Sammen (S1 slut) (Kristian og mor 19)

“Se Karsten”, siger storebror og spreder det øverste af fissen. “Slik mor her .. Slik mors klitoris .. Og

Forfatter: Chris
chrishistorier(a)gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Det er så moderne med sæsoner, så her slutter det, jeg vil kalde sæson 1. Den overordnede handling om Karen og hendes nu to sønner, Kristian og Karsten. Jeg har ikke mere på skrivebrættet lige nu, men en sæson 2 kan ikke udelukkes. Hvornår den kommer ved jeg ikke for nu. Tak fordi du har fulgt med i denne sæson 🙂

*****

Sidste dag i fængslet kommer endelig. Nogle dage forinden har Bolette besægt hende en sidste gang. De fik sagt et dejligt farvel og aftalt at de ville holde kontakten.

Karen har en sidste snak med sagsbehandleren, som formaner hende til at fortsætte de gode takter, hun har gjort med hobbies og husholdningsopgaver. Karen er glad for hvordan den sidste tid er gået og har helt glemme, hvordan den første periode var.

Da hun kommer ud af mødet og ud af fængslet, kan hun se Kristian og Karsten stå og vente. Hun vinker og går imod dem. Denne dag har hun været optaget af i to år. Kristian har været meget klar i sin udmelding om, at de ville hente hende, men ikke sagt så meget andet.

Så hun går i spænding imod sine to sønner, glad for at de stadig gerne vil se deres mor. Det er overskyet og en smule koldt, der er fugt i luften, så det kan begynde at regne, hvornår det skulle være.

Hun har tidligere været meget optaget af, hvad hun havde på af tøj eller måske snarere ikke havde på, men i dag har hun bare gået efter det praktiske. Et par almindelige cowboybukser og sneakers. Skjorten er dog løs med v-udskæring og ærmer til albuerne. Over denne har hun en løs bomuldsjakke.

Alle tre er overvældet til tårer over genforeningen. Hun er af 1000 spørgsmål og de svarer ud fra det de nu kan. Til sidst spørger hun så. “Nå drenge. Hvordan kommer vi hjem?”. Kristian peger på en lille bil som holder et stykke fra dem. “En bil? Er det vores?”. “Nej ikke helt”. Kristian kigger på hende. “Det er en lejebil”.

De sætter sig ind i bilen og kører mod byen. Så kører de hen ad hovedvejen og da de kommer til den mindre tværvej mod deres lejlighed, kører Kristian lige ud i stedet for at dreje.

Det giver et ryk i moren. “Hvad? .. Skal vi ikke hjem?”. “Joo”, siger Kristian spagt. “Men ikke mod det hjem”. Hun stirrer måbende på de to drenge. “Mor. Der er …”, begynder Karsten. “Hold inde, Karsten .. Du ved jo, ikk”. Karsten stopper, nikker og tier stille. “Hvad ved han?”. “At det skal være en overraskelse, så ikke flere spørgsmål”. Mor nikker og kigger tavst og forknyt ud af bilruden. Hun er ikke til overraskelser og slet ikke på denne dag.

De kører lidt i tavshed, mens de lægger byen bag sig. Mor er stadig tavs, langsom overvinder hun sin frygt. Det er jo hendes drenge, de vil aldrig gøre hende ondt.

Hun kigger på dem med et smil. “Hvad har I to gang i? Hmm Jeg kan ikke lade være, men må indrømme, at jeg er noget spændt”. “Vi siger ikke noget”, siger Kristian. Hun smiler. “Jeg er sikker på at det er godt”. Hun aer først ham på kinden og så Karsten, som ser meget trykket ud. “Du skal ikke sige noget, Karsten. Det er bare super spændende”.

Kapitel: Huset

Efter lang tids kørsel, kun med udsigt til marker, ankommer de til et mindre husmandssted, som i dets velmagtsdage har bestået af tre huse. Hovedhuset ligger med fronten ud til vejen. Indkørsel er på omkring ti meter. Huset ser rimeligt beboeligt ud, mens de to længer er meget forfaldne. Skallen af den ene står dog stadig, mens den anden er faldet sammen. De kan se huse ude i horisonten, men der er ikke nogen lige i nærheden.

Moren er et stort spørgsmålstegn. Kristian forklarer. “Da du blev taget fra os, valgte vi at opsige lejemålet på lejligheden. Vi kunne bo billigt hos Marie og kunne derfor spare en masse penge .. Området hvor vi boede var blevet alt for betændt mod os og vi var enige om, at vi også savnede nye omgivelser og et nyt liv. Væk fra alt og alle”.

Moren sidder lidt og tænker over historien. “Men hvordan har I kunne betale dette .. denne rønne?”. “Vi har fået hjælp fra Tante Marie, Farbror Ole og Tante Hanne”. “Tante Hanne?”. “Det er Farbrors kæreste”, forklarer han og ser nøje på hende, men hun fortrækker ikke en mine.

“Du kender ikke Hanne?”. “Hanne? Nej. Hvor skulle jeg kende hende fra?”. Han venter lidt med at svare. “Det er Farbrors halvsøster”. “Halvsøster? Hvad .. Hvordan? .. Ååh Nå Ja .. Farfar blev kæreste med en længere henne, hvor han fik en datter .. og så det er hende, der er Hanne”.

Karen sidder tavst og grunder i egne tanker, men ser så ud til at skyde tankerne fra sig og smiler til drengene. “Skal vi ikke gå og kigge på vores lille palæ?”. De nikker begge.

Sammen går de ind i huset. Her kigger de på alle rummene. De er meget rustikke. Deres rundtur ender i køkkenet, her hygger de sig med kaffe og kage. Karsten tager en sodavand.

“Tja”, siger moren med en uudgrundelig mine. “Vi har da fået et nyt liv. Det er sikkert”. “Ja. Der er meget, der skal laves”. “Det er der, men Kristian”, hun kigger intenst på ham. “Vi har masser af tid. Så ikke noget hastværk. Jeg synes det er fantastiske omgivelser, så lad os nu få det bedste ud af det”. Drengene nikker.

“Men ved I hvad det bedste er ved omgivelserne?”. Drengene kigger på hinanden. “Hmm Måske”, siger Karsten, som ellers har været meget tavs på deres tur.

“At I er her”. Drengene smiler uden at svare. “I har jo ikke forkastet mig .. for hvad jeg har gjort ved jer”. Hun blinker usikkert med øjnene. “Vi sagde jo til dem, at du ikke havde tvunget os til noget. Vi har ikke lyst til at leve uden dig”, siger Kristian. “Vi skal alle være sammen i dette nye liv”.

“Jeg .. “, siger hun og blinker en tårer væk. “Det er simpelhen ikke til at tro. Jeg er overvældet over jeres modtagelse”. “Selvfølgelig, Mor”, siger Karsten.

Der har været så meget nyt, men nu begynder den første overstadighed at lægge sig hos dem alle. “Kom her drenge og få et rigtigt gensynskram af jeres mor”.

Drengene sætter sig på hver side af moren. Først laver de et fælleskram, så omfavner hun Kristian og så Karsten. Krammene giver Karen en beroligende følelse af velkendthed og trykhed.

Da deres kram endelig slutter, giver drengen et fælleskys til moren på begge kinder og før hun ved af det, drejer Karsten hendes hoved mod Kristian, som kysser hende på munden.

Bedst som hun tror, det er et kort læbekys, holder han hende fast med sine hænder. Hun gibber og udbryder et overrasket *Urrhg*, men hun lader ham med glæde give sig opmærksomhed. Specielt denne har hun savnet.

De falder hurtig ind i fortidens harmoni. Billeder af natlige besøg, date og film farer igennem begges hoveder. De nyder at smage og studere hinandens læber. Hun åbner munden indbydende, så han kan trænge op med sin tunge.

De sidder og er helt opslugt af deres tungeleg, mens Karsten sidder ved siden af og følger tavst med. Det her er en del af deres aftale om forløbet af den første dag i mødet med Mor og i deres nye liv.

Han står tålmodigt og følger med i brorens forførelse af Mor. ‘Brødre’ er de blevet til. For noget tid siden havde de snakken. Kristian fortalte ham, at han faktisk var en upser fra hans side af, men at han var overbevist om at Mor havde ønsket sig Karsten og at hun ville have sit barn med sin søn. Kristian fortalte, at Mor synes, at alle andre uden for familien var skræmmende.

Det var altså uundgåeligt, at han fik Kristian som far, men det virker bare underligt at kalde Kristian far, når han bliver kaldt søn af Mor. De var derfor mere naturligt at være brødre. Samtidig undgik de også at vække alt for meget forkert opmærksomhed overfor andre.

At alle ikke familiemedlemmer udenfor deres lille familie er skræmmende, giver nu så meget mening for Karsten. Der er derfor Mor har altid været så opslugt af hjemmet og ham. Det er også derfor, at hun nu sidder i drømmeland og kysser med sin søn.

Det lille show de to viser foran ham får varmen til at brede sig i hans krop og den søde kløe mærkes i hans bukser. Han lægger hånden på sin gylp og kærtegner den fraværende. Hvad har de to oplevet sammen, tænker Karsten. Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

De skælver og småstønner begge, mens de finder nye lege med tungerne. Mor sidder med hele fronten er mod Karsten. Mens de kysser er hun uforvarent kommet til at sprede benene. Karsten rejser sig nu og stiller sig mellem hendes ben. Cowboybuksernes ‘venusmidte’ ses tydeligt med den lille forhøjning. Fronten af skjorten bølger op og ned i takt med hendes tiltagende spændingssuk.

Han kan se aftegningerne af Mors bryster og tænker på hvilken BH, hun mon har på og om den matcher trusserne? Er de gennemsigtige ligesom som dengang? Har hun haft tid til at barbere sig, eller skal de to gøre det for hende? Mange spørgsmål som får det til at klø endnu mere i gylpen

Mor har nu nogle dejlige bryster, tænker han. Mon man kan løfte lidt på skjorten og kigge. Hmm Må nok lade være, ellers ødelægger jeg deres moment.

“Maauh”, kommer det fra dem begge da de skilles og endelig kan få vejret igen. “Åh Sikke et velkomstkram at få fra sin ældste søn”, siger hun smilende. “Vi har jo heller ikke været sammen med dig i 2 år .. “. “Nej”, afbryder Karsten. “Du har været savnet”. “Ja”, siger Kristian i en meget bestemt enig tone.

“Åh. Jamen Karsten. Hvor meget har du så savnet din mor?”. Han går ind mellem hendes svagt spredte ben og presser sig tæt op ad hende, så hun bliver nødt til at sprede benene mere. Hans underliv rammer hendes. “Åh. Så meget”, siger hun. “Uuh I har da givet mig jordens bedste velkomst”. “Der er mere”, siger Karsten ivrigt. “Ja. Det kan jeg tænke mig. I har virkelig planlagt denne dag”. “Ja .. i 2 år”, siger Kristian. Han og moren smiler kort til hinanden, men så mærker hun yngste sønnens underliv trykke imod sit og koncentrere hun sig nu om Karsten.

Hun skåler hans ansigt i sine hænder og kysser ham blidt på læberne. Han griber hende om taljen og giver hendes cowboybukser et ekstra stød, så hun skælver og kommer med et lille intenst suk.

Kristian giver dem ro til at kysse i al den tid de har brug for. Savnet af moren har været størst hos Karsten. Ironisk nok, da det er ham, der egentlig ikke må være sammen med hende. De to kysser først i tavshed, men bliver langsomt mere sukkende og småhulkene, jo mere det går op for dem hvor meget de har savnet hinanden.

Kristian kigger ud af vinduet. Solen er begyndt at skinne. Vinduet vender ud mod hovedvejen og en mark overfor. Der er intet andet liv end nogle rovfugle, der søger efter bytte. Ingen bilen, ingen mennesker, helt stille, ligesom de vil have det.

Han kigger på de to andre, som er kommet smilende tilbage til virkeligheden. Karsten ligner en der er klar på den værste. Mor smiler begejstret, men under overfladen kan Kristian se trætheden.

“Skal vi ikke gå ind i stuen?”. “Hmm Joo”, siger Mor, men hun betragter Karsten moderligt. “Hvis sofaen da han holde til os?”, siger hun og smiler provokerende til ham. “Årgh Hold nu op. Sofaen er et af de få møbler, vi selv har købt”. “Oh Det er jeg glad for at høre”.

Før de ender inde i stuen, går de en havevandring. De taler om haven og huset og om hvad der venter dem af arbejde. Til sidst ender de så i stuen.

Kapitel: Drengenes fortælling

Moren må vide mere om huset og økonomien i det. Drengene fortæller, at de har fået hjælp af Farbror Ole og Tante Marie til at købe huset. De to står faktisk som ejere og Kristian som lejer. De har også taget lånet, mens Kristian har stået for en stor udbetaling, så de månedlige betalinger bliver meget lave.

Moren skærer en lille utilfreds grimasse ved den information, men sønnerne er begejstret for hjælpen og er meget indstillet på at gøre mere ud af samværet med de tre familiemedlemmer.

Kristian overtager ordet og fortæller at han er kommet i jobnød, da der ikke er meget arbejde indenfor IT i deres område, men han tænker på at bliver en youtuber, som formidler IT tips og tricks til andre. For noget tid siden skiftede han desuden branche til håndværker indenfor træ og elektronik og han arbejder to dage om ugen, som handyman i en virksomhed et stykke derfra. Yderligere arbejder han også på andre selvstændige ad hoc opgaver.

Mor spørger ind til Karstens situation. Han er dog ikke meget for at sige noget, når emnet bliver alvorligt, så Kristian forstsætter. Karsten har klaret sig bedre i skolen end hidtil. Men har i deres nye område fået nogle praktiske skoleudfordringer, da der er ingen skole i nærheden, men de har fundet en frikirke, som er interesseret i at hjælpe, men det krævede medlemsskab. Så de er derfor blevet medlem af frikirken.

“Som det ser ud nu”, siger Kristian alvorligt, “er vi lidt presset på pengene. Specielt når vi også skal have en bil”. “Jeg skal vel også have et arbejde”. “Det bliver svært at finde noget her”. “Jeg finder på noget. Det der youtube halløj lyder interessant, så kan man også blive herhjemme”. Hun kigger tomt sig og nikker drømmende med et underfundigt smil. Drengene kigger mystificeret på hinanden men undlader at spørge mere.

“Haa”, udbryder hun pludselig i et befriet tonefald. “Fantastisk at være sammen igen. Sådan alle tre”. “Jamen det er vi egentlig heller ikke”. “Hvad mener du, Kristian?”. “Som du nok ved, må du ikke være sammen med Karsten”. “Åh! Nå nej”. Hun kigger bedrøvet på yngsten. “Jamen Mor. Det betyder ikke noget”, siger Karsten og sæår armene omkring hende. “Øh Nej da. Slet ikke”. Moren kigger på Kristian med store øjne

“Karsten har ret. Fortvivl ikke. Dette har vi jo vidst hele tiden. Vores løsning er, at du har adressen hos en ældre dame i byen. Grethe er 71 år og hun er gået med til, at du bor hos hende gratis, mens du samtidig går ærinder for hende. Det har hun i virkeligheden ikke brug for, da hun klarer sig fint selv. Men det gør kommunen tilfreds og så har de et svar, hvis nogen skulle spørge”.

“Lyder som en glimrende ordning. Vi må da besøge hende Grethe på et tidspunkt, så jeg kan se, hvem jeg bor hos”. “Ja Det vil hun blive glad for, der er ikke så mange fra hendes familie, der besøger hende”. “Åh .. Alt dette er så spændende .. Men nu må jeg på toilettet”. De nikker og hun forlader stuen.

Kapitel: Soveværelset

Der går noget tid, hvor drengene taler om løst og fast, indtil Kristian begynder at undrer sig. “Hør hvor bliver Mor af?”. “Øh Ja. Skal vi kigge efter hende … på toilettet?”. Kristian kigger nøje på broren, for at se om drengen kunne have skjulte forhåbninger om dette toiletbesøg, men drengen ser ud til at være oprigtig interesseret i at finde Mor.

De går ud på toilettet, men her er hun ikke. De går og kigger ind i værelserne. Da de kommer til soveværelset, finder de hende sovende i deres kæmpeseng, hvor de alle tre kan sove.

“Skal vi vække hende?”, spørger Karsten. Storebror ryster på hovedet. “Nej. Lad hende sove. Hun er nok meget udmattet af at tænke på denne dag .. Men hun kan jo ikke ligge sådan”. Karsten kigger på ham og fanger storebrors usagte besked. “Nej. Det kan hun jo ikke”.

De vender hende nænsomt om på ryggen og starter med at tage tøjet af deres mor. Forsigtigt for ikke at vække hende. Men Mor sover så tungt og hun reagerer slt ikke på deres moslen hende. Karsten trækker skjorten af hende og Kristian bukserne. Nu får Karsten svar på, hvad hun har under sit tøj. Det er et rødt sæt, dog er trusserne større og ikke så gennemsigtige.

Han kigger skuffet på sin bror. “Årgh! Hold nu op din liderbuk. Du kan ikke forvente, at din mor går luderklædt hele tiden”. “Hmm Neej måske ikke … Skal vi også tage Mors undertøj af?”. “Selvfølgelig skal vi det”.

Så ryger både BH og trusser og da hun ligger nøgen, tager drengene en pause og betragter fascineret deres mors krop. “Hun er pæn”, siger Karsten. “Ja Virkelig pæn”, samtykker broren. Karsten kravler op på siden af Mor og glider hænderne kærtegnende hen over lår, hofter, mave og bryster. “Brrrru”, kommer det i søvne fra Mor. Han holder vejret, men hun nøjes med at kuldegyse kort og sover så videre. De klæder hende i et nyindkøbt nattøj og lægger dynen over hende.

Rest af dagen bruger drengene på praktiske gøremål i huset og haven. Da de kommer til aftensmaden, udskyder de den oprindelige fine middag og nøjes med pizzaer fra kummefryseren. Da natten kommer, går de i seng. De har kun een stor seng, som kan rumme dem alle tre. Karsten glider ned foran Mor og Kristian lægger sig bag hende.

Kapitel: Dag 2

Sidst på natten sover Karen uroligt med mareridt om sit fængselsophold. Da det begynder at lysne, vågner hun som den første.

Hun kigger sig desorienteret omkring i det dunkle rum og ved først ikke, hvor hun er. Men da hun ser sine drenge, erindrer hun gårsdagen. Hun smiler for sig selv. Drengenes velkomst gjorde hende virkelig glad. Godt endelig at være hjemme og sammen med nogle, som også er opmærksom på hende.

Begge drenge har i natten løb flyttet sig lidt fra hende, så hun nemt kan lægge sig på ryggen med hænderne over hovedet. Her kigger hun op i det rustikke loft, mens tankerne går på farten.

Og hvordan er vi så endt her, spørger hun sig selv. Hun kigger på Kristian og taler til ham i tankerne. Du har altid været reserveret til Mor. Dine tanker om andre piger, har altid kun været begrænset til drømme. Det bedste for dig altid at være sammen med mig, ligesom det er med din bror. Hun kigger over på den lille 10 årige dreng. Også han er mors dreng, måske endda mere end Kristian.

Hun sukker og bliver nærværende. Og dette hus er bare perfekt for os tre. Ugeneret og stille. Åh Ja og den gang .. Hun smiler ved tanken. Jeg gik nøgen rundt. Åh det havde jeg helt glemt, men det kan jeg jo selvfølgelig også her.

Hun kigger ned ad sig og undres. Hvad er det for noget tøj. Hun løfter dynen og ser den fine chemise. Det … Det er da ikke min og det er slet ikke én, jeg selv har taget på. Men så må det jo være drengene, der har købt den til mig og givet mig den på. Hun bliver varm ved tanken om, at de har bakset rundt med hende og betragtet hende nøgen. Gad vide om de også har … “Rrrrgh!”, lyder det fra Karsten, som begynder at bevæge sig.

“Årgh”, udbryder han søvnigt og kigger kort hen på Mor. Da han ser, hun er vågen lyser han op i et smil og kravler hen til hendes side. “Er du OK, Mor?”, spørger han stille. Hun nikker smilende med lukkede øjne. “Ja skat. Jeg har det godt. Undskyld jeg ikke fik sagt noget, men gik ud som et lys”. “Det er fint. Vi holder bare festen i dag”. “Festen?”, udbryder hun overrasket. “Vi havde tænkt på fin mad og sådn”. “Hmm Lyder dejligt”.

Hun kigger fra yngsten til den ældste søn, som stadig sover. Uden ord trækker hun den store fællesdyne af. Nu bliver hendes chemise og bare ben virkelig tydelige.

Mens hun har fokus på Kristian, begynder Karsten at cirkle en finger under chemisen. Hun blinker med øjnene, da det kilder, men lader ham fortsætte sine cirkler, hvor han nu har lyst til at cirkle henne.

Hun aer Kristian på håret og nusser ham på pande og næse. “Urgh”, kommer det fra ham. Han åbner øjnene og kigger desorienteret omkring uden fokus. “Åh Mor. Du ser frisk ud!”. “Ja det var godt at få sovet. Kom herhen ved siden af mig. Der er noget jeg gerne lige vil høre jer om”. “OK”.

“Æh … “, begynder hun, men adbrydes af Kristian. “Kan du lide huset?”. “Ja. Det er helt fantastisk. Så længe det er jer der står for lappe-arbejdet .. Stedet er helt vidunderligt. Dejligt ugeneret og langt væk fra alle nysgerrige øjne .. Glæder mig helt til at gå nøgen her i huset og haven”. Det gibber i begge drenge, men de siger ikke noget. Hun smiler for sig selv.

Stoffet på chemisen følger Karstens kærtegn. Fingeren er gledet nedad fra navlen til maven. “Øhm Nej Det jeg gerne vil sige .. Den her chemise? Det er vist ikke en jeg har købt”. “Det er en gave”, siger Karsten. “Ligesom trusserne”. “Årgh Øh Nå Ja. Der er også trusser … “. “Kan du lide sættet?”, spørger Karsten spændt. “Det var min idé”. Hun nikker. Ja. Det kunne hun godt forstille sig, tænker hun. “Jeg er så glad. I er nogle meget søde og betænksomme drenge. Chemisen er meget flot. Elsker den”.

“Du ser total lækker og hot ud i den, Mor”, siger Kristian. Hun kigger på ham og uden ord lægger hun sin arm om ham og trækker ham tættere på sig. “Mmm Det er bare drømmen, at være hot sammen med sådan to lækre fyre”, siger hun, mens hun kigger ham dybt i øjnene.

Han krammer fast om hendes ene bryst og kysser hende beslutsomt. *Uhrm* udbryder hun. Karsten ser hvad der sker og glider sin hånd ned mellem hendes ben og kærtegner hendes trusser. Hun kommer med små hvin og støn og vrider sig opstemt.

“I klædte mig … åh .. af”, siger hun da Kristian giver hende en pause. “Ja men vi gjorde ikke noget. Betragtede dig bare. Så på din fisse, dine ben ..”. “Åh!”, afbryder hun ham. “Din mave, bryster”, fortsætter han. “Uhhmm”. Hun smiler indbydende til ham. “Hvad fik i lyst til .. Åh .. til at gøre med jeres mor?”. “Kneppe hende”, kommer det nede fra Karsten. “Oh”. Mor skælver. “Slikke dig. Finger dig. Kysse dig. Kneppe dig”. “Du har sagt kneppe to gange”, siger hun stakåndet. “Ja. Vi vil kneppe dig til evig tid .. Du er så våd”. “MmmÅh Ja dine fingre er også så dejlige .. lige der .. Mmm Mor er klar”.

Resolut kravler Karsten ned mellem hendes ben og trækker trusserne af hende. Hun spreder benene benene endnu mere og mærker han spreder skamlæberne og hvordan tungen med lethed trænger dybt op i hendes åbne fisse.

Kristian trækker op i chemisen og blotter hendes bryster og fortsætter med at kærtegne dem. Han både niver, krammer og masserer brysterne og brystvorterne. Mor er blotlagt for sønnernes angreb og kommer hurtigt i en tilstand af ekstase vildselse. “Ooooh Ja. Det her .. Vidste ikke, at jeg havde savnet det SÅ meget”.

Ivrigt lægger hun sin frie armen i knæhasen og trækker benet op, så røven bliver blottet. “Mmm”, nynner Karsten begejstret over serveringen og slikker straks både fisse og røvhul. Sønnens forkælelse får hende til at storskælve og tungelege endnu mere med Kristian.

“Se Karsten”, siger storebror og spreder det øverste af fissen. “Slik mor her. Slik mors klitoris .. Og du må også gerne fingerlege med hende”. Karsten nikker indforstået. “Uhhh Hvad er det I gør ved jeres stakkels Mor? … Åh”. Han koncenterer sin tunge om den hårde tap. “Åh!”, kommer det igen skælvende fra hende, da han trænger to fingre op i røven på hende.

Kristian læner sig ind over hende og låser hendes arme. Hun føler sig omringet og overmandet. Et kort sekund flyver et billede fra fængslet forbi hendes indre blik, men hun fortrænger det hurtigt. Situationen her med de to drenge er helt anderledes, de vil hende kun det bedste og at de nu kan gøre, som de har lyst til med hende, tænder hende voldsom.

Hun mærker yngstens fingre trænge dybt op i røven og lege med hendes indre. Samtidig omfavner ældsten hende med sin krop. Med armene låst kan hun ikke gengælde hans omfavnelse. Kun modtage de kærtegn, der måtte komme. Hun er fuldstændig til deres forlystelse.

Følelsen er for overvældende og hun ryste sanseløst i en orgasme. Hun kan høre på Kristians tunge støn, at hendes orgasme ophidser ham. Han er straks over hende med hænderne ivrigt gramsende overalt på hendes overkrop.

Han pauser sine hænder og Mor og søn kigger intenst hinanden i øjnene. Så lægger han sig på ryggen og trækker sine boksershorts af. Derefter retter sig op igen på knæ, med pikken lige ud for hendes ansigt. “Uuh Min kære mand. Så dejlig”, siger hun og slikker pikken nænsomt, der hvor hun kan nå den med tungen. I den spæde start af deres erotiske forhold, ville han ikke have at hun kaldte ham ‘mand’, men nu smiler han og stønner opstemt. “Åh Ja kære mor, min søde kæreste. Jeg er din mand”.

Hendes arme er stadig låste. En holder fast i knæhasen den anden mellem Kristians ben. Med denne arm begynder hun at kærtegne hans røv, ballerevne og endda hans lille ringmuskel. Han stønner tungt og løfter sin pik op og præsenterer sine nosser for hende. “Uuh Hvor er i slemme. Tænk hvis jeg nu ikke vil”. “Mmm Mor. Du er jo våd, så det driver af din fisse”, siger Karsten nede mellem hendes ben. “Hårgh. Det kan du sørme ikk … Åh”. Hun skælver, da Karsten overbevisende støder to fingre op i fissen.

Hans fingre leger og støder og knepper hende. Tungen slikker hende, så hun må gøre gengæld på Kristian. Hun slikker hans nosser og skaft, mens han samtidig sænker sin stive pik lige mod hendes mund. Hun kigger kærligt ham i øjnene, mens hun lader sin tunge glider omkring pikhovedet.

Karsten ser overrasket til, da broren stønnende presser sit pikhovedet mod Mors læber og trænger op i munden med et højt støn. *Mrffgh* kommer det fra hende. Han skælver svagt, indtil nu har han kun haft sexlege med ham og Mor alene, så det er nu meget anderledes, at broren nu også deltager. Men det giver ham inspiration og mod på mere.

Kristian støder brunstigt og opstemt pikken op morens mund. Hun overvældes af hvor stor og blød hans stive pik føles i munden. Ivrigt fortsætter hun sin fingerleg med hans røvhul. Med sin åbne mund opfordrer hun ham til at kneppe sig. Han støder dybere og dybere, for tilsidst at støde helt til roden.

Han fortsætter med at mundkneppe hende indtil hun giver et overrasket ryk fra sig, da hun pludselig mærker en uvant lille stiv tap oppe i sig.

De pauser og kigger begge mod Karsten, hvor drengen knæler tæt ved hendes underliv og ser meget koncentreret ud. “Aaaargh Mor! Det virker ikke”, siger en ærgerlig søn. “Kom her hen. Hvad med at I skifter plads?”.

Som svar kravler Karsten op til Mors hoved og Kristian ned til hendes ben. Samtidig lægger hun sig på ryggen med benene i vejret.

Karsten kigger ærgerligt på hende. “Åhh Op med humøret. Du er jo heller ikke 10 år endnu”. “Men ..”. “Så rolig og kom lidt tættere på”.

Karsten knæler hen foran hende og nu studerer hun yngstens lille tissemand. Hun tungeleger drillende med den. “Jeg tror ikke den vil”, siger han stadig ærgerlig. “Pjat med dig. Tag det roligt. Vi har ikke travlt”.

Hun fingerleger tålmodigt med hans nosser og glider læberne legende op og ned ad hans tissemand, på sammen måde som, da han var lille baby. Følelsen og den ubevidste erindring får det til at ruse i ham og han mærker hvordan Mors leg får det til at stramme i pungen og skaftet. “Mmm”, kommer det opfordrende fra hende.

Men Karen glemmer ikke sin kæreste. Hun kigger på ham og ser ham glide sin hånd koncentreret op og ned ad sin pik, samtidig med, at den anden undersøger hendes bløde skamlæber. “Mmm”, nynner hun. “Så dejligt med din hånd”.

Han smiler til hende, mens han lægger pikhovedet til åbningen og trænger dybt op i hende med et stød. Hun gisper og sukker, mens hendes ben gibber. Da pikken er helt i bund sanser hun ikke andet end hans pik. Med lukkede øjne hvisler hun ud mellem tænderne. “Ooooh Så stor”. Han støder igen. “Åh Ja Så dejligt endeligt at føle dig oppe i mig”.

Han knepper hende langsomt, mens hun genoptager sin tungeleg af Karstens tissemand. Kristian bliver mere og mere ivrig ved følelsen af morens varme fisse. Det dunker i pikken, men han tilpasser stødene, så han hele tiden er lige ved og næsten.

“Årgm”, kommer det fra Karsten. “Det .. Jeg tror det kommer ..”. “Oh Ja Kom med det Karsten!”, siger hun begejstret. Han skælver. “Oh Jeg tisser!!”, annoncerer han og sprøjter sin ladning op i Mors mund. Hun presser hovedet helt ned over den lille stive tissemand. Den fylder ikke så meget, men er dejlig, at lege med i munden.

Han sprøjt smager ikke af tis og heller ikke af sæd, men noget mere ubestemmeligt. Hun sluger det hele og kigger smilende på ham. “Det er ikke tis .. Det er nærmere en slags sæd, som drenge sprøjter efter de har haft sex”. “Oh Nå sådan”, siger han mere afklaret.

Kristian er stoppet med sin aktivitet. Han kravler op til moren på den anden side af hende. Hun modtager og hans pik med åben mund. Forskellen fra lillebrors pik til storebrors pik er overraskende, men det tænker han ikke over. Opstemt trænger han pikken resolut op i hendes mund, hvilket får det til at gibbe stumt i hende. Efter få stød sprøjter også han sin sæd op i Mors mund.

“Mmm”, nynner hun begejstret. Hun ligger på albuerne og kigger fra den ene søn til den anden. “I er nogle værre nogle, sådan at forføre jeres mor .. Men det var så fantastisk”. De smiler til hende. “Skulle der være en anden gang?”. “Hmm Tja Det kommer der nok”, svarer Mor. “Men nu er jeg næsten lige så træt som i går, da jeg lagde mig”. “Vi kan da godt tage en lille lur inden vi spiser morgenmad”. Hun nikker. “Lad os det”.

De lægger sig i hinandens arme og luller stille, mens søvnen kommer snigende. “Du Mor?”, spørger Karsten pludselig og vækker de to andre. “Ja, skat?”. “Hvorfor hedder jeg egentlig Karsten?”.

Mor smågriner “Hvorfor spørger du om det?”. “Hmm Tjo Har tænkt på det i lang tid, men har egentlig aldrig tænkt, at jeg kunne spørge om det”. “Hmm Nå Men du hedder jo Karsten, fordi du selvfølgelig er Karens øjesten”.

De smiler til hinanden. “Åh. Men hvad med Kristian”. Hun kigger på Kristian. “Han er også min øjesten, men det tænkte jeg bare ikke på, den gang han jeg fik ham”. Begge nikker tilfredse.
Historien fortsætter under reklamen

“Så nu ikke flere spørgsmål eller snak”. De slumrer ind igen og alle tre falder i søvn.

Slut på sæson 1

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER