Louise går yndefuldt ned på knæ og kravler efter mig. Langsomt. Som jeg har lært hende. Fisker håndjern frem af min taske..

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com

Det er den første torsdag i september. Klokken er få minutter i 18, og jeg står i den netop genåbnede bar på “Bella Sky” og har verdens smukkeste by for min fødder bag de store ruder.

Hun er på tv-skærmen i “TV2-news” over baren, i lavmælt, fortrolig samtale med statsministeren. Billederne af hende er taget fra en konference tidligere på dagen. Hun har stadig headset på efter at have været moderator for en gruppe erhvervsfolk, der agerer tænketank for den borgerlige regering. Der er forlydender om, at statsministeren overvejer endnu en ministerrokade her ni måneder før valget, og at 33-årige Louise Færch står for at blive ny erhvervsminister.

Samtidigt ser hendes isblå, intense øjne direkte mod mig fra “Børsens” forside. Jeg bladrer op. Skimmer interviewet med den unge erhvervskomet på midtersiderne. Hendes skulderlange, tykke afblegede lokker hænger løst om hendes smukke ansigt med de høje kindben. De blå, intelligente øjne er markeret med eyeliner og brænder ud mod mig gennem alt det sorte krudt. Hendes læber er bløde, røde uden at være vulgære. Øjenbrynene mørke som er de tegnet diskret op med en mørk tusch, og spiller med i de lidt mørke hårrødder i hendes hovedbund. Mærker en duft på min højre side, og drejer hovedet. Så bliver det en 3D-oplevelse.

LOUISE FÆRCH STÅR halvanden meter fra mig ved baren. Beige silkeskjorte, halvlang, sort nederdel, en jakke over armen og en lille rejsetaske i sort læder i den ene hånd. Højhælede sko. Håret er bundet op i en stram knold. Ført væk fra hendes fuldendte ansigt, og det gør hende kun endnu smukkere. Markerer blot yderligere hendes ansigt. Ligner en nordisk vikings unge valkyrie. Ikke at hun kan tvinge nogen i knæ med sin kropsvægt, men, hendes blik og fremtoning udstråler intelligens, som det er få forundt.

Hun afslutter en lavmælt telefonsamtale med hvide earplugs i sine ører. Fører dem ud af ørerne, og ruller dem sammen i sin hånd. Tager en vinmenu. Får øjenkontakt med bartenderen. ‘Undskyld, må jeg bede om at få en flaske Chardonnay sendt til værelse….’ Hun tøver. Trækker veksler på de sidste minutter i sit liv fra receptionen, hvor en servil lakaj udslyngede et nummer i hendes retning. ‘Værelse 1804’. Tjeneren nikker. Hun må kunne ane sit eget billede fra avisens sider på disken, men ser ikke engang i min retning. Har en flad, let hånd på baren. Ikke at jeg er usynlig for kvinder normalt, næ, jeg får de blikke jeg behøver. Men lige nu virker det, som er jeg bare luft. Hun drejer rundt. Går i en duft af en diskret, dyr parfume. Jeg drejer ansigtet. Beundrer hendes lange ben, de atletiske lægge. Så er hun væk. Tilbage ligger et nøglekort på baren. Jeg fører min hånd over det.

Bartenderen står med en proptrækker. Ser intet. Lader nøglekortet glide over disken, og sekundet efter med en hurtig bevægelse ligger det i min blazer-lomme. Ser ud af øjenkrogen, hvordan bartenderen åbner en flakse hvidvin som bliver afhentet af en tjener. Læser interviewet med den smukke erhvervskvinde fra ende til anden, mens jeg roligt drikker min IPA direkte af flasken. Mere fancy behøver det ikke være for sådan én som mig. Så beder jeg om et stort glas vand. Bunder det. Betaler. Fører remmen fra min brune, slidte lædertaske over skulderen. Går.

TAGER ELEVATOREN TO etager ned. Går hen ad gangen til værelse 1804. Fører nøglekortet mod låsen, og skubber døren op. Louise står ved vinduet i profil. Ser ud over byen. Drejer sig. Betragter mig med sit intelligente blik. Fugter sin underlæbe med en rød tungespids og jeg kan se begæret i dybet af de krystal blå øjne. Ved hendes hofter står et lille bord. Der er vinglas og den åbnede flaske og op ad flasken hviler en lille konvolut. Hun skal til at tage flasken, men min stemme stopper hende: ‘Ah-ah!’

