Må Jeg Mor? IV (No Time To Die)

Smerten er så intens, at jeg ikke engang nyder synet af den faste 13-årige Lolita krop med den synlige, bare fisse…

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Ornen flår huden fra den døde mands ansigt. Sluger. ‘Ta et øje, Gorm’ hujer Alba, mens hendes lille, sprøde 13-årige lolita-skikkelse sitrer, hendes blottede, små brystvorter på hendes nøgne bryster er rejste og hendes smaragdgrønne øjne simrer.

Mit hjerte står vitterligt stille. Det er det mest rædselsvækkende syn, jeg nogensinde har set. Og jeg ved, jeg ser mit eget endeligt, som den gamle, store, udsultede, gale halvblinde orne æder af Roberts ansigt. Ornen mæsker sig frådende. Roberts ansigt ligner nu allerede noget fra Terminator. Jeg brækker mig.

Alba mister interessen. Går. Før hun gør det, har hun set direkte fra Ornen og så til Louise med en intensitet, og momentvis også had, som kun jeg ser ud af øjenkrogen, mens jeg kommer til mig selv. Louises 28-årige slanke, veltrænede krop er halvt drejet, som hun følger Albas lille svindende skikkelse med blikket. ‘Hun er en hot, lille sag, ikke Marcus?’ Jeg er tavs. ‘Og tænk sig. Hun eksisterer slet ikke. I verden. Er det ikke vildt?’

MIT LIV HAR været et mareridt, siden jeg blev taget til fange her for mindre end en uge siden. Tåget og fyldt med smerte. Nu fatter jeg mindre end nul. Louise går tættere på mig. Rækker ud. Rækker ned. Leger med mit blodfattige appendix.

‘Nu skal du høre, Marcus. Du er jo så vild med historier: Alba er min datter, men, hun er også min søster, for vi har samme far. Han slog mor ihjel, da jeg var på Albas alder. Fodrede hende til Gorm. Så begyndte han at bruge mig. Og bruge mig. Og bruge mig.’ Louises stemme bliver hæs. Skurrende. En pick-up skal nænsomt løftes op af en rille fyldt med traumer. Den klarer hun selv. ‘Og så, da jeg havde født min egen søster, uden hjælp fra omverdenen, så gik der ikke mere end et par år, før han faldt virkeligt uheldigt omkuld. Lidt hjulpet med tre skud fra min Glock. Gorm åd også ham, som Gorm har ædt alle de beskidte mænd der har været på vores matrikel siden. Men, Alba….’

I det fjerne er Albas petite, tillokkende skikkelse nu næsten væk ved huset. Et sekund. Et drej. Et fatamorgana. Og. Væk.

‘ALBA, HUN HAR aldrig været uden for vores grund. Hun har ikke et CPR-nummer, eller har gået i institution eller skole for den sags skyld. Hun er bare en blond, lille sex-pakke der går rundt her, som vi kan lave mønt på. Og nu er det slut. Du er vores sidste. Du ved. Slutte mens legen er god. Jeg har et fly med mit navn på til Maldiverne om nogle dage. Kan du ikke se det for dig? Mig, på 1. klasse med min Chanel taske i skødet. På vej mod eventyr. Alba… Ja, hun har jo ikke noget pas, og, hun er skingrende, helt uden for nummer, sindssyg. Indavl…så…’ Louise knipser med sine fingre, og ser næsten beklagende ind mod Gorm Den Gamle, der nu er ved at spise af Roberts bløde mavesæk. Jeg blinker. Ser ind i fremtiden. Som går ornen allerede rundt og spiser af lille Albas petite lolita-krop der ligger kold ved siden af mit døde legeme.

‘Hvis du siger noget til Alba, så skyder jeg pikken af dig, Marcus.’

DET SLÅR MIG, hvor tæt de ligger på hinanden i tematik. Alba kom med næsten præcis samme løfte til mig, da hun afslørede en flig af sine planer timer tidligere.

