Både min klitoris og mine skamlæber er blevet suget så ufatteligt lange.  Og efter pumpningen er den helt grotesk …

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Hele ugen fortsætter uden forandringer. Tre gange om dagen bliver jeg malket, og også min fisse bliver suget smertefuldt ud med malkemaskinen. Mine bryster er så spændte, at det føles, som om de skal sprænges, og mine skamlæber og klitoris er unaturligt store og opsvulmede. Det hele gør så vanvittigt ondt, ikke kun medens han malker mig, men også når jeg ligger ensom i halmen i min stald.

Patrick omtaler mig næsten kun som ”koen” og jeg føler mig efterhånden som en malkeko. Men selv om hans besøg hver gang betyder nye smerter og nye nedværdigelser, er jeg hele tiden syg af længsel efter at han skal komme tilbage. Trods alt er han det eneste menneske, jeg kan tale med. Min elendighed er forstærket af, at jeg, trods smerterne i min mishandlede fisse, hele tiden har en vild længsel efter at pirre den for at opnå en vild orgasme. Men de speciallavede bukser med den stive plade i skridtet umuliggør enhver form for onani.

Jeg prøver at kæle med mine enorme, strittende patter, men nu er også de så ømme. Aldrig har de været så spændte. Nu er jeg ikke længere i tvivl om, at hans forbandede medicin virker. Mine bryster er svulmet så meget op, at huden er fuldstændigt spændt. De må være vokset mindst 2 skålstørrelser.

Patrick sørger stadigt for at ponyhingstene går i boksen ved siden af mig, så jeg mange gange om dagen skal se på deres store pikke, der hele tiden bliver stive og kommer frem. Og en dag kommer han med en meget stor pony, som han sætter ind til de fire første. Chokeret ser jeg, at dens pik er endnu større, end den pik jeg nu igennem mange dage har stirret på.  Jeg må være syg i hovedet. Ligge der og inderligt ønske, at de 5 ponyer ville flække mig med deres enorme pikke. Og samtidig længes så meget efter den mand, der holder mig som fange og mishandler mig. Jeg er lige ved at græde over savnet af ham. Oftere og oftere griber jeg mig selv i at tænke over, hvordan jeg kan glæde ham. Jeg må være syg.

Denne morgen, da han igen har malket mig, viser han mig triumferende en kop.

”Så, lille malkeko, kan du se hvad det her er?” Han viser mig koppen, og på bunden ligger en smule væske. Mælk.

Jeg stirrer bare tavst på den lille smule mælk i koppen. Hvorfor gør han alt det her? Med så lidt mælk efter så lang, pinefuld malkning. Det er da helt skørt.

”Det skal nok gå meget fremad de næste dage. Det lover jeg dig. Om 14 dage giver du sgu mere mælk end koen her.” Han klapper den nærmeste ko.

Så tager han et målebånd, og måler mine bryster.

”111cm. Det er da også fremgang. Kan du huske, at dit alt for lille yver kun var 102 cm, da vi begyndte. Og det skal nok vokse, i takt med at mælkeproduktionen kommer i gang.”

”Hvorfor Herre,” spørger jeg fortvivlet. ”Mine bryster var så store og helt perfekte i forvejen. Du har jo selv været så begejstret for dem.”

”Kig på dig selv, ko. Kan du ikke se, at dine bryster stritter meget mere nu?”

Det kan jeg ikke nægte. De står lige frem fra min krop, som hårdt oppumpede badebolde. Og de er tydeligt større end før.

Patrick kæler for mine hårdtpumpede, ømme bryster. Han er fuldstændigt ligeglad med, om det gør ondt på mig.

”Om 2 – 3 uger tror jeg, du er klar til det næste skridt i min plan, malkeko.”

2 – 3 uger? På denne måde? Mine bryster gør så ondt, at jeg kan skrige. Og hvis han fortsætter med at suge dem, og at proppe mig med den medicin? Bare tanken er uudholdelig. Jeg kaster mig ned på knæ foran ham.

”Herre, er der ikke noget andet, jeg kan gøre for dig? Jeg kan ikke holde det her ud, og det giver da heller ikke dig noget. Kan du ikke bare sige, hvordan du gerne vil have, at jeg skal opføre mig?”

Jeg græder, og klamrer mig til hans ankler. Hvis han ønsker mig som sin slavinde, så må det blive sådan. Bare jeg kan slippe for at blive malket mere. Jeg længes jo også efter at tjene ham.

”Det klæder dig, at du er begyndt at opfatte mig som din Herre. Og at du er villig til at tjene mig som min slavinde. Husk den indstilling. Hvis du opfører dig som en perfekt, lydig og tjenestevillig slavinde hele tiden, så lover jeg dig, at du på et tidspunkt får muligheden for at leve som slavinde under pragtfulde forhold. Men i den næste tid er du min malkeko, medens dine bryster udvikler sig, som jeg og Warren ønsker det.”