Hendes hånd fryser i luften, som har hun brændt sig. Øjeblikkeligt fører hun sine hænder bag om ryggen. Stiller sig helt tæt op af ruden med sin front mod mig. Spreder sine ben næsten umærkeligt. Klokken er 18:11. Føler at jeg kan dufte hende over til mig, og det er ved gud ikke hendes parfume, jeg tænker på i dette øjeblik.

Hun ser mod mig: ‘Jeg er altid så forbandet bange for, at du ikke møder op. Altid!’ Det kommer helt ærligt fra dybet af hendes sjæl. En af de mange kvaliteter ved hende jeg sætter så stor pris på. Hun spiller ikke spil. Ikke med mig. Har alt for lidt tid til at være andet end ærlig.

HUN SKREV TIL mig for otte måneder siden på min forfatter-mail. Havde læst mine historier og skrev hun var fan, og gerne ville mødes, hvis jeg kunne stå inde for at jeg var atletisk og veluddannet, som jeg gav udtryk for. Brugte selvfølgelig ikke sin ‘personlige’ email, men jeg da jeg fulgte min sædvanlige procedure og udbad mig et billede, så accepterede hun med det samme. Anerkendte prisen for at jeg smed min usynlighedskappe og sendte et billede af sig selv hvor hun holdt en seddel op foran sit bryst hvor der stod ‘Marcus’. Genkendte hende øjeblikkeligt fra medierne men lod mig ikke mærke med det. Vi aftalte et møde på en hotelbar i midtbyen.

Uden jeg vidste det, så havde hun allerede købt et værelse på hotellet, og mødet i baren hvor hun med vibrerende næsebor og et isblåt blik bag alt det sorte omkring sine øjne tog mig ind, var blot en formsmag. Vi forlod baren efter 15 minutter. Tog op på værelset, hvor hun viste, at der bag den smukke erhvervskvinde gemmer sig en føjelig, ydmyg kvinde, som tænder på at blive domineret.

Tilfældigvis var det den første torsdag i måneden. Og ja, det er som sagt otte måneder siden.
Historien fortsætter under reklamen

NU NÆRMER JEG mig Louise gennem hotelværelset. Hun står med sit blik sænket og hænderne underdanigt bag sin krop. Hæver hendes smukke ansigt med en finger under hendes hage. ‘Hey’ hvisker jeg. Hun ser mod mig. ‘Hey…’ Sommeren har farvet hendes ansigt med små, søde fregner. Hendes røde tungespids fugter en underlæbe. ‘Hvem er du?’ hvisker jeg hæst. Det blå borer sig ind i mine brune. ‘Jeg…er din villige tøs!’ hvisker hun. Ligeledes hæst. Jeg kysser hende ikke, selv om jeg har lyst til det, for alt hvad der kommer til at foregå de næste timer, er for hende. Ikke for mig.

Blodet løber til mit lem. Jeg kan mærke, jeg er halvfed i mine chinos. Rækker ud. Tager flasken og skænker den perfekt temperede vin i to vinglas, men lader dem stå. Tager i stedet et vandglas på bakken. ‘Troede tøsen at hun skulle stå og drikke kølig Chardonnay sammen med mig?’ Hun nikker. Hendes næsebor udvider sig. Vibrerer. Jeg fører min tommeltot mellem hendes bløde læber, og Louise sutter villigt på den, mens hun klynker stille. ‘Kom’ hvisker jeg, og drejer rundt. Går mod badeværelset. Hun vil til at gå efter mig, men jeg drejer rundt og ser skarpt på hende, mens jeg nikker mod gulvet og Louise går yndefuldt ned på knæ og kravler efter mig.

Langsomt. Som jeg har lært hende gennem vores måneder sammen. Fisker håndjern frem af min taske.

PÅ BADEVÆRELSET VENTER jeg, til hun er sidder på knæ på gulvet. Hun er forvirret. Håret er stadig fæstnet i en knold, så alle ansigtsudtryk er helt aflæselige. Fæstner hendes hænder til et metalstativ til håndklæder. Den smukke, tidligere model, sidder med sine hænder hævet over sit hoved. Jeg lyner ned i mine bukser, og nu tror hun, at hun ved hvad der skal ske, og hun åbner allerede sin mund, som gør hun sig parat til fylden i sin mundhule. Sin hals. Jeg ryster på hovedet, og går mod toilettet. Fisker mig selv frem og begynder at pisse.

