Jeg er “iklædt” Hr. Henriks sorte lædermanchetter og det brede sorte halsbånd (Nogle går meget op i halsbånd som et symbol.

Forfatter: Den lydige pige

Læs første afsnit

Jeg sidder stadig i sofaen hos Hr. Henrik, og har mistet fornemmelsen for tid. Hvor længe siden er det i grunden siden jeg ankom? Hvor længe har vi siddet her og snakket? 1 time? 1½? Måske er vi tættere på et par timer? Kaffen er i hvert fald tømt for længe siden (og han havde ret, den var virkelig god!), og der blev hentet et par colaer frem bagefter. Pepsi MAX til dem der går særligt op i den slags. Og hvis du helst drikker andre mærker, så bliver vi heller ikke uvenner over den del. Anyway, snakken flyder let. Det er faktisk utroligt så nem han er at snakke med, om.. ja nærmest hvad som helst. Ikke at jeg er bange for det tavse rum eller noget. Men det er rart at mærke når tingene fungerer og føles naturligt.
Og det er jo ellers ikke fordi det er den typiske normale/naturlige “date” vi har sammen. Jeg er 27 og temmelig uerfaren i rigtigt mange ting. Hr. Henrik er ca. dobbelt så gammel, og er i den grad lige så erfaren som jeg ikke er det. Hr. Henrik er en stor voksen mand der er vandt til at bruge sin krop, og har en fysik der svarer dertil. Jeg er en forholdsvis spinkel pige. Vi sidder lige overfor hinanden, faktisk ret tæt sammen.

Hr. Henrik er faktisk en pæn mand, hvis man nu skal være ærlig (selvom jeg nok ville have en hvis interesse i at møde ham uanset). Han er smagfuldt men afslappet klædt.

Skjorteærmerne er rullet op, og der er løsnet en knap ekstra ved halsen. Alt i sort, man fristes til at sige “naturligvis”. Nogle gange sidder han lænet frem i lænestolen, imens han er ved at fortælle om et eller andet. Andre gange er han tilbagelænet. Og når han ikke lige sidder med benene over kors, så fornemmer jeg at bulen i bukserne har en respektindgydende størrelse. Ja, pæne piger kigger også. Også på den del! Lad være med at bilde jer noget som helst andet ind. Selvfølgelig gør vi det.

Som kontrast er jeg jo, som beskrevet, stort set nøgen. Jeg har de sorte selvsiddende strømper på, og har også stadig de høje blanke stilletter på. Det er typen der er spændt fast på fødderne med en spinkel ankelrem, så de ikke “bare kan sparkes af”. Og på en måde føles det også passende at jeg beholder dem på. En del af uniformen eller hvad man nu kalder det. Hvad resten angår, så er det hele blottet. Fuldstændigt! Jo bevares, jeg er “iklædt” Hr. Henriks sorte lædermanchetter og det brede sorte halsbånd (Nogle går meget op i halsbånd som et symbol. Hr. Henrik sagde det kort at han ikke går så meget op i symboler. Han går mere op i at kunne tøjre pigerne forsvarligt). Det hele er låst fast med de små låse, og jeg kan ikke selv fjerne dem igen. Den del nyder jeg virkeligt. Det ville føles forkert, hvis der blev tilladt andet.

Den indledende generthed over at være nøgen foran den påklædte Herre er ved at fortage sig, og jeg forsøger ikke længere instinktivt at dække for de private dele. Selvom jeg stadig er fuldkommen opmærksom på det. Det er svært at være andet. Ligesom Hr. Henrik flytter jeg mig også lidt rundt. Nogle gange sidder jeg selv lænet frem, og fortæller ivrigt. Hvilket så er med til at fremhæve mine bryster perfekt lige foran Hr. Henrik. Andre gange tager jeg mig selv i at sidde tilbagelænet mens jeg lytter. Og minder pludseligt mig selv om, hvad der så præsenteres i stedet for Hr. Henriks øjne. Det perfekt glatbarberede blikfang mellem mine ben kan ikke indgå at fange Herrens øjne. Og hvis han kigger grundigt efter, kan han jo stort set se hvad jeg har spist til frokost. Det hele er blottet for ham, og selvfølgelig kigger han! Forsøger ikke at skjule det, og virker ikke genert over at gøre det heller.
…
Hr. Henrik er i gang med at fortælle lidt om sig selv. Han siger ikke noget nyt som sådan. Det meste har vi skrevet sammen om på mails, for at lære hinanden at kende inden vi følte at der var grundlag for at mødes. Men vigtige ting kan sagtens tåle at blive fortalt flere gange. Så er der heller ingen undskyldning senere, at “Det anede jeg intet om. Det kunne du godt have sagt” osv.

“Ja, jeg er jo endt med at blive lidt af en berømthed i miljøet, uden at jeg selv har forsøgt at blive det. Jeg må jo åbenbart kunne noget, som der faktisk er en del kvinder der efterspørger” griner han. “Og med fare for at komme til at lyde lidt for selvfed, så er problemet jo heller ikke større end at det giver mig noget valgfrihed. Og det giver mig muligheden for at fokusere på det jeg selv vil, først og fremmest”.

Jeg nikker. Ja det giver god mening. Man skal jo ikke gøre vold på sig selv, i forsøget på at please andre. Ikke når der ikke er behov for det, og efterspørgslen stadig overstiger udbuddet bare ved at være sig selv.

“Ja præcis. Og jeg har simpelthen aldrig følt mig mere i balance end jeg gør nu. Netop ved bare at være mig selv. Og derfor tillader jeg mig altså også at være temmelig streng, når jeg udvælger min pige og stiller krav til hende. For når der ikke er behov for at gå på kompromis med det..

overhovedet.. så ser jeg heller ikke lysten til at gøre det”.
Jeg nikker igen. Det ved jeg godt.

“Ja. Så.. Som du ved, så har jeg hele tiden holdt fast i, at jeg rører dig ikke på dette møde. Eller… rører og rører..”. Han griner igen. “Du ved hvad jeg mener. Selvfølgelig har jeg intet problem med at røre ved dig eller give dig et kram eller noget. Slet slet ikke. Men jeg vil ikke have sex med dig, eller bruge dig som slavetøs eller lignende, før der ligger en underskrevet kontrakt. Altså… en BDSM kontrakt, du ved..”

Igen nikker jeg. Det er hårde krav, og vi har ikke engang snakket om indholdet af kontrakten endnu.

“Rigtigt, den har du ikke set endnu. Og jeg kan lige så godt sige det til dig, at den er ikke skrevet til begyndere.. overhovedet.. Pointen er, at den er skrevet ud fra hvor jeg forventer at en pige vil være efter 2 år.. 2-3 år.. 5 år.. eller mere. Og efter den tid skal der stadig være plads til at udfordre og bygge på og så videre. Tingene står jo ikke stille. Det er jo ikke en liste over ting man bare krydser af, og nu kan du så det og så er det sådan vi gør det fremover hele tiden igen og igen. Verden er ikke statisk, og det er vores lyster og behov bestemt heller ikke. Jeg gør i ting i dag, som jeg ikke havde rørt ved for 10 år siden. Nogle ting har jeg brugt hele livet på, og er blevet væsentligt mere krævende på i dag end tidligere. Der er også ting fra tidligere som jeg stort set ikke rører ved i dag. Og sådan kan man blive ved. Men det jeg forsøger at sige til dig er, at kontrakten er ikke rimelig. Når du læser den første gang vil den virke dybt uretfærdig for dig. Og der vil være ting deri der vil virke som alt alt for meget for dig. Ting du slet ikke kan se dig selv i. Men hvis du ser nogle år tilbage, så har du garantere også nogle lyster og fantasier i dag, som du dengang simpelthen ville have sagt fy for satan til?”

Det sidste bliver sagt med et skævt smil, og jeg kan mærke varmen stiger meget pludseligt i kinderne igen. Det er jeg slet ikke klar til at bore i lige nu og her, men.. jo… jeg har lyster! Det kan jeg ikke nægte!

“Hvordan siger man det lige.. Racerkøreren starter jo heller ikke i en formel 1 racer, vel? Han starter i de små biler. Får erfaring. Bygger på. Skifter op i en højere klasse. Måske flere gange over tiden. Og måske finder han sig et niveau et sted som passer rigtigt godt til ham, hvor han faktisk ikke føler behovet for at presse yderligere på. Andre vil mere.. hele tiden mere.. Og selv der er det langt fra alle, der alligevel ender med at køre formel 1.

Min natur, mine lyster og min kontrakt, de er til formel 1.. Hvis du forstår? Jeg har et behov for hele tiden at forfine og gøre det bedste jeg overhovedet kan gøre. Og jeg har et behov for hele tiden at opdrage min pige til at blive bedre og bedre på samme måde. Til at prøve nyt, gøre mere.. Det er vigtigt du forsøger at forstå denne del, for det er bestemt ikke for alle. Det er det virkeligt ikke! Men omvendt, er man til det, så… ”

Jeg når vist at rulle med øjnene over sammenligningen. I hvert fald mentalt. Hvad er det med mænd og biler? Og det at hver eneste gang man skal beskrive noget i billeder, så ender det med at blive forklaret med røde biler. Nå.. fair nok… billedet er jo tydeligt nok, og jeg forstår pointen. Hr. Henrik leder ikke efter en pige der bare søger tilfældig sex, eller som kun vil “lege” slave. Han søger hende der ER slave! Af natur i hvert fald. Og så må resten komme gennem den langvarige opdragelse.

“Selve det at underskrive kontrakten gør vi sammen med nogle venner..”

What? Venner..? Jeg kan mærke kinderne brænde igen. Hvad snakker han om?

“Forstå mig ret, jeg snakker ikke om noget formelt eller noget. Vennerne er nogle der kender mig i BDSM miljøet, som jeg ønsker du skal snakke med. De kan fortælle en anden vinkel om hvem jeg er, og hvordan de ser mig som Herre for sådan en som dig. I kan tage den på 2-mands hånd hvis du gerne vil det sådan, og jeg lover dig at de er hudløst ærlige. De plejer ikke at pakke tingene ind.. det gør de godt nok ikke!!”

Han griner for sig selv af den sidste del.

“Der er jo også den der vinkel med, at en BDSM kontrakt ikke er en juridisk bindende kontrakt. Den er bare hvad man nu selv gør den til. Og derfor kan jeg godt lide at inddrage andre fra miljøet på den måde. Det hele bliver lidt mere forpligtende på den måde. For os begge. Den gælder jo begge veje, og jeg vil f.eks. ikke bryde mig om at blive kendt i miljøet som ham der.. ja hvordan siger man det lige.. ham der skider på den kontrakt han selv har skrevet, og ikke kan passe ordentligt på sin pige.. osv.

Igen ingen regel uden undtagelser. Nogle gange passer 2 personer bare ikke sammen uanset hvor hårdt de prøver. Det er der selvfølgelig respekt for. Men man inviterer ikke folk til at være vidne til den slags, og så står man henne i SMil 2 uger senere og forsøger at score den næste. Ikke uden at der kommenteres på det i hvert fald, og snakken går i det miljø. De er nogle sladdertanter ha ha”.

Jeg synker en klump. Det er seriøst det her. Det er ikke leg og spas længere. Og fair, det ønsker jeg jo heller ikke at det er. Det er ret præcist hvad jeg har fantaseret om i lang tid. Men der er stadig et “lille” skridt fra at fantasere, og så til når man bliver ramt af virkeligheden på den her måde. Hold da op det er seriøst lige pludseligt…

“Der er ting i kontrakten der vil overraske dig.. shockere dig. Den er streng! Selv for mig. Men det er faktisk for din skyld at den er det. Og der står nogle tilsvarende strenge ting der gælder den anden vej, hvordan jeg lover at passe på dig. Der er selvfølgelig også nogle detaljer du godt kender til allerede, eller som du sandsynligvis forventer at se. Og der bliver du naturligvis ikke skuffet.

Som vi f.eks. har skrevet sammen om, så bruger jeg ikke stopord. Men vi kommer til at bruge masser af tid på at snakke sammen om tingene, ligesom vi gør det nu. Både inden.. og under.. og bagefter. Snakke om lyster og hvad der fungerer og hvad der var for meget osv. osv. Men det er vigtigt at du ikke får en snyde-bagdør til at bestemme noget som helst. Og det er en af de ting vi snakker meget åbent om når vennerne er her. Jo.. bevares.. Det er blandt andet ment som en beskyttelse af mig. Så der ikke bliver noget MeToo eller snak om overgreb eller lignende ting i den retning. Men på alle andre tænkelige måder, så er det faktisk for din skyld. For at give dig muligheden for at blive den slavepige du jo drømmer så meget om. Og der er det bare vigtigt for dig, at vi sammen får stoppet samtlige de tanker du eventuelt måtte have omkring rettigheder og forbehold og udveje osv. osv.. at vi får stoppet den del så tidligt som muligt. For først der lærer du at give slip, og lade dig selv være en slave.

Der er en grund til vi bruger det ord. At vi ikke siger tøs eller sub eller legekammerat. For du skal være slave!”

Han kigger mig meget dybt i øjnene der. Jeg synker en klump igen. Der sidder ligesom noget fast i halsen på mig, og der går et stykke tid før jeg trækker vejret med et gisp. Maven slår kolbøtter og jeg har svært ved at sidde stille. Ved ikke hvad jeg skal sige eller gribe og gøre i. Det føles ikke forkert. Han har sådan set ikke sagt en eneste stavelse, som jeg ikke kan nikke til og sige “I den grad indforstået.. ja!” til. Men derfor er det stadig lidt svært at være i situationen, når virkeligheden rammer så hårdt på den måde… Hold da op!!!
…
Vi står sammen i en anden del af det store hus. Og jeg bliver stille mere og mere glad for mine nye sko. Det var lidt et sats at tage dem på, de er ikke gået til eller prøvet mere end et par sekunder eller noget. Og.. stilletter kan være risky business, det ved de fleste piger. Men lidt trappetrin og glatte klinker har testet dem af nu, og mine fødder og ankler er glade. Det gætter jeg på at Herren også er. De passer så godt til mig, og giver mig den der holdning og gang som vi jo alle godt kan lide at se. Lad os nu bare være ærlige 🙂

Vi står udenfor hvad der vist bedst kan beskrives som “en meget tung dør”. Den har et par.. bjælker?.. forstærkninger i hvert fald.. på tværs af døren, og der sidder en stor sort lås indbygget i døren, lidt som man vil se det i yderdøren til ældre borge og kirker.

