. . Det er værtstævens førsteret at blive bollet af alle hundene, inden alle tæverne slippes fri . .


Forfatter: AnnK9
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Næste morgen vågnede jeg op ved siden af Poul. Gummibånd og stropper var fjernet – eneste påklædning var mine smykker… Han sov. Jeg blundede lidt og kom langsomt til mig selv. Jeg havde en helt igennem utrolig dejlig afslappet følelse i hele kroppen, Men jeg kunne mærke min ømme fisse og ømme baller – de var helt varme. Men det var en dejlig følelse at være blevet brugt så meget i går.

Poul lå meget passende på ryggen. Jeg dykkede forsigtigt ned under den store dobbeltdyne og fandt hans pik med munden uden at bruge hænderne. Ligesom en tæve, der ikke kan bruge forpoterne. Det bekom ham vel, kunne jeg mærke. Snart voksede pikken, og efter et stykke tid lukkede jeg munden om pikken deepthroat, så han kom direkte ned i min hals.

Jeg beholdt hans pik i munden og sugede svagt, indtil den var helt slap igen. Jeg var bare SÅ dedikeret til slaverollen. At tjene ham, opvarte ham, at blive pisket på plads, at blive suget hen efter mere pisk, mere smerte, der gjorde mig vægtløs, så jeg svævede mod den himmelske forløsning. Dén tilstand – på vej mod og lige før den eksplosive orgasme – var en altomsluttende, helkropslig ekstase. Ord slår ikke til. Og Poul var dygtig til at holde inde i tide, at holde mig hen i denne præorgasmiske tilstand, så spændingen i min krop blev mere og mere intens, som timerne gik. Ubeskriveligt fantastisk.

Jeg lå stadig med hans slappe pik i munden og begyndte at suge på en pulserende måde. Med hånden trak jeg skindet tilbage, så pikhovedet kom frem. Det havde effekt – min pulserende sugning fik pikken til langsomt at blive større igen. Jeg fik ham kørt helt op, og han kom igen. Jeg havde ikke forventet, at slaverollen ville drage mig så meget. Tusind tusind tak for en rigtig dejlig dag i går, sagde jeg til ham. Thea har et fantastisk liv med dig som master. Selvtak.

Læg dig om på maven, sagde Poul, og løft røven lidt med hånden på din fisse efter i går, så a’er jeg dine ømme baller imens. Mangler du Tyson, spurgte han. Ja! Men din pisk er en god erstatning, svarede jeg med et smil. Jeg synes, du var helt fantastisk god i går – fra du ankom, til jeg bar dig i seng. Din orgasme var så voldsom og varede så længe, at du besvimede. Det sker også for Thea i sjældne tilfælde. Den lille død kalder man det i Frankrig, så det er et kendt fænomen. Striberne er ved at fortage sig, så nu er dine baller nærmest kun blårøde efter bæltet i går.

Og han fortsatte: Gå ind og tag et langt karbad og kom bagefter ind til mig i sengen igen, så masserer jeg dig ind i olie fra top til tå. Jeg elsker at massere baller, jeg selv har pisket blårøde. Vekslingen mellem at påføre smerte og senere trøste med blid massage tænder mig lige så meget, som det tænder Thea, sagde han. Det tænder også mig helt vildt, sagde jeg smilende.

Vi blev liggende i sengen det meste af formiddagen. Snakkede, masserede hinanden skiftevis, gejlede hinanden op, uden at det skulle blive til andet end liderlighed. Den store fladskærm på væggen var live med Tyson og Thea. Vi talte også om tjenerpigen fra restauranten. Vi mente begge, at hun nok var nysgerrig efter mere. Hun viste i hvert fald interesse i ord og handlingerne. Ja, hun var lidt draget af dig, sagde Poul. Og måske kunne det være spændende, at Poul, Thea og jeg i fællesskab havde en ung uerfaren slavetøs til først blid oplæring og senere hård opdragelse, hvis hun var med på at gå hele vejen. Vi aftalte, at vi en bytteweekend skulle spise på restauranten igen.

Fortæl lidt mere om dine hundevenner, sagde han, der var én, der tændte på tvang, sagde du. Er det nogen, du ses med jævnligt?

Ja, vi klikker godt, så jeg bliver tit inviteret af dem. Hendes historie, Anna hedder hun, er faktisk både en sørgelig og en god historie. Hun var som barn vidne til, at hendes ydmygede og nedværdigede hendes mor, når han havde drukket efter fyraften. Kort fortalt havde faren – en stor arbejdsmand – gjort en ung pige gravid, så de blev gift og installeret i en lille slidt arbejderbolig i udkanten af en mindre by. Så Anna voksede op i en typisk 60’er arbejderfamilie, hvor moren var hjemmegående. Anna har fortalt, at hun husker, at faren blev fyret, da hun var 4-5 år. Selvom han hurtigt fik arbejde igen, havde hans selvværd lidt et knæk, så han var blevet mere irritabel og kort for hovedet. Han skældte tit moren ud for det mindste. Når det var lønningsdag – dengang hver anden torsdag – kom han sent hjem fra arbejde efter en tur på bodegaen med arbejdskollegerne – og var som regel temmelig fuld.

Arbejderfamilie i 60’erne. Jamen, hvor gammel er hun da, hende Anna?, spurgte Poul.

De er vel i 50’erne, tror jeg. Nå, men Anna husker meget klart, hvordan faren havde skældt moren ud, fordi maden var blevet kold. ”Jamen, du kommer jo sent hjem, og jeg kunne jo ikke vide…” ”Hold kæft, kælling. Kom herhen!”, råbte han og gav hende en lussing. Moren tog sig til hovedet. ”Ned med armene!”, råbte han og gav hende endnu en lussing. Igen tog hun sig til hovedet. Med fast hånd førte han i en hurtig bevægelse hendes arme ned langs siden. ”Armene skal blive dér! Altid! Har du forstået?”, råbte han ind i hovedet på hende. Moren nikkede med tårer i øjnene.

Med sin store arbejderhånd havde han så taget fat i sin spinkle kones hår og tvunget hende ned på knæ, og derefter hendes hoved helt ned på gulvet, så hendes overkrop rørte gulvet, mens røven stod lige i vejret. Han trak hendes lange skørt op og trak trusserne af hende og gav hende nogle klask. Hun hulkede. ”Anna, hent King i bryggerset!”, råbte han. Anna turde ikke andet end at åbne døren til bryggerset, og King kom ind i stuen. Faren rakte ud efter dens halsbånd og trak den op på morens ryg, alt imens han stadig holdt hendes overkrop nede mod gulvet med et fast tag i hendes hår. Schæferen begyndte straks at bevæge sig, ligesom Anna havde set nabobørnenes kaniner gøre, uden at vide hvad der foregik.

Moren hulkede. Efter et lille stykke tid bevægede King sig ikke mere, men faren holdt stadig moren og hunden fast i samme position. Efter lang tid hoppede King af, og moren krøb sammen på gulvet. ”Ku’ du li’ det?”, spurgte faren højt. Moren hulkede bare. Så råbte han: ”Jeg spurgte, om du ku’ li’ det. Så svar mig!” ”Nej, jeg…” Hun nåede ikke at sige mere, før han gav hende en lussing. Så sagde han stille til hende: ”Du skal lære at svare rigtigt. Ku’ du li’ det?” Hun indså, hvad hun skulle svare. ”Ja”, kom det sagte fra hendes mund. ”Jeg kan ikke høre dig. Ku’ du li’ det?, spurgte han igen højt. ”Ja!”, svarede hun. ”Sådan ja. Det var det rigtige svar. Sig tak til King.” ”Tak, King.”, sagde hun beklemt, men højt. ”Det var godt, min tøs. Nu har du lært at svare rigtigt. Anna, hent en klud, så din mor kan tørre øjnene.”, sluttede han af.

Sådan gentog det sig hver anden torsdag, når faren kom fuld hjem fra bodegaen. Hvis moren forsøgte at beskytte sit ansigt med hænderne, beordrede han hende til at holde hænder på ryggen, hvorefter han gav hende lussinger, uden at hun forsvarede sig. Hun tog bare imod dem. Med et fast greb i håret, tvang han hende hver gang derefter ned på alle fire på gulvet og bad Anna hente schæferen. Hun lod det bare ske for ikke at få flere tæsk. Og hun skulle hver gang slutte af med at sige ”Jeg ku’ li’ det. Tak, King.”.

Det var blevet et fast mønster, så efterhånden var det sådan, at når han var i det humør og gav hende de første lussinger, så begyndte hun selv at tage tøjet af og gik ned på alle fire og var klar til hunden, mens faren satte sig til rette i sin lænestol. Og det blev moren selv, der bad Anna hente schæferen. Når han kom hjem senere end normalt, vidste moren, at han havde drukket, så med tiden undgik hun lussingen ved at være i færd med at knappe blusen op, allerede når han stod i døren og satte sig til rette i sin lænestol. Hver gang schæferen var færdig med hende, roste hun den og sagde ”Tak, King.”. Og faren svarede med et smil: ”Det var godt, min tøs.”.

Og hvad har det med Anna at gøre?, spurgte Poul.

Jamen, på én eller anden måde har den opvækst sat sig i hende, så hun fra sin tidlige voksenalder begyndte at tænde seksuelt på at blive behandlet hårdhændet med lussing osv. Hun mener selv, at det måske er en form for solidaritet ved at blive udsat for det samme som moren, og at morens udvikling fra at gøre det under tvang til at gøre det frivilligt, så snart faren stod i døren, er blevet grundstenen for hendes egen seksualitet.

Da hun blev voksen og seksuelt mere bevidst, var hun lidt skræmt over, at hun tændte på lussing og tvang. Men hun kunne ikke slippe det, så efter et par år med kedelig sex med sin kæreste, fortalte hun ham om sin opvækst og sagde, at hun gerne ville behandles hårdhændet, ligesom hendes mor var blevet det. Kort efter fik de hund, og nu er det blevet et fast ritual for dem.

Sikke en historie, sagde Poul.

Ja, sørgeligt for moren… i hvert fald i begyndelsen. Vi ved jo ikke, om hendes frivillighed i bund og grund skyldes angst, eller at hun efterhånden godt kunne lide at blive bollet af schæferen. Og nu kommer det gode ved historien: Datteren Anna, altså hende, jeg nu ses med en gang imellem – enten hos dem eller hos fælles bekendte, hun er fuldt åben om sin afhængighed af at blive tvunget til sex med hunden. Og det er ekstra liderligt for hende, når andre er vidne til det, lige som hun selv var vidne til sin mors situation. Og hun tænder vildt på at gå skridtet videre, at blive bundet med armene ud i stræk til nogle sofaben eller lignende, så hele hendes overkrop ligger på gulvet, mens røven stikker lige i vejret og så ellers blive bollet igennem af en stor hund.

Hva’ så, når I mødes, er der så fri fisse for hundene, eller…?, spurgte Poul.

Ikke lige i begyndelsen. Når vi mødes, har vi alle vores hunde med. Og vi er fuldt påklædte – der er overhovedet ingen lir i luften – i hvert fald ikke synligt…. Man kan sige, at det er en del af forspillet, for alle har helt sikkert vildt frække tanker. Når vi så er samlet i stuen, er det sådan, at værtstæven som den eneste klæder sig, mens alle andre sidder rundt omkring. Det er nemlig værtstævens førsteret at blive bollet af alle hundene, inden alle tæverne slippes fri. Eller man skulle måske sige, at det er hundenes førsteret at tømme sig i værtstæven, før de andre tæver får turen. De bliver ført ind i stuen én efter én, så hele den åbningsceremoni kan godt tage 1-2 timer. Men derefter står alle tæverne konstant og uafbrudt til rådighed for hundene resten af weekenden – uden særlig meget tøj på, måske hofteholder, strømper og højhælede sko for øjets skyld. Af hensyn til min regel for Tyson har de alle halsbånd på. Mændene må ikke involvere sig, kun sørge for mad og vin.

Jeg skal lige gøre Anna færdig, sagde jeg. Det er faktisk det par, der inviterer oftest. Dels fordi hun tænder på, at andre kigger på, når hun bliver behandlet hårdt, dels fordi de har et afsides sommerhus, hvor gæster med firbenede venner ikke vækker så megen opsigt som i et villakvarter. Anna har valgt, at det skal gå på skift at sætte hende i gang med en lussing, og for mig var det meget grænseoverskridende første gang, jeg skulle tænde op for hende. Jeg slog slet ikke hårdt nok, for det er underligt at slå én, man kender og holder af. Hun blev ved med at sige Hårdere! Først fjerde gang var hun tilfreds. Og straks begyndte hun at knappe sin bluse op, og da hun lå på gulvet, bandt jeg hendes arme ud i stræk og hentede den første hund – hendes egen.

