Hun var helt sikker på, at det var hendes mand, som stod derude og belurede hende . .

Forfatter: Den korthårede

Endelig fredag. Lærke kom ind ad døren og satte kaffen over, inden hun smed jakken og hoppede ud af skoene. Det havde været en god dag og egentlig en god uge både på arbejdet og hjemme. Nu ville hun nyde eftermiddagen inden Jan kom hjem, sprængfuld af forventning til aftenen.

Lærke ville folde sig ud i al sin magt og vælde. En magt hun i særlig grad havde udøvet i den forgangne uge. Hun nød bevidstheden om, i hvor høj grad hendes mand havde set frem til fredag aften.

Det startede søndagen forinden, da de var gået tidligt i seng. Jan havde været noget lysten, og ikke fordi Lærke ikke også var det, men igen fordi hun nød sin magt og ikke mindst at udøve den. Hun havde holdt ham hen, indtil han så havde spurgt hende, om hun dog ikke bare ville spille den af på ham. Lærke havde slået hans dyne til side, og taget fat om pikken. Hun havde dygtigt spillet på den, mens Jan blot havde givet sig hen i sin egen nydelse. Da den var lige ved at gå, og Jan begyndte at krumme sammen i maven, forberedt på at skyde ladningen af, holdt Lærke inde med håndarbejdet. Jan havde tigget og bedt hende om ikke at stoppe, og bare lade den gå. Lærke havde set på ham, og ladet fingerspidserne kilde op og ned ad pikken.

Jeg vil gerne spille den helt færdig, skat, sagde hun. Jeg vil endda tage dit klister i munden, hvis du altså vil have det, og altså beder mig rigtigt pænt om det. Jan begyndte at bede, men blev afbrudt: I stedet for kan du holde den i skindet, og så vil jeg give den helt store tur på fredag, sagde hun. Jan havde forgæves forsøgt sig med, at der var lang tid til fredag, og om det ene nødvendigvis udelukkede det andet. Han vidste godt, at det var forgæves, men lysten var stor og hjernen var ”skrumpet”. Lærke havde holdt fast på sit og aftvunget ham en beslutning. Hun havde taget pikken i munden og suttet den blidt og vådt, og da det var tæt på, og hele kroppen og den smule af hjernen som virkede skreg på en orgasme, afbrød han hende til sin egen overraskelse med: OK, OK fredag så.

Lærke havde så kælet lidt med den, mens hun drillende havde set Jan i øjnene. Hvis det bliver svært for dig må du godt ”trøstespille” lidt på den, sagde hun, men hvis den går i løbet af ugen, kan du godt vinke farvel til fredagsunderholdningen. Du skal selvfølgelig også vare indstillet på, at jeg til enhver tid kan foretage en kontrolspiller på dig, så jeg kan sikre mig, at du ikke har ”trøstet” den for meget. Jan havde nikket ok og sagt at han glædede sig helt vildt. Hvis det bliver nødvendigt for dig at trøste den, når du ikke er hjemme, så vil jeg have besked om det. Du kan sende mig en SMS. Hvis du er hjemme, må du pænt spørge om lov først. Jan nikkede igen, og sagde, at han ville gøre, som han fik besked på.

I løbet af ugen havde hun fået SMS-beskeder nærmest både formiddag og eftermiddag. Når hun, hver dag han kom hjem, havde foretaget en kontrolspiller på ham, var pikken hver dag hurtigt blevet hård, og der var ikke noget som tydede på, at hans trøsteri, havde taget overhånd. Hun nød, at han havde haft svært ved at tænke på meget andet, og at hun, hendes fisse og deres fredag aften havde optaget så mange af hans tanker igennem hele ugen. Han havde kun en enkelt gang fået lov til i hendes overværelse at spille lidt på den selv en aftenstund.

Jan var klar og mør, vidste hun. Hun havde ham, lige hvor hun ville, og det var en stor del af hendes lyst og fornøjelse.

Efter en tur på toilettet, hvor hun tømte sig både for og bag, gik Lærke i bad. Hun havde ingen hår mellem benene. De var møjsommeligt fjernet med pincet for længe siden, og løbende havde hun også fjernet de til stadighed færre og færre hår, som kom frem. Hun var helt glat.

Under badet skruede hun håndbruseren af, og erstattede den med en blød slange, og brugte lang tid med at få renset sig bagi. Både for at gøre det grundigt og fordi, at hun også nød det, efterhånden som der ikke blev skyllet fækalier ud. Da hun lysten og helt renset igen skiftede til håndbruseren fik tissemissen en langvarig behandling af bruserens stråler. Efter flere gange at have været på orgasmens rand, afsluttede hun sit bad, børstede tænder, tørrede sig, og gik så ind i soveværelset.

Hun stod foran det store spejl og smurte sig ind i creme. I spejlet så hun en bevægelse i mørket uden for vinduet. Hun fortsatte, og lod som ingenting, med skjult opmærksomhed på vinduet. Hun blev helt sikker på, at der stod en derude og lurede på hende. Det tændte hende. Hun var sikker på, at det var Jan, som var kommet lidt tidligt hjem, og så stod og belurede hende. Hun kunne godt lide at vise sig frem, og vide at hun gav ham griller i hovedet.

Overbevist om, at hendes mand stod derude og rev sig i den, gjorden hun sin indsmøring endnu mere sensuel, lænede sig dygtigt forover med spredte ben, og smurte og masserede sine baller. Skilte dem ad og lod fingrene smøre og drille sine huller. Hun blev bevidst om, at regnen slog mod ruden, og ville forsøge at holde Jan på pinebænken ude i regnen en tid endnu.

Hun satte sig på sengen og tog med stor elegance et par sorte selvsiddende strømper på. Derefter på samme måde de røde højhælede, med ankelremmen, korsettet, som blev snøret foran, og lagde sin korte, tæt på gennemsigtige, morgenkåbe på sengen, inden hun trak skuffen ud i klædeskabet og på skift tog forskellige størrelse butplugs frem, som om hun var i tvivl, og vurderede, hvilken én af dem, hun ville fornøje sig med. Endelig besluttede hun sig. En sort mellemstor plug. Hun trykkede langsomt en mængde glidecreme ud på sin ene pegefinger og smurte omhyggeligt pluggen ind. Så tog hun lidt mere på fingeren og lagde sig ned på alle fire med numsen vendt mod vinduet, så Jan ville få det frie udsyn til hendes ihærdige massage af ringmusklen.

Hun stak først en finger op, og derefter to. Da hun mente, at ringmusklen var klar, trykkede hun pluggen op, og rejste sig. Hun trak lidt ud i ballerne og vrikkede lidt med numsen, for at få pluggen til at sidde rigtigt. Hun smilede til sig selv i spejlet og tog sin morgenkåbe på. Lærke slukkede lyset og gik ind i stuen, i forventning om, at Jan hurtigt ville melde sin ankomst drivvåd og liderlig.

I det samme bankede det på døren. Enten lavede Jan sjov, eller også kom der ubudne gæster. I forventning om, at det selvfølgelig var Jan, gik hun ud for at tage imod ham. Gårdslyset brændte, og hun kunne gennem ruden i døren til sin overraskelse se, at det ikke var Jan, men den unge mand, Albert, som boede ovre på sidevejen på den anden side af skoven. Han var en pæn og interessant ung mand.

Lærke åbnede døren. Da hun så, hvordan vandet drev af ham, blev hun med det samme sig meget bevidst om, at det havde været ham, som havde stået uden for vinduet, og som hun havde optrådt for. Hendes trang til at blotte sig, hans tilsyneladende lyst til at se på hende, selv om vejret og forholde ikke det mindste indbød til det, gjorde hende med et eksplosionsagtigt opstemt

Lærke bød den unge mand inden for. Han undskyldte sig, og spurgte til om Jan var hjemme – meget originalt, da bilen ikke stod i garagen. Lærke oplyste ham om, at det var Jan endnu ikke, men at han kunne komme ind og vente. På skrømt mente Albert dog, at han kunne komme igen på et andet tidspunkt og ikke ville være til ulejlighed. Imens havde han ikke kunnet styre sit blik, som forsøgte at rumme de herligheder, som stod der lige foran ham.

Lærke beordrede ham, fast i mælet, ind. Han kunne ikke stå derude, i regnen.

Kom ind, sagde hun. Det var dog et pokkers til vejr. Det varer ikke så længe inden Jan kommer. Nu går du lige i bad og får varmen, du ryster jo. Dit tøj kan du lægge uden for døren, så smider jeg det lige i tørretumbleren. Jeg finder lige noget andet til dig, du kan have på, til dit eget bliver tørt. Albert forsøgte spagfærdigt at undslå sig, men Lærke tog ham resolut i den ene arm og trak ham hen til badeværelset. Kom nu bare, alt andet vil være tosset. Gør nu bare, som jeg siger, sagde hun med påtaget strenghed.

Hun skubbede ham ud på badeværelset og lukkede døren efter ham. Hun tørrede hurtigt gulvet og gik ind i køkkenet og begyndte at finde frem til den lette aftensmad, da telefonen ringede. Det var Jan. Med tydelig ærgrelse i stemmen fortalte han, at han ville blive forsinket fra arbejde og ikke helt vidste endnu, hvor sent det ville blive. Han håbede at hun var klar til aftensshow, når han kom hjem. Æggende fortalte hun, at hun havde fået besøg, og at hun var godt liderlig, så hun vidste egentlig ikke, om hun ikke bare skulle lade det gå ud over sin gæst.

Om Jan troede på hende, kunne hun ikke helt gennemskue. Selv om det var sagt som provokation, måtte hun tage sig i, ikke bare at kaste sig i grams. Jan på sin side, sagde til hende, at hun jo måtte gøre, som hun havde lyst, men at han så ville have alle detaljerne, når kan kom hjem. Han var ved at koge helt over, og hvis hun fornøjede sig med sin gæst, måtte hun ikke brænde al energi og lyst af, men kun tage toppen og dét kun, hvis det ikke kunne være anderledes.

Lærke nød sin magt og vælde. Hun gik ind i soveværelset og fandt en morgenkåbe frem af skabet. Hun havde haft den på et par gange og den duftede af hende og lidt af hendes parfume. Efter at hun havde trukket kåbens krave flere gange mellem sine ben og saften fra hendes køn havde beriget den med duften af fisse, gik hun ud til badeværelset. Hun bankede på døren og åbnede. Hun lagde kåben på toilettet lige inden for døren. Jeg kunne ikke lige finde andet, end den her. Den må du tage på, sagde hun, og lukkede så døren igen.

Da hun var færdig med salaten, og var ved at drysse den sprødstegte bacon over, kom Albert ind i køkkenet. Han stod og forsøgte at holde badekåben sammen omkring sig med den ene hånd, mens han med den anden forsøgte at trække den lidt nedad. Begge dele lykkedes dårligt.

Lærke kastede et stjålet blik mod Albert. Nåå, sagde hun, den er nok ikke for stor til dig, men det går vel, indtil dit eget tøj er tørt. Albert indså, at der ikke var noget alternativ. Han havde med tanke på Lærke, kraftigt overvejet at tage en spiller, da han var i bad, og kunne nu kun bebrejde sig selv, at han ikke havde gjort det. Udsigten til, at Jan nærmest – som han havde opfattet det – var på vej ind ad døren, og tanken om at han ville finde ham halvnøgen sammen med Lærke, hvis påklædning signalerede ballade, havde lagt en dæmper på såvel begær som erektion.

Vi venter ikke på Jan. Han har lige ringet, at han bliver noget forsinket, men ringer, når han kan køre fra arbejdet. Så må vi to jo bare hygge os lidt, indtil han kommer.

Tanken om at han var alene med Lærke, synet af hende og duften af den morgenkåbe, som han forsøgte at dække sig med – det hele – hele situationen gik fuldstændig uden for Alberts kontrol lige ned i hans manddom. End ikke følelsen af, hvor pinlig han følte sig, kunne dæmpe kødets egen vilje.

Lærke rakte ham skålen med salat. I en pludselig bevægelse sænkede hun skålen, som om hun var ved at tabe den, og i ren refleks greb Albert ud med begge hænder, og morgenkåben skiltes og åbenbarede hans lem i al sin pragt. Albert forsøgte at dreje rundt mod spisebordet for at skjule sin rejsning.

Lærke var dog ham for hurtig. Hov, hov unge mand, sagde hun, og greb ham i den ene skulder. Grundet Alberts ubalance drejede hun ham ubesværet rundt.

Det må jeg nok sige, sagde hun. Lærke tog sig god tid, og stirrede vedholdende på rejsningen. Den er da godt nok flot, den der Albert, sagde hun så, og forsøgte at fange hans blik.

Alberts var tydeligt flov og vidste ikke sine levende råd.

De stod sådan lidt, som om magtforholdet mellem dem blev cementeret. Ingen af dem var i tvivl. Lærkes overlegenhed og Albert underdanighed sank stiltiende ned i dem begge.

Lærke nød sin magt.

Hvorfor har dit vedhæng rejst sig Albert? spurgte Lærke. Hun smilede og lagde hovedet lidt på skrå.

Albert så ned i fadet med salat, og kunne ikke få sig selv til at se Lærke i øjnene.

Står du og tænker på din kæreste, eller er det tanker på mig, som har rejst den Albert?

Jeg har ingen kæreste, replicerede Albert. Han kæmpede med at få ordene frem: Det er dig, som har gjort mig stiv, nærmest hviskede han så. Undskyld.

Lærke rakte hånden op til ansigtet på Albert. Hun strøg ham over den ene kind med bagsiden af hånden. Du skal altså ikke undskylde for det. Jeg er da beæret over, at jeg kan give sådan en sprød ung mand rejsning. Jeg takker da så mange gange, sagde hun. Hvor er du dog kær. Hun rettede sin opmærksomhed på pikken.

Er det i orden, hvis jeg rører lidt ved den Albert, når den nu har været så galant at rejse sig for mig? Hun smilede varmt til Albert. Albert sendte hende et usikkert blik, og en trækning i ansigtet, som formodentlig var et forsøg på et smil og nikkede så med hovedet. Han havde svært ved at tro på, at dette skete i virkeligheden.

Lærke bukkede sig lidt frem og blæste lidt på pikhovedet. Lemmet reagerede ved at vippe, som om den forgæves forsøgte at gøre sig endnu større og stivere.

Hun strøg den langsomt med bagsiden af sin ene hånd, fra undersiden af hovedet og ned ad skaftet og ind under nosserne. Den vippede ivrigt. Den er altså meget flot Albert, sagde Lærke. Er du ikke også glad for den?

Spørgsmålet virkede lidt overraskende, og uden at give Albert lejlighed til at svare, rettede Lærke sig op, og udbrød. ”Nej for pokker da. Jeg står bare her og trækker tiden. Undskyld Albert. Du er jo sikkert sulten. Sæt dig nu hen, så skal vi rigtigt hyggesnakke og spise. Så kan Jan sejle sin egen sø”. Lærke slog ud med hånden mod den side af bordet, hvor hun bød Albert at tage plads.

Albert satte sig, og gjorde et sidste forgæves forsøg på at samle morgenkåben foran sig. Lærke smilede til ham, og opfordrede så til, at han bare skulle lade den være, og bare skulle slappe af .

Lærke hældte hvidvin op til dem begge, uden først at spørge, om Albert i det hele taget var til hvidvin. De skålede, og Albert kunne i sin ansigtsmimik ikke skjule, at han nok ikke var til netop hvidvin. Lærke ignorerede dog Alberts reaktion. Lærke bød af salaten, og af brødet, og så snart de begge havde øst op, skålede Lærke igen. Hun skulle have løst lidt op for den generte unge mand.

Efter de første par mundfulde, skålede de igen, og trods Alberts modvilje mod hvidvin, syntes det tydeligt, at han havde brug for et eller andet til at stive sig af, og tømte sit glas, der med det samme blev fyldt op igen.

Lærke spurgte interesseret ind til Albert og til, at han ikke havde nogen kæreste. Han havde haft et par stykker, men det var aldrig blevet til noget ”rigtigt”. Det var, uanset hvor søde de var, og uanset hvor godt de så ud, som om det ikke kunne blive til mere fra hans side, end til gode venskaber. Han havde da været i seng med pigerne, men hans manglende engagement i den side af sagen, blev hurtigt afsløret og forholdene havde ikke holdt ret længe. Han følte sig utilstrækkelig og kikset og følte sig ikke tiltrukket af deres ferske ungdommelighed, forstod Lærke.

Lærke havde lempet den ene sko af, og ladet sin fod gnide op og ned ad Alberts ene læg. Som samtalen gik, bevægede hun sin fod længere op, for endelig at ”træde” Alberts stadig stive lem ind imod hans mave. Hun bevægede foden lidt fra side til side, og nød Alberts reaktion. Han havde svært ved at koncentrere sig om at svare, men Lærke lod bare som ingen ting. Hun ændrede lidt på bevægelserne og trykket og forsøgte kun at røre så let som muligt.

Det er da min tydelige fornemmelse, at der ikke er noget i vejen med din lyst, lige i øjeblikket Albert, sagde Lærke. Fortæl mig hvad der tænder dig – og hvorfor jeg vist gør det.

Albert blev tavs, og da han ikke lod til at svare, fjernede Lærke sin fod, fra hans skridt. Han så op, helt opgivende. Jeg er vist mest til modne kvinder, begyndte han spagt, og Lærke placerede igen sin fod i skridtet på Albert. Fortæl Albert. Kom ud med det, nærmest beordrede Lærke.

Albert fortalte, først nølende og nærmest skamfuldt, men undervejs opmuntret og med forstående kommentarer fra Lærke, løsnede det op for tungebåndet. Det var tydeligt, at det var noget, som var svært, for Albert at vedkende sig.

Albert fortalte, og når han nølede eller gik i stå, lettede Lærke sin fod. Så snart Albert igen begyndte at tale, fortsatte Lærke sit fodarbejde.

Alberts stemme rystede. Han stammede og hakkede og Lærke, som stadig sad som uberørt, intensiverede fodens bevægelser, og Albert faldt lidt ind over bordet og gav sig højlydt i en lang højlydt stønnen, da sæden pumpede ud og orgasmen fyldte hele Alberts bevidsthed. Lærke fortsatte med sin fod, indtil Albert igen ”landede på jorden”.

Jamen dog Albert, det trængte du da vist til, søde ven, sagde Lærke. Men sikke da, du har grisset os til.

Lærke skubbede sin stol lidt tilbage, og trak langsomt sin fod til sig. Med begge hænder løftede hun foden op til sin mund, og mens hun så Albert ind i øjnene slikkede og suttede hun sæden af sin fod.

Albert sad som paralyseret.

Da Lærke var færdig, rejste hun sig og gik langsomt over til Albert. Hun forsøgte stadig at fastholde hans blik, som dog flakkede nervøst og lidt skamfuldt rundt.

Lærke strøg Albert på kinden med sin ene hånd. Ryk dig lidt ud Albert, så jeg kan fjerne dit klisterstads. Du kan da ikke sidde og soppe rundt i det, når vi skal spise, vel? Albert kunne ikke sanse, andet end bare gøre, som Lærke sagde, og rykkede sig ud fra bordet, så hun kunne komme til, mellem hans ben. Hun knælede ned, og flyttede sit blik ned til klisterstadset. Hun slikkede, suttede, nappede, rørte, vendte og drejede, alt imens hun lydeligt tilkendegav sin nydelse ved at sutte sæden i sig.

En anden gang, må du altså lige sige til lidt i god tid, inden du kommer, Albert, sagde Læke, som om hans udløsning var kommet overraskende for hende. Albert opfattede også tydeligt hendes bemærkning om, at der ville komme ”en anden gang”, og følte sig målløs og overvældet, både af behandlingen og af de mulige fremtidsudsigter.

Lærke rejste sig. Slikkede sig om munden og bed sig let i underlæben. Så er dit legetøj vist fint igen Albert. Hør du har jo ikke rigtigt fået spist noget, ser jeg. Vil du ikke have mere? Albert nikkede tavst, rykkede sig ind til bordet og kørte gaflen fuld af salat ind i munden.

Lærke satte sig over på sin plads igen. De spiste lidt i tavshed. Jeg elsker en god salat, sagde Lærke så, og ”prikken” over ”I´et” er så absolut en afstemt passende dressing, smilede hun, og trak tungen langsomt fra den ene til den anden side mellem sine læber. Salaten smagte lidt af citron, men dressing i øvrigt var ikke at se.
Historien fortsætter under reklamen

Nå, hvor var det nu vi kom fra Albert, sagde Lærke, samtidig med, at Albert igen mærkede en fod stryge op ad sit ene ben og ind mellem lårene.

Læs næste afsnit

1 kommentar

1. Damernes Ven

   23/12/2023 kl 14:50

   har læst .. glemte at rose!

   flot stil – god dialog og rækker frem mod meget!

   TAK og vil nu læse de andre afsnit – vender julet.. tilbage!

   TAK fra mig, Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

   0

   Besvar kommentar