Hr. Henrik vender sig imod mig.
“Så er vi der. Indgangen til de hellige haller. Der hvor tingene sker!”

Han griner lidt, og jeg smiler med.

“Ja ja så skal det heller ikke lyde vildere end det er. Det er jo bare sex.. eller hvordan man siger. Ah ok, lidt mere end bare det. Lidt mere.. trods alt.”
Han smiler igen.

“Et par formelle ting inden jeg lukker op.

Første ting: Nøgenhed. Jeg har den regel her i huset, at ingen piger.. og jeg mener virkelig ingen.. har lov at gå ind af denne dør, hvis de er klædt mere på end du er nu. Og forstå mig ret, jeg mener ikke Domina venner f.eks. Men slavepiger! Uanset hvem de tilhører, og hvor lidt de lige skal derinde. Heller ikke hvis det f.eks. er min ex fra 20 år siden der slet ikke dyrker SM i dag, og som bare har bedt om lov til at låne en bog eller noget andet simpelt der ligger her inde. Så kommer hun til at klæde sig korrekt af først, gøre sig passende sårbar og vise mig at hun har forstået reglen! Lad være med at forsøge at snyde mig på det punkt!”
Han får et ret fast blik i øjnene mens han siger den sidste del, og jeg kan godt mærke at det vil være dumt!

“Den næste ting er, at du får den bedste oplevelse hvis du holder hænderne på ryggen fra nu af. Og det er ikke fordi du ikke må røre ved tingene eller noget. Slet ikke. Men det bliver der tid nok til senere. Lige nu går det ud på at give dig den bedste oplevelse ved at træde ind i en Herres legerum.”

Han kigger afventende på mig, og jeg svarer Ok.. jamen det kan jeg da godt.

Der sker ikke noget. Han venter stadig på noget.. Og det går op for mig at jeg jo sådan set har hænderne foran kroppen lige nu, så jeg siger et stille “Ups” og tager hænderne om på ryggen.

Han smiler ved synet.. ligger hovedet lidt på skrå.. kigger på mig.. og går så over til en skuffe og kommer retur med en hængelås. Vi står igen ligesom afventende og kigger lidt på hinanden.. venter på…

Ah! Så går det op for mig hvad det er han vil. Seriøst??!!
Jeg tager et par dybe indåndinger, og vender mig langsomt om så jeg har ryggen til Hr. Henrik. Rækker armene lidt ud imod ham. Han træder tættere på, og jeg kan mærke han tager fat. Først i den venstre lædermanchet.. så den højre.. Jeg fornemmer klikket da han trykker hængelåsen sammen, og mærker at han lige tester at den. Han leger ikke. Den er låst!
Han ligger en hånd på skulderen af mig og ligesom guider mig rundt, så vi igen står ansigt til ansigt. Lader hånden hvile lidt på skulderen, og kigger mig i øjnene.

“Du er ok?”
Jeg nikker. Siger ikke noget. Er sådan lidt ved siden af mig selv.

Han smiler varmt til mig og siger “Ro på. Det er bare en rundvisning. Og husk på det vi talte om tidligere. Der vil være ting her, som er for meget for dig. Det er ok, jeg ved godt du stadig er begynder. Det er jo ikke der vi starter. Slet ikke.

Vi tager den stille og rolig, i det tempo du har brug for det. Og du spørger bare.. eller lader være.. der er ikke nogen rigtig måde at gøre det på. Det er jo ikke sådan at du er totalt uvidende om hvad du kommer til at se, men derfor er det stadig noget andet end at se et billede på telefonen”.
Hr. Henrik vender sig mod døren, fisker nøglebundet op af lommen og finder den rigtige nøgle. Sætter den i låsen og drejer den lydløst. Så tager han i håndtaget og åbner op.
…
Jeg står lidt indenfor døren. Rummet er langt større end jeg havde forventet, og jeg har set flere døre allerede ud over den vi lige er kommet ind af. Det er et lidt råt rum, hvis man kan sige det sådan. Væggene, der hvor man kan se dem, er ikke pudsede men er i rå sten. Der er højt til loftet, og der er kraftige fritliggende bjælker på kryds og tværs. Gulvet består af store mørke klinker.. fliser? Hvornår hedder det i grunden det ene og det andet? Og der er skruet godt op for varmen.. hvilket giver mening når jeg tænker over det. Et sex rum, nøgne piger og alt det der..

Rummet er ligesom delt op i sektioner. Nogle steder står der møbler. Altså en sofa, et par stole, den slags møbler. Der er reoler med ting. Der hænger udstyr på væggene, og der er reb og kæder ned fra bjælkerne. Og så nogle flere møbler, men denne gang den anden slags møbler som man vel snarere forventer at se sådan et sted. Det klassiske kors (hold da op hvor ser det tungt ud), en… fikseringsbænk? En pæl. En gabestok osv. osv. Jo mere tid jeg bruger, jo flere ting dukker der op. Noget står frit fremme, andet er gemt lidt væk ind bag en reol og i den dur. Det går op for mig, at der kan rykkes rundt på en del af tingene, afhængigt af hvad der skal bruges.

Det…. Hold da op… får jeg mumlet.

Hr. Henrik smiler bare, og ligner en der har set den reaktion før. Den kan han vist ret godt lide 🙂

“Vi kan starte her ovre” siger han, og går over til væggen. Der er monteret kroge nok til at klare en større børnehave med regntøj og rygsække og… ting.. altså bortset fra at her hænger der piske over det hele i stedet. Eller undskyld, der hænger floggere, tawses, spanskrør, paddles, singletails, og hvad de nu hedder alle sammen. Noget af det kender jeg faktisk godt fra billeder på nettet. Der er nogle af de populære modeller blandt andet fra danske websider, som mange andre også har anskaffet. Og så er der alle de andre mange ting, som jeg ikke lige kan alle navnene på.

Hr. Henrik forklarer, at jo der er også til begyndere. Han nikker hen mod den ene ende af den lange række af instrumenter. Det er nødvendigt. Man starter ikke bare ud med de hårdeste ting. Det er noget man arbejder sig roligt op til.. når man er klar.. Men hvis vi tager ca. herfra.. han peger ind mod rækken.. og alt derfra, så vil langt de fleste ting faktisk være nøjagtige kopier af noget der har været brugt i fængsler, på gamle skibe og lignende. til at disciplinere fangerne med. Eller det er nyere ting som er designet af sadister, alene med det formål at give pigerne en oplevelse de husker rigtigt længe efter.

Jeg synker en klump i halsen for jeg ved ikke hvilken gang i dag. Og jeg forstår forklaringen. Der hænger vel omkring 80 instrumenter lige foran mig, som selv hardcore medlemmerne rundt i SM klubberne vil have svært ved at kalde for “legetøj”. Det er tortur instrumenter! Kort og godt! Jeg står så tæt på dem, at jeg kan lugte læderet og hvad de nu er blevet behandlet med. Og jeg kan se de tydelige brugsspor på dem alle. Der er piger derude i Danmark, som er blevet ramt rigtigt hårdt af disse piske.. igen og igen..