De første stråler ryger ned i kummen, så holder jeg inde, fører glasset under og fylder nænsomt glasset med urin. Stopper da det er to tredjedele fuldt. Sætter det på kanten af håndvasken, og så tisser jeg færdig. En hård, konstant stråle. Louises øjne er store. Hun ryster nærmest umærkeligt på sit smukke ansigt. Jeg gør mig selv færdig. Knapper op. Vasker hænder. Løsner hende. Går uden et ord ud af badeværelset. Hun kravler lydigt efter mig. Umælende.

Jeg placerer glasset på bakken, ved siden af de to halvt fyldte vinglas. Hun får lov at rejse sig op. Vi står med front mod hinanden. Hun er høj, præcis otte centimeter lavere end mig, men er i øjenhøjde med mig nu, hvor hun stadig har sine højhælede på. ‘Marcus….’ Hun hvisker det. Bønfaldende.

OG HER ER min regel: Når vi er sammen de tre timer om aftenen, den første torsdag hver måned, så udsætter jeg hende for én ny ting. Hver gang. Og hun må gerne undlade at gøre, hvad jeg beder om. Hvis hun gør det, så ophører vores date øjeblikkeligt, og hun får en måneds karantæne. Alt det processerer hun foran mig. Jeg ser ned mod bordet. De tre glas der står der. Jeg har analyseret hende til mindste detalje. Ved præcis hvor hendes brudflade er. Hvor langt hun vil strække sig. Har endnu ikke prøvet at hun har sagt nej til noget, og jeg er hundrede procent sikker på, at dette ikke er en undtagelse.

Glasset er et vandglas. Jeg har drukket to-tre liter vand igennem dagen og væsken i glasset er nærmest gennemsigtig, og ligner hvad man vil forvente i et vandglas. Men, nu skal vi være præcise med sproget. Den klare væske er gennemsigtig og ligner aqua, men, det er nu engang pis. Jeg rækker ned. Giver hende glasset i hånden med den varme væske. ‘Nej…’ Hun hvisker det, men tager alligevel mod glasset. ‘Det sker aldrig igen!’ Min stemme er lavmælt, da jeg siger det.

‘Hele verden tror, at du er den smukke kvinde der kan alt, men…du ved godt inderst inde, at du er en beskidt, slutty pige, der har narret dem alle. Og det her, det er dit brændstof!’

Louise klynker. ‘Nej…’ Stønner det nærmest. Jeg holder blidt på hendes lænd. Er tavs. Vi står sådan i mange, lange sekunder. Hendes blik er i mit. Så ser hun mod væsken. Ser mod mig. Klynker: ‘Jeg er sådan en beskidt, beskidt pige…’ Så fører hun glasset mod sine læber. Bunder mit pis i en hidsig, nærmest trodsig bevægelse. Tømmer det. Kan se væsken glide gennem hendes hals.

HUN SER PÅ mig. Skærer ansigt. Slikker sine læber. Jeg bøjer mig forover. Kysser hendes bløde læber. Smager en svag glans af mig selv på hendes ånde. På hendes læber. Hun stønner. Snaver mig dybt. Hendes nubrede tunge er i min mund. Jeg nærmest sutter tungen ren. Så har hun et glas hvidvin i hånden. Væsken har samme farve som gyldent rav. Den er god. Tung. Jeg nipper også af mit glas. ‘Kys mig’ siger jeg hæst, da jeg tager hendes glas igen. Og Louise, der nu smager af dyre druer, tager fat i mit ansigt med sine velplejede hænder og kysser mig vådt. Dybt. Sekundet efter har jeg fæstnet hendes hænder bag på hendes ryg med håndjern. Skubber hendes lange, slanke krop op mod ruden med et fast greb i hendes spinkle hals. Hun presser sig mod mig. Kværker sig selv mod min store hånd, mens hendes næsebor udspiler sig.

‘Du har ikke skiftet tøj?’ Hun ryster på hovedet. Jeg ser på den elegante, beige silkeskjorte. ‘Det er okay!’ Hun hvisker det. ‘Den har fået en plet et sted.’

SER PÅ DET dyre stykke tekstil. Hvis der er en plet, så er det fandeme en lille én af slagsen. ‘Sikker?’ Hun nikker. Slikker sin underlæbe. Jeg ser på mit automatiske ur. Klokken er 18.26. Vi har to timer og 34 minutter tilbage. Så tager jeg fat i hendes skjorte og flænser den op. River den fra hinanden. Louise stønner: ‘YEAH!’

