Nu ved du, hvordan det føles at miste kontrollen,“ sagde han stille. „Og hvis du  nogensinde gør noget lignende mod Faten igen… så er det ikke kun os, der falder. Det er hele  din verden.“
Historien fortsætter under reklamen

Leyla lå stille et øjeblik. Så smilede hun svagt gennem tårer og sæd. „Vi er alle  sammen allerede faldet,“ hviskede hun. „Spørgsmålet er bare, hvem der falder dybest.“