Hold da op, sagde Poul. Du har da nogle spændende venner. Hvordan kom du ind i den bekendtskabskreds?

Fra min tid i hundekennellen, hvor de, der drev kennellen, introducerede mig for nogle af deres venner, som så senere inviterede mig med til nogle af deres ”møder”. På den måde opbygges der et netværk, der udvides langsomt og hemmeligt, for det at dyrke sex med sin hund er jo lidt risikabelt, efter at Danmark i 2015 forbød seksuel omgang med dyr. Men det er mærkeligt, at Danmark pludselig begynder at lovgive om moral. Moral er jo folks egne værdinormer – ikke noget staten skal blande sig i. At dyr ikke må lide overlast, er reguleret i dyreværnsloven. Så om det er moralsk OK eller ej, ja, det må folk da selv om. Og overlast – ja, at dømme efter de utallige film, der ses på nettet, så er hundene da mere end villige – og hvorfor skal de ikke også have det godt, i stedet for at leve et helt liv i en familie, hvor de aldrig prøver det, de nærmest er født til, nemlig at parre sig til højre og til venstre og igen og igen. De er i hvert fald gode til det og har altid lyst.

Måske kan vi invitere nogle af dem, du kender, når vi engang har fået hund, sagde Poul. Hende, der tænder på tvang lyder da megaspændende. Jeg har et alternativ til lussingen, og røven lige i vejret kunne jo fint pyntes med nogle røde striber, inden hundene får lov….

Poul var vild med mine piercinger og legede med dem, rykkede i dem. Jeg tror, Thea skal pierces, sagde han. Så skal du få det gjort nu, inden I får hund, sagde jeg, for piercingerne i skamlæberne må ikke være i kontakt med fremmede kropsvæsker de første tre måneder, og i brysterne tager det seks måneder.

De vedblivende slag med bæltet hen over dagen i går ville give mine baller er dyb blårød farve, som ville vare mange dage, sagde han. Så kunne jeg mindes weekenden.

Poul spurgte, om jeg var villig til at være hans sexslave på lige fod med Thea, når jeg var i deres hjem, uanset om det var alene som fx denne weekend, eller når Thea også var der. Det vil jeg meget, meget gerne, sagde jeg. Det er en helt ny verden for mig – og det der rollespil er jeg meget betaget af. Lige nu kan jeg slet ikke få nok. Og du skal ikke tænke på, at min røv får ar efter mange og meget hårde piskeslag – jeg vil gerne bære på synlige minder om både Tysons rifter og piskens blodige striber. Jeg vil være stolt af dem, ligesom jeg er stolt af de to tatoverede poter på min lænd og ikke mindst mine intimsmykker.

Det var rigtig dejligt at komme hjem til Tyson igen efter min eventyrligt gode weekend i Pouls magt. Hjem til en masse hundepik. Selvom jeg elskede at være i Tysons magt 24/7 undtagen dog i arbejdstiden, kredsede mine tanker ofte om min første weekend som sexslave for Poul. Hvis bare jeg kunne tale med Tyson, så vil jeg fortælle den, at det er lige så vildt fortryllende at være sexslave for enden af Pouls pisk, som det er at være tæve for Tysons tunge og pik.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg var blevet så bidt af underkastelsen med pisk og smerte, at vi de næste 2-3 måneder havde flere bytteweekender, ligesom jeg enkelte aftener besøgte dem blot for at få den blårøde farve på ballerne frisket op. Jeg var ligeså vild med det som Thea. Jeg var som forvandlet – fra tidligere at være fuldtidstæve for Tyson til også at være sexslave for Poul.

Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. Lars

   19/01/2022 kl 7:37

   Du skriver skønt om glæden ved underkastelse. Ville gerne have dig i min stald.

   0

   Besvar kommentar
2. donnord

   18/01/2022 kl 19:47

   Dejligt hvis den helt ung tjenerinde forlov at se hende tatoveringer af hunde pote, og selv spørger hvad un skal gøre for, at fortjen sådanne tatoveringer

   0

   Besvar kommentar