Snøvsen gispede af skræk, da Eigil pillede dens lille, grønne strikhue og halstørklæde af. Eigil satte sig grinende ..

Forfatter: Jeriko

Eigil, som var over 15 år i denne novelle, ja tak, lod sine bukser falde på gulvet, og snart efter fulgte underhylerne. Hans kridhvide balder lignede til forveksling to fede champignoner.

Med et fjoget grin kiggede han ned på den lille snøvs i sin hånd. Snøvsen vred og sno sig for at slippe fri, men lige meget hjalp det.

Snøvsen gispede af skræk, da Eigil pillede dens lille, grønne strikhue og halstørklæde af. Eigil satte sig grinende på sengen med Snøvsen i sit faste greb.

“Bare rolig, Snøvsen,” sagde Egil, selvom han så op imod loftet. Hans vejrtrækning var mærkeligt tung. “Det kommer ikke til at gøre ondt.”

Og med de ord svang han sine ben op i sengen, spredte dem vidt fra hinanden og præsenterede Snøvsen for sit skridt. Han trak Snøvsen tættere på sig, pressede hele dens krop mod sit skridt og tvang nådesløst det lille væsen mod sit numsehul. Eigils venstre hånd var lukket godt omkring hans pikskaft, som den dydigt fulgte op og ned i en veløvet rytme.

Og før Snøvsen vidste af det, begyndte Eigil at gnide den frem og tilbage imod sin lukkemuskel. Han skrubbede Snøvsen mod sit røvhul med al den kolde, burtale styrke, han besad, som var det lille éttåede væsen en badesvamp. Snøvsen hylede og skreg, råbte på hjælp og forsøgte at appellere til Eigils menneskelighed, men der var ingen menneskelighed på menuen i dag. Han misbrugte det lille fabeldyr på en hurtig og effektiv måde.

Og hvad værre var, at styrken af Eigils gnideri bestemt ikke var rar. Det gjorde forfærdelig ondt på Snøvsen, når Eigil kørte dens krop mellem sine røvballer med sådan en hastighed og kraft. Selve varmen fra hans endetarmsåbning var forfærdelig. Duften var overvældende, og hver eneste gang Snøvsen forsøgte at gispe efter frisk luft, fyldes dens mund med mere røvsved end oxygen.

Det var ren tortur, men en af de lysere sider ved Eigils grusomme styrke og hurtighed var, at han hurtigt nåede orgasme. Hans bryst lyftede sig, og hans venstre spillede hurtigere over det rødglødende pikskaft. Han skrubbede Snøvsen mod sit skridt med endnu større hurtighed, hvis det var muligt, og Snøvsen mærkede de kraftfulde muskler i Eigils underkrop spænde sig sammen.

Snøvsen, som aldrig havde oplevet noget som dette før, forstod ikke, hvad der foregik, da Eigils lille kampsoldat, affyrede ladning efter ladning af gennemsigtige slimraketter ud i soveværelset. Snøvsen, sølet ind i røvsved og våde snøvsetårer, så grædende til, mens klatterne landede på det hårde trægulv. Han hørte et rallende gisp, inden Eigils ben knækkede sammen på lagnet.

Da Eigils orgasme endelig var forbi, løftede han Snøvsen op i luften, lige foran hans øjne. Hans ansigt var opblusset, og han trak vejret, som om han lige havde løbet en kilometer.

“Pis, pis, pis,” gispede Eigil, da det gik op for ham, at han havde spermet på gulvet. “Jeg sværger Snøvsen, uden pis; min mor kværker mig, hvis hun ser det!”

Som enhver artig, ung mand gik Eigil straks i gang med at tørre de vildfarne sædklatter op fra gulvet. Snøvsen lille krop kunne bruges til så meget.

Da Eigil følte, at gulvet var tilstrækkeligt rent, pressede han sin højre hånd sammen om den lille, sædindklistrede pastinak så hårdt, han kunne. Snøvsen skreg og peb. Det føltes som om, at Eigil ville slå den ihjel, og det var altså ikke særlig sjovt. At han ikke knuste Snøvsen som en overmoden drue var forbløffende, selvom Snøvsen følte, at det var meget tæt på. Det lille éttåede væsen kunne ikke trække vejret, og den kunne kun hører lyden af blodet, der pumpede i sine små snøvseører, men gennem disen kunne den se det fjollede smil på Eigils læber.

“D-Du dræber mig, Eigil!” peb Snøvsen.

“Jeg er imponeret,” svarede mennesket, da han var holdt op med at presse Snøvsen sammen. “Nå, men gør dig klar, for det her er kun begyndelsen.”

Snøvsen havde knap nok energi til at skrige. Eigil lagde sig tilbage i sengen, spredte sine ben og bragte igen Snøvsen ned til sit skridt. I stedet for at trykke det lille kræ imod sit numsehul igen, hvilede han nu Snøvsens hoved mod indgangen til sin bagende.

På et sekund blev Snøvsens hoved presset indenfor. Det ville nok have gjort mere ondt på Eigil, som da også gispede i smerte, hvis den lille snøvsenøvs ikke var klistret ind i væsker. Tårer, sved og sæd blandede sig sammen til ét smøremiddel, der tillod denne profane penetrations fuldbyrdelse. Det var mørkt, uforligneligt varmt og uforståeligt ildelugtende. Hvert åndedrag, Snøvsen tog, fyldte dens mund med de klamme substanser, der fandtes inde i Eigils rektum. Eigil tvang Snøvsen helt ind i sin numse, indtil kun dens lille snøvsetå stak ud.

Væggene inde i Eigils anus viklede sig omkring Snøvsen som en levende, dunkende latexhandske, der pressede mod hver eneste centimeter af dens lille pastinakagtige krop. Det var kvælende, det var skræmmende og ærligt talt ikke en særlig behagelig oplevelse for den lille fyr.

Da Eigil ikke kunne få Snøvsen længere ind, begyndte han at trække den ud igen. Hele Snøvsens krop, helt fra top til tå, gled ud af hans endetarm. Og så skubbede Eigil Snøvsen ind igen. Mens Eigil kneppede sig selv i røven med sin éttåede følgesvend, var hans diller igen blevet stiv, og raskt begyndte knægten at bearbejde sit medfødte udstyr.

Hjulpet godt på vej af en tilsyneladende grænseløs strøm af smøremiddel fra væggene, der viklede sig om Snøvsen, gled Eigil snøvsen ivrigt Snøvsen ind og ud af sit røvhul.

Snøvsen, der efterhånden følte, at den havde fået nok, begyndte at bide i Eigils indvendige anuskød. Haps, haps, haps, sagde det, men Snøvsen formåede blot at stimulere EIgils prostata.

Og til sidst tvang Eigil Snøvsen så kraftfuldt og så dybt ind i sin endetarm, som han kunne klare uden at ødelægge sin underkrop for altid, og han nåede sit andet klimaks den lørdag eftermiddag. Ude fra den anden side af Eigils krop, hørte Snøvsen Eigil råbe. Eigils krop rystede som et espeløv, hans tæer krøllende sig sammen, og han sprøjtede alle vegne som et dygtigt, lille springvand. Men alt, hvad Snøvsen oplevede, var en sammentrækning, der fik dens tortur i Eigils hånd tidligere til at føles som barnemad. En vedvarende, kraftig sammentrækning, der tvang væggene i Eigils anus til at klemme sig om ham som en hånd, der knuser et hårdkogt æg.

Orgasmen aftog hurtigt, selvom Eigil efterlod Snøvsen begravet i sit anus for at mærke efter den bølge af vidunderlig smerte, der fulgte efter den. Snart efter trak Eigil Snøvsen ud af sin endetarm.

Snøvsen, der hang fra Eigils hang som en slatten agurk, indsmurt i sæd, snot, tårer, røvsved og jeg-ved-ikke-hvad, sagde ikke et eneste ord. Den havde mistet sin tro på eksistensen af en barmhjertig gud og måtte have nogle dage til at sunde sig.
Historien fortsætter under reklamen

Eigil tog sine underhylere og bukser på igen, inden han lagde Snøvsen i en skotøjsæske, som han satte i skabet. Her kunne Snøvsen få lov til at bo, indtil Eigil igen fik brug for dens kærkomne ydelser.
———
Tak fordi du ville læse med. Jeg øver mig stadig på at skrive, så jeg vil være meget taknemmelig, hvis du vil fortælle mig i kommentarsporet, hvad du synes om historien og min skrivestil. Det er den eneste måde, jeg kan forbedre mig på.

5 kommentarer

1. Just me

   23/01/2023 kl 20:49

   Hihihi den er sjov

   1+

   Besvar kommentar
2. Jeriko

   23/01/2023 kl 17:40

   Jeg var et mørkt, mørkt sted i mit liv, da jeg skrev denne novelle. Undskyld til alle for at jeg har skrevet noget så mærkeligt.

   4+

   Besvar kommentar
3. Alex

   14/10/2022 kl 5:28

   Ikke lige min noget der tænder mig, men keep on going – for du skriver fint

   1+

   Besvar kommentar
4. Den unge far

   05/10/2022 kl 6:19

   Lol GENIALT! Lad os få omsat barndommens historier til et pervateret univers, ligesom mine Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg-fortællinger 😉

   5 flotte stjerner herfra!

   3+

   Besvar kommentar
5. Mig

   04/10/2022 kl 21:49

   Synes du skriver ganske udmærket.

    

   Men hvad f* er det jeg lige har læst? Omg! Det er det mest forstyrrede jeg længe har kastet mine øjne på! Fair nok der er pædofili og voldtægtsnoveller ad libitum herinde. De går bare ud på at ødelægge børn. Det her ødelægger barndommens sjæl og det er på en syg måde værre!

    

   Menøhm. Stadig godt sprog og god skrivestil. Bliv endelig ved med det og du skal nok blive en god forfatter.

   2+

   Besvar kommentar