Jeg er 40 år og har en dejlig kone på 35. Vi bor i et stille villakvarter,og har ingen børn. Jeg arbejder som gymnasielærer og det samme var min kone til for tre år siden, da hun selv valgte at blive hjemmegående, fordi vi økonomisk var velstillede og godt kunne klare os med min løn.

Først vil jeg sige, at min kone er den, der har bukserne på hjemme hos os. Hun bestemmer det hele og det har jeg det ganske godt med, da jeg er en person der gerne tager imod ordrer og helst vil være den type, der gør som der bliver sagt.

Jeg bliver faktisk meget ophidset, når hun beordrer mig til dit og dat, og det er hun også meget tilfreds med, så gnidninger os imellem er meget sjældne.

Siden hun blev hjemmegående husmor, har hun simpelthen udnyttet den magt, hun har over mig, og har hersket og regeret som en enevældskonge over vores hus og dagligdag.

Jeg vil sige, at dette har gjort vores ellers gode forhold endnu bedre, da denne situation er noget jeg i mange år har drømt om at havne i.

Hun plejer om formiddagen at sende sms til mig om de gøremål, som jeg skal klare i løbet af dagen, f.eks. en liste over indkøb, der skal klares inden det bestemte klokkeslet, huset der skal støvsuges, græsplænen, der skal ordnes o.s.v.

Når jeg så kommer hjem, går eller ligger hun og daser og “nyder livet” som hun plejer at sige, mens jeg går igang med madlavning og diverse ting.

Om sommeren sidder hun i solen med et skævt smil og følger med i, havd jeg laver. “Nu har jeg dig lige hvor jeg vil have dig” er hendes yndlings bemærkning.

Igennem længere tid har hun haft til vane, hver fredag – og lørdagaften at “tage i byen for at hygge sig”. Hun er aldrig hjemme igen før klokken tre eller fire om aftenen, og skal jeg være ærlig passer det mig meget godt, for så kan jeg få ordnet en hel uges hjemmearbejde – og lægge min plan for den kommende arbejdsuge.

Denne fredag aften, jeg vil berette om, var som den plejer at være.
Klokken seks startede hun sin proces inde på badeværelset, tog et brusebad og sad så foran spejlet og gjorde sig i stand til den ugentlige bytur.

Jeg, der ikke havde haft en særlig god dag på arbejdet, og derfor ikke var i særligt godt humør , havde travlt med at vaske klæder og gøre rent.

Tilfældigt kom jeg ind på badeværelset og i forbifarten kom jeg med en bemærkning , der skulle vise sig at få store konsekvenser for vores dagligdag i tiden, der kom.

“Jeg burde tage med dig i byen i aften”, røg der ud af min mund.

Hun standsede sit forehavende og sad et øjeblik helt stille og stirrede ind i spejlet, som om der slog et lyn ned i hendes hoved.

Efter en temmelig lang pause, sagde hun mest som for sig selv: “Jamen, det var måske en god ide, at prøve det . . . ok, det kan du da godt!”

Jeg prøvede omgående at redde situationen, og sgade at det ikke var noget, jeg mente alvorligt, men hun svarede mig ikke.

Hun gik ind på vores soveværelse, og jeg kunne høre, at hun talte i telefon med en eller anden person.
Cirka en halv time senere kom hun ud i stuen, hvor jeg var ved at støvsuge, hun slukkede for støvsugeren og sagde til mig: “DU, jeg har lige bestemt mig for at tage dig med i byen i aften. Du skal omgående gøre dig klar, vi tager afsted om en halv time”.

Jeg blev simpelthen så forskrækket, at jeg vidste hverken ud eller ind. men jeg kunne høre på stemmen, at jeg gjorde bedst i at føje hende, for ellers fik jeg ballade.
I hast fik jeg gjort mig lidt i stand og da jeg kom ud i stuen igen, råbte hun, at taxaen ventede udenfor.

Så afsted – hun på forsædet og jeg på bagsædet i taxaen. Igen var det hende der bestemte og jeg der betalte for taxaen og skulle følge hende i alt , havd der foregik.

Vi standsede ved et sted, hvor jeg kunne høre, at der lød høj musik og hvor mange mennesker var samlede.

Hvordan denne mindelige weekend forløb sig, vil jeg berette om næste gang.

Da min kone, sammen med mig trådte ind i lokalet, hvor der var dans og masser af kåde mennesker, fik jeg min første overraskelse. Det viste sig, at hun var en temmelig kendt person.
Tre personer – to mænd og en kvinde – rejste sig og kom min kone imøde med det samme.
De gav hende, en efter en, et stort knus og snakken gik livligt dem imellem. Jeg fik tværtimod slet ingen opmærksomhed – jeg kunne det samme have været usynlig.

Dette forekom mig mærkeligt, men jeg slog det hen med, at jeg var ny og derfor ikke var så interresant at kommunikere med. Der skulle nok gå nogle timer, før jeg var dus med dem.

De tre fremmede var en meget stor og kraftig mand på vist nok sine 120kg – en slank ung fyr – et sted i midten af tyverne – og en meget dejlig lyhåret kvinde, der agerede som en slags fører for forsamlingen.

Vi – det vil sige min kone – blev vist hen til et bord, som var et stort egetræsbord. der var skruet fast i gulvet, med faste og massive bænke på begge sider.

Da vi kom over til vores pladser, tog den kraftige fyr pludselig et hårdt greb i min arm og førte mig ind på den ene bænk, og uden et ord trykkede han mig på plads, hvor jeg åbenbart skulle sidde. Jeg blev lidt forskrækket over denne handling, men satte mig ned uden at protestere. Selv placerede han sig ved siden af mig, så jeg nu var klemt mellem ham og væggen og kunne ikke komme ud på gulvet, uden at han flyttede sig først.

De andre placerede sig på den anden side med min kone i midten.

“Nu skal vi have noget at drikke”, sagde den unge fyr, da vi alle var kommet på plads. De andre samtykkede, og pludselig lagde den store fyr albuen på bordkanten overfor mig, med håndfladerne
opad, som om jeg skulle lægge noget i hans hånd.

Jeg kiggede mig om i vildrede og for første gang talte min kone til mig: ” Visakortet!”, var det eneste hun sagde.

Jeg skulle til at protestere, men tog alligevel min tegnebog frem, men i det samme rev den store fyr tegnebogen ud af min hånd, og da han havde taget visakortet ud af tegnebogen, stak kan den i sin egen jakkelomme og spurgte de andre, hvad de skulle have at drikke.

De kom med deres ønsker, og da jeg så blandede mig og sagde, at jeg gerne ville have en rom og cola, begyndte min kone pludselig at grine højt og sagde: ” Haha, du får ikke noget at drikke i aften, nu skal du bare makke ret og gøre som der bliver sagt”.

“Er det forstået”, sagde den store fyr pludselig tæt ved mit ansigt, og trykkede sin store næve ned på min hals bagfra. Jeg prøvede at rejse mig op og tog hånden om hans arm for at flytte den, men da pressede han pludselig mit ansigt ned mod bordfladen, så jeg lå med den ene kind nedad – fastlåst og kunne mærke at alle fulgte med i, hvad jeg ville svare.

Jeg svarede ikke med det samme, så fyren blev ved med at holde mit hoved fastlåst.
Pludselig lænede den fremmede kvinde sig ind over bordet begyndte at tale:

” De kone har forlængst fortalt os, at du er en type, der gerne vil domineres, men hun vil gerne have at du skal opdrages endnu mere, til at være hendes husslave for livet. Hun har spurgt os, om vi kan hjælpe hende med at få dig helt og aldeles til at parere ordre. Hun er vores bedste ven – derfor hjælper vi hende naturligvis.

Denne weekend er kun starten på en lektion i, hvordan du langsomt kommer til at frasige dig enhver personlig rettighed og vi giver ikke op, før du i alle henseender opfører dig som en veltrænet skødehund. Når den sidste lektion er overstået, har du endda mistet din rettighed til at tale, min ven. Fra denne aften kommer du aldrig at blive det samme menneske igen. Er det forstået?”

Jeg var simpelthen lamslået. Skrækken og skammen -i denne ydmygende stilling sammen med ordene fra kvinden – rumsterede så meget i min hjerne, at jeg troede jeg skulle besvime – eller måske dø på stedet.

Samtidig skete der noget, jeg ikke troede muligt. Midt i denne forfærdende og ydmygende situation kunne jeg pludselig mærke, at min pik rørte på sig og begyndte at svulme i bukserne.

Jeg tænkte slet ikke – jeg var ved at blive skør og tankerne fløj igennem hovedet, men der var ingen sammenhæng – det hele flød ud i et virvar af følelser og indtryk.

Nu kunne jeg mærke, at det begyndte at gøre ondt i halsen af trykket fra muskelbundtet ved siden af mig, og jeg begyndte at stønne, men han fastholdt sit greb. Pludselig var hans mund tæt ved mit øre og han sagde højt, men med en lille pause mellem ordene: “Dette er den første ordre du får i aften. Du gør klogest i at lytte godt efter.

Følger du ikke de ordrer, du får, kommer du til at fortryde. Når jeg har sluppet mit greb, lader du dig glide ind under bordet. Du smider dine bukser og underbukser, derefter løsner du bukserne på den unge fyr, der sidder ovenfor dig. Du tager hans pik frem og masserer den til den stritter. Derpå kan du tage dine bukser på igen, men underbukserne skal du give til kvinden der sidder ovenfor dig.
Derefter sætter du dig igen på din plads. FORSTÅET??

Jeg svarede ikke, men pludselig bev trykket fra hans hånd så voldsomt, at jeg blev nødt til at hviske et “Ja” (fortsættelse følger)

2 kommentarer

1. Sax

   27/11/2014 kl 0:42

   Kommer fortsættelsen snart…venter spændt… 🙂

   2+

   Besvar kommentar
2. Jensen

   26/04/2014 kl 4:19

   fuck hvor en fræk historie 😛 jesper-je@hotmail.com

   0

   Besvar kommentar