Jeg skal love for at virkeligheden trænger sig på lige der. We are not in Kansas anymore eller hvordan de siger i den historie. Det her er ikke fantasi. Det er meget meget ægte!!!
Hr. Henrik viser mig videre. Vi går forbi 2 søjler.. pæle.. jeg er fristet til at kalde dem totempæle. Der er boret huller gennem dem og skåret nogle riller ind. Uden tvivl til at føre reb og lænker og tykke pinde igennem, til brug for at fiksere pigerne til søjlerne eller imellem dem. Dem kan jeg ret godt lide faktisk.

Og så bliver jeg med det samme lidt tvivlende igen. Det er en reol der primært består af nåle! Kassevis af nåle i forskellige tykkelser, til at stikke forsigtigt ind under huden.. eller stikke mere direkte ind i kroppen. Hr. Henrik trækker et par skuffer ud, der primært er fyldt med ringe i forskellige størrelser og tykkelser. Og peger så på en kasse ved siden af.

“Piercing udstyr. Til permanent ringmærkning af pigerne, så de ikke glemmer hvad de er!”

Hvad?! Jeg… permanent… ringmærkning???

Hr. Henrik smiler bare, siger “Kom” og går stille videre forbi den næste reol der er fyldt med store bløde pakker.
Jeg kigger på pakkerne.. Kigger en gang mere.. Læste jeg rigtigt? Ser om på Hr. Henrik. Ser tilbage på pakkerne. Reolen er fyldt fra top til bund med bleer! Bleer og forskellige slags gummibukser.

Vi går forbi en lille afdeling for sig, hvis man kan beskrive det sådan. Der står et par dybe lædersofaer overfor hinanden. Nogle lænestole og kaffeborde hjælper med at danne et stort U. Og i midten af denne… samtalegruppe? I midten står den ondeste hest jeg nogensinde har set. Jeg snakker naturligvis ikke om et ridedyr her. Jeg snakker om det kendte middelalderlige torturinstrument. The Wooden Horse. The spanish Donkey. Denne version har øverst den skarpeste kant jeg nogensinde har set (ok, er vist kommet til at kigge et par billeder på nettet af denne type… møbel?), og der er flere remme ned af siden end jeg kan tælle, til at fastgøre “rytterens” ben med. Jeg kommer pludseligt i tanke om noget jeg læste engang, at man gør forskel på om det er en wooden pony eller wooden horse. En “pony” er lavere så rytteren kan nå gulvet med tåspidserne.. så hun kan forsøge at stå på tæer nogle sekunder af gangen indtil hun kører træt. Den rigtige “horse” er højere, for at sikre at man ikke har denne “udvej”. I dette tilfælde tror jeg at rytteren skal være ca. 2½ meter høj, for at kunne nå jorden. Denne hest er ikke lavet til komfort og nydelse… for offeret i hvert fald. Jeg kigger lidt rundt på sofagruppen og gyser ved tanken om hvor mange der har siddet her og nydt underholdningen.

Hr. Henrik står foran endnu en solid trædør, lidt som den vi kom ind af. Med forstærkninger, en stor kraftig indbygget lås, og så er der samtidig sat en kraftige skydeslå på døren øverst og nederst. Seriøst, hvad opbevarer han derinde? Udsultede gorillaer med rabies? Den er i hvert fald lavet til at holde ting låst inde!

“Det er.. skal vi kalde det et lille pause-rum. Til hvis du trænger til et lille timeout… af ubestemt varighed..”
Han trækker først den ene skydeslå til side, med et metallisk smæld. Så den anden. Og tager i døren.

“Nå ja” mumler han, og finder nøglebundet frem fra lommen igen. Finder hurtigt den rette, og får låst døren op. Han trækker langsomt den tunge dør op, og trykker på en række lyskontakter ved siden af. Jeg blændes næsten af lyset.
Rummet inde bagved er 2 gange 3 meter ca. og ligner noget jeg har set fra en fængselsfilm. Nøgne beton vægge, malet i en lysegrøn farve. På den ene væg er der monteret en briks, der ligner noget fra et museum. En metalramme med en fjederbund, beregnet til en madras ovenpå. Men madrassen mangler, og der er kun den rå fjederbund at sidde eller ligge på. Modsat briksen er der en vask og et toilet. Det er seriøst et af de der metal toiletter de bruger i fængslerne! Der er monteret kraftige ringe rundt på væggene, og der sidder en endnu større ring i midten af gulvet. Ved indgangen, lige indenfor den tunge trædør, er der en ekstra dør. En tilsvarende tung tremmedør med hele 2 store låse indbygget. Der er en sprække midtfor i døren, jeg gætter på det er der man vil aflevere en bakke mad?

Hr. Henrik snakker ivrigt. Jeg kan mærke at han kan lide at nørde med detaljerne. Det hele kan styres udefra. Lys, vand, varme osv. Der er kamera overvågning i alle hjørnerne, plus højttalere og samtaleanlæg. Skal man “bo” der i længere tid, er det normalt der fastlåses en lænke til en halsring også, så man kan nå hen til døren, men ikke bevæge sig ud af den. Han har fået en ven til at sætte en bærbar pc op på en speciel måde, så der kan styres at man kun har adgang til bestemte sider, og i bestemte tidsrum af dagen og så videre. Det er til hvis pigen f.eks. skal føre dagbog, men så der ikke er mulighed for at skrive til vennerne samtidig… Eller til Politiet siger han med et glimt i øjet. For der er jo ingen dørhåndtag på indersiden. Og når begge døre er lukket, er der ikke plads til at komme til låsene heller.

“Hvis du lige nu tænker at mindre kunne nok have gjort det, så vil du ikke være den første der tænker sådan. Men det er netop for at understreje min mentalitet og den måde jeg opdrager piger på. Det er mig der ønsker det på denne måde. Jeg ønsker ikke at gøre mindre end dette. Faktisk har jeg flere ideer jeg arbejder med, både for at forstærke sikkerheden betydeligt, men også til at give pigerne en bedre oplevelse derinde.”

Jeg er ikke 100% overbevist lige der, at vi har samme opfattelse af hvad en god oplevelse er.

Hr. Henrik sætter den ene hånd på tremmedøren, og spørger “Vil du prøve?”

Jeg ryster ivrigt på hovedet. Nej… det…. trænger jeg ikke til… ikke lige nu.. 🙂

Han smiler bare og skubber blidt til trædøren, så den glider langsomt i på de velsmurte hængsler. Og jeg hopper nærmest i forskrækkelse, da den lukker med et højlydt KLANG! der ligesom giver genlyd ud i det større rum. Sådan i tilfælde af at man ikke var klar over hvor man befandt sig, så er der selvfølgelig sørget for at lyden af døren nok skal bringe dig tilbage til virkeligheden. Sikke et rum da!!

Vi fortsætter rundvisningen, og jeg begynder at misse detaljerne. Der er så meget at se her, og jeg rummer snart ikke mere. Der hænger en del billeder rundt omkring. Nogle er af velklædte piger der poserer for kameraet. Nogle man kan se ansigtet på, andre der er maskerede på forskellig vis. Nogle billeder af forsamlinger. Vennerne måske? Og der er mere eller mindre pornografiske billeder, afhængigt af øjnene der ser, af bundne/fikserede piger.

