Jeg kom tit for at tale med hende, i den lille italienske landsby. Hun var nonne og gav mig altid tryghed. Hun måtte have været omkring fyrre år, selvom jeg kun var i starten af tyverne. Men hendes ansigt var smukkere end jeg nogensinde havde et andre kvinder eller piger på min egen alder have. Kulsort hår og de mørkeste øjne.

Fintrækket med den glatteste hud og alderens fine liner, som ikke ødelagde, men forstærkede hendes skønhed. Hun gav mig tryghed, og jeg gav også hende noget. Det vidste jeg. Vi havde kendt hinanden i snart et år, og kunne ikke undvære en dag uden hinanden. Jeg hjalp hende tit i urte- og blomsterhaven ved kirken. Vi bad tit sammen.
Jeg var forelsket i hende. Og hun; hendes sorte øjne viste mig også kærlighed. Hun var facineret af min ungdom, min frihed og lidenskab. Og i nat, da jeg uden for de andre nonner øjensyn, havde sneget mig ind i hendes lille kammer, for at tale om tingene, som vi altid plejede, i nat måtte jeg fornemme hendes læber imod mine.
Hun kiggede op på mig fra biblen, fanget af den lidenskab der strømmede ud fra mine øjne. Hun rødmede, konfronteret med de føleleser hun aldrig havde måtte vise. Hun var jomfruelig, ren… og skøn. Men hun elskede mig, som ingen anden, og kunne ikke rive blikket bort. Hendes læber ud formet af rosenblade, var fugtige og fyldige. Jeg kyssede hendes læber. Hun knugede omkring bogens bind, knugede sine øjne, stivnet i mit kys. Men jeg vedblev at kysse hende; greb blidt om hendes håndled, fik hende til at slippe bogen. Jeg hviskede hende i øret, mens hun gispede efter vejret: Jeg elsker dig. Fornægt mig ikke. Uden dig i nat, vil jeg dø… Du er alt jeg længtes efter.
Hun begyndte at græde, mens jeg strøg hendes sorte, slangkrøllede hår. Hun duftede af jasmin og roser. Den hellige duft.
‘Claire Louise…’ hviskede jeg, og lod læberne glide ned ad halsen på hende. Min hånd strøg let over hendes bryst gennem hendes natkjole. Hun klynkede og klaprede tænder. Jeg bøjede mig ned til hendes bryst, åbnede hendes snore i natkjolen, og kyssede hendes velskabte, fine bryster, hvis brystvorter strittede imod mine fingre og mund. Kuldegysningerne var stærkt aftegnet på den fine hud. Hun skælvede. Jeg føjede let kjolen af hende, og mens jeg lagde mig over hende på sengen, fik jeg hendes silkeunderbeklædning væk. Hendes kønshår var sorte og glatte, dannende den underskønne kvindelige aftegning under hendes underlivs forhøjning under navlen. Jeg kyssede navlen og hendes kvinddom, hvorefter jeg lod læberne glide over maven på hende, over brysterne med de små, mørke brystvorter, og derefter møde mine læber på hendes rosenmund.
Jeg spredte de lange, vidunderlige ben, og lagde mig imellem dem. Vi så hinanden i øjnene, mens vi holdt om hinanden. Hendes hænder rystede på min ryg. Så trængte jeg forsigtigt op i hende. Hun lænede nakken tilbage og stønnede. Det lange snoede sorte hår, dannede sig et blødt fløjlstæppe over hendes øjne. Hendes stemme var vidunderlig. Aldrig kunne engle synge sukkere, få mig sådan til at græde.
Jeg græd mens jeg elskede med hende. Følelsen af hendes brændende indre omkring mit lem. Hvordan hun klemte om mig, hvordan nektaren fra hendes vulva løb ud af hende.
Knugende om mine skuldre, kyssede hun mig voldsomt. Hun klynkede mens vores læber mødtes. Hun begyndte langsomt men fast at rykke sig i takt med mig. Jeg greb om hendes hofter, holdt blidt om hendes fyldige bagdel. Jeg kyssede hendes bryster og lod tungen danse over dens pragt. De smagte ligsom honning og mælk.
Den lille træseng knirkede og lyden fra hendes støn tog til i styrke. Som om dommedage var nær, bevægede vi os hurtigere end vi kunne magte. Indeni hinanden. Åh, vi var så forrykte. Men var var ligeglad; nærmende os flammernes stad…