Jeg er tavs, som jeg ser mod Louise. Jeg kommer ikke ud af denne her. Havde jeg været i Louises sted, havde de begge været døde nu. Mor, datter, søster. Whatever. Misbrugte. Voldtagne. Lemlæstede. Og jeg var retur tilbage i København med min familie og i mit vante liv. En psykopat er taget til fange af en psykopat og hendes psykopat-incest-afkom. Det er jo til at grine over. Græde af grin, måske? Hvordan deres Endgame kommer til at forløbe rager mig. Langsomt. Det bliver alligevel over mit lig.

‘SOLEN GÅR NED. Den står op. En cyklus, gentagelser og hver dag vil vi fylde med så meget smerte og fornedrelse at du vil håbe at det er slut, og så en eller anden dag, så ER det slut for dig, Marcus. Meget, meget snart. Alba vækker dig med “No Time To Die” i stedet for “Bad Guy” den morgen der bliver din sidste. Så ved du det. Derfra har du præcis fem timer tilbage. Du får hende den dag. Kommer op i hendes stramme, lille revne. Jeg kan ikke tilbyde dig at være den første, desværre, men, du bliver i den grad den sidste. Det kan da også noget, ik? Hun vil tilbyde dig et sidste måltid. Hun er ikke den store kok, så du kan vælge mellem biksemad eller biksemad, så her ville jeg nok tage…’ ‘biksemad’ mumler jeg, og betaler prisen for at tage hendes punchline, som Louise med en hurtig bevægelse hiver sin Glock fri og slår mig hårdt med skæftet over næseryggen. Min næste brækker, springer op, blodet sprøjter. ‘Og her ville jeg nok vælge biksemad’ fortsætter Louise uanfægtet, mens jeg ligger jamrende på jorden.

’KRAVL’ HVISKER HUN så, før hun sparker mig i siden. Og jeg adlyder. På alle fire. En knækket mand. Kravler i græsset med de mørke, hvirvlende skyer som bagtæppe hen mod pløkkerne med læder-manchetter i græsset. Placerer mig på ryggen, som jeg ved hun vil have. ‘God slave-mand’ hvisker Louise, mens hun behændigt spænder mig fast.

Nu ligger jeg i et stort X. Nøgen, under åben himmel. Blodet fra min brækkede næse siver ned i min mund. Min vejrtrækning er anstrengt. Mine øjne er slørede af tårer af smerten fra min brækkede næse. Louise ser ned på mig. Fylder alt i mit synsfelt. Jeg blinker. Så er hun væk. Og himlen åbner sig over min nøgne, skamferede krop. Dråberne er ikke bløde, men hårde som syle. Et lyn flakser i takker over himlen. Skærer flænger i skyerne. Det er smukt. Så følger braget. Jeg ser op. Så lukker jeg øjnene. Håber på renselse i uvejret, men, ved det ikke vil komme. Jeg er et svin. Syndefaldet står for døren.

EFTERMIDDAGEN GLIDER OVER i aften der fortaber sig i natten. Og det bare fucking regner og jeg ligger med front mod det hele og tager imod. Jeg halvsover med lukkede øjne.

Pludselig er der intet vand på mit ansigt, men i stedet en uvant lyd, som dråber der slår mod plast, og duften af god, tung pot glider min vej. Jeg åbner øjnene. Louise og Alba står med hver sin paraply og ser ned på mig, Alba med en lommelygte i hånden. De rækker en joint til og fra. Louise bøjer sig ned og fører den mod mine læber. Jeg formår at få lidt røg ned i lungerne. Et hiv mere. Og et mere. Snart er der to af hende og tre Alba’er der siter synkront forbi hinanden. Jeg har næsten ikke fået noget at spise i min tid her, og jeg bliver skæv på under et minut.

‘Fryser du ikke, Marcus?’ Det er Albas stemme. Jeg nikker. Louise aer min kind, da hun fjerner jointen. Så får jeg varmen på maven. Ser ned. Alba sidder på hug over mig med sine små trusser i hånden. Tisser på mig. Det er fantastisk. En bølge af blød varme på min krop, så min hals, så mit ansigt. Det varmer. De griner. Jeg fniser med dem. Så forsvinder røgen. Lyden af regn mod udslåede paraplyer. Jeg er alene i natten. Lidt varm. Meget våd. Og jeg fniser.