Indenunder har hun en hvid blonde-bh på sin overkrop. Jeg hægter den op med en hånd bag på hendes ryg. Brysterne er små. En stor A-skål eller lille B-skål. De passer perfekt til hendes krop. Hun er bare ben, talje og små patter. Vejer omkring 55 kilo, fordelt på 1.76 centimeter. Maven er flad. Læggene spændstige. Kroppen generelt brun. ‘Kys min hånd!’ Hun kysser min håndflade, med bløde læber. Lussingen træffer hendes venstre kind med et lydeligt klask. Hun svajer. Et nydende skær farver hendes træk. ‘Tak’ hvisker hun, da hun genvender balancen. Næseborene vibrerer, og det er, som er hendes øjne disede.

Trækker mit sorte læderbælte ud af mine kakifarvede bukser. Vikler bæltet om mit håndled. Træder en meter bagud. Snippen glider over gulvtæppet, mens jeg ser vurderende på hende. Det er ikke slagene. Det er ventetiden. Der er der magien indtræffer. For Louise. Så jeg står der bare. Tænker tilbage på det lange interview jeg netop har læst. På hvordan hun inddeler sin dag med farvekoder, for at kunne nå de tusinde ting hun har gang i. Hvert minut er der taget højde for. Også disse tre timer den første torsdag i hver måned. ‘Hvad kalder du de her timer i din kalender?’

Louise Færch ser på mig. Hendes blå, komplicerede øjne hviler i mine. Hendes ben er let spredte, og jeg kan helt klart dufte hende nu. Jeg løfter min højre hånd op i luften. Lader den hænge mens jeg venter på svaret. Hun smiler til mig. For første gang i dag. Brænder igennem som en reaktor der selvantænder.

‘WELLNESS!’ Hun siger det lavmælt og smiler selvironisk af det. Jeg nikker for mig selv. Det giver så meget mening, med den måde hun lever og ånder på, når vi er sammen. I disse få timer slipper hun for at udstikke en kurs. Bestemme. Være i kontrol. Karrierekvinden er på standby. Hun skal bare lade sig føre. Lade mig orkestrere hændelserne og de orgasmer jeg giver hende.

Sekundet efter træffer mit bælte hendes små, faste bryster med et højlydt smæld. Hele hendes krop skælver, og jeg tror hun får en lille orgasme allerede dér. Det gør hun. Hun klynker, og bider sig i sin underlæbe, og ser på mig med øjne der ikke ser.

NOGLE GANGE ER Louise så ekstremt nem at få til at komme, at jeg bare skal knipse med en finger. Andre gange skal hun kneppes til. Fyldes ud og tungkneppes i seje træk. Men, jeg kan mærke at i aften er speciel. At hun vil kunne komme ved berøringen af en lille, hvid fjer der duver ned på hendes hvælvede vulva, mens hun ligger på sengen bare iført en lille trusse.

Beslutter mig for at træde tre skridt tilbage. Skrue ned. For så at bygge op. Slipper mit sorte bælte, der med en blød lyd bliver slugt af det tykke tæppe på værelset. Går over til hende. Bøjer mig ned og spænder hendes sko op. Hun træder ud af dem, da jeg hæver mig op, og ser nu lidt op på mig. Stikker min tommeltot ind mellem hendes bløde læber. Hun sutter. Så går jeg over til værelsets eneste stol. Trækker den ud. Sætter mig ned på den, og gør mine til at hun skal komme over til mig. Hun går med små skridt, hænderne stadig fastspændte bag på sin ryg. Topløs.

KRAVLER OP PÅ mig. Støtter sig med sine hænder på mine ben og svajer lidt bagud med overkroppen, mens hun presser sit underliv mod mit skridt. Kører sig af mod min erektion. Jeg løsner hendes hår, og tager fat om de blonde lokker med min venstre hånd. ‘Du behøver ikke bede om lov, Louise!’ Hun blinker med sine lange øjenvipper. Et tegn på hun har hørt mig. Så sætter jeg min håndflade mod hendes mund, og hun kysser den. Mange gange. Kan mærke hendes tunge, mod min hud. Hun gnider sig mod mit skridt, mens jeg metodisk begynder at slå hendes venstre kind med flad hånd. SMASK. Hun stønner. Ændrer sin hovedstilling en anelse. Ikke for at trække sig væk. For at give mig en bedre vinkel, så jeg nemmere kan føre slagene igennem. SMASK. Hun masturberer sig selv mod mig, mens hun nydende modtager hvert et slag fra mig med dæmpede støn. Hun bliver mere højlydt, og da hele hendes krop skælver, prøver hun at dæmpe lydene ved at sætte sin mund mod min hals. Aftenens 2. orgasme får hendes ansigt til næsten at lyse, som er hun gennemsigtig. Efterskælvene favner hendes krop.

‘Fuck…’ Hun hvisker det. Løfter hende op fra mig efter nogle minutter. Ser vurderende på hende, som hun står der. Jo, hun kan godt igen. Knapper hendes nederdel op. Trækker den af hendes lange ben. Presser hende mod en væg mens min langfinger er helt i svælget på hende. Så fører jeg min finger i hendes lille, hvide trusse. Op i hende.

Hun hikster. Hun stønner. Hun klynker. Hun kommer…

LOUISE SER OP på mig fra sengen mellem dynerne, da jeg kommer nøgen ud fra badet med et håndklæde viklet om livet og et mindre som jeg tørrer mit hår med. Jeg er forundret, for normalt plejer hun at være gået, når jeg kommer ud fra badet.

Afskedsscener er ikke just hendes spidskompetence. Ser på mit ur på kommoden. Klokken er 20:56 og hun har garanteret et call med US om nogle minutter, et fly hun skal nå eller noget tredje, helt ufatteligt vigtigt. Men nej. Hun strækker bare sin lange, smidige krop i sengen, mens hun tager mig ind. ‘Du kommer aldrig?’ Jeg smiler. ‘Ej, der var da en smutter for nogle måneder siden.’ Hun returnerer smilet. Husker hvordan min pik nærmest eksploderede med ophobet sperm i hendes stramme, velformede popo efter blot få minutters sej-træk i hendes tarm.

‘Det var vist også den eneste gang…’

Jeg fjerner håndklædet, og står nøgen foran hende. Uden nogen bagtanke faktisk, men hendes blik låser sig fast på mit tunge lem som et missil mod et kampfly sekunder før impact. Slikker sig om sine læber. ‘Vil du ikke godt kneppe mig igen? Nu? Komme i mig? Jeg er på Pillen. Vil bare gerne mærke dig tømme dig i mig!’ Mens hun siger det, fjerner hun dynen. Tiden er næsten gået, og hun er ikke længere min tøs. Min underdanige slave. Nu er hun en absurd lækker kvinde i en seng på et de-luxe hotelværelse som spreder sine lange ben for en tiltrækkende mand, mens hun blidt leger med sig selv.

Normalt så plejer jeg at tømme mig i min hustru, når jeg kommer hjem. Eller klare det selv i badet morgenen efter, hvor jeg afspiller filmen med Louise fra aftenen før i min bevidsthed, mens jeg spiller min pik og kommer ud over de hvide klinker under de varme stråler. Kan godt lide, at det blot er hende der klynkende kommer, når vi er sammen. Jeg tager mig jo trods alt også betalt for det.

HAR EGENTLIG IKKE lyst til at ændre på vores modus, men samtidig så er der noget tillokkende over at elske med en af de mest feterede kvinder i landet. Jeg står lige ud i luften, og som så mange gange i historien, så har den nedre del af en mands krop taget beslutningen, før det andet hoved helt er med. Louise rækker ud efter mig, og jeg kommer ned til hende. Vi er begge lidt forundrede over, hvor anderledes det føles, de første sekunder, minutter, for det her er noget helt, helt andet og ukendt territorium for os.

Hun fletter sine fingre på den ene hånd ind i mine under mig. Jeg tøver. Elsker ikke med andre end min kvinde, og aldrig, aldrig, aldrig uden kondom. Det er som Louise læser tanker, og det gør hun garanteret, for jeg må erkende, at hun sender på en noget større båndbredde, end jeg gør. ‘Det er okay, Marcus’. Hun hvisker det. Kysser min hals. Min kind. ‘Du er ikke utro hvis du gør det..Og…du behøver ikke, hvis det ikke føles i orden…jeg vil bare gerne prøve at få din sæd op i mig!’ Mit lem ligger op af hendes mave. Jeg ser ned af mig selv. Der er pre-sperm på spidsen.

Fuck it. Bøjer mig og kysser hende. Blidt. Som en mand kysser sin elskede. Hun sukker lavmælt. Stønner. Kysser igen. Blidt. Nu fletter vi fingre med hinanden på begge hænder. Hun spreder sig for mig. Ved hun må være øm, så jeg tøver. Det tykke hår er udslået under hendes ansigt. ‘Tøm dig i mig, Marcus!’ Louise rækker blidt ned. Griber om mig, og placerer mig ud for sit køn. Kysser mig blidt igen. Nipper i min underlæbe. Hvisker: ‘Det er bare for dig…’

Jeg hæver mig op på mine hænder. Normalt ville jeg slå. Choke. Fornedre.

Nu ser jeg bare på hende, mens jeg blidt og langsomt trænger op i hendes køn. ‘Åh ja….’ hvisker hun hæst. Det føles nøgent. Uvant. Intimt. At være oppe i en anden kvinde end min hustru uden kondom. Det føles også forbudt og fantastisk. Louise slikker min kind. Lægger højre ben op på min lænd. Fastholder mig mens hun slanger sig under mig. Ser op i mine øjne. Og det skulle bare være for mig, men hun kan selvfølgelig ikke nære sig. Slikker på en finger, og får med lidt besvær den våde finger ned til sin klit, mens jeg langsomt bevæger mig i hende. Hun stønner. Jeg kysser hende. Er blid. Afstemmer mine bevægelser i hendes indre med hendes finger. Det er som er vores vejrtrækning unisont forbundet. En imaginær dirigentstok vifter i værelset. Jeg venter på hende. Orgasmen aftegner sig i den komplicerede del af hendes iris sekunderne før den griber om hendes krop, og det er der, jeg giver los. Tømmer mig. Tre eller fire dages opsparet sæd pumper op i den smukke, blonde 33-årige kvinde under mig. ‘ÅH JA!!!’ Hun slynger nu også sit andet ben om mig. Holder mig fast, mens hun kramper under min atletiske krop. Sitrer. Stønner. Vi ligger sådan i et minut. Måske to. Så bliver det for varmt. For intimt. For meget.

Jeg kan mærke hun glider væk. Går ind i sig selv. Allerede mentalt på vej videre til næste agenda. Strækker sig op. Kysser mig. Som for at anerkende at jeg har givet noget af mig selv i situationen, og er nøgen og sårbar.

DA JEG KOMMER ud fra badet i anden runde er det til et tomt hotelværelse. De eneste efterladenskaber udover den hvide konvolut og den halvt tømte flaske hvidvin, er en em af sex i rummet og en våd plet på det hvide lagen i den store seng. Tager mit tøj på mens jeg ser ud over Fælleden og tænker på absolut ingenting. Det sidste jeg gør, før jeg forlader værelset, er at tage den hvide konvolut og lægge den i inderlommen på min blazer.

DA JEG KOMMER hjem, sidder min hustru i sofaen i stuen med en bog. ‘Var det god…madlavning?’ Spørger hun lavmælt. Røde pletter på kinderne. Jeg nikker. Trækker “Moby Dick” ud af reolen, og lægger den hvide konvolut ind til de andre bagerst. Sætter bogen på plads. Går over og kysser min kvinde. Hun lægger bogen fra sig. Vi snakker. Om hendes dag. Min dag. Min hånd er på hendes lænd. De røde pletter forsvinder, som vi sidder der. Hun ved jeg har været til ‘madlavning’, men ikke at jeg har elsket med en anden.

Åh, hvor har man mange hemmeligheder, når man er voksen.

DER GÅR MÅNEDER.

Den første torsdag måneden efter leger jeg med Louise. Gør alt undtagen at kneppe hende, og hun klynker og småskænder på mig, som hun ligger fastspændt med den ene hånd til en sengegavl på et hotelværelse og forløser sig selv med den frie hånd, mens hendes øjne er på min nøgne krop. Mit erigerede lem.

MÅNEDEN EFTER FÅR hun til gengæld så meget pik, at hun næsten burde betale dobbelt. Gangen efter aflyser hun på selve dagen, som jeg er ved at tage en ren skjorte på på arbejde. Jeg tænker ikke nærmere over det.