Hr. Henrik åbner på et tidspunkt endnu en dør til en gang med hvide blanke fliser overalt. Jeg når at få et glimt af et metal stativ a’la dem man ser på hospitaler, når folk kører rundt med dropposer og lignende. Der hænger en temmelig stor gummipose på stativet, sammen med nogle meter gummislange der er lagt i store løkker. Det er vådrum og lignende faciliteter forklarer Hr. Henrik. Men det er en hel rundvisning i sig selv, og du begynder at se lidt overvældet ud.

Vi kommer til en række hylder fyldt med masker. Der er lædermasker, latexmasker, kraftige gummimasker, gasmasker osv. Nogle masker har huller til øjne, næse og mund. Andre har knapt så mange åbninger. Nogle mangler øjenåbningerne så man er permanent blændet. Og der er flere af den der særlige type af masker, med et permanent rør ind i munden og forskellige former for tragte foran mundstykket. Jeg bliver underligt tør i munden, ved tanken om hvad tragtene er beregnet til. Jeg kan ikke rigtigt få mig selv til at tænke tanken helt til ende.. vil ikke tænke på det der særlige ord.. vil ikke tænke på hvad man hælder i tragten, og hvor det havner. Men jo… Jeg ved det godt.

Der ligger en række slanger og poser og sammenkoblinger ved siden af, til at montere på gasmaskerne så man kan styre luften… eller mangel på samme!! Og mit øje fanges af et par særlige masker i den fjerneste ende af hylden, så jeg går hen og kigger nærmere. Den ene er en slags latexpose der dækker hele hovedet, hvor der er et lille hul foran. Jeg har godt set den type maske på nettet. En breath control maske hedder det vist på moderne dansk. Ideen er at man godt kan trække vejret gennem det lille hul, når man er helt afslappet og rolig. Men også kun lige akkurat. Men som tiden går og man bliver lidt træt.. eller hvis Herren driller dig og får pulsen op (med en vibrator eller andet), så begynder man at miste pusten, hive efter vejret osv. Og så er man ligesom permanent bagud eller hvordan man siger det, og vil hele tiden desperat forsøge at suge mere og mere luft fra hullet, hvilket bare hæver pulsen endnu mere. Det er en ond lille fælde.

Den anden maske der fanger mine øjne er helt klar. Helt gennemsigtig. Den er formet anatomisk som et ansigt. Som et hoved. Det er tydeligt den er beregnet til at sidde helt tæt til. Og gennem det klare materiale kan jeg se, der både er snører og spænder i nakken, plus masken har indbygget et kraftigt halsbånd samtidig med et låsbart spænde.
Hr. Henrik tager masken ned fra hylden og rækker den frem så jeg bedre kan se. “Prøv at mærke” siger han, og lader den røre ved min arm. Den er superblød, men materialet er på en måde sådan.. klistret? Det er som om det hænger lidt fast. “Den vil gerne suge sig lidt fast til ansigtet og hovedet” forklarer han. “Den hjælper ligesom sig selv med at sidde helt tæt til. Meget mere tæt end noget anden maske jeg har”.
Jeg bliver ved med at stirre på den. Og jeg har en stemme et sted omme i baghovedet, der ligesom forsøger at råbe mig op og fortælle mig et eller andet. Men jeg kan ikke rigtigt høre det. Kan ikke rigtigt få øje på detaljen. Så jeg stirrer og leder.. leder og stirrer.. Nej… det passer simpelthen ikke… hvor er det?.. Er det bare det klare materiale, der skjuler det lidt for godt?

Hvad?… Jeg mener…. hvor… hvor er hullet? spørger jeg
“Hullet?” smiler Hr. Henrik

Ja?… altså… hullet!…. lufthullet! får jeg stammet mig frem til.

“Der er ingen huller i denne maske” smiler han. “Den er helt tæt, det lover jeg dig. HELT tæt”. Han ligger virkelig tryk på det sidste.

Nej! Seriøst! Nej! Jeg kan ikke klare den maske, jeg skal væk! Jeg kan mærke jeg bliver svimmel ved tanken. Mine hænder rykker i manchetterne og hængelåsen bag mig ryg, igen og igen. Jeg mærker at mine ben ikke rigtigt vil som jeg vil under mig. Og pludseligt står Hr. Henrik bagved mig, støtter mig, holder mig oppe.

“Rolig… rolig… træk vejret.. stille og roligt… kom… træk vejret…”. Vi står sådan sammen et øjeblik, og jeg slapper stille og roligt af igen.

“Husk snakken om Formel 1 køreren. Det ultimative. Ikke for alle. Og du er begynder. Du er slet ikke der hvor du kan forstå det endnu, hvorfor jeg har den maske. Eller hvorfor der er en galning ude i verden der overhovedet har produceret den.”

Den er godt nok…. mumler jeg… Jeg ved ikke… nej du har ret, det forstår jeg vist ikke endnu nej..

Jeg kan godt stå igen uden hjælp, og Hr. Henrik stiller masken over på hylden igen. Langt væk fra mig.

“Det er lidt svært at forklare. Men det er sådan en gradbøjning af tingene. Du starter med at have fuld frihed, som du jo stort set stadig har i dag. Næste trin er at man frasiger sig nogle rettigheder, men man har stadig udveje i form af stopord og lignende. Så kommer trinnet hvor man gør tingene uden stopord.. uden rettigheder. Og du tænker sikkert det er svært at trække den længere end det. Men der er nogle måder hvor man kan strække grænserne.. hvor det ikke kun er noget vi har aftalt, at du ikke kan sige stop. Men hvor jeg ligesom overtager styringen af dine grundlæggende kropsfunktioner også, for at forstærke følelsen af afmagt. Tænk på ting som specielle gags.. eller et kateder. Tænk på lavementer. Eller bleerne fra tidligere. Tænk på kyskhedsbæltet. Den slags ting”

Ja ok, jeg kan mærke der er noget i det du siger der giver mening. Men jeg er nok ikke der hvor jeg rigtigt forstår det.
“Præcis. Det kommer med tiden. Der er ting der ikke rigtigt kan forklares, hvor man selv skal mærke forståelsen i kroppen. Det skal nok dukke op”

Ja mon ikke. Det…. vent…. kyskhedsbæltet??

Hr. Henrik smiler sit skæve smil igen. “Kom, lad os sætte os herover”. Vi rykker over i en af sofaerne, og jeg sidder så afslappet som man nu sidder, når man har hænderne lænket sammen på ryggen.

“Du havde snakket med et par af pigerne, ikke sandt?”
Jo, jeg har skrevet sammen med den ene, og har snakket i telefon nogle timer med den anden.

“Godt. Vil det overraske dig, hvis jeg fortæller dig at de begge 2 har et kyskhedsbælte derhjemme?”
Øh….
“Og jeg mener ikke lege-modellen der kun er beregnet til at lave smarte billeder til nettet med. Jeg mener et rigtigt bælte. Personligt tilpasset til hver af dem, så det kan bruges lige så længe af gangen man overhovedet kan forestille sig. Og ja, når bæltet er på, så er der 100% spærret af for sex og onani. I det område i hvert fald. Man kan intet modtage nydelse i det område, og kan heller ikke give sig selv nydelse i det område bæltet dækker. Så ingen onani i utide, hvis du er i tvivl om hvad jeg siger”

Jeg… Jamen…
“Hm hvordan forklarer jeg. Lad os prøve en lidt anden vinkel. Hvad vil du helst have? Og du kan kun vælge den ene af dem lige nu. Vil du helst have 3-4 timers konstant sex-leg, hvor du konstant er lige på grænsen af liderlighed? Eller vil du hellere gå direkte til de 3-4 sekunder en orgasme varer? Og KUN det?”

Øh… ja ok… når du stiller det sådan op, så vil jeg da nok helst have en aften med 3-4 timers nydelse frem for 3-4 sekunders nydelse. Men hvorfor kan jeg ikke få begge dele?
“Ja og det er jo det store spørgsmål. Kan du det? For hvad sker der typisk for dig, når du har fået din orgasme og der går lidt tid? Så er du klar til runde 2.. og runde 3… og?”
Det begynder at dæmre lidt for mig hvad det er han snakker om… Så mister man nogle gange lysten. Bliver træt.

“Ja præcis. Det kan faktisk være lidt af en festbremse, hvis man kommer for hurtigt og på det forkerte tidspunkt. Og hvad sker der hvis du f.eks. har været liderlig hele dagen ved tanken om at skulle have sex om aftenen. Og det hele ikke går helt efter planen? Ja så klarer du det alene når du kommer hjem, og den dejlige liderlighed er forsvundet på et sekund. Ikke sandt?”

Joooee… nogle gange…
“Kan du ikke lide at være liderlig?”
Hvad?
“Nyder du ikke at være liderlig?”
Øh.. jo da.. selvfølgelig?

“Præcis. Hvorfor har du så så travlt med at komme af med den følelse? For den forsvinder jo som dug for solen, så snart du gør noget ved det. Og kommer ikke bare igen med det samme”
Øh… det…

“Jeg ved det godt. Jeg driller dig lidt. For vi kan jo stort set ikke lade være, når vi først er liderlige nok. Sådan er vi jo indrettede. Men der er jo en slags løsning, for med et kyskhedsbælte på kan du jo ikke gøre noget ved det. Du kan ikke komme af med liderligheden. Den bliver i kroppen.. vokser.. bygger op over flere dage, og vil være der hele tiden. Og samtidig ved din krop jo godt, at den der forløsning den skriger så højt efter hele tiden, den får man kun hos Herren fremover. Ja.. klart.. det er selvfølgelig noget jeg udnytter. Jeg gør dig afhængig på en måde. Du lærer at når du går herfra, så er der kun den konstante frustrerende liderlighed tilbage. Og du ved at det eneste du potentielt kan gøre, det er at opsøge din Herre igen, i håbet om at få din forløsning.”

Vent… i håbet om?
“Der er ingen garantier” smiler han. Jeg stirrer lidt på ham, og lader den synke ind.

“Hør her, det er ikke noget vi gør 24/7 uafbrudt de næste 3 år eller lignende. Det er noget vi gør i kortere eller længere perioder, når det føles rigtigt at gøre det. Så ro på. Men jeg vil heller ikke lyve for dig. Der er sådan et slags ordsprog i miljøet, at kyskhed starter ikke før du ønsker at det skal stoppe. Det er ikke de første par timer i bæltet der er de svære. Det er let nok. Men det kan godt være at de par timer du har en uge senere, at de føles som de længste 2 timer i dit liv. Det er svært. Det er frustrerende. Og du ved udmærket hvor streng og konsekvent jeg er. Så der er ingen garanti for at få bæltet af efter disse 2 timer”.
Jeg forsøger at formulere et eller andet.. ved ikke helt hvad jeg skal svare..

“Her er en lille detalje du garanteret ikke har forventet. Hende du snakkede i telefon med, hun har ingen Herre i øjeblikket. Men hun er søgende efter en ny. Hun har faktisk haft sit eget kyskhedsbælte på lige siden den dag de slog op med hinanden i hendes tidligere relation. Jeg tror hun snakkede om 230-240 dage sidst jeg snakkede med hende. Hun har selv nøglerne, og kan tage det af når som helst hun har lyst. Men hun lader være, og hun vil uden tvivl aflevere alle nøglerne til hende nye Herre den dag de skriver under på deres kontrakt, uden at hun ved noget om hvornår det kommer af igen osv.”

Jamen… så hun har ikke…. overhovedet??? I over et halvt år?

“Præcis. Ingen onani. Ingen orgasmer. Ingen forløsninger. Kun konstant liderlighed alle døgnets 24 timer, som en motivation til at finde den bedste Herre hun kan finde. Og igen, der er ingen garantier bagefter. For der er det ikke længere op til hende”.

Hold da…. Hvorfor…
“Hun er slave!”
Jeg stirrer lidt på ham
“Jeg kan ikke give dig en bedre forklaring. Og andre ville ikke gøre det på den måde. Det er mest bare for at understreje, at du skal ikke automatisk tænke på kyskhedsbæltet som den der uhyggelige ting. De fleste kommer faktisk til at holde rigtigt meget af det, og de føler der mangler noget når de ikke har det på og de kan mærke at Herrens lås holder styr på tingene. Jeg ved godt hvordan det lyder, men den er altså god nok.

Til syvende og sidst er det jo kun dig selv der kan afgøre, om det jeg fortæller her skal høres som en anbefaling eller en advarsel. Det eneste jeg kan fortælle dig, det er hvordan andre piger har oplevet det. Og så kan jeg fortælle dig det ER et krav fra min side, at vi får lavet et tilpasset kyskhedsbælte til dig. Hvis du skriver under på kontrakten altså. Jeg kan love dig at du VIL komme til at tilbringe lange perioder med bæltet på, uforløst og konstant liderlig. Og uanset hvad du tænker der er en lang periode, så tør jeg godt garantere det er længere end det. Væsentligt længere”
Længere? Altså som i… Jeg mener…. Jeg spærrer øjnene op… Hold da op…. altså…

“Nej forkert. Lidt længere endnu” siger han med et skævt smil.
…
Vi sidder sammen i sofaen lidt. Jeg sunder mig lidt over snakken. Det er svært at tro på.. Og mine øjne falder på møblet foran sofaen. Jeg læner mig lidt frem, studerer detaljerne.. og Hr. Henrik ser hvor mit blik er vandret hen.
“Man ligger med overkroppen hen over den øverste del, og får manchetterne lænket fast til benene” forklarer han.

Det er en spanking buk.. fikserings buk.. hvad den nu hedder. Den ligner nærmest sådan en huggeblok man nogle gange ser i større køkkener. Et tungt møbel med 4 kraftige ben, og “blokken” øverst. Her går 2 af benene lige op, og de 2 andre går skråt ud til siden. Den øverste del er sådan udhulet lidt der hvor kroppen skal ligge. Og så hænger der nogle meget brede læderremme ned på hver side af blokken plus nogle flere ned at benene.

Hr. Henrik skifter over i den nørdede mode igen, og forklarer hvilke materialer der er brugt, en speciel hård træsort, og hvordan den er skruet sammen på en særlig måde, så den bliver ekstra stabil. Jeg forstår ikke alle detaljerne, men han får det til at lyde som om den klare en hel flok vilde heste. Den ser også sådan ud. Og jeg kan se tydelige brugsspor, specielt på den øverste del. Der er kroppe der har slidt ned i træet, og det har de nok ikke gjort ved at ligge stille.

