det nytter ikke meget, med de fingre, selvom hun er helt vildt stram, er hun stadig grådig, hun vil have en tyk, dunkende…

Forfatter: Ida F
Læs forrige afsnit

De vil give alt, i hvert fald det meste, i hvert fald deres værdighed, for at komme hende nær. Fiona er kold. Hun giver intet. Hun har intet tilovers for deres barnlige opførsel. De små dun på hagen. De går så langsomt hen ad gangen, slæber fødderne efter sig, deres sjæl ligger langs dem som skygge. Som deres slappe, silkebløde køn ligger døsigt ned langs låret, i de evige denim-bukser.

Fiona ligger på sin seng, i sit værelse, og hun tænker på pik. Kun på stor, moden, brutal pik. Hun lader håndens midterste finger finde helt ind i fissen, fuck-fingeren, og presser den hårdt op, så langt op som muligt, men Fionas fingre er så spinkle, og hendes negle er så lange og skarpe, det nytter ikke meget, med de fingre, selvom hun er helt vildt stram, er hun stadig grådig, hun vil have en tyk, dunkende, bleg-rosa pik i sig, og helst lige nu.
Historien fortsætter under reklamen

Fissen er én stor fugtig sump. Den vil sluge hele verden. Lige nu. Hun tager fingeren i munden, smager på sig selv. Det summer i hovedet, Fiona vender sig om, ligger på maven, søger desperat efter noget der kan gøre det ud for granvoksen hidsig tissemand, men der er ingenting at få øje på.

Hun er helt hed. Helt ked. Ved at græde af liderlighed, og uforløsthed, hun vil have fat i agurken i køleskabet, hun vil have den agurk mellem hænderne, mellem benene, lige nu, kølig og gigantisk, men åh, hendes mor, hendes far, i skænderi, i køkkenet, hvordan skal hun komme forbi dem, uden at de aner uråd, uden at de ser at noget er helt galt fat med deres lille pige. Hendes blussende kinder, uglede hår, hektiske vejrtrækning.

Hun aner ikke sine levende råd. Hun vil ikke gøres til skamme. Hun vil ikke lade dem se deres lille pige overmandet af sit begær.

Liderligheden vinder, hun vakler som i en tåge ned af trappen, ned i køkkenet, hun har viklet sin dyne om sig, hun klynger sig til den, og klynger sig til sit mål: agurken.

Til al held er køkkenet tomt. Hendes forældre må være gået i haven.

1 kommentar

1. Damernes Ven

   04/05/2019 kl 15:32

   Kære Ida…

   jeg er ‘ren’ fan af dine ord…
   … ‘nogen’ vil nok fortælle, at det er .. (en) kort .. en for kort historie…

   jeg giver dem ikke ‘ret’
   Fiona… har det som jeg havde det… som meget ung dreng….
   ‘at måtte ud og hente…’ – og ind og hente min mors og min søster brugte og ubrugte trusser…

   nok om det…
   igen ‘rent 5 tal’
   og mere-MERE
   TAK
   Damernes Ven
   brevven69@yahoo.dk

   1+

   Besvar kommentar