REGNEN STOPPER OM natten. Jeg sitrer af kulde i morgengryet. Halvsover. Skridt. En telefon i græsset ved mit venstre øre. ‘Bad Guy’ med Billie Eilish i min øregang. Jeg når lige at registrere sangen, men ikke gøre mig klar til det, jeg ved nu kommer. Albas sorte ankelstøvle træffer min hage med et hårdt spark. ‘Godmorgen’ siger hun. Jeg åbner øjnene. Rokker ved en løs tand i min undermund med min tunge. Stønner. Af smerte og synet af hendes lille, 155 centimeter høje krop bare iklædt støvletter og en lang hvid T-shirt der ender lige ved hendes balders runding. De små mandarin-formede bryster er synlige fra bestemte vinkler. Mit lem vokser. Hun fniser. ‘Du tænder på små 13-årige piger, hvad din klamme stodder?’ Og så troner Louise i baggrunden med en morgenjoint. Pistol i den anden. Og snart bliver jeg vaklende ført ind mod det ombyggede stuehus og fæstnet til lænkerne igen.

‘MÅ JEG TRÆNE lidt, mor?’ Loise nikker, før hun går. ‘Åghhh, må jeg mor?’ Albas stemme er lys, glad og psykotisk.

Hun går hen til mig, tegner en cirkel med en læbestift under mit hjerte. Så vikler hun hvidt gazebind om sine små børnehænder, går hen til mig mens hun hopper op og ned. Så slår hun med knyttet næve mod cirklen. Bokser mig. Jeg kan intet mærke. Det siger jeg hæst til hende. ‘En myg? Er der en myg i rummet?’ Hun lader, som om hun ikke hører mig. Hendes slag nr. 85? Jeg stønner af smerte. Da hun rammer mig præcis samme sted med sit slag nr. 221, da mærker jeg et ribben give efter, min mund fyldes med blod. ‘Ughhh… fuck yeah’ smiler hun.‘Boom.’ Går rundt med hænderne over hovedet. Smerten er så intens, at jeg ikke engang nyder synet af hendes hævede T-shirt og den faste 13-årige Lolita krop med den synlige, bare fisse og lille faste røv. Tænker at når jeg kan føle smerte betyder det, at jeg stadig er i live.

OG DAGENE GÅR. De tømmer mig. For sperm. Alba slænger sig halvt afklædt, helt nøgen i sengen. Onanerer med spredte ben i små trusser mens hun taler til beskidte mænd, og enkelte kvinder. Er alles Lolita som hun kalder på Daddy på dansk og engelsk. Sutter mig op. Sutter mig af. Lader mig sprøjte på hendes smukke 13-årige ansigt med den lille næse og de høje kindben mens kunderne ser det ud fra deres synsvinkel og onanerer med ude i verden bag skærmene. Alba skraber sæden af med sine små fingre, sutter fingrene rene. Pengene fosser ind på Louises rejsekonto.

Melissa blander sig i mikset. Køber tæer. Køber lidelse. De tømmer mig. For blod. Men på intet tidspunkt er jeg parat til at give op. En ny dag er lig med nye muligheder. Sådan ser jeg det.

Jeg. Vil. Leve.

Det er min tanke. Og så kommer morgenen. Den sidste. Sådan én får vi alle. Albas ansigt er uden mimik, andet end øjnene der sitrer kolde, psykotiske mod mig, den morgen hvor hun spiller de første ti sekunder af ‘Bad Guy’ for så at slå sig for ansigtet.‘Nå nej. Totalt forkerte sang.’ En emoji. En barnehånd klasket mod sit smukke ansigt. Så skifter hun sang, og tangenter på et flygel trykkes ned.
Historien fortsætter under reklamen

Man kan høre hamrene i instrumentets indre anslå strengene.

Det er så smukt.

De første 25 sekunder af ‘No Time To Die’…

Afsluttes i 2021 i kapitlet:
Må Jeg Mor? V (Time To Die)

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER