Knep mig!”, siger hun og spreder sine baller, så hendes streng afsløres. Han trækker strengen til side og


Forfatter: Chris
chrishistorier(a)gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

“Åh Hvilken kage skal jeg købe?”. Kristian står og ser sig forvirret omkring i supermarkedets kikse/kageafdeling. Pludselig får han øje på en kendt person for enden af gangen. “Åh”, siger han stille for sig selv. “Er det ikke?…”.

Personen kigger flygtigt på ham og går videre. Han står og kigger som paralyseret på reolen for enden. Så dukker personen op igen og går hen imod ham. “Er du ikke ..vores genbo .. Kristian, ikk?”. “Jo”, nikker han. “Og du er .. Anne?”. “Tæt på. Jeg hedder Annedorthe”. “Åh Nå sådan. Undskyld”. “Årgh. Du behøver ikke at undskylde. Vi har jo kun set hinanden een gang”. “Men du kunne jo huske mit navn”. “Ja Det er nok en firmaskade”, siger hun og smiler. “Nå OK”.

“Du ser noget forvirret ud”. “Ja Jeg ved ikke hvilken kage, jeg skal købe. Vi får gæster her i eftermiddag”. “Men .. er din mor ikke med?”, spørger Annedorthe og kigger sig omkring i supermarkedet.

Mens hun kigger sig omkring i, kan betragte Kristian hende. Går hun virkelig sådan klædt altid, tænker han.

Annedorthe er på alder med Kristian. Hun hører til den slanke type og hun gør en stor indsats i fitnesscentret for at se spændstig ud. Det med til arbejdet at støvsuge og gøre rent. I dag har hun en sort kort læderlook nederdel på, sorte selvsiddende (antager han) strømper og boots. Overdelen er en mørk løs vest. Siden af brysterne blottes momentvis, når hun bevæger sig. Kristian stirrer nysgerrigt. Han kan ikke blive klog på om hun har BH på.

“Hvor er hun?”. “Hvad? Hvem?”, svarer har forvirret, som en dreng der er fanget i at tage slik. Annedorthe smiler smørret, men han kommenterer ikke hans forvirring.

“Nå hende”, siger han beklemt, men prøver at agerer naturligt. “Neej. Jeg overtalte hende til at støvsuge og så ville jeg købe kage”. “Støvsuge ..”, siger hun og får et fjernt blik i øjnene. “Du skulle hellere gå til bageren her er meget bedre kager. Hvis det altså er gæster, I vil gøre indtryk på”, siger hun og blinker til ham.

Hvad mener hun med det blink, tænker han. “Oh Du har en pointe der. Tror jeg vil gå derhen. Mange tak”. Han sender hende et stort smil. “Selv tak .. Du det der med støvsugning. Hvordan har I det med det?”. “Argh. Don’t mention the war”. “Her!”. Hun rækker ham et visitkort med teksten ‘Annedorthe – Personlig rengøringsservice i særklasse’ og et telefonnummer nedenunder. “Oh Wauw. Du har dit eget firma. Cool”. “Ja Tænkte bare på, at hvis du og din mor eller andre du kender ikke gider at gøre rent, så kunne vi finde ud af noget”, siger hun og løfter diskret på sin kjole og blotter strømpens blondekant og lidt hud.

Han gør store øjne. “Jamen. Så er de selvsiddende”. Argh Doh, sagde jeg det højt. Han ryster på hovedet. “Undskyld”. “Det er helt fint. Du kan se noget mere af kanten, hvis jeg kommer og støvsuger”. Han skælver ved tilbuddet, men kommer så i tanke om noget. “Oh Uh Øhm. Ja det ville være fantastisk .. dejligt .. Øhm Ja mener .. Tror desværre ikke mor ville bilige dette”. “Hmm Nok ikke. Men skulle der være andre, så kender du nummeret”.

Han nikker. Hun går videre hen til mælken, mens han stirrer betaget på hendes vrikkende bagdel. Han ryster transen af sig. Hun gør det med vilje, er han overbevist om.

Han går videre til bageren og finder heldigvis en pæn kage.