Jeg tager en ekstra dyb indånding og spørger. Vil du vise mig det?

“Vise det? Du mener..?”
Må jeg prøve den?
Han kigger lidt på mig, og nikker så. “Ja det må du da. Du klarer vist heller ikke mere rundvisning i dag. Så lad os slutte den herefter. Vent her”

Han rejser sig, og går over til en reol. Tager en lille kasse. Går over til den anden side, samler et par ting i kassen og kommer retur.

“Kom herover. Den kan ligesom bruges på 2 måder, og jeg tror vi gør det sådan her i dag”

Han peger og beder mig stille mig ved den side med de 2 skrå ben. Så ligger han en hånd på skulderen af mig, og guider mig ind over bukken. Jeg læner mig frem. Er ved at få overbalance. Støtter mig imod bukken, og ligger kroppen ned på blokken. Hr. Henrik guider lidt. “Du skal længere frem. Helt frem. Kom..”. Og jeg forstår. Løfter kroppen lidt igen (hvilket ikke er så let som det lyder, når man ikke har hænderne til hjælp) og skubber hoften helt frem imod bukken inden jeg ligger mig ned igen. “Sådan ja, lige præcis”.
Han løfter mine hænder lidt, tager en af de brede remme fra siden, fører den hen over det nederste af ryggen på mig, og lader mine hænder hvile ned på ryggen igen. Jeg mærker at remmen strammes hårdt til i spændet, ser at Hr. Henrik rækker ned i den lille kasse og fisker en lås op til spændet. Jeg fornemmer det allerede, at jeg ikke kommer herfra igen uden hjælp. Hold da op det gik stærkt.

“Jeg låser dine hænder fri nu. Når jeg har gjort det, så lader du armene hænge ned på hver side af bukken, ned langs benene. Jeg vil ikke se dine hænder andre steder end der! Forstået?”

Jeg svarer forsigtigt. Ja Herre, det skal jeg nok.
Hr. Henrik finder nøglebundet frem igen, og åbner hængelåsen ved manchetterne. Så guider han mine arme til siden, så jeg kan lade dem hænge ned som han har bedt mig om. Jeg følger villigt hans instruks.

Og så går det lidt stærkt igen. Hr. Henrik knæler ned foran mig. Han rækker ned mod bunden af “bordbenet”, tager en kæde jeg faktisk ikke havde lagt mærke til der var der, og trækker den op til min venstre hånd. Fører kæden igennem metal ringen på manchetten og tilbage ned til det nederste af benet. Så dukker der en lås op fra kassen, og kæden bliver hurtigt fikseret. Min højre hånd bliver hurtigt fikseret på samme måde, og jeg beundrer faktisk måden det foregår på. Selv hvis jeg havde en nøgle i hånden nu, så ville jeg ikke kunne nå låsene nederst på benene og låse op for kæderne. Alligevel vælger han at føre et par af de remme, der hænger på benene, rundt om armene og fiksere dem yderligere. Hold da op han er grundig!

Hr. Henrik rejser sig igen, griber 2 af de brede remme fra siden, og fører dem hen over ryggen på mig. Han trykker næsten luften ud af mig da han strammer dem til. Og selvom det er fuldstændigt lige meget på dette tidspunkt, så bliver der fisket et par låse mere frem og sat på spænderne. For sæt nu jeg havde held med at få lukket de første tusind låse op igen, så må vi da hellere lige tilføje et par ekstra. Jeg elsker den indstilling! 🙂

Han knæler ned ved siden af bukken, så vi kan se hinanden.
“Som du kan se har den 2 lige ben, og de 2 skrå ben. Hvis du vendte modsat, så ville jeg kunne spænde dine ben fast til de lige ben nu. Det strækker ligesom huden og musklerne hen over numsen og ned af dine lår, på en måde som f.eks. spanskrørene er særligt glade for. Og jeg har den holdning at man altid bør bruge sine instrumenter som de er tiltænkt og under de bedst tænkelige betingelser.”

Det er en smule anstrængende allerede, at være spændt så stramt fast. Og jeg forsøger at rette lidt på stillingen. Jeg får ikke flyttet mig en millimeter…

“Din nuværende position giver jo så lidt andre muligheder. Lad mig demonstrere…”

Han rejser sig og forsvinder om bag bukken hvor jeg ikke kan se ham. Jeg kan mærke han tager fat om min venstre ankel og fører den et stykke ud til siden. Så hører jeg lidt raslen af en kæde, mærker den strejfer mig imens han fører den igennem manchettens ring, ligesom på mine håndled. Og så trækkes kæden langsomt stram. Mit ben fortsætter ud til siden. Mere og mere. Det er først nu jeg ligesom forstår hvor bredt de 2 skrå ben står fra hinanden. Jeg hører en lås blive monteret på kæden, og kan mærke hvordan det hele er strammet til.
Jeg mærker en hånd på min højre ankel, og den flyttes til siden. Kæde nummer 2 gøres klar og strammes langsomt til. Jeg er ved at gå i spagat… split.. hvilken en er det nu der er hvad? Og da kæden ligesom signalerer at nu kan den seriøst ikke trækkes længere, så hører jeg den sidste lås blive sat i. Du godeste hvor er det stramt!

Jeg fornemmer at Hr. Henrik bevæger sig rundt. Jeg kan ikke se ham, men jeg mærker luften fra hans bevægelser på dele af min anatomi, der ikke er vandt til at mærke den slags. Mine baller og min fisse har fuldstændigt opgivet den sidste rest af anstændighed nu. Det hele er spredt ud bagtil. Jeg mærker luften direkte på mit numsehul.

Han stikker kortvarigt hovedet ind i mit synsfelt. “Jeg henter lige et par ting. Øh… venter du her?” griner han. Og så er han væk igen. Jeg tilbringer tiden med at… ja hvad kan jeg gøre? Intet som helst! Og det er selvfølgelig ret meget pointen i situationen. Så jeg venter.. tålmodigt.. eller ok, det er jeg faktisk ikke. Jeg er nysgerrig og vil vide hvad der foregår. Men jeg kan ikke høre ham eller fornemme hvad der sker.

Der går 2-3 minutter. Eller er der gået 10? Man mister hurtigt fornemmelsen på denne måde. Men Hr. Henrik er tilbage og dumper ned i sofaen foran mig, så jeg kan se ham. Han har en pisk i hånden.

Jeg stirrer på pisken. Hr. Henrik lader den hænge frit i luften, svinger den blidt fra side til side og jeg mærker hvordan han holder øje med mit blik og mine reaktioner. Den er ikke så stor igen. Dvs. alt er jo relativt, men i konkurrence imod hvad der ellers hænger rundt omkring i rummet er den ikke så voldsom igen. Den har et lille fint træhåndtag, og så et antal lædersnører.. lædersnerter hedder det vel. Der er måske en 10 stykker, og jeg gætter på de er 40 cm. eller der omkring.

“Det er bare en lille demonstration. Men du kan jo tænke lidt over din situation, imens jeg demonstrerer” smiler han.
Han lader snerterne hvile på sofapuden ved siden af ham. Trækker dem blidt hen over puden. Hæver dem og lader dem blidt falde ned på puden igen et par gange. Så laver han sådan et lille vrid med håndledet, bevæger stort set ikke armen. Snerterne flyver rundt i luften og lander på puden med et SLAM! Det er vildt at opleve hvor lidt der skulle til, og hvor hårdt de rammer puden. Jeg kan se aftrykket og fornemmer hvordan der nærmest bliver slået støv ud af puden. Hr. Henrik bevæger håndledet igen. SLAM!… SLAM!… SLAM!…

Hvordan… nå ja, det går pludseligt op for mig. Noget jeg læste engang. De store floggere der ser så voldsomme og farlige ud, det er ofte de blideste. Blandt andet på grund af luftmodstanden, når man svinger med de brede bløde skindstrimler. Denne lille pisk har ikke det “problem”. De tynde snerter yder ingen luftmodstand overhovedet, og de ser faktisk heller ikke specielt bløde ud når jeg kigger efter. Det er ikke ruskind eller hvad man nu ellers bruger, det er hårdt læder. Jeg bliver mere og mere opmærksom på min meget sårbare situation, imens Hr. Henrik demonstrerer “våbenet”.
Han stopper afstrafningen af puden. Den har åbenbart fået hvad der er nødvendigt nu, hvad staklen end har gjort for at fortjene den omgang… Han svinger med pisken ude i luften. Kører den rundt som en propel. Svinger den nogle gange, men ikke som man forventer at man normalt slår med en pisk. Du ved, oppefra og ned “som en hammer”. Han svinger den nedefra og op, som et underhåndsslag med en ketcher.

“Den her, den kan noget” siger han, mens han laver flere underhåndsslag. “Hvis man står det rigtige sted selvfølgelig”. Før jeg helt forstår hvad han mener, så griber han mobiltelefonen der ligger ved siden af, tænder for skærmen og holder den over til mig. Det er et nærbillede af en fisse.. en meget åben fisse, hvor der er fokus på klitten der stritter ud midt i det hele. Det… vent… jeg kigger på Hr. Henrik, ser tilbage på skærmen… Hvornår har han?.. Det er min fisse!! Taget for et øjeblik siden uden jeg hørte det. Jeg stirrer på billedet af min klit. Og stirrer tilbage på Hr. Henrik som bare smiler og begynder at lave underhåndsslaget med pisken igen.

Mine øjne vandrer frem og tilbage. Pisken.. klitten.. Hr. Henrik.. klitten.. pisken.. Hvis han står der hvor han har taget billedet fra… og laver den bevægelse….
Jeg bliver selv shockeret, og har ikke engang mærket reaktionen komme før den er der. Jeg mistænker at naboen må kunne høre det også. Den høje lyd af samtlige hængelåse og kæder og remme der holder mig fast, som spændes hårdt op på en gang med et smæld. Min krop kæmper for at samle benene, for at komme fri, for at jeg kan beskytte mig selv med mine hænder, for at… Jeg forsøger igen og igen og igen… men kan ikke flytte mig en millimeter. Kroppen har sin egen vilje nogle sekunder, og giver ligesom op. Jeg puster ud.. forsøger at få fokus på hvad der sker omkring mig. Jeg var nærmest væk et øjeblik.

Hr. Henrik sidder på huk ved siden af mig. Pisken og telefonen er lagt væk. Han har den ene hånd på min arm. Stryger let frem og tilbage og smiler til mig. Jeg begynder at slappe af igen.

“Jeg tror rundvisningen er ovre nu. Men jeg vil vise dig en allersidste lille ting, hvis du er klar på det?”

Det er lidt svært at svare på, for jeg har jo set så mange ting allerede, som jeg et eller andet sted ikke var klar på. Så jeg nikker bare.

Han rejser sig op, og jeg bliver pludseligt opmærksom på hvor tæt han står ved mig. Eller mere præcist, hvor tæt bulen i hans bukser er på mit ansigt. Jeg kan mærke varmen fra ham, og jeg har endnu en lille åbenbaring. Højden på bukken er ikke tilfældig. Den passer nærmest lidt for godt til den type sex som Herren er til. Uanset om man står ved den ene eller den anden ende… den anden ende… jeg kommer i tanke om mit uprøvede jomfruelige numsehul, som jeg mærkede lidt vind på tidligere. Som er 100% frit eksponeret for Herren… i den helt perfekte højde…

Jeg bliver vækket ret pludseligt fra mine tanker. Som om jeg bliver ramt af lynet. Jeg lagde ikke mærke til hvor Hr. Henrik forsvandt hen, men jeg er alligevel ret godt klar over det. Hans store varme hånd hviler fladt imod mig.. lige mellem mine spredte ben.. Jeg mærker et udbrud der er på vej ud, men undertrykker det. For.. ærligt.. det er jo heller ikke sådan at jeg ligefrem har noget imod det. Det er faktisk rigtig rart lige der… Og så forsvinder hånden igen, og jeg hører hans stemme. “Når du nu sidder derhjemme i aften, og overvejer for og imod. Hvad var alt for meget osv… så er mit råd egentligt ret simpelt. Lyt til din krop!”. Og med de ord holder han sin hånd hen lige foran mit ansigt. Den er glinsende våd overalt, og det våde hænger ligesom i tråde mellem fingrene. Det er helt vildt så meget der er, og… jeg ved jo godt hvad det er. Det er min duft… Det er mig… Og det er meget meget tydeligt.

Hr. Henrik sidder i sofaen igen. Han tørrer sin hånd med et par Kleenex’er, imens han ser på mig. De brændende røde kinder er tilbage, og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Han ligger servietterne fra sig, tager en cola frem i stedet, og åbner den. Jeg forsøger at ryste lidt med lænkerne og pege opmærksomheden over på at jeg altså stadig er fikseret stramt til bukken.
Historien fortsætter under reklamen

Hr. Henrik smiler bare hans skæve smil… tager en lang slurk af colaen… betragter mig…
…

Jeg slutter part 2 her. Jeg ved faktisk ikke helt endnu, hvordan jeg vil fortsætte historien. Om jeg skriver en ny i stedet, eller hvad der sker. Jeg har lidt ideer men nu må vi se. For jeg skriver jo lige så meget historien som en slags kontaktannonce. Som et oplæg til diskussion med en kommende potentiel Herre. Ja noget er ren fantasi og er for meget. Men det må vi jo snakke sammen om. Jeg forestiller mig det vil være en bedre måde at lære hinanden på, end bare et “hej du ser sød ud, hvornår har du tid?”

3 kommentarer

1. T

   01/01/2026 kl 18:21

   Dejlig læsning ja. Hilsen fra Thy

   0

   Besvar kommentar
2. Henrik

   30/12/2025 kl 20:52

   Super godt skrevet

   Jeg venter i spænding på tredje del

   1+

   Besvar kommentar
   • Den lydige pige

     31/12/2025 kl 8:45 - som svar på Henrik

     Tak tak. Jeg arbejder med lidt ideer til 3. del. Den er desværre ikke skrevet endnu, men… 🙂

     Den lydige pige

     denlydigepige@protonmail.com

     1+

     Besvar kommentar