I ugerne efter bliver jeg kontaktet af en headhunter, der uden at ville løfte sløret for hvilken virksomhed han arbejder for, fortæller at der er snak om mig, og at det er på tide jeg overvejer at gå skridtet op til CEO. Jeg bliver smigret. Og har selv haft tanken, så jeg går med til de to intensive dage med tests, psykologsamtaler m.v. i deres mødelokaler over en weekend. Jeg acer det. Fuldstændigt. Alligevel vil han ikke sætte navn på virksomheden han repræsenterer, men holder mig hen.

SÅ BLIVER DET torsdag. Igen. Det gør det jo. Og endnu engang den første i en måned. Hotellet ligger på starten af Amager. Baren er hyggelig. Et kasino ved siden af. Jeg står og nusser en G&T mens jeg tænker på headhunteren. Ikke vant til ikke at få det som jeg vil have. De kan jo nå det endnu. At kontakte mig. Forestiller mig opkaldet. ‘Er det CEO, Marcus Madsen?’ Beslutter mig for at straffe dem, når der skal forhandles personlige vilkår. Min telefon siger ‘bling’ og jeg får et værelsesnummer fra Louise. Tømmer min drink. Finder elevatoren og kører op. Værelset ligger nede af en lidt anonyme gang. Hun åbner efter mit diskret bank på døren.

Der er noget i hendes øjne. Der er noget…Der er noget med hendes blik. Der er noget… Hun vender sig og går ind i rummet.

EN HVID KONVOLUT står lænet op ad en uåbnet flaske kildevand med citrus. Konvolutten synes tykkere end normalt. Markant tykkere. Hun går med ryggen til mig i værelset. Vender sig så i sin stramme, sorte, elegante, halvlange kjole med en hvid lynlås i ryggen. Drejer sig i profil. Der er hvide, tynde silkebånd på kanten af hendes kjole, og den klæder hende afsindigt. Men det er ikke kjolen, jeg ser på. Det er maven. Der buer udad. Ikke meget andet end en lille hvælving, men lige præcis så et øvet øje kan se det. At der er liv. Hun holder om den, med begge hænder, som for at markere pointen, hvis ikke jeg er vaks nok til at følge med. Ser på mig med et lidt usikkert blik. Første gang jeg har set hende nervøs.

Den våde plet på et lagen. Sædceller i frit sprint. En løgn udslynget i et hotelværelse. Kvindelår der slynger sig om mig, og nærmest tømmer mig. Et underliv der tager imod. De benhårde timer med headhunteren og diverse psykologer. ‘Marcus…’ hun siger ikke mere end det. Men, ord er også overflødige.

‘Jeg kan se, at jeg bestod testen.’ Min stemme er kold og kantet. Man kan slå sig til blods på den, som den lyder nu. Hun siger ikke noget. Intet. Jeg går mod hende. Er så rasende. Troede jeg bestemte. Jeg var i kontrol. Jeg var den. Føler det som er jeg Pinocchio, og der hænger tråde fra min ryg, som hun som en øvet dukkefører har ført.

Stopper foran hende. Der er 30 centimeter imellem os. Hun trækker sig ikke væk, men der er et mere end frygtsomt skær i hendes øjne. Det går op for mig, at hun tror, at jeg vil slå, og at hun stålsætter sig det. Jeg fnyser. Har aldrig slået nogen i mit voksenliv i vrede, og kan ikke helt se nogen grund til at begynde nu. ‘Marcus…’ Det er det sidste, jeg hører hende sige direkte til mig. Det sidste hun nogen sinde siger til mig, før hun verfer mig ud af sit liv, nu hvor jeg har gjort mit. Hun tager konvolutten og holder den frem mod mig.

Jeg burde være for stolt, til at tage imod den, men, alt mit selvværd er trådt under fode, og jeg agerer som det jeg har vist mig at være: En betalt spermdonor. En ynkelig gigolo. En luder.
Historien fortsætter under reklamen

SMÆKKER DØREN SÅ hårdt i bag mig, at jeg tror bygningen sætter sig lidt. En mand med lidt mere format havde ageret anderledes, det erkender jeg. Men, i timerne der kommer, viser det sig at være mit fineste øjeblik lige dér. For herfra er det bare en deroute mod personlig fornedrelse.

TAGER FIRE HURTIGE drinks i baren. Ser ryggen af Louise der skrider ud af hotellet mellem drink et og to. Bartenderen ser ud til at være én, der kan mere end blande alkohol med vand. Fisker en seddel frem. Holder den diskret i en håndflade. ‘Kender du nogen ved navn Charlie?’ Han ser til siden. Bagud. På mig. Nikker. Tager sedlen, og nogle minutter senere har jeg et lille rør med coke på et toilet. Fyrer det op. Ind. I systemet. Ikke at mit blod ikke er mere end i kog i forvejen.

TJEKKER IND PÅ kasinoet, og veksler de store sedler til jetoner. Det er flere hundrede tusinde kroner, som jeg får vekslet til plastic-jetoner og bærer foran mig på en bakke til rouletten. Mit indre er i oprør. Galden ved at stige op af spiserøret. Endnu en drink, mens jeg betragter spillet ved rouletten. En sort kvinde i nedringet kjole smyger sig ind til mig. ‘Hey baby…’ hun hvisker det. Jeg ser ikke engang på hende. Tager to jetoner og rækker dem til hende. ‘Find a friend and come back. A blonde.’

‘Sure thing, baby…’

Rouletten snurrer rundt. Kuglen springer og hopper for så at lægge sig til rette på et tal. Feltet er rødt. Rouletten snurrer igen. Jeg mærker efter. Ja. Det er nu. Placerer bakken på et sort felt. Er slet ikke i tvivl. Sætter alt ind på én gang. ‘Baby…’ Den sorte kvinde hægter sin arm om min højre. På min venstre side skrider en ung, slank blond sag ind. Hægter sig fast i mig. Deres blikke er på kuglen. Til sidst lægger den sig til rette på et sort felt. Croupieren taler lavmælt med en chef, før han nikker og stabler min gevinst op foran mig. Nu er jeg faktisk millionær. I rede penge. Kontanter.

DEN SORTE LUDER har sin tunge i mit øre. Stønner lavmælt. Slikker det. ‘Baby…come, let’s find a room. I will do anything for you. Anything!’ Jeg betragter hende og kan se timerne der kommer med fornedrelse og ydmygelse på værelset ovenpå. Hun kommer til at gøre alt for mig. Fucking alt. Men, jeg er ikke færdig i det åbne casino landskab. Ikke endnu. Rouletten snurrer igen. Jeg venter. Ikke denne gang. Den blonde kvindes hånd hviler let en centimeter væk fra mit lem. Hånden er lille og fin. Hun smiler til mig. Beregnende og koldt. Jeg smiler igen med helt døde øjne. Skal nok fjerne det smil fra blondinens ansigt inden for kort tid. Ser mod rouletten igen. Heller ikke næste gang spiller jeg med.

Begge gange har jeg ret. Kuglen lander på et rødt felt. Så kan jeg mærke det. Det er nu!

SKUBBER ALLE MINE jetoner over på det sorte felt.

De trækker næsten ikke vejret, kvinderne ved min side, så bange for at guldkalven vil opløse sig for øjnene af dem og forsvinde før de får malket den. Jeg tager den sorte kvinde ind. Atletisk og spændstig som en panter. Bryster som en teenager, men en erfaren og kalkulerende kvindes blik. Kuglen hopper og danser fra felt til felt. Der står en ring af måske halvtreds mennesker i en halvcirkel om os og følger mit spil. Alles øjne er fæstnede på kuglens dans omkring sig selv. Undtagen mine. Jeg ser blot på den sorte kvinde jeg vil købe og misbruge gennem natten, for jeg ved hvordan det her ender.

Kuglen lægger sig endelig til rette i et felt på rouletten kan jeg høre, og i samme splitsekund kan jeg se i dybet af hendes øjne og mærke på grebet af hendes fingre om mit håndled, hvilken farve feltet har.

4 kommentarer

1. Anonym

   15/09/2018 kl 9:40

   Hvem er hun? Jeg kan kun finde en lille tyk kineser, med det navn?

   2+

   Besvar kommentar
2. Skærmfissen

   08/09/2018 kl 22:33

   Jeg er fortabt!

   1+

   Besvar kommentar
3. FruP

   06/09/2018 kl 20:49

   Marcus, du bestod testen….. Tak for endnu en skøn og velskrevet novelle. Dine detaljerede beskrivelser mestrer du som sædvanligt. Kan godt lide at Marcus bliver udfordret på kontrollen…. Tak

   2+

   Besvar kommentar
4. FuxieDK

   06/09/2018 kl 9:07

   Du skriver gode noveller, men for mig, ødelægges de ALTID når man blander kendte personer ind i historien..

   Man vil jo gerne bevare illusionen om at det er virkelighed..

   2+

   Besvar kommentar