Warren? Hvem er det? Jeg troede, Patrick var alene om at holde mig i slaveri. Men jeg tør ikke spørge.

Patrick viser ingen barmhjertighed. Selv om jeg tigger om nåde og tilbyder min lydighed på enhver måde, fortsætter han den ydmygende og smertefulde malkning i en hel måned mere. Nu sprøjter mælken ud af mig under malkningen, og jeg føler det, som om mine gigantiske bryster er blevet dobbelt så store. Mindst. Når jeg står der på skinnerne med malkemaskinen på mine patter, føles de som tunge yvere, akkurat som dem der hænger under de 2 køer i boksen ved siden af.

Og både min klitoris og mine skamlæber er blevet suget så ufatteligt lange. Jeg kan jo kun se dem i forbindelse med malkningen. Men når Patrick løser de specielle bukser, er min fisse allerede ufatteligt opsvulmet. Og efter pumpningen er den helt grotesk. Jeg skriger af smerte hver gang, men samtidig er jeg så vild af liderlighed, og er hele tiden på nippet til de vildeste orgasmer, mens min fisse trækkes ud og ind i de vilde pumpende bevægelser. Men ikke en eneste gang lykkes det mig at komme.

Jeg lever i en dis af uafbrudt svimmel ophidselse. Men de modbydelige bukser hindrer mig fuldstændig i at pirre min længselsfulde fisse. Jeg ville give alt for at kunne få Patrick til at kneppe mig rigtigt, men han bruger kun min røv. Tre gange hver dag, og ofte får jeg hans lortepik i munden bagefter. Når han røvpuler mig, skubber han nogle gange til mine enorme, opsvulmede skamlæber, men ikke nok til at jeg kan komme. Jeg bliver bare pirret til en endnu frygteligere tilstand, uden mulighed for befrielse.

Hver gang Patrick kommer, trygler jeg ham om at måtte blive hans slavinde på almindelige vilkår. Lover at jeg vil adlyde ham på enhver måde han kunne ønske. Tigger ham om at kneppe mig. Ja, i min desperation tigger jeg ham endda om at lade de 5 ponyhingste kneppe mig, men han griner bare overlegent.

Men som dagene går, er ensomheden endnu værre end smerterne fra de usandsynligt udspilede bryster og min mishandlede fisse. Hver gang Patrick kommer, tigger jeg ham om at blive. Beder ham så mindeligt om at tale med mig. Og hver gang håner han mig bare og forsvinder.

Når jeg så ligger alene og isoleret i halmen, græder jeg i dyb fortvivlelse. I første omgang fordi jeg igen er alene. På grund af den grusomme ensomhed, uden kontakt til noget menneske, undtagen de korte perioder hvor Patrick røvpuler mig og piner mig med malkemaskinen. Det ødelægger mig.

Ufatteligt nok så ligger jeg og længes efter, at han kommer og gentager processen. Jeg kan ikke undvære ham. På en mærkelig måde er jeg begyndt at tænke på Patrick uafbrudt. Længes efter ham. I korte glimt indser jeg, hvor syge disse tanker er, men et øjeblik efter ligger jeg igen og tænker på ham. Længes så desperat efter min bortfører og torturbøddel.

Patrick fløjter fornøjet, da han denne morgen kommer ind til mig.

”Nå, malkeko, du har længe tigget om forandringer. Er det stadigt din mening, at du vil adlyde mig på enhver måde, og være min perfekte slavinde, hvis jeg indfører ændringer i din tilværelse.”

Jeg farer sammen. Kan jeg omsider komme ud af denne stald? Få lov til at få orgasme? Komme ind i huset? Kunne omgås Patrick hele dagen? Det vil være så vidunderligt. Jeg kaster mig på knæ for ham, og kysser desperat hans sko.

”Ja Herre. Jeg vil gøre ALT for at min tilværelse kan ændres. Så jeg kan tjene dig som din slavinde, i stedet for som en malkeko.”

Han griner bare.

”Hvis du adlyder mig, og opfører dig perfekt som jeg kræver, lover jeg dig, at du på et tidspunkt slipper væk fra stalden, og kommer over i huset. Ja, faktisk vil du komme til et meget flottere hus. Men indtil videre skal du nu stadigt være malkeko i et stykke tid. Men du vil blive kneppet, og det vil du jo gerne?”

Kneppet? I min fisse? Jeg er så syg af lyst efter det.

”Ja Herre. Jeg vil rigtigt gerne kneppes.”

”Jeg agter snart at fremvise dig for mine venner. Og lade dem bruge dig. Hvis du lover at opføre dig perfekt, lade dem kneppe dig, malke dig og sutte deres pikke af, samt i øvrigt at betjene dem på alle de måder som de ønsker, så skal du til gengæld frem over få lov til at tage bad hver dag og komme ind på det rigtige toilet. Og jeg lover dig, at du vil få rigeligt med pik. Hvis du er besværlig, fortsætter vi sådan som du har det nu. Hvad vælger du?”

Jeg er syg af skuffelse over, at han ikke vil bruge mig som sin slavinde inde i huset. Jeg har faktisk en dyb lyst til at tjene ham. Men hans tilbud om brug af et rigtigt toilet i stedet for det stinkende lokum gør mig så glad. Og tanken om at kunne vaske mig ren, efter ikke at have været i bad i mere end en måned, gør mig næsten svimmel af lykke.

Ordene næsten snubler ud af min mund. ”Ja Herre. Jeg skal nok være din perfekte slavinde og din perfekte malkeko, og lade de mænd bruge mig på enhver måde de ønsker det.”

Patrick løsner mig, og til min utrolige glæde fører han mig ind i huset. Efter at have indprentet mig, at jeg ikke må pirre min fisse, løsner han de ubehagelige bukser, og lader mig gå på toilet. Derefter får jeg lov at gå i bad, og selv om vandet stadigt er iskoldt, er det en vild luksus at kunne vaske mig ren med shampoo og sæbe.

Han beordrer mig til at dække bord til 2, og tage mad ud af køleskabet.

Ivrigt adlyder jeg. Men tanken om, at det hele er et nyt mind game, hvor han bare vil vække mine forhåbninger, for så at knuse mig helt igen, kan jeg ikke slippe. Da jeg er færdig, stiller jeg mig for enden af bordet med hænderne på ryggen, og afventer den næste ordre fra Herren. Vil han virkeligt lade mig spise med? Jeg tør næsten ikke håbe.

Patrick rejser sig, og kommer hen til bordet. Kigger kritisk på det. Så smiler han.

”Du kan jo godt opføre dig som en ordentlig slavinde, når du selv vil. Bordet er dækket til min tilfredshed. Når din Herre skal til bords, er det din opgave som slavinde at holde stolen for ham.”

Jeg skynder mig hen bag den stol, han nærmer sig, og jeg trækker den ud. Så skubber jeg den på plads, idet han sætter sig. Lydløst og med hænderne på ryggen går jeg over, og stiller mig ved min stol.

Patrick nikker bare.

Det må være et tegn til at jeg må sætte mig, hvilket jeg gør. Så sidder jeg helt passivt. Tør ikke række ud og tage af den lækre morgenmad. Patrick sidder også uden at røre sig i nogle øjeblikke.

”Skal slavinden ikke betjene sin Herre?”

Det her er svært. Jeg vil jo så gerne være lydig og dygtig, men ved ikke hvad han forventer af mig. Hurtigt rejser jeg mig og skænker kaffen op for ham, idet jeg er meget omhyggelig med ikke at spilde en dråbe. Hvis jeg gør det, vil jeg helt sikkert blive straffet. Så kigger jeg spørgende på ham, usikker på, hvad han ønsker at spise først. Hans øjne retter sig mod et fad med spejlæg, bacon og små pølser, og jeg skynder mig at anrette det til ham. Han nikker, og jeg sætter mig forsigtigt på min stol

Han smiler til mig. ”Slavinden må gerne tage sin mad nu og begynde måltidet.”

Jeg må kæmpe med mig selv, for ikke at kaste mig over maden. I 2 måneder har jeg spist hans kedelige madder, det meste af tiden fra et beskidt kvægtrug. Veltillavet morgenmad. Og varm kaffe. Siddende på en stol og spist med kniv og gaffel. Jeg er i paradis. Men det lykkes mig at nøjes med en portion, der er lidt mindre end hans, selv om jeg hungrer efter at tage 5 gange så meget.

Flere gange under måltidet skal jeg servere maden for ham, eller skænke kaffe og juice. Men jeg får også lov til at spise mig mæt i den lækre mad. For første gang i mere end 2 måneder føler jeg mig godt tilpas. Jeg er stadig hans fange, men jeg er mæt og ren, og indimellem taler han til mig. Afslappet, næsten venligt.  Jeg har længtes så meget efter at snakke med nogen, og selv om jeg ikke tør sige så meget, som jeg har behov for, hjælper det mig alligevel rigtigt meget. Jeg er næsten glad.

Faktisk generer det mig slet ikke at skulle opvarte ham. Jeg har jo næsten tilbedt ham den sidste måned ude i stalden. Så det forekommer mig helt naturligt at være opmærksom på hans behov.

Kun den uudholdelige kløe i min fisse driver mig til vanvid. Men Patrick har givet mig de grusomme bukser på igen, så jeg har absolut ingen mulighed for at tilfredsstille den ustyrlige længsel nede mellem mine lår.

