Marie-Louise tænker lidt over at Maja og morfar måske har lavet noget andet sammen. Han har i hvert fald nok taget lidt på hende, men han sagde at hun er for lille til at han vil tisse på hende

Forfatter: Dragemis

– Jeg havde tænkt at vi tager forbi mormor og morfar, siger mor, da Marie-Louise siger at hun ringer til Ingegerd. Marie-Louise kigger på mor, men der er ikke noget særligt at se.

– OK, nåh, det vidste jeg ikke, siger hun. Mor trækker på skulderen. Hun står lænet i døråbningen, og hun har ikke BH under blusen, tror Marie-Louise. Mor har rigtigt store og smukke bryster, men de hænger sådan lidt, en lille smule og man kan lettere se det hvis hun ikke har BH på. Marie-Louises egne bryster er så små endnu at de ikke hænger, men hun har næsten altid BH på alligevel, fordi at hun syntes det er dejligt at hun skal gå med en.

– Ja. De er i kolonihaven. Bare til en gang kaffe, og mormors æbletærte. Så er vi hjemme til aftensmad, siger mor. Marie-Louise nikker.

– Kan jeg spørge Ingegerd om hun vil med, så, hvis det bare er i kolonihaven, spørger Marie-Louise, og mor nikker. Ingegerd har vist nok kun været med der en gang, en sommer tror hun, men det skader ikke. Så kan morfar fantasere lidt mere, tror hun. Ingegerd er i hvert fald smuk nok til at han vil gide fantasere og hun har også bryster så hun er gammel nok.

– Du, ringer du og hører med det samme, så kan vi samle hende op på vejen, og jeg giver mormor besked, siger mor så. Marie-Louise tager telefonen, mens mor bliver stående i døren og ser på. Morfar er ret dum faktisk, tænker hun mens hun venter på at Ingegerd skal svare. Nu står hun og kigger og det eneste Marie-Louise kan tænke på, fordi hun er en dum lille pige er at blive tisset på og onaneret på af morfar, mens hun har sin telefon. Men Ingegerd svarer. Og hun vil selvfølgelig gerne med der ud også, det er OK, og så skal de tilbage hertil og spise sammen. Måske hun endda kan sove der, der er i hvert fald hyggeligt, når hun gør det, syntes Marie-Louise. Men da hun lukker, så tænker hun ikke mere på at blive tisset på, så man kan vænne sig til ret meget, i hvert fald.

Der går en time næsten, inden de skal af sted. Mikkel er i slåsserhumør, og hun og Maja slås lidt med ham i gangen ved trappen op. Troels sidder bare ved fjernsynet. Han har vist drukket øl aftenen før og er lidt dårlig. Marie-Louise selv drak kun den ene øl med morfar, og det bliver hun ikke dårlig af. Man bliver heller ikke dårlig af at drikke tis, ved hun nu, hverken tis eller sperm gør en syg men det havde hun selvfølgelig heller ikke troet. Der er faktisk en masse skuespillere fra USA der gør det, drikker deres eget tis hver morgen, men det er lidt dumt fordi de tror at det er sundt, og tis er jo det, kroppen ikke har brug for mere, affaldsstoffer hedder det. Men endeligt siger mor, at de lige skal tage en trøje med og så kan de køre. Det regner en smule, men det er OK fordi de har en udestue og et skur med halvtag man kan sidde ved, som morfar har bygget, så man behøver ikke sidde ude. Selve huset er enormt lille med et bittelille køkken og et værelse og et lille badeværelse. Så er der saunaen hvor man kan være seks eller sådan noget, men det største er morfars værksted, hvor han har alt muligt af træ og metal og der lugter, og hvor han også har den plakat med den nøgne pige.

Troels sidder på forsædet, selvom han siger at han ikke gider tage med, og Maja og Mikkel sidder med Marie-Louise på bagsædet hen til Ingegerds hus, der ikke er særligt langt væk. Det er kolonien heller ikke, faktisk, men selvom man kan gå der hen på omtrent ti minutter så er det nærmest en helt anden verden. Det er ret store haver med en masse små, søde huse med halvtage og skure og værksteder som er bygget sammen, fordi man kun må have et lille hus men gerne en masse andre udhuse, og så laver folk deres huse større på den måde. Der er træer over det hele, med frugt på og alle har altid for mange jordbær, eller for mange blommer eller æbler, så hvis man gider kan man gå en tur på fem minutter og så er man så mæt at man ikke kan gå, men skal bæres hjem, næsten. Selvfølgelig er det kun om sommeren, ikke nu i foråret, selvom det er maj måned og det er rimeligt varmt. Men det regner lidt. Ingegerd kommer ind mellem Marie-Louise og Maja, mens Mikkel sidder og hopper på Majas anden side og vil se Troels PSP, som han spiller et gangsterspil på som mor har sagt at Mikkel ikke må prøve, under nogen omstændigheder og så tager hun hans PSP, hvis Mikkel har spillet det. Men Troels deler heller ikke noget, med mindre mor siger han skal. Selvom de er fire børn på bagsædet er det ikke klemt.

– Hej Ingegerd. Du kan godt huske kolonihaven, ikke, siger mor og smiler i bakspejlet. Mor er meget flottere nu med den røde BH som man kan se stropperne af, og en blød bluse med korte hår så hun nærmest er som en kat. Mor er enormt smuk og Marie-Louise ved godt, at hun ikke selv er så smuk endnu, men det tror hun nok at hun bliver, måske når hun er seksten eller sytten.

– Ja, det kan jeg, men det er vist ret mange år siden, siger Ingegerd. Mor griner, og ser igen i bakspejlet. Der er ingen andre biler ad de små veje.

– Ja, I var syv år. Det er et halvt liv siden, for dig i hvert fald, Marie-Louise, siger mor. Ingegerd fylder først fjorten til oktober. Marie-Louise er faktisk nærmest den ældste i alle parallellerne, og det er sikkert også derfor hun er den højeste og sådan, eller var.

– Ja, vi legede med kunstvanderen, siger Maja, der bare kan huske alt muligt. Marie-Louise kan ikke huske hvad hun legede med for syv år siden, og Maja var endda kun fem den gang. Mikkel var ikke engang født, og selv Troels var et lille pattebarn. Nu er han mere et stort pattebarn, men han er desværre også ret stærk så det kan man ikke sige til ham, desværre, tænker hun. Hun klemmer Ingegerds hånd lidt, og Ingegerd klemmer tilbage.

– Det kan I gøre igen i dag, siger Troels, og kigger sig over skulderen. Mor siger bare, at han skal holde sin mund og spille sit spil, og det gør han også.

– Hvis vi legede med kunstvanderen i dag ville det være ret svært at hoppe igennem uden at blive våd. Man kunne vædde en million og alligevel ville vi alle tabe, siger Maja bare. Lillesøsteren kigger ud af vinduet og holder Mikkel fra at kravle om til mor. Han er faktisk enormt uopdragen, syntes Marie-Louise, men han er også den lille hele tiden og det er lige meget hvor gammel han bliver.

Mor parkerer så tæt ved stien til kolonihaven, som det er muligt. Der er faktisk nærmest ingen andre biler, bare den gamle traktor, som Troels påstår han har fået til at starte, men som ikke kan køre og ikke har kunnet det i ti år eller mere, og så fem andre biler. Men det regner ikke meget, bare støvregn og det er hyggeligt nok. Mormor står under halvtaget og vinker, mens morfar sidder i den brede stol på den lille terrasse, der er lavet af træstammer, og vinker. Han har ikke sin kedeldragt på i dag, men skjorte og bukser og seler, og han smiler og er nybarberet. Maja og Mikkel er de første oppe, mens mor kommer sidst med Troels, der har lagt sin PSP.

– Ej, hvor er det hyggeligt at I kan komme. Hej, ja du er Ingegerd men du er da rendt i vejret, siger mormor, og hilser på Ingegerd. Ingegerd siger, at hun godt kan huske kolonihaven, og siger at det var derovre de legede, men at der vist er lavet et nyt bed eller noget.

– Ja da, jeg planter nyt hvert år. Kom nu ind, der er kaffe på kanden og hjertevarme, og så må Vorherre sørge for resten, siger hun. Mormor er ikke rigtigt religiøs, men hun siger tit sådan noget med at Vorherre skal det ene eller det andet, og så er det selv hende, der laver alt så det er hyggeligt. Morfar har rejst sig og hilser på drengene, inden han klapper mor på hånden, og så giver han Maja et knus, og Marie-Louise og så Ingegerd et også. Men det er uden at hans hænder lige klemmer bryster eller lårene, og sådan. Mor snakker bare med mormor og ser ingenting.

– Kom, vi sidder lidt her, siger Marie-Louise til Ingegerd, og så går de over ved siden af værkstedet. Mormor siger at æblekagen lige skal lunes og den er snart klar. Ingegerd og hende sætter sig ved bænken, hvor morfar har nogle store ruller med tykke ledninger, de der store ledninger som man graver ned i jorden. Maja er ved mor. Morfar kigger glad på dem alle sammen, men en gang blinker han alligevel til Marie-Louise, syntes hun i hvert fald.

Ingegerd og hun snakker lidt, men hele tiden er det også ret underligt at tænke på hvad hun egentlig lavede sidst hun så morfar, og hun spekulerer over om hun måske er rigtigt klog. Selvfølgelig, morfar er voksen, og man ved jo ikke hvad voksne laver. Hun ved for eksempel ikke om mor kan lide at blive tisset på eller få analsex eller sådan noget. Måske mor kan det og man aldrig ved det, og ingen ved at Marie-Louise har prøvet at blive tisset og onaneret på af morfar. Men det kan man ikke sammenligne, tror hun, for faktisk er det ret forbudt at gøre det. I hvert fald har han ikke prøvet at bolle hende, og det er godt, for det ville være pædofilt og det er i hvert fald forbudt, meget, så man kommer i fængsel og i avisen og alt muligt. Det gider hun ikke. Heldigvis snakker Ingegerd om normale ting, så man sagtens kan sidde og tænke lidt over morfar samtidig med at man snakker med hende, tænker Marie-Louise. Maja er den eneste anden hun kender, som faktisk kan gøre det, men hun syntes selv at det er ret let.

– Har du hørt at Laila syntes din storebror er sød, siger Ingegerd så, og så er det lidt sværere at tænke på morfar.
– Næh, det tror jeg ikke på. Så dum er hun altså ikke, siger Marie-Louise bare. Ingegerd fniser.
– OK, han er ret dum. Men han er sød også, du ved, han ser sød ud, ikke, så det er det Laila mener. Det siger hun i hvert fald, siger Ingegerd.

Marie-Louise syntes ikke at Troels ser sød ud. Han har lyst hår og er stærk og det, men han er hendes dumme storebror og så er det svært at se om han ser sød ud. Sød er i øjnene, men hun kigger selvfølgelig også mere på piger, og det siger hun ikke til Ingegerd under nogen omstændigheder. Kun til Dyveke, eller Maja hvis der ikke er andre.

– Hmm. Nåh, så må Laila syntes det. Han kigger ikke efter tykke piger, siger Marie-Louise så. Laila er ret tyk, men det gør ikke så meget og hun er sød nok også, bare lidt, sådan, lidt for dum og går lidt for meget op i alt med mode og hvem der har vundet hvilket program i fjernsynet og sådan, og så dagen efter er det noget andet hun bedst kan lide. Sådan en der svinger for meget med moden, syntes Marie-Louise.

– Ja, så passer de ikke sammen. Jeg syntes at Klaus er sødere, siger Ingegerd.
– Det har du aldrig sagt før. Er du forelsket i ham, spørger Marie-Louise. Ingegerd snakker tit om hvem der er forelsket i hvem og sådan. Marie-Louise tror ikke hun har været forelsket, jo i Dyveke men det er noget andet og det er hun stadig. Ikke i morfar, i hvert fald.

– Næh. Ikke sådan. Han er sødere end Troels, siger Ingegerd. Det giver Marie-Louise hende ret i. Klaus er også sødere end morfar, sådan selvom morfar er sjov og lidt kinky, og hun kunne i hvert fald ikke forestille sig at Klaus skulle tisse på hende. Eller Troels, men det er en mærkelig tanke, og hun fniser. Ingegerd spørger hvad der er morsomt.

– Jo, at jeg også syntes at Klaus er ret sød. Og det gør Maja også, så måske alle piger jeg kender, syntes at Klaus er sød. Min mor gør i hvert fald, siger hun. Mor er i hvert fald glad for Klaus, ved hun. Troels får lov til flere ting når Klaus er med.
– Nåh, ja man kan heller ikke syntes at ens søn er sød. Måske heller ikke sin bror, siger Ingegerd. Hun er enebarn, og ved ikke hvordan det er at have jordens dummeste storebror. Det er der så heller ikke andre end hende og Maja der ved, tænker hun.
– Næh. OK, han er måske lidt køn. Men det er bare fordi at han ligner mig, siger Marie-Louise. Ingegerd griner.
– Ja, hvis du lignede ham, så ville du være en betonlebbe, siger Ingegerd, og det griner de begge to lidt af.

Mor kalder og siger at der er æblekage. De har hele tiden kunnet se de andre, men de har snakket lavt sammen og Marie-Louise tror ikke at Troels har hørt noget, eller mor eller Maja eller andre. Morfar smiler igen til dem, mens de lige går lidt ud i det våde vejr, og hun sådan, trækker vejret dybt så brysterne strutter lige lidt mere, så morfar kan se hvordan hun er med våd bluse. Det er vel ret uskyldigt at gøre, selvom det også er dumt, på en måde. Hun kan vel egentlig være lige glad med hvordan han godt kan lide hende, og så er hun det bare ikke alligevel. Han kigger også lidt på Ingegerd, der ikke strutter og har små bryster, men som er køn også, med det sorte hår og sådan. Marie-Louise er kun en lille smule højere end hende, men lidt rundere, selvfølgelig.
– Nåh da, de to unge damer vil gerne være sammen med os andre, siger mormor. Hun har taget stole ud og der er masser af æblekage, og kaffe og varm kakao og alt muligt.

– Ja, vi sad lige og snakkede om drenge og det skal andre ikke høre, siger Marie-Louise så. Troels siger at det er det eneste, der er værd at snakke om, det er drenge, men ingen svarer ham. Maja kigger interesseret til, men der er ikke noget at se på morfar.
– Så man har hemmeligheder, spørger mormor så og fniser lidt, mens hun rykker rundt med stole og sådan, selvom alle selv kan finde en og sætte sig. Lidt tilfældigt kommer hun til at sidde ved Maja og Ingegerd, mens Ingegerd sidder med morfar på den anden side, og Mikkel sidder for bordenden og plaprer løs om at han er bordherre og skal have først. Det får han som regel alligevel, men i dag siger mormor bare at det skal gæsten, og Ingegerd får en stor tallerken af mormors æblekage med råcreme, og så får Mikkel toer. Nogle gange har hun og Maja nærmest været ved at myrde hinanden over hvem der kunne få først af noget, men det var da de var små. Mikkel kan i hvert fald ikke myrde nogen, ikke engang en mus tror hun, at Mikkel kan myrde.

– Mmh, det smager bare rigtigt dejligt, siger Ingegerd, og det gør det. Lun æblekage, og varm kakao og så er det bare ret hyggeligt at det egentligt er lige lidt køligt og man har en stor trøje på. Selv mor har taget en sweater på over sin mohair. Morfar har rejst sig, og han kommer tilbage med en sort flaske og hånden fuld af små glas. Hun kan se, at han lige kigger på mor og hun nikker, bare sådan, lidt kort.

– Ja, ja, og en lille kirsebærlikør til at varme ganen med, siger morfar så. Han har glas til dem alle sammen. Mor og mormor og morfar får selvfølgelig et stort glas hver, men Troels og hun selv og Ingegerd får også, og de er da mere end halvt fulde, glassene. Marie-Louise spørger Ingegerd om hun vil have, og Ingegerd nikker og siger, at hun i hvert fald godt kan lide kirsebær. Mor siger, at hvis hun ikke har smagt det før er det en god ide at nippe lidt, fordi det er stærkere end vin. Men det er cirka en to en halv centiliter eller sådan, højest de har fået og det er ikke meget, selv hvis det var ren brændevin, tror Marie-Louise. Den er ret sød men det er hyggeligt at nippe med de voksne. Maja har ikke fået, men hun har heller ikke bedt om det. Hun er også kun tolv, selvfølgelig.

– Så har I snart sommerferie, bare I får lidt bedre vejr end det her. Glæder I jer til ferien, unger, siger mormor og kigger på dem. Troels siger ja med eftertryk, selvom han lige har taget en skovlfuld æblekage ind.

– Ja, for til næste år skal jeg have fysik. Det glæder jeg mig mest til, siger Marie-Louise. Mormor griner ad hende, mens mor nikker.
– Ej, du glæder dig da vel også til ferien, pigebarn, siger mormor, og det gør Marie-Louise selvfølgelig også.

– Ja, i hvert fald til vi skal rejse. Måske vi kan tage på camping til næste år, ligesom Ingegerd skal, siger hun. Ingegerd siger at hun skal med sine forældre og sin tante og fætre til Spanien i ti dage på camping. Troels siger at han bedre kan lide at være på hotel, for så er der swimmingpool og strand hvor man kan bade topløs. Mor griner ad ham.

– Det kan man da også fra en campingvogn. Og du kan da rende topløs rundt i haven hele sommeren, hvis det morer dig, siger mor. Troels spiser bare æblekage.

– Jeg ville også gerne have fysik snart. Kan vi bytte klasse, Ingegerd, siger Maja så. Ingegerd siger at hun ikke gider bytte med en med en lavere klasse, men måske med en med en højere.

– Nåh, nåh, så lillesøster vil gerne gå i storesøsters fodspor, siger morfar. Marie-Louise kommer selvfølgelig til at tænke på noget helt andet end skole, da han siger det, og hun rødmer. Det er ret irriterende, men hun gør det altså bare nogle gange og som regel siger hun at det lægger hun ikke mærke til.

– Ja, I er nogle kvikke pigebørn begge to, siger han så, og nikker lige en ekstra gang til Marie-Louise, så hun selvfølgelig rødmer endnu mere. Det værste er, at Maja altid gerne vil prøve de ting Marie-Louise gør, og at hun tit er lidt bedre til det eller sådan, og at hun sikkert vil drikke morfars tis i badedragt hvis hun vidste, at Marie-Louise selv har gjort det.

Marie-Louise spiser tre store portioner æblekage. Det er det gode ved at spise æblekage hos mormor og morfar, man kan spise så meget man vil og det er tit i stedet for at spise frokost, selvom mor siger til dem at hun har nogle baguetter derhjemme også. Men man må gerne spise så meget man kan, og Ingegerd spiser også tre portioner, selvom hun siger at så meget æblekage plejer hun ikke at spise. De får dog kun det samme glas kirsebærlikør, selvom Troels selvfølgelig skal plage om at få mere, men de voksne siger bare nej. En gang ser Marie-Louise, hvordan morfar sådan nærmest tilfældigt stryger Ingegerd over armen, da han lige skal spørge om noget, men Marie-Louise kender ham nu, og hun ved at det ikke er tilfældigt. Men det er også OK, syntes hun. Mikkel siger at de skal spille ludo, og Troels vil spille sin PSP. Mor siger, at det har været dejligt, og beder hende og Maja og Ingegerd om at rydde lidt af bordet.

– Så kan vi spille ludo, mig og dig og mormor og morfar, Mikkel, siger mor. Mikkel kan godt lide at spille ludo, mens Marie-Louise og Maja hellere vil dem hvor man skal gætte spørgsmål. Mor siger, at de kan spille et for de større bagefter, og Marie-Louise siger, at det kan de godt.

– Kom, vi går her over, siger Marie-Louise, og nikker til Ingegerd, og Maja også. Det regner stadig lidt, men mindre end før selvom det bare var støvregn. Hun tager de to andre med over bag værkstedet, og i stedet for at sidde ude, går de ind. Hun kigger lige over skulderen at de alle er der, og at Troels sidder i sofaen med sin dumme PSP, der selvfølgelig er lidt sej, men han er dum i hvert fald.

– Vi kan sidde her lidt og snakke, siger Marie-Louise. Morfars værksted er ret stort. Der er en drejebænk til træ og en til metal og der er et lille svejseapparat, ved Marie-Louise, det er det med de store flasker af jern. Der er fyldt med hylder og skrammel og alt muligt. Hun havde håbet at der var en øl også, men det kan hun ikke lige finde. På væggen hænger morfars plakat med den nøgne pige på stranden, men den er ligesom en del af det hele og de kigger ikke på den så meget. Pigen på plakaten bliver i hvert fald ikke tisset på, ved Marie-Louise. Hun tror egentlig at hun godt kan være den eneste pige i verden, der er blevet tisset på og sådan, men man kan jo aldrig vide det.

– Øj, hvor har jeg spist meget æblekage. Kan du mærke den der kirsebærlikør, siger Ingegerd, og stiller sig ved en stabel af ting, som Marie-Louise overvejer at bruge som bænk.

– Næh. Men måske man kan mærke det en smule hvis man ikke har smagt det før, siger hun. Ingegerd siger, at hun ikke syntes hun kan mærke det heller, men at det havde smagt godt. Maja siger at hun bedre kan lide at drikke øl, og at hun en gang har smagt en øl hos morfar. Marie-Louise siger, at det har hun også.

– Øv, faktisk troede jeg lidt at han havde en her, siger hun, og kigger lige lidt igen. Men det eneste hun kan finde, er et par tomme flasker og det er jo ikke så spændende. Maja siger, at de vist er i køkkenet, men at hun heller ikke vil drikke når mor bare kan komme. Marie-Louise siger, at det også er i orden hvis hun ikke vil.

– Har du drukket øl hos morfar, siger Maja så, og kigger på Marie-Louise bag et bord, sådan et ret gammelt et med runde ben, hvor han har en masse kasser med skruer og søm og alt muligt.

– Ja jeg har faktisk drukket en med ham, to gange. To øl en gang og en øl den anden gang, siger Marie-Louise. Maja nikker. Marie-Louise tror ikke at morfar løj for hende, for hvorfor skulle han gøre det, men hun så at han lige skulle røre ved Ingegerd, og måske har han lavet andet end at tisse og onanere på Maja, det ved man ikke. Hun er faktisk ret irriteret over det her med at man pludselig ikke kan regne med noget som helst og at alle kan lave alt muligt hemmeligt. Ingegerd siger at hun har smagt øl, som hendes fætter gav hende, og at hun også nogle gange smager af sin fars glas, men bare en lille tår.

– Det er ikke så godt, egentligt, siger hun så.
– Næh, jeg kan bedre lide vin. Jeg må gerne drikke et glas vin sammen med min mor, siger Marie-Louise, og sætter sig på bunkerne sammen med Ingegerd.
– Men det er det, at øl er lidt bedre når man har fået noget sødt, siger hun og tænker, at det også er bedre hvis man skal drikke tis bag efter, men det siger hun selvfølgelig ikke højt.

– Der er ikke noget her. Her er bare alt muligt at morfars ting, siger Maja, og kommer over og sætter sig ved en anden bunke. De sidder lidt og snakker. Maja er ret sej når hun er sammen med Marie-Louise og en af hendes veninder, og man mærker faktisk ikke så meget at hun er yngre. Men egentlig er der større forskel på de to nu, end der har været længe, fra dengang Marie-Louise begyndte i skole og Maja bare gik i børnehave. Maja kunne allerede dengang flere sprog end Marie-Louise kan nu, selvfølgelig, fordi hun snakkede somalisk og arabisk og tyrkisk og kurdisk og spansk med børnene fra børnehaven. Men det er det her med, at Maja slet ikke har bryster og nærmest slet ingen hår mellem benene, og at hun ikke har fået menstruation endnu. Det fik Marie-Louise selv da hun var ti, selvom det godt nok var ret sjældent at den kom indtil hendes bryster rigtigt begyndte at vokse da hun var tolv.

Nu er hun lige fjorten, fjorten og tre uger præcist, mens Maja er tolv et halvt og ikke har bryster eller noget som helst endnu. Men hun kan selvfølgelig godt snakke med om drenge og sådan. Drenge og piger. Ingegerd og Maja snakker stadig om øl. Maja får faktisk lidt vin af mor også, men ikke engang et halvt glas, tror hun. Ingegerd får ikke noget af sin mor og kun en lille smule øl af sin far, og hun har ikke smagt vin.

– Vi kan måske få et glas i aften, efter aftensmad der hjemme, siger Marie-Louise til Ingegerd.
– Jeg vil da gerne prøve. Din mor er ret sej med det, sådan at man kan smage, siger Ingegerd. Maja siger noget om at mor hellere vil have dem fulde hjemme end ude hvor hun ikke er der, mens Marie-Louise igen tænker lidt over at Maja og morfar måske har lavet noget andet sammen. Han har i hvert fald nok taget lidt på hende, men han sagde direkte at hun er for lille til at han vil tisse på hende. Men faktisk husker Marie-Louise ikke at han rørte ved hende selv, før nu her hvor hun har rigtige bryster. Ingegerd har bryster, i hvert fald.

– Det er OK, jeg spørger bare mor, og enten siger hun ja eller også siger hun nej, det er det, siger Marie-Louise, da de snakker om vin. Der var også dengang hun drak portvin hos ham den gamle, Laurids. Det havde været endnu bedre end vin, syntes hun, men også stærkere. Faktisk er likør også stærkere, det kunne hun smage da hun fik det i munden. Men det var så lidt at hun ikke kan mærke det, i hvert fald. Laurids havde også sagt at hun var så sød og smuk og alt det, men han havde ikke turdet røre ved hende, og det var vist også ret godt. Da var hun tretten og lidt bange for mænd, faktisk. Men hun så hans pik, og den var i hvert fald en del mindre end morfars, kan hun huske. Ellers har hun set sin fars, der ikke er så stor heller, og Troels, der er større end fars men mindre end morfars. Hun har ikke engang set Klaus pik, kommer hun i tanke om nu. De snakker stadig om vin og sådan, og hun siger at der også er portvin, der er kraftigere og sødere, men at det også er ret godt.

– Hvor har du smagt portvin, siger Maja, men hun siger bare at det er et år siden, men at hun drak to små glas og at det havde været ret stærkt, men godt. Hun tænker mere på pikke end på at drikke, og hun har selvfølgelig også set pikke på billeder, men der ved man aldrig om de er manipuleret. Hun har set nogle hvor det var ret tydeligt at de havde brugt en computer til at lave dem falske med, photoshop for eksempel som hun har på sin computer, det kan man bruge til at bytte om sådan at man kan se et billede af mor, der har en pik, og den kan være en meter lang hvis det skal være. Men det er noget mere spændende at se dem i virkeligheden, og for eksempel at sutte på dem, syntes hun. Maja spørger, hvad hun tænker på, og hun siger at hun tænker lidt på drenge.

– Nåh. Jeg gider ikke snakke om drenge. Ingegerd, har du egentlig ikke gået til Kung Fu, spørger Marie-Louise, og det har Ingegerd jo og det kan de så snakke om. Maja har lavet den der Bruce Lee ting af træ, sådan en pæl med pinde hun kan øve sig på, men Marie-Louise tror aldrig hun har brugt den efter den var helt færdig, lige som da hun fik en bue og skød med den i tre måneder. Men Maja blev faktisk enormt god til at ramme og så ville hun hellere lære nærkamp, sagde hun. Det er Marie-Louises lillesøster i en nøddeskal.

Mens de sidder og snakker, kommer morfar forsigtigt ind. Han åbner bare døren og stikker hovedet ind først, men da han ser dem, åbner han den mere normalt og kommer ind. Han stiller sig hen ved siden af dem, mens de lige snakker om Kung Fu færdigt.

– Nåh, det er her I gemmer jer. Jeres lillebror tabte og skulle have et spil mere, men han er vist snart færdig, siger morfar. Marie-Louise siger, at de lige ville sidde lidt uden for regnen og hygge. Hun rejser sig op. Maja sidder tættest ved morfar, og mens hun rejser sig, så lægger han armen om Maja. Hun siger ikke noget og det ser ret uskyldigt ud, bare en morfar og sit barnebarn. Marie-Louise sætter sig ned og kigger. Morfar smiler, men han blinker lige til hende. Nu hvor hun ved hvor kinky han er, så er det faktisk ret vildt at han sådan, foran de andre lægger armen om Maja, der jo alligevel er den mindste. Maja siger, at de forsøgte at stjæle øl og brændevin og vin og alt muligt, men at de ikke har fundet noget. Marie-Louise kan mærke at Ingegerd bliver forskrækket over at hun siger det, sådan åbent. Morfar griner bare.

– Så mine små piger snakker sammen. Ja, det gør I da. Jeg er bare en fjollet gammel mand, og hvis jeg kommer til at lade mine to børnebørn smage en lille ølbajer, ja det gør I vel nok før eller siden alligevel, siger han, og nusser Maja. Marie-Louise er ret fascineret af hans arm om hendes lillesøster, men hun vil alligevel ikke kigge eller noget. Ingegerd siger, at det får hun i hvert fald ikke lov til endnu. Morfar siger, at det ikke skader med en enkelt lille ølbajer. Marie-Louise får alle mulige ideer om at de lige kan snige sig væk med ham og drikke en, og at han så skal tisse og tisser skævt og det, lidt på Maja og lidt på Ingegerd men selvfølgelig mest på hende selv. Men morfar siger, at de kan gå tilbage til de andre nu. Han slipper Maja. Men da Ingegerd rejser sig, får hun også en arm om livet.

– Nå da, du er løbet en del i vejret, siden du var her sidst. Nu er du jo en helt ung dame, siger morfar, og griner lidt, men det der grin uden lyd og Ingegerd siger bare noget sjovt. Han slipper hende, men da de to andre piger er nærmest ude, så stikker morfar faktisk to fingre ind mellem Marie-Louises baller, sådan, ret dybt og helt uden at hun er forberedt, og hvis hun ikke havde haft bukser på havde hun haft dem op i numsen, i hvert fald. Han klemmer også, et ret hårdt klem om den ene balle med fingrene, tommelfingeren og en anden, men det går så hurtigt og så har han sluppet, og hun kan ikke siger noget. I stedet er hun den sidste der går ud.

Marie-Louise er stolt af at hun er den, han gramser mest på. Hun er også den største og det, og han tør nok ikke gøre det med Ingegerd, for eksempel, men lige meget hvor logisk hun er, så er hun bare stolt af det, og det er det. Det svier lidt, fordi han nærmest nev hendes baller. Mikkel har vundet det andet spil og morfar siger bare at de sad og tiskede i værkstedet, og mor siger at de kan spille trivial, og om Ingegerd vil være på hold med hende. Det vil Ingegerd da gerne.

Mikkel vil være med også og morfar siger, at han kan være på hold med ham, mens mormor siger at hun vil lave lidt mere kakao og lune de par boller, hun bagte her til morgen. Mor siger at det lyder hyggeligt, og at de kan køre efter de har spillet og spist. På alle mulige måder er det helt normalt at være hos mormor og morfar, men samtidig er det bare helt anderledes. Hele tiden er der små ting der minder hende om deres hemmelighed, og flere gange er det faktisk sådan, at han sådan, kigger på Ingegerd eller lidt på Maja, og også en gang på mor da de snakker om telefon, og der bliver Marie-Louise så rød i hovedet igen men det sker nogle gange og hun siger ikke noget. Men hun er i hvert fald ret sikker på at morfar gerne vil have Ingegerd med til at blive tisset på, og måske onaneret på, selvom der ikke kommer så meget at der er til to piger, egentlig. Der kommer mere når han tisser. Maja og Marie-Louise spiller ikke hold, og selvom mor og Ingegerd gør sig ret meget umage, er kampen som sædvanlig mellem hende selv og Maja til sidst, og det er Maja der er lidt mere heldig og får et let spørgsmål på hendes svære ost, der er underholdning og som også lidt er Marie-Louises egen svære ost, den og sport. Maja ved meget mere om sport end hun gør. Men Maja vinder mens Marie-Louise har alle seks oste og bare mangler at komme i midten, og mor og Ingegerd har tre og morfar bare en enkelt ost. Mikkel siger at de spillede omvendt og at han og morfar vandt fordi de havde færrest oste, og det siger mor, at de godt kan lege.

– Næste gang skal vi være på hold sammen, siger Ingegerd til Marie-Louise. Marie-Louise smiler bare, for Ingegerd havde svaret på hendes og mors spørgsmål der gav dem underholdnings-osten.

– Nåh, så sidder man her tilbage og er blevet vraget til fordel for sin datter. Det er hårdt at være mor, skulle jeg hilse og sige, siger mor. Ingegerd bliver lidt flov, men mor griner bare, og det gør morfar også, men hans øjne er lige ovre at kigge på mors bryster og så på Marie-Louises, ser hun. Han er ret pervers, egentlig, at han sidder med mor som er hans datter, og hende selv som er mors datter og sammenligner bryster. Nåh, men det gør hun jo også selv og der vinder mor, i hvert fald. Mormor kommer med bollerne, og hun har patter, det kan man ikke sige andet. Hun er lidt rund også, ikke rigtigt tyk som morfar, men hendes patter er ret store og hænger enormt meget, og de er rynkede og alt muligt. Men hun er egentlig ret køn, sådan med sit krøllede, hvide hår og store øjne. Mor ligner hende i hvert fald ikke særligt meget. Marie-Louise er glad for at hun selv ligner mor så meget, og hun tror også at Maja kommer til det, selvom hun nok aldrig får så store bryster, men det er der mange andre der heller ikke gør. Mikkel sidder stadig hos morfar, der smører ham en bolle med syltetøj.

Da de siger farvel får hun krammer af både mormor og morfar, og han stikker ikke sine fingre i numsen eller andre steder, men mor står selvfølgelig lige ved siden af, selvom hun siger noget om at hun selv har nybagt brød til mormor, der beholder de par boller der er til overs. Mor er højere end mormor, også, og på alle mulige måder smukkere. Det er lidt skægt, egentlig, for faktisk tror Marie-Louise at hun altid har regnet med at hun ville ligne mor, når bare hun er gammel nok, sådan helt automatisk, og det er det jo slet ikke. Dyveke ligner heller ikke sin mor så meget, som er ret tynd og ikke i nærheden af at være så smuk som Dyveke, selvom hun selvfølgelig er ret pæn også. Ingegerd ligner nok sin mor mere, hun er pæn, men selvfølgelig ret gammel, ældre end hendes egen mor, i hvert fald. Det er lidt skægt at sammenligne, på den måde.

Troels er lidt fræk og siger at han glæder sig til at komme hjem, men han venter til de er ude i bilen. Mikkel er træt og sover de ti minutter, det tager at køre hjem, otte minutter faktisk helt nøjagtigt. Mor spørger, om de skal hjem og have baguetter, eller om hun skal lave lidt tidlig aftensmad, men de er alle sammen lidt sultne, fordi de kun spiste en bolle hver og det er længe siden de fik æblekage, og da de kommer hjem, siger hun at hun lige vil lave lune baguetter til dem, og at det er klart om ti minutter. Maja kigger efter Marie-Louise, da hun står i gangen ved trappen med Ingegerd. Marie-Louise nikker lige til hende, og siger, at de kan gå op i mens. Troels er i stuen, ser hun.

– Jeg skal lige ringe og høre om jeg overhovedet må sove her, siger Ingegerd, da de er kommet op. Maja siger, at de kan høre musik og sætter noget af det folkemusik på, det med violiner og trommer som hun er begyndt at høre ret meget. Marie-Louise tror at hun er ved at være lidt sindssyg på en måde, for bare det at Ingegerd tager sin telefon og ringer til sin mor, får hende til at tænke på morfar og at blive onaneret på. Det havde været ret så vildt faktisk, og hun kan stadig ikke forestille sig, hvad der var sket hvis mor havde gættet hvad han lavede. Maja sætter sig i sengen.

– Er det OK hvis jeg er med, hvisker lillesøster, og Marie-Louise nikker til hende. Maja ser glad ud.
– Ellers er det lidt kedeligt, sådan. Men jeg skal nok være sød, siger Maja så. Det med at være sød er også noget der sætter tanker i gang. Hun er nok lidt sindssyg på en måde, eller hvad man skal sige, lidt som en narkoman måske. Ingegerd er færdig med telefonen.
– Min mor siger OK, men jeg skal være hjemme klokken elleve i morgen formiddag. Men det er OK, for jeg gider ikke bruge tid på at lave lektier nu, siger hun. Marie-Louise nikker bare. Hun lavede sine lektier allerede fredag, da hun var kommet hjem, og kender hun Maja ret har hun også gjort det. I det samme siger mor nedefra, at der er baguetter.

– Hvad er det egentlig, spørger Ingegerd, og Maja siger at det bare er et andet ord for flutes, og at mor tit laver dem med lidt pølse og ost og salat, og at de er lune.

– Nåh, på den måde, siger Ingegerd. De har begge to fransk, men Ingegerd går ikke så meget op i det, og Marie-Louise kan faktisk ikke huske om de har lært om mad i skolen.

– Min mor laver altid almindelig dansk mad. Kartofler og frikadeller, og medisterpølse og sådan, siger Ingegerd. Det ved Marie-Louise selvfølgelig godt. Det er ikke så tit at de spiser hos hinanden, men nogle gange, og det har været medisterpølse de sidste tre gange, de var der, husker hun.

– Mor er god til at lave alt muligt mad. Men hun laver også nogle gange dansk mad, siger Maja bare. Der dufter lunt, og mor står i køkkenet, mens de kan se at hun har sat tallerkener og sådan ind i stuen. Marie-Louise går lige ud i køkkenet til mor.
– Ingegerd må gerne blive i nat for sin mor, men hun skal gå halv elleve i morgen. Er det i orden, spørger hun. Mor nikker bare, og er ved at lave to flere baguetter. Hun laver dem med den gode sennep til Marie-Louise og Maja, mens de andre får den kedelige sennep uden smag.

– Du, mor, siger Marie-Louise. Mor slipper sine baguetter og smiler til hende, mens hun kigger op.
– Altså, du må bare sige nej, hvis du ikke syntes det. Men Ingegerd har aldrig smagt vin, du ved efter vi smagte den der likør snakkede vi om det. Men jeg tænkte, måske efter aftensmaden at vi kunne smage et glas, hende og mig, sammen med dig hvis det er i orden, siger Marie-Louise. Mor nikker igen.

– Tjo, det kan I godt. Har du lovet hende det, siger mor så. Marie-Louise ryster på hovedet.
– Nej, men jeg sagde at jeg nogle gange får lov. Men jeg ville spørge uden at hun hørte det, hvis nu hun ikke måtte eller noget, siger Marie-Louise.

– Det må I gerne, men sammen med mig, siger mor bare. Det er klart. Marie-Louise har aldrig taget vin med op, heller, og hun tror ikke hun har lyst, for det er meget mere hyggeligt at drikke vin sammen med mor, så det er klart. Hun tager bakken med de mange baguetter, mor har lavet to til hver for klokken er alligevel kun fire, ser hun, og de spiser sikkert først om tre timer eller mere.