Kl. 15 ringer det på døren. Kristian åbner døren. Farbror Ole og Tante Marie står udenfor, han guider dem ind i entréen. Her står de tre i noget tid og kigger lidt forlegent på hinanden.

Men da Karen kommer ud i entréen giver hun dem en hjertelig velkomst og byder dem indenfor. De har meget at fortælle hinanden og Kristian møder for først gang personer fra sin familie.

Farbror er farens lillebror. Han flyttede tidligt hjemmefra og boede i lang tid alene. Da han han mødte Marie, var Karen 13 år. Parret fik et datter, Timiana, som Karen jævnligt passede og som legede med Kristian. Det kan han godt huske svagt. Da Karen blev 18 år flyttede hun hjemmefra og de mistede kontakten. Deres datter Timiana bor lige for tiden i USA.

“Hvordan var din barndom så med Farbror, mor?”, spørger Kristian. Hun sukker og ved ikke helt hvor hun skal starte. Farbror kommer hende til hjælp. “Lad os nu bare sige det, som det er .. Karen, din far og mor var ikke altid lige lette at leve sammen med”.

Han taler med en varm og rolig stemme, mens han det meste af tiden kigger på Karen. “Når det gik alt for voldsomt for sig hjemme hos dig, kom du på besøg hos mig”. Karen smiler ved minderne og ser betaget på ham med drømmende øjne. “Mmm Ja Det var så hyggelig. Vi drak varm kakao”. “HeHe Ja”. “Jeg glemte alt om hjem, når jeg var hos dig”. “Hmm Det var der vist brug for somme tider”.

“Hvad skyldes det?”, spørger Kristian. “Rrhmm”. Farbror tænker lidt. “Det hele stammer nok fra vores far. Han var meget forstokket og ikke altid lige nem at leve sammen med”. “Var det derfor du flyttede hjemmefra tidligt?”. Farbror nikker og erindrer sig tumulten omkring Karens mor og graviditet, som ikke gjorde affæren bedre, men undlader at tale om dette.

“Vores forældre blev skilt kort tid efter jeg flyttede. Selvom Robert, ja morfar altså, prøvede at bo både hos mor og far, blev det alligevel for svært og han flyttede også hjemmefra … Vores far flyttede ikke langt væk. Kun et par lejligheder væk, hvor han åbenbart kendte en kvinde .. meget belejligt”. Han smiler underfundigt og fortsætter. “Hende fik han to børn med. En datter og søn. De er så ret meget yngre end os og vi havde ikke kontakt med dem”.

Der bliver stille i rummet i noget tid. Karen sukker et lettelsens suk. “Åh! Vi mangler kaffe. Jeg smutter ud og laver noget mere”. Hun rejser sig fra sofaen, hvor hun sidder ved siden af farbror. “Lad mig hjælpe dig”, siger han. De går sammen ud i køkkenet.

Uden i køkkenet går Karen straks igang med at ordne kaffen, men farbror stopper hende. “Der er noget du skal vide ..”.

Da tante Marie og Kristian er alene i stuen bliver der igen stille. Tante ser ud til at ville sige noget, men fortryder. Rykker på sig i sædet. “Undskyld mig”. Så haster hun ud i køkkenet.

I køkkenet vil farbror fortsætte sin sætning, men afbrydes af sin kone. “Du! Skal vi ikke hellere sige det, når vi alle er sammen. Det skal jo ikke være nogen hemmelighed”. Hun kigger intenst på sin mand. Han nikker tavst. “Du har ret”.

Kaffen bliver lavet færdig i tavshed og af en meget nysgerrig og skælvende Karen. Da de alle er samlet i stuen igen, er stemning noget trykket. De tre fra køkkenet er meget meget trykkede. “Nå. Hvad er det så, det der ikke er en hemmelighed?”, spørger Karen.

“Hmm Joo Ser I. Det er i noget tid ikke gået så godt for Marie og mig, så var har besluttet at holde en lille pause”. “Åh Nej!”, udbryder Karen forfærdet. “Og så nu, da vi lige skal til at lære hinanden at kende”, siger Kristian bedrøvet. “Så rolig. Vi vil selvfølgelig gerne komme her sammen. Vi er jo familie og kan også sagtens være i stue sammen”. Tante nikker. “Ja da. Vi skal bare lige finde os selv”, siger hun og smiler.

“Håber virkelig I finder jer selv … og hinanden”, siger Karen opløftende. “Også glad for at I vil komme her. Vi har jo så meget at snakke om”, siger hun.

Deres samtale kommer igen i gang og varer så længe, at de bliver nødt til at bestille mad udefra.

Da farbror og tante forlader hyggen aftaler de at mødes igen, men det bliver en dag, der ligger en måned ud i fremtiden.

Kapitel: Arbejdet

Den sidste tids begivenheder har gjort Kristian i bedre humør og på arbejdet bliver han mere opmuntret. Han begynder at snakke meget mere med kollegaerne. Gradvist inddrages han mere i det sociale sammenvær. Han finder ud af, at han har mere til fælles med kollegaerne end han gik og troede.

Specielt een lægger mærke til hans bedre humør og humor. Det er sekretæren Louise. Da han nu bliver mere udadvendt, får han flere opgaver og får således mere kontakt med Louise. Uden at Kristian ved af det, er en af fordelene ved at være tæt sammen med moren, at han får mere føling med en kvindes verden.

Louise er 22 år og noget ældre end Kristian, men det er intet problem for deres samarbejde og snakke. I de 5 år hun har været ansat har hun ikke mødt den store indlevelse fra de andre kollegaer, så det er nyt for hende at kunne tale om mere personlige emner.

Kristian bliver klar over, at virksomhedens strategidag nærmer sig. En strategidag med efterfølgende fest. Denne dag er pludselig blevet mere interessant for ham.

“Nej Nej Jeg synes bestemt ikke, du skal tage med til efterfesten”, siger moren frustreret, efter han har fortalt hende om sine planer. “Hvad er det med dig, Kristian? Du har ændret dig i den sidste uge … 14 dage”. “Hvordan ændret mig?”. “Ja.. Det er efterhånden sjældnere, du kommer med tøj ordrer til mig .. Jeg må selv finde på noget”.

“Øhm”, siger han usikkert. “Hmm Det ved jeg ikke .. Det er jo bare nye venner … og dem jeg lærer godt at kende, kunne måske komme her hjem”. “Med mig i fancy tøj?”. Han nikker. “Hmm måske .. ved ikke om jeg er med på den”, siger moren stadig knotten.

“Festen vil være et skridt på vejen til at lære mine venner bedre kende”. “Hmm Nå men hvis du nu går med til den fest, vil du så blive mere nærværende hjemme”. “Helt bestemt”, siger Kristian. “Ok. Så tag med”, hvisker hun.

Kapitel: Den nye strategi

Da strategidagen kommer, er Kristian klar med en liste af gode input. Han kommer til at sidde ved siden af Louise og igen har de et godt teamwork.

Ved den efterfølgende middag sidder de to også ved siden af hinanden. Louise er klædt i blændende lang mørk kjole med tynde guld stropper. Kjolen slutter lige nogle 20 centimeter fra gulvet, så man kan se hendes mørke højhælede sko med såler i knald rød.

Hun får meget opmærksomhed fra alle medarbejder og ledere, som stirrer mere eller mindre skjult på hende i en kombination af lidenskab og overraskelse. Fra de almindelige cowboybukser og sweatere hun går i til hverdag, har ingen af dem haft nogen anelse om hvilken fantastisk figur Louise har og som hun nu afslører i den fineste kjole.

Der er flere som prøver at komme i kontakt med hende, men der er kun een hun har udset sig til sin kavaler for aftenen.

Festen starter, musikken dunker og lyskasterne stråler farer hen over loftet og væggene. Kristian morer sig godt og snakker med mange kollegaer. Men han kan ikke komme udenom, at han hele tiden drages mod Louise.

“Uh Du ser virkelig smart ud her i aften Kristian, med skarp blazerjakke, skjorte og fine bukser”. “Tak skal du have. Du er også utrolig flot i den kjole”. … og den lækre kavalergang, færdigører han sætningen i sit hoved.

“Har du lyst til at danse?”, spørger han. “Uhh Troede aldrig du ville spørge”. Dansen går godt og Kristian formår faktisk at få nogle dansetrin ud af sine fødder. Louises smil og kavalergang får det til at snurrer i hele hans krop og gør ham varm og kåd.

Da festen stilner lidt af sidder de to et stykke fra dansegulvet. Hun har lagt sine fødder til hvile på hans lår. Hun smiler euforiseret og kigger ham dybt i øjnene, men bliver så pludselig alvorlig. “Du, Kristian”, siger hun og kigger ned i gulvet. “Ja”. Hun holder en lille kunstpause. “Har du egentlig en kæreste?”.

Spørgsmålet får det til at gibbe i ham og han mærker nakkehårene rejse sig. I tavsheden får han mulighed for at tænke, men tankerne påvirkes af udsigten til hendes vuggende kavalergang.

Hvad skal jeg svarer, spørger han sig selv. Han ser moren for sig. Derhjemme har jeg jo så klart en kæreste, men den holder kun inden for hjemmets vægge. Udenfor væggene… hmm. Hvis jeg fortæller hende det, slippes fanden løs og hvem ved, hvor jeg og mor så ender.

“Nej. Jeg har ikke en kæreste”, siger han med tilkæmpet rolig stemme. Hun smiler lettet. “Vil du så have lyst til at mødes på café ‘Oscar og nonnen’?”. Han kigger granskende på hende. “Hmm For at lære hinanden bedre at kende”, spørger han. Hun nikker.

“Det vil jeg da utrolig gerne. Den café er virkelig hyggelig”. Lettelsen ses tydelig hos hende. “Kom lad os danse”. De farer ud på dansegulvet og danser tæt indtil musikken stopper.

Derpå følger han hende hjem til hendes lejlighed. “Puh sikken en fest”, siger hun og skælver træt. “Ja Den var hel fantastisk. Jeg vidste ikke jeg kunne danse sådan”. “Hmm. Jeg har danset i noget tid og det var dejlig at danse med dig. Du danser godt”. Han nikker i erkendelse af det nok ikke var alene om at finde trinene.

“Vil du ikke med op .. og få en lille natmad?”. “Jo tak. Mærkeligt nok er blevet lidt småsulten. Og det selvom jeg spise alt for meget til middagen”. “Den var også dejlig”.

De går indenfor og sætter sig i sofaen med en lille rugbrødsmad. De taler igen godt sammen og i, måske, lidt for lang tid. Pludselig tikker en sms ind på Kristians telefon. Han ser ikke beskeden komme, men hører den kun. Louise ser til gengæld beskedboksen. ‘Mor’, står der på afsenderen. Hun smiler lidt ved sig selv.

“Nå, men jeg vil skifte til hjemmetøj”, siger hun og rejser sig samtidig med, at Kristian tjekker beskeden.

Det giver et sæt i ham, da han læser den korte besked. “Åh. Louise! Jeg bliver nok nødt ….”, han stopper sin sætning, paralyseret over udsigten foran ham.

Da hun rejste sig, slap kjolens stropper sit tag i skuldrene og kjolen faldt på gulvet. Nu står hun med ryggen til ham. Praktisk talt nøgen, kun med en lille g-streng.

“Hhhrrå”, udbryder han og skælver. Godt mor ikke ringede, tænker han og kigger ned på beskeden igen, ‘Var det en god fest? Er du på vej hjem?’, skriver hun. Beskeden er efterfulgt af et billede af moren iklædt en badekåbe og afslører nok til at fortælle ham, at hun ikke har meget på under den.

“Nødt til hvad?”, spørger hun og vender sig mod ham. “Øh .. “. Han synker en gang. “Nødt til at rejse mig .. Mit ben sover”, siger han og rejser sig.

Han smiler forlegent til hende, men så glider hans blik ned til hendes bryster. Blikket slår flik flak. “Åh hvor ser du bare brand godt ud”, siger han og glider hænderne langs ydersiden af de store velformede bryster. Hun står smilende og lader ham betragte sig. “Mmm Du er så sød”.

Han masserer brysterne blidt og krammer dem. De bølger medgørligt under hans hænder. Hun giver et svagt støn fra sig, hvilket gør ham endnu mere fascineret og han læner sig forover. Først kysser han brysterne, så brystvorterne. Hun stønner højere og glider hænder ned ad hans hofter og finder gylpen.

Han sukhoster overrasket, da hun begynder at massere pikken uden på hans bukser. De kigger hinanden dybt i øjnene og deres læber mødes i et intenst kys, som hurtigt bliver et tungelegekys.

Men snilde fingre, får hun hans pik fri og går ned på hug, hvor hun kort betragter hans blottede manddom. Hurtigt griber han om skaftet og lader pikken glide hen over hendes ansigt. Hun åbner munden og venter tålmodig, mens han leger.

*Hrrm*, kommer det fra hende, da han lader sin pik trænge ind i hendes mund. *Mmmm*. Han begynder at kneppe hendes mund i et langsomt tempo. “Ooooh! Louise! Åh Så fræk. Du har bare den bedste mund”.

Mens han knepper hende, kærtegner hun sig selv over hele kroppen indtil hænderne til sidst fokusere på fissen. Hun stønner tungt, mens hendes tunge leger ivrigt med hele hans pik.

Han mærke det dunke i pikken og stopper. “Oh Louise. Jeg er ved at komme”. “Mmm Det kan vi ikke have .. endnu”, siger hun og rejser sig op igen. Han smiler ved øjenkontakten til hende og kærtegner hendes skuldre, hvorefter han drejer hende blidt, men bestemt, rundt. Dernæst læner han hende fremover.

“Oh, Kristian. Jeg elsker den måde du fører mig på … Knep mig!”, siger hun og spreder sine baller, så hendes streng afsløres.

Han trækker strengen til side og glider et par fingre ned ad revnen og videre til hendes fisse, som driver af safter. “Uh”, siger hun og skælver liderligt. “Du er så dejlig våd”. “Mmm Ja. Det er .. festen”. “Mmm Ja”, nynner han.

Hun spreder ballerne endnu mere, denne gang spreder hun også fissen. “Hrrooo”. Han lægger pikken tilrette lige, hvor skamlæberne skjuler den forjættede åbning. De åbner sig villigt, da hans pik glider op og trænger helt ind til roden. Hun stønner tungt og ryster opstemt. “Oh Ja Knep mig, søde Kristian”.

Han trænger op i hendes bløde varme indre med lange dybe stød og føler en overvældende opstemthed over at hun, kollegaen Louise, overgiver sig til ham på denne måde. Varmen breder sig i hele kroppen og sveden begynder at pible frem og vådter hans skjorte. Han bliver klar over at han, på nær bukserne om haserne, næsten er fuldt påklædt, mens hun er helt nøgen.

Den skærende kontrast, får hende til at virke mere nøgen og han frydes ved dette syn. Han krammer hendes store bryster og øger stødenes tempo og knepper hende snart intenst og sanseløst. Han mærker det dunke i pikken. Ohhh En fantastisk energiforløsning er på vej.

“Oh Ja ..Oh.. Uhmm .. jeg ..Uh.. kan mærke din pik. Knep mig hårdere. Jeg vil mærke din pik i hele dens længde”. “HmmHmm”, nynner han og støder dybt og voldsomt op. Pludselig farer billedet fra telefonen af moren igennem hans hoved. I sidste sekund trækker han pikken ud og sprøjter så sin spremladning ud på Louises baller.

Efrerfølgende står de begge og hiver efter vejret. “Åh Uhmm Du er da bare så fræk”, siger Louise glædesstrålende. “Hm Ja Men nu tror jeg også jeg må hjemad”. “Ok”, siger hun en smule skuffet. “Men vores aftale står stadig, ikk?”. “Jo da. Her kan vi tage den mere med ro”.
Historien fortsætter under reklamen

Han haster ud af døren og hjem til moren, mens Louise tager et bad. Moren er gået i seng og heldigvis for træt til nogen form for aktivitet, selvom hun ligger nøgen i sengen.

Læs næste afsnit