Til min skuffelse fører Patrick mig tilbage i stalden, lige så snart måltidet er overstået, og jeg har ryddet op og taget opvasken. Den er nu også meget stor, for Patrick har tilsyneladende slet ikke vasket op efter sig selv, i al den tid vi har været herude.

Der er gået så lang tid, at han straks begynder på frokostmalkningen. Selv om det stadigt gør ondt, længes jeg faktisk efter at blive malket. For mine opsvulmede bryster er ved at sprænge huden, og kun når Herren har tømt dem for mælk, er trykket til at udholde.

Han viser mig en stor flaske, mere end halvt fuld af min mælk. Der må være en liter, måske 1½. Utroligt at jeg kan danne så meget mælk. Patrick har virkelig ændret mig til at være en malkeko.

”I aften skal du slippe helt. Jeg kommer kun lige forbi, og giver dig pillerne og lidt mad. Og i morgen tidlig får du igen lov til at gå i bad, og til at spise morgenmad med mig.”

Jeg er så jublende lykkelig for den sidste besked, men stopper mig selv, før jeg refleksmæssigt når at falde ned og kysse hans fødder. Der er ingen grund til at ydmyge mig selv sådan, når han allerede har lovet mig det jeg ønsker.

Denne nat er forfærdelig. Fordi han har undladt aftenmalkningen, stiger trykket i mine bryster helt vanvittigt. Jeg føler det, som om de to gigantiske græskar, der peger lige frem fra min overkrop, kan eksplodere hvad øjeblik det skal være. Jeg kan ikke holde det ud, og kan ikke sove.

Da Patrick kommer meget tidligt om morgenen, tigger jeg om at blive malket. Men han afviser det hånligt. Han fører mig over i huset, og selv om jeg naturligvis er lykkelig for først at kunne gå på toilettet og derefter tage et koldt bad, så er jeg hele tiden plaget af smerterne i mine bristefærdige bryster. Huden er på ingen måde stor nok, til de enorme størrelser mine bryster nu har antaget.

Vi gennemfører et lækkert morgenmåltid, helt på samme måde som morgenen før, og da jeg har ryddet op, fører Patrick mig igen ud i stalden.

Han anbringer mig på skinnerne, og jeg glæder jeg mig vildt til malkningen. Godt nok gør den ondt, men kun på den måde kan det smertefulde overtryk i mine bryster reduceres.
Historien fortsætter under reklamen

Men hvad venter han på? Kan han ikke bare komme i gang, så spændingen i mine alt for store bryster kan blive mindsket en smule? Men Patrick gør ikke mine til at begynde. Han går bare rundt, og sætter nogle ting på plads.

Læs næste afsnit

7 kommentarer

1. MistressNelle

   02/11/2020 kl 19:50

   Jeg er endnu engang, ikke skuffet. Du holder stilen og jeg venter (u)tålmodigt på det bliver fredag igen.

   3+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     08/11/2020 kl 18:28 - som svar på MistressNelle

     Desværre får jeg først svaret nu, hvor du allerede har læst næste kapitel. Men dejligt, at du fortsat kan lide serien.

     2+

     Besvar kommentar
2. Morten

   02/11/2020 kl 13:25

   Så fik jeg enlig læst næste afsnit og det er jo Eno en gang rigtig godt 😜

   Dejlige at høre hun er begyndt at give mælk og så hun nyder at blive malket 😎

   Det er også dejligt at hun er ved at være så hjernevasket at hun hele tiden tænker på sin herre og hele tiden sex det er en go detalje med de små heste at hun ikke kan lade vær med at kikke på deres pikke og have fantasier om dem bare fordi hun har så meget lyst til pik 😜

   Gjæder mig til at høre hvad der nu skal ske når de for besøg af de venner

   6+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     08/11/2020 kl 18:30 - som svar på Morten

     Skønt at du sætter pris på de psykologiske elementer i novellen også. Selv synes jeg, at disse ting er mindst lige så vigtige som selve sex scenerne

     2+

     Besvar kommentar
3. Kaptajn Bligh

   30/10/2020 kl 18:52

   Tak Stefan. Ca. 40 afsnit, hvilket jeg også har svaret under forrige kapitel, hvor jeg har uddybet svaret lidt mere.

   3+

   Besvar kommentar
   • Stefan

     30/10/2020 kl 20:51 - som svar på Kaptajn Bligh

     gælde mig  til  og læres  alle   sammen det er bare lidt  øv  de nye  afsnit kun  kommer om fredag

     1+

     Besvar kommentar
4. Stefan

   30/10/2020 kl 10:32

   Det bliver  ved med  være  godt

   hvor mange afsnit er af  historie?

   5+

   Besvar kommentar