” Nå da, den lille bliver våd i tissekonen når hun får smæk, en rigtig lille masochist, sikke en redelighed lille skat, du kan jo lide at få klø.”

Forfatter: Nanna Moulin
nannamoulin@gmail.com

Allerede som ganske lille konstaterede mine forældre, sundhedsplejersken og lægen, at min fysiske udvikling var en smule langsommere end andre piger i min alder. Det var ikke foruroligende idet mine tal lå inden for det område hvor man ville kalde det almindeligt, så ingen tog nogen notits af det. Først senere, da jeg var fyldt tretten og min udvikling gik helt i stå, begyndte man at tage problemet alvorligt. Alt blev prøvet, flere læger var inde over, egen læge, sygehuse, ja alt blev prøvet, men intet hjalp. Som femten årig måtte jeg indse, at min krop mok ville blive ved med at være som en elleve årigs, og acceptere at sådan skulle jeg indrette mit liv, Enkelte troede dog stadigt, at jeg ville vokse fra det med alderen, og selv om jeg ikke selv var en af dem, var der nok alligevel et lille håb.

Da jeg fyldte atten var der stadigt ingen tegn på ændringer, og det er nok ikke vanskeligt at forestille sig de mange problemer dette kunne medføre. Uanset hvor jeg kom, var jeg dømt barn, alle overså mig, troede ikke jeg var den jeg sagde og kun de som kendte mig og vidste hvem jeg var, kunne relatere sig til det, og opføre sig nogenlunde normalt. En af dem som faktisk udnyttede min situation var min stedsøster Maria, som var tre år yngre end mig, normalt udviklet og med en trang til at drille hvor og hvornår hun kunne komme af sted med det. Jeg har ikke tal på de skideballer hun fik gennem årene, skideballer som hun så beskyldte mig for at stå bag, og derfor skulle hævnes på en eller anden måde. Hun nød virkeligt at se mig være ulykkelig og dog, jeg tror faktisk også hun havde en smule beskytter gen i sig, for hun hjalp også flere gange hvor en eller anden gik lidt længere end hendes egen grænser tillod.

Noget af det som virkeligt gav mig mange triste oplevelser var tøj, ja påklædning i det hele taget, for det var umuligt at købe tøj der kunne få mig til at se voksen ud. Og det var ikke det eneste problem, for nogle gange fik jeg syet noget, og når jeg så tog det på, fik jeg endnu flere undrende blikke end hvis jeg bare gik i det som jeg nu kunne købe og som passede til min størrelse, hvilket var børnetøj.
Som om alt dette ikke var nok, indtraf tragedien da vores forældre forulykkede i bilen og begge blev dræbt på stedet, efterladende mig og Maria alene i det store hus. Allerede kort efter begravelsen indtrådte så alle de juridiske problemer der altid følger dødsfald og arv, nemlig hvem og hvad. Da jeg jo var myndig, og arving efter min far, som havde oprettet en særejekontrakt med Marias mor, overgik kontrollen med både formue og virksomheder til mig alene. Maria var betænkt med et mindre beløb, nok til at hun kunne klare sig et par år, med der efter ville hun være henvist til at fortsætte som enhver anden almindelig kvinde i livet. Der var dog den lille hage, at hendes biologiske far absolut ikke kunne eller ville have noget med hende at gøre, så derfor var hendes vej i det offentlige system til den dag hun fyldte atten. Efter en del tovtrækkeri, tonsvis af papirer der skulle underskrives og et møde i retten, blev det ordnet således, at jeg skulle overtage myndigheden over hende og tage mig af hende til hendes atten års fødselsdag.

Det begyndte ganske langsomt, næsten ubemærket, men da vi jo bare fortsatte med at leve som hidtil, varede det et stykke tid før jeg opdagede hvad der foregik, og da var det for sent, hun havde taget magten. En morgen hvor jeg kom ned for at spise morgenmad som sædvanligt, iført en T-shirt og jeans, så hun på mig og sagde: ” Du skal ikke have det der på i dag, jeg har lagt den hvide kjole frem til dig, gå op og tag den på.” Jeg gloede et øjeblik på hende og sagde så, en smule vredt: ”Det skal du slet ikke blande dig i, så vidt jeg ved, er jeg den ældste her i huset, og den der bestemmer, husk lige det.”

Hun lo en lille kort hånlig latter og sagde: ” Men jeg er den stærkeste, og hvis du ikke gør som du får besked på er du ikke større end jeg kan give dig en røvfuld, så vil jeg skide på hvor gammel du er, nu er det mig der bestemmer.” Jeg gloede med åben mund, satte hænderne i siden og sagde arrigt: ” Drop det fis, jeg gider ikke diskutere med dig, jeg bestemmer selv hvad jeg skal have på, og du holder bare din kæft, lad være med at true med den slags, det er dumt.”

Før jeg nåede at reagere var hun henne ved mig, løftede armen og gav mig en lussing så det sang i hele hovedet og jeg tumlede sidelæns over mig væggen. Det hele gik så hurtigt, pludseligt lå jeg på maven ind over bordkanten, benene sprællende uden at nå gulvet og begge arme vredet hårdt om på ryggen. Jeg forsøgte at vride mig fri men hun var langt stærkere end mig og holdt mig fast så jeg ikke havde en chance.

Jeg mærkede hendes hånd glide ind under mig, åbne knappen i cowboy bukserne og hive dem brutalt ned over min bagdel. Hun hvæsede, arrigt: ” Din lille lort, troede du virkelig at du skulle styre noget som helst, du bliver klogere, her er det mig der er chefen.” Hun skubbede både bukser og trusser helt ned af mine ben, hev det hele af og sagde leende: ” Sød lille barnenumse du har, den glæder jeg mig til at klaske.”

Hendes hånd gled ind mellem benene, hen over mit køn og hun sagde leende: ” Selv den lille tissekone er helt glat, tydeligvis et lille barn.” Jeg kunne intet gøre da hun flåede blusen af, hev mig ned på gulvet og holdt mig fast ved at klemme håndleddene sammen bag min ryg. Hun så op og ned ad mig og sagde hånligt: ” Se se, et lille nøgent barn, et barn som ikke vil høre og gøre som den bliver sagt, det må vi gøre noget ved.” Jeg forsøgte at sparke hende, men hun lo blot og hev hårdere op i mine arme så jeg måtte bøje mig for over for at følge med. I denne ubehagelige stilling førte hun mig ud af køkkenet, ned ad trappen og ned i kælderen hvor der var mange forskellige rum, alle mere eller mindre benyttet til forskellige formål. Hun skubbede mig ind i et af rummene, som til min overraskelse var helt tomt, bortset fra en gammel madras som lå ved den ene væg.

Hver gang jeg råbte, vred hun bare endnu mere i armene, lo af mine smertens hyl og sagde: ” Hold kæft tøs.” Hun skubbede mig hen under en krog som hang i loftet, klikkede et eller andet m mine håndled og trak i en snor så mine arme blev trukket hårdt op mod loftet. Smerten var ulidelig tårerne begyndte at trænge sig på og jeg kunne ikke undgå at udstøde endnu et vræl, både af ydmygelsen og smerten i mine arme og skuldre. Hun tog fat i mit hår, tvang mit ansigt op mod sit eget, så mig lige ind i øjnene og sagde ildevarslende: ” Nu skal jeg sørge for at din lille barnenumse, kommer til at lyse rødt som en lygte, gøre ondt, og minde dig om at du bare er et lille barn, se denne her, det heddet et spanskrør.” Hun holdt en tynd bambuspind hen foran mig, drejede det langsomt rundt og sagde: ” Du kan tro din babyrøv bliver stribet lille skat.”

Hun trådte ud til den ene side, svang pinden gennem luften et par gange og sagde ,med latter i stemmen: ” Huu, det kommer til at gøre nas det her.” Idet hun sagde det sidste ord hørte jeg et skarpt smæld og mindre end et sekund senere kom en helt afsindig smerte fra mine stakkels balder. Jeg nåede ikke at gøre andet end udstøde et højlydt støn for det næste slag ramte og sendte endnu en vild smertereaktion op gennem min krop. Igen og igen slog hun, mine skrig gjaldede mellem de bare vægge, men gjorde blot, at hun blev mere og mere ivrig.

Pludseligt stoppede hun, lagde en hånd på min mishandlede numse, lod den glide blidt hen over det smertende kød og videre ind mellem mine ben. Jeg gispede da hendes fingre gled hen over mine skamlæber, fandt revnen mellem dem og gled ganske langsomt et lille stykke ind mellem dem. Hun lod sin finger glide ned til det sted hvor skamlæberne mødtes, fandt min lille lysttap og aftvang mig et støn da hun berørte den med spidsen af sin negl.

Hendes ultimative ydmygelse kom da hun sagde: ” Nå da, den lille bliver våd i tissekonen når hun får smæk, en rigtig lille masochist, sikke en redelighed lille skat, du kan jo lide at få klø.”

Jeg begyndte at græde og råbte hulkende hysterisk: ” Hold så op for fanden, du er et perverst svin, lad mig være.” Hånden forsvandt, der lød et sus i luften og hendes grove mishandling af min stakkels forsvarsløse bagdel begyndte igen. Slag efter slag, skrig efter skrig, vanvittige sviende striber blev afsat på min bag og min angst for hvad der ville ske med mig blev større og større.

Jeg begyndte at tvivle på om jeg ville overleve, om hun var i færd med at slå mig ihjel, om jeg kunne leve videre med disse ar på krop og sjæl. Hun stoppede igen, hånden gled atter rundt på mit underliv og hun sagde: ” Hvem var det der sagde perverst svin, det er sgu da dig der står der og bliver liderlig af det her.” Jeg gispede da hun atter gned på min følsomme tap og hun sagde: ” Din lille liderlige unge, det driver end ad dine ben, men når du nyder det så meget er det nok fordi det ikke er hårdt nok. ”Jeg skreg, af frustration, ydmygelse og smerte da hun genoptog sin afstraffelse og lod sine sadistiske lyster regne end over mig og mine stakkels sanser.

Smerten var ulidelig, umulig at holde ud, men der var ingen udvej, hun bare slog og slog, tvang mig ud i et smertehelvede og lod hånt om mine lidelser. Pludseligt stoppede hun, lagde sin hånd på mit skød og begyndte at massere min klitoris med små roterende trykkende bevægelser. Jeg vidste det, hun vidste det, det varede kun få sekunder før hele mit indre føltes som om det gik i opløsning og en sitrende krampe begyndte at få mit underliv til at sitre.

Mit næste skrig var ikke af smerte, det var af fryd, et skrid som jeg ikke selv hørte rigtigt, men som en lyd der kom fra en helt anden verden, en verden hvor kun de inderste af mine følsomme nervetråde nåede ud. Alt forsvandt for mig, en lang lysende tunnel viste sig for mig, trak mig gennem sig og endte i en eksplosion af lys og vanvittige farver. Fra en helt afsindig orgasme som jeg aldrig tidligere havde oplevet så intenst gled jeg direkte over i et polstret blødt mørke der omsluttede mig og lod mig glide langsomt ud af denne verden.

Hvor længe jeg var væk aner jeg intet om, blot da jeg kom til mig selv gjorde alt ondt, mine arme, skuldre min numse, ja hele min krop, det var mørkt og jeg hang stadigt i mine arme i min ubehagelige stilling. Jeg må være gledet ud og ind af bevidstheden, for det næste jeg registrerede ud over smerterne, var da lyset blev tændt og Maria trådte ind i rummet igen. Hun tog fat i mit hår, vred mit ansigt op mod sit, så hånligt ned på mig og sagde roligt: ” Nå lille skat, tror du at du har fundet ud af hvem der bestemmer her, eller skal vi begynde for fra?.”

Jeg forsøgte at ryste på hovedet forsøgte at svare hende, men det eneste der kom ud af min mund, var en hæs hvisken. Min mund og hals var helt udtørret, jeg kunne ikke sige noget og den eneste reaktion hun kunne konstatere var, at jeg græd med tårer der dryppede fra mine kinder. Hun rystede på hovedet og sagde: ” Nåe, den lille tuder, blink to gange med øjnene hvis du vil være en sød lille pige.”

Jeg skyndte mig at blinke to gange og hun sagde: ” Det var dygtigt lille ven, nu løsner jeg dig, men den mindste, bare lille smule du ikke er sød, hænger jeg dig her igen og vi begynder forfra, er det forstået?” Igen blinkede jeg to gange og hun begyndte at løsne mine arme mens hun sagde: ” Vi skal nok få det her til at fungere lille skat.” Jeg faldt sammen på gulvet da hun gav slip og jeg udstødte et skrig af smerte da trækket i skuldrene forsvandt. Hendes brutalitet var ikke forsvundet, for hun tog fat i mit hår, hev mig op så jeg stod på alle fire og trak mig over til madrassen hvor hun nærmest smed mig som en sæk kartofler.

Jeg vred mig, forsøgte at finde en stilling hvor det ikke gjorde ondt og hun sagde nedladende: ” Jeg sætter noget vand ind til dig, så kan du tænke over det hele til i morgen og så bestemmer du selv hvordan vi kommer videre her fra.” Hun satte sig på hug ved siden af mig, lagde en hånd på min bare mave og sagde, med et lille smil: ” Du bliver sådan en sød lille pige, et rigtigt lille dukkebarn, glæd dig.” Hun forlod rummet, lod mig ligge der uden en trævl, overladt til mine smerter, mine tanker og den ydmygelse det hele indebar.

Lidt efter kom hun ind, satte en spand vand på gulvet og sagde: ” Sådan, nu har du noget at drikke, vi ses i morgen.” Lidt af ubehaget forsvandt da jeg fik drukket noget vand, men hendes mishandling havde efterladt mange ulidelige spor i både sind og på kroppen, så jeg lå bare og græd mens jeg forsøgte at finde en løsning på mine problemer. Uden jeg egentligt ønskede det, eller bare overvejede det, fandt mine tanker tilbage til den vilde omgang klø jeg havde fået og mine hænder fandt af sig selv ned til mit skød. Før jeg vidste af det lå jeg og onanerede mens fantasien snoede sig om endefuld og mine stakkels røv. Jeg kom i en voldsom orgasme, lå bare og så lige op i det gamle skallede loft, uden andre tanker end dem der drejede sig om mig selv, min krop og den del af mit sind som havde overtaget min sunde fornuft.

Jeg onanerede flere gange, undlod at tælle dem men lå bare og nød den samvær jeg havde med mine egne tanker, drømme og den smule håb der ønskede at jeg genfandt mig selv. Selv om jeg ledte virkede det som var det forgæves, et eller andet sted havde hun vækket en slumrende sexualitet som jeg end ikke anede jeg var i besiddelse af. Jeg græd meget, onanerede, græd igen, jeg var bange, bange for mig selv, for mit liv, mine reaktioner, ja alt skræmte mig, men jeg kunne ikke slippe fri af dette, det var en del af mig.

Læs del 2

4 kommentarer

1. Bent

   06/03/2021 kl 10:30

   hej Maria den er god historie som snart skulle lavet til en film.

   Bent

   0

   Besvar kommentar
2. Spank

   08/10/2013 kl 15:16

   Kære Frk. Moulin
   Det var dog en fantastisk fræk fortælling.
   Det lyder jo som om, Maria selv kunne trænge til en god gammeldags endefuld efter at behandle sin stakkels stedsøster sådan 😉
   Kommer der en 2’er, for så vil jeg hellere end gerne læse den?
   Hav en dejlig dag

   Med venlig hilsen og mange smæk(!)

   0

   Besvar kommentar
3. Mie

   17/09/2013 kl 21:35

   Nok det frækkeste jeg længe har læst.
   Glæder mig til del to.
   Lad hende evt blive udlejet til mænd der tror hun er barn.

   0

   Besvar kommentar
   • Dørmanden25

     17/09/2013 kl 23:24 - som svar på Mie

     Mie du må da endelig sige til hvis du selv vil ha sådan en tur 😉

     0

     Besvar kommentar