Hun red videre på drengen…Noget koldt og klistret blev hældt ned mellem hendes baller…så lyden af en lynlås…

Forfatter: Peter Fantacy

Anna var som så mange andre gange i den forløbne måned kravlet ned i kælderen da hun havde set dem udenfor, soldaterne.

Endnu havde hun været så heldig, at de ikke havde opdaget hende i det lille rum under køkkengulvet. Som oftest havde de blot rodet rundt efter mad men ikke fundet noget. Også maden havde hun gemt i kælderen, så de havde forladt det lille hus ved landevejen hurtigt.

Hun var den eneste i huset. Børnene var heldigvis i sikkerhed på den anden side af grænsen. Vlad, hendes mand, var ved fronten. Hun havde ikke selv villet flygte men passede på deres hus og ejendele.

Hun hørte dem stampe rundt over hende, stole blev rykket rundt, skabe åbnet og lukket igen. Så hørte hun det.

”Her er ikke noget. Lad os tage videre,” det var dyb stemme. Lød som en ældre mand, men det var hende eget sprog, ikke fjendens. Hun tog en hurtig beslutning. Hun havde jo masser af mad.

”Vent,” råbte hun op gennem gulvet og skubbede lemmen op.

Hun stak sit hoved op, og hun så de forundrede ansigter, der kiggede på hende.

Ikke kun forundrede, også skræmte. To unge mænd stod og holdt rystende deres geværer hårdt. Nej, ikke unge mænd. Store drenge. Ikke ældre end hendes egne to døtre. Der stod også en mand i rummet, måske 50. Den eneste i uniform. Drengene var derimod i beskidt tøj, der selvom de sikkert syntes de lignede militærtøj ikke var andet end army-mønster fra H&M.

”Jeg har mad,” sagde Anna, ”og hvis I har tid, kan jeg endda lavet noget varmt til jer. Det bliver kun æg og lidt bacon. Men godt og nærende.”

”Vi har tid,” brummede manden.

Anna gik ned i det lille rum igen, tog en bakke æg og et par pakker bacon fra køleskabet. Det var også et køleskab i køkkenet, men det var med vilje tomt. Da hun kom op, rettede hun tæppet, trak spisebordet og stolene på plads.

”Sæt jer,” sagde hun smilende og de gjorde som hun sagde.

Med front mod komfuret og ryggen til dem begyndte hun hurtigt at lave spejlæg og stege bacon. Hun kunne høre de to drenge hviske men ikke om hvad. Og selvom hun ikke kunne se dem, fornemmede hun deres blikke i ryggen eller måske snarere på hendes røv. Hun var midt i 40’erne men havde stadig en god krop og fast røv.

Naturligvis ikke som da hun var 20. Den var større, bredere og brysterne tungere, men hun kunne stadig få mændene til at vende sig efter hende.

Hun mærkede en varme brede sig i kroppen. Det havde været så længe siden nu. Vlad havde som en af de første meldt sig. Mon det var det samme med manden og drengene.

Måske drengene aldrig havde været med en kvinde.

Da Anna foroverbøjet placerede tallerkenerne på bordet, så hun deres blikke direkte ned i udskæringen. Ikke kun drengenes, også mandens. Hun havde også lavet til sig selv, og satte dig ved bordet. Manden overfor, drengene på hver sin side.

De kiggede genert på hende.

”Bare gå i gang,” næsten grinede hun. Og de kastede sig alle tre over maden med en glubende appetit og hurtigt blev tallerkenerne tømte, så det så ud som om at de havde slikket dem rene.

”Tusinde tak, frue,” sagde manden og skulle til at rejse sig.

Anna havde besluttet sig. De skulle have en sidste lille gave med på vejen.

”Vent,” sagde hun bare og lagde en hånd på låret af drengen ved hendes højre side.

Hun så hvordan det gav et spjæt i ham, som om hun havde givet ham et elektrisk stød. Hun rejste sig og tog om hans skuldre, så hun kunne dreje ham og stolen ud mod rummet. Hun fastholdt hans blik, mens hun gled ned på knæ. Placerede en hånd på hvert lår og spredte hans ben, så hun kunne sætte sig til rette mellem dem. Han kiggede næsten bedende ned på Anna. Hun var næsten sikker. Han havde aldrig prøvet andet end sin egen hånd. Tanken pirrerede hende. Det var nu mange år siden hun selv havde været sammen med andre end Vlad.

”Sid stille,” sagde hun blot, mens hun åbnede hans bælte og trak lynlåsen ned.

Herefter tog hun fast om bukserne i siden og trak dem og underbukserne nedad. Han løftede røven, så de kunne komme helt af. Pikken var allerede stenhård, nosserne spændte. Han havde været glat, men nu var hårene begyndt at stritte frem. Hun lænede sig fremover og lod tungen glide over stregen lige under pikhovedet. Han gav et spjæt og nærmest et klynk.

