”Nej nej, du må ikke,” græd jeg, da han med sin overvældende styrke pressede mig ned på sengen .

Forfatter: Easy

Han låste campingvognen op og førte mig ind.

Jeg tog den gule regnjakke af, det væltede stadig ned.

”Du får dit privatliv her foreløbig,” sagde han. ”Der står en række andre vogne ovre ved træerne, men de er stadig tomme. Jeg bor i kontorbygningen, hvis der er noget.”

Da han også tog sin oilskinsjakke af, fik jeg lejlighed til at tage ham lid nøjere i øjesyn. Han var godt nok overvægtig, vommen væltede ud over hans stakkels livrem.

Villads hed han. Hvorfor fik jeg sådan en uro i kroppen, måske var det hans håndtryk, da han hilste på mig. Knusende stærkt, min lille hånd forsvandt næsten i hans, jeg følte mig total forsvarsløs.

Nu holder du op, Louise din perverse lille slut, sagde jeg til mig selv indvendigt, han er ULÆKKER, ubarberet, usoigneret og over dobbelt så gammel som dig!

Der var ikke megen plads i campingvognen. Et lille bord foran vinduet, en ensom pære hang i en ledning ned fra loftet, et lille køkken med en kogeplade, en brusekabine.

”Toilettet er udenfor eller oppe hos mig.”

Han trak en seng ned fra væggen og halede den ud.

”Ikke Costa del Sol, men nok til an boligløs student,” sagde han.

”Ingen varme, men når det bliver koldt, kan du købe en af de der el-ovne, måske endda brugt. De koster ikke noget særligt.”

El, som du kan se. Og-” Han åbnede for vandhanen og blev tydeligt lettet over en ganske vist lidt ynkelig stråle.

Jeg regnede ikke ned at blive her til vinter!

”Du har vel selv sengetøj?” sagde han skeptisk med et blik på min beskedne vadsæk og endnu mere beskedne skuldertaske.

”Jeg har ingenting,” hviskede jeg med lillepigestemme.
*
Jeg havde været til, hvad der skulle være en festlig modtagelse af de nye studerende, de fleste omkring de 18, som mig.

Rundt omkring mig jublende lykkelige purunge mennesker, der var på vej til et helt nyt eventyr.
Piger i smarte splinternye kjoler, sikkert købt ind af mor eller far til lejligheden, den dyre, perfekte make-up, det dyrt vedligeholdte hår

Fyre, uopnåelige for en som mig, de også i smart designertøj og kroppe, der viste, de bare tog en kort
pause fra fitnesscentret for lige at blive set.

Og så mig med det lange musegrå hår. Mig, som alle kunne se, lige var steget toget fra Varde.

Alle syntes at snakke begejstrede med de omkringstående.

Ikke at de gloede på mig, grinede eller pegede fingre. Men det virkede på mig, som trak de alle tilbage fra mig, efterlod mig i en tavs og tom cirkel.

Jeg kiggede på mine hullede jeans, min lige så slidte t-shirt. Jeg havde troet, sådan et oufit var det moderne. Nu skred min verden lige så stille.

Jeg vendte mig og listede ud.
Ingen bemærkede mig.
Ingen savnede mig eller kaldte på mig.
Jeg kom aldrig igen på uni.
Fuck uni.
*
”Det finder vi nok ud af, jeg må have noget liggende,” sagde han med sin svulpende vom, gud ved hvad han vejede.

”Kig dig rundt, lær dit slot at kende, jeg kommer straks tilbage.”

Det tog ikke mange minutter, så var han tilbage med en bylt sengetøj. Jeg ved ikke, hvornår det sidst var blevet vasket.

Han gjorde sengen klar. Lidt rigeligt sjusket, hvis du spørger mig.

Da han havde lagt lagenet på plads, han prustede anstrengt, det havde nok været mere arbejde, end han havde præsteret siden sin ungdom, adskillige kilo siden.

Han afprøvede med en stor behåret næve, hvordan sengen fjedrede. Den knirkede anstrengt.

”Den virker godt nok,” mumlede han.

Jeg ønskede, han ville gå, men så let, gik det ikke.

”Så er der lige det med huslejen, begyndte han.”

”Ja, de 1000 om måneden kan jeg godt klare de første par måneder, indtil jeg finder et job.”

”Så er der jo også det depositum, lille skat,” sagde han med et ubestemmeligt udtryk.

”Depositum?” Det har du aldrig snakket om, sagde jeg nu ulykkelig.

”Det klarer vi her og nu, lille du.” Han rejste sig og knappede sine bukser op.

Rædslen greb mig, det kunne da ikke passe, dette skete ikke.

”Nej nej, du må ikke,” græd jeg, da han med sin overvældende styrke pressede mig ned på sengen.

Men han vidste, hvad han ville, og en lille spinkel pige som jeg kunne intet stille op.

Han maste mig ned på sengen, hans overvældende vægt gjorde det nærmest umuligt for mig at bevæge så meget som en finger.

Så begyndte sengen at knirke klagende, da hans store, ulækre kølle af en pik tvang sig vej til mit indre.

Jeg tænkte på mine forældre, hvor kede af det, men også lidt stolte, de var, da de vinkede farvel til mig på banegården. Deres egen Mikkelina Thøgersen tog af sted mod den store verden.

Nu lå deres datter her på sin første dag i store København og blev allerede voldtaget.
*
Det var slet ikke så nemt, som jeg havde troet, at finde et job.

Så jeg måtte efter et par dage indrømme mit nederlag og begynde at sige ’OK* til nogen af de mænd, dem kom med tilbud om at betale for en lille privat stund med mig.

En dag, tænkte jeg, lad mig da sætte det lidt i system.

Jeg gik ind i kontorbygningen til Villads og aftalte med ham, at det var OK, hvis han sendte kunder til mig i campingvognen.

1.000 kr. pr. knald.

”OK, 500 til dig, 500 til mig,” sagde det tykke dyr.

”Det kan du godt glemme, du får 200 pr. mand. Så får du alle de gratis ture, du kan overkomme!”

Man kunne se på hans ansigt, hvordan hjulene snurrede. Han var sikkert smigret, tænkte, her får jeg gratis fisse ad libitum på en 19-årig provinspige.

”I orden,” sagde han så. Som om han virkelig havde overvejet det grundigt, ha!

Jeg var rimelig sikker på, han ville få svært ved at belemre mig mere end højst en enkelt gang om dagen.

Og skulle det være, jeg var faktisk ved at få lidt smag for hans perverst overvægtige krop.
*
Der begyndte så langsomt at komme mænd, der så gav mig en ret fast indkomst.

En dag, efter omring en måneds tid med hyppig knepperi, det stadig var sommer, kom to biler kørende og standsede foran min campingvogn.

Jeg trak forhænget på vinduet lidt til side, så bed jeg mig i læben.

Til min bekymring væltede det ud med kraftige mænd iklædt udsmykkede veste.

De slog nogle campingstole op og stilede et par kassre øl på græsset.

Nå, her skal åbenbart være party, og jeg skal tilsyneladende være hovedretten? Tænkte jeg, med en lidt pirrende fornemmelse.

Det skulle jeg.

Jeg nåede at åbne vinduet en sprække, så begyndt de at komme ind.

Jeg kunne høre øl blive knappet op, flasker der blev klinket, skål…

De kom heldigvis en ad gangen, men de var stadig alle sammen store og var godt udstyret.

Min stakkels seng knirkende og gav sig nærmest konstant, og de kunne sikkert høre gennem det åbentstående vindue, at jeg ikke protesterede alt for meget over behandlingen.

Man kunne måske endda sige, at de udbrud, jeg kom med, kunne forveksles med opfordringer til at lægge endnu flere kræfter i.

Jeg kunne høre gennem det åbne vindue, at de var godt tilfredse:

”Hun kan godt lide pik, den lille.” ”Hun knepper godt!” ”Hun har gjort det før!”

Efter den første nåede jeg knap at få vejret igen, så var den næste der.

Det var næsten som om, de var vrede over et eller andet og havde besluttet at lade den vrede gå ud over mig. Hvad havde JEG gjort?

Om det var fordi, de alle havde været der, eller fordi de slap tør for øl, jeg ved det ikke.

Men da jeg blev alene og træt lå på sengen og var indstillet på den næste, var det med lettelse, jeg hørte bilerne køre væk.

Jeg lå med dunkende kusse og traf min beslutning.
*
Jeg vaklede på stadig lidt på ustabile ben på til kontoret og afregnede med Villads.

”Jeg smutter nu, Villads, jeg tager tilbage til Varde. Det var en uforglemmelig oplevelse med dig, tykke. ” Jeg strøg ham over den store mave.

Så tog jeg mig kuffert og forsvandt ud af hans liv. Og han forsvandt ud af mit.
*
Toget rullede ind på Varde Banegård, det var kun mig, der stod af.

Der stod kun to personer på perronen, og de ventede på mig.

Jeg trak min fine, nye rullekuffert over mod det ældre par, der stod og ventede med store smil.

Det så lidt mere grå og rundryggede ud, end jeg huskede dem, tænkte jeg alarmeret. Kunne det virkelig passe, jeg havde da kun været væk et par måneder?

De omfavnede og kyssede mig:
”Det er godt, du er hjemme igen, min pige”

”Du skal ikke være ked af det, du kan altid blive professor!”

”Pyt med det hele, skat. Du har helt sikkert lært NOGET!”

På vej hjem, kom vi forbi Vardes eneste bordel, en offentlig hemmelighed i den metropol. Mor kiggede demonstrativt væk med næsen i sky.

Både far og jeg kiggede nysgerrigt mod de nedrullede gardiner.

Vi kom hjem til det lille hus, mit værelse stod der stadig, det så urørt ud.

”Fin ny kuffert, den må have kostet mange penge.” Min mor bekymrede sig altid om penge.

”Åh, ikke så mange. Jeg fik den billigt.”

”Nu skal du bare tage den med ro, lille ven. Vænne dg til at være hjemme igen.”
Historien fortsætter under reklamen

”Det gør jeg også, i dag. Så går jeg rundt i morgen og ser, om nogen måske har en jobide til mig.”

”God ide, hvad kunne du tænke dig, hvis du altså selv kunne vælge?”

Jeg tænkte mig om:
”Helst noget med mennesker.”

1 kommentar

1. Damernes Ven

   01/12/2020 kl 8:38

   Easy..!!

   **Jeg lå med dunkende kusse og traf min beslutning**

   TAK med rent 5-tal.. OG..!! for at DU – naturligvis DU kan skrive en .. hedder det bukare… historie, som at være der og se .. og være med… være måske “den sidste” så du også kunne tage en moden mand, som skulle tage sig sammen… med en ikke så stor og HÅRD rejsning…

   VIL idag lede efter ‘de’ historier, SOM mest er “Easy”…!!!

    

   2+

   Besvar kommentar