Anna lod en blød våd tunge glide ned over skaftet, ned til nosserne, rundt om dem og så opad igen. Da hun lod pikhovedet glide ind i munden, kiggede hun op på drengen. Han sad tilbage lænet med blikket fast ned på sin pik i hendes mund. Hun havde altid elsket at sutte pik. Gjorde det gerne på Vlad et par gange om ugen på de dage, hvor de var for trætte til at elske.

Hun lod læberne omslutte pikhovedet og lod den langsomt forsvinde cm for cm ind i munden. Helt ned til roden og så opad igen. Neglene gled over de næsten glatte og helt spændte nosser. Hun gjorde det kun et par gange. Så mærkede hun pludselig drengen skubbe underlivet opad og en hånd på hendes nakke. Pikken dunkede i hendes hals, og han klynkede da han kom. Da han for første gang i sit liv sprøjtede sin sperm i en kvinde. Det var meget og hun havde svært ved at sluge det hele. Hun holdt pikken lidt i sin mund, kælede for nosserne og med den anden hånd nærmest malkede det sidste sperm i sin hun.

”Undskyld,” hviskede han med tårer i øjnene, som om han havde gjort noget forkert.

Hun rejste sig, smilede blot og gav ham et kys på panden, inden hun drejede sig mod den anden dreng. Denne gang ville hun også selv mærkede noget. Så stående foran ham, åbnede hun bæltet og trak på samme måde drengens bukser og underbukser ned. Men i stedet for at gå på knæ løftede hun blot op i kjolen og trak sine trusser af inden hun skrævede over ham. Lige som den første var hans pik allerede stenhård, og det var let for hende at glide ned over den, drivvåd som hun selv var. Hvor var det dejligt at mærke en pik fylde sig igen. Hun havde lyst til at ride ham hårdt men frygtede at han ville komme lige så hurtigt som den første. Så hun red ham langsomt og nydende. Så ham i øjnene.

Hun hørte en stol blive rykket ud bag sig og et par skridt. Selvom hun ikke kunne se ham, vidste hun at manden nu stod bag hende. Hendes kjole blev løftet op, så hendes røv var blottet. Hun red videre på drengen. Hun mærkede noget koldt og klistret blive hældt ned mellem hendes baller, og så lyden af en lynlås. Hun sad stille et øjeblik mens hun mærkede den hårde pik glide rundt i hvad Anna gættede på måtte være olivenolien fra køkkenbordet. Hvorefter hun mærkede pikhovedet presse mod hendes bagerste hul. Anna havde aldrig været særligt glad for analsex. Hun var stram og Vlad var stor.

Hun klynkede, da pikhovedet gled forbi lukkemusklen. Uden at have set hans pik mærkede hun at den måtte være tyk, meget tyk, endnu tykkere end Vlads. Hun sad helt stille mens den gled op i hendes stramme røv. Hun bed sig hårdt i læben for ikke at skrige. Det gjorde ondt, men var også fantastisk. Hun mærkede et par ru hænder om sine bryster uden på kjolen, greb dem, klemte dem, krammende dem hårdt og så begyndte han at kneppe hendes stramme røv. Hun mærkede også pikken i fissen. Hun var fyldt ud som aldrig før.

Hun forsøgte at finde en rytme, hvor hun kunne ride drengen under sig mens manden kneppede hendes røv i et stadigt hårdere tempo, nærmest flækkede hende. Hun var ligeglad nu, hun stønnede, klynkede, skreg og idet drengen under hende skød sin sperm i hendes nu drivende fisse, kom hun selv.

Hun fornemmede manden var tæt på og efter et par hårde dybe stød skød han brølende sin sperm dybt op i hendes tarm. Et øjeblik sad de alle stille og gispede efter vejret. Så trak manden sig ud og Anna rejse sig fra drengen.

Alle rettede på tøjet, nærmest flove over at have givet sig i sanserne vold på dem måde.

Anne tænkte på, hvad hendes mand Vlad mon ville synes. Alle måtte jo bringe ofre, så måske han blot ville tænke på hende som en patriot. Men hun kendte også sandheden, lige dette havde ikke kun været et offer. Hun havde nydt det. Hun havde haft brug for det. En lillebitte hårdt tiltrængt lysstråle efter de lange dage og nætter. Dem som var gået og dem som måtte komme. Måske der også ville komme fordi, hvor hun kunne vise sin patriotisme.
Historien fortsætter under reklamen

De forlod huset stille med et næsten uhørligt ”tak, frue”.

(98 har stemt 4,41 af 5)

Loading...