“Jeg synes, at man som voksen bør være åben og nysgerrig, når børn vil tale om sex. Det er bare med at finde niveauet…”

Forfatter: Læsehæsten

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

“Nogle gange bliver man overrasket, når man sætter sig ned og taler med børn.”

Det var mandag formiddag og stadig gråt og halvdunkelt udenfor. Lærerværelset lå øde hen og var helt tavst, hvis man så bort fra kaffemaskinen, der stod og bryggede lystigt i det lille tekøkken i hjørnet. To personer sad i en sofagruppe i det modsatte hjørne med hver sin laptop og arbejdede.

“Ja, børn er så vidunderlige og umiddelbare, og man kan aldrig forudse, hvad de kan finde på at sige.”, svarede Lars, mens han lænede sig tilbage i sofaen og kiggede godmodigt på sin kollega.

Overfor ham sad Pernille, der havde arbejdet som pædagog på skolen i over ti år. Det mellemblonde hår var som oftest sat i en knold eller en høj hestehale, men lige nu lå det løst ned over hendes skuldre. Han syntes at kunne mindes, at hun havde haft fyrre års fødselsdag i år eller sidste år.
“Ahmen, helt seriøst. I sidste uge havde vi juleklip i 2.b, og jeg sad med en pige, som nogle gange kan have det svært i klassen… og så spørger hun mig pludselig, om jeg har set en tissemand.”

Lars løftede øjenbrynene og skulle til at spørge mere ind, men opdagede så, at kaffen var færdig med at løbe igennem.
“Skal du have et krus med?”

Hun rystede på hovedet, men fulgte med op og tog i stedet noget te.

“Hvad svarer man lige til sådan et spørgsmål? Hvad kan hun have været – 7-8 år?”

De satte sig tilbage i sofaen og lod arbejde være arbejde. Pernille tog sin briller af, lagde dem på bordet ved siden af laptoppen og gned sine øjne.

“Jamen, jeg svarede da ærligt. Jeg synes, at man som voksen bør være åben og nysgerrig, når børn vil tale om sex og køn. Det er bare med at finde niveauet, så man ikke korrumperer dem…”

Han brummede en lille latter ud af skægget. Man kunne altid regne med, at en pædagog havde den teoretisk mest korrekte måde at håndtere børn på klar på tungen. Det var mere, når det kom til praksis, at det blev svært.

“… så jeg svarede selvfølgelig, at jeg har set mange.”
Kaffekruset stoppede et par centimeter fra hans læber, og han kiggede forbavset på hende.

“Det er dog ikke pointen. Så spurgte hun nemlig, om jeg havde set en pik.”

Med fatningen genvundet tog han en tår og lyttede videre.
“Igen svarede jeg, at ja, det havde jeg da, og spurgte hende, hvad forskellen var. Åbenbart har drenge tissemænd, mens mænd har pikke.”

Hun tog tebrevet op af kruset og klemte væsken ud, inden den lille pose blev lagt på en serviet ved siden af.

“Det er i hvert fald, hvad hendes storebror og hans kammerat fortæller. Knægte på tolv, der åbenbart ved en masse om biologi og forplantning. Blandt andet ved at lege doktor med lillesøsteren og hinanden.”

“Hun fik da rigtig åbnet op, hende din elev.”, bemærkede Lars.

Det var langt mere interessant at snakke om børns seksuelle opdagelser end at læse uhjælpeligt skrevne danske stile fra 9.c. Pæne piger, men fagligt elendige.

“Det må man sige… og det er fascinerende, som hun overhovedet ikke virkede pinlig berørt eller holdt igen med at bruge de ord, som hun havde lært. Hun fortalte bare lige ud, at broderen og kammeraten havde overtalt hende til at lege, og at de i legen skulle bolle. Det blev sagt på samme måde, som hvis hun havde sagt, at hun gik til håndbold i sin fritid.”

“Bollede de så?”, spurgte han og forsøgte at virke professionel og fagligt nysgerrig.

“Jeps – tissemand i tissekone, som hun kaldte det. Det lyder på én gang både uskyldigt og grotesk. Hun fortalte også, at de var stoppet, fordi de var blevet opdaget af faren, og da jeg spurgte hende, om det var godt eller skidt, at de ikke legede det mere, så trak hun bare på skuldrene. Det var åbenbart ikke en big deal for hende.”

Lars besluttede sig for, at han på et tidspunkt var nødt til at få opstøvet, hvem denne pige kunne være. Hun kunne blive spændende at holde øje med i fremtiden.

“Det er selvfølgelig ikke altid, at det ikke er en big deal for børnene. Hørte du om den episode med de to drenge i SFO’en for en del år siden? Der legede inde i puderummet?”
Han nikkede let og tog en stor slurk af kaffen.

“Ja, men kun meget overfladisk. Hvad endte det med?”

Pernille kiggede ud af vinduet og tænkte sig om. Han måtte indrømme, at hun faktisk var ret tiltrækkende på den dér MILF-agtige måde, som hun sad der i sin lyse skjorte og sandfarvede stretchbukser. Masser af former, kønt ansigt og et charmerende væsen.

“Jo, jeg fandt de her to drenge, der gik i 0. eller 1. klasse dengang. De legede i puderummet – alene – og de havde ikke hørt mig komme. Og så lå de bare der bag en væg af puder med bukserne nede om anklerne, og den ene af drengene havde den andens tissemand i munden.”

“Det blev til en ret stor sag. Det var vist noget, som de havde leget i noget tid, og der var vist også noget med bollelege, men det var virkelig svært at holde det sagligt og passe på drengene. Hver gang forældrene var med ind over, blev det blæst helt ud af proportioner, og du kan ikke bilde mig ind, at de stakkels drenge ikke er blevet traumatiseret af det gigantiske postyr.”

“Det var i hvert fald indtil, at vi fik snakket lidt dybere med den ene af drengene – ham der vist havde startet legene – og fandt ud af, at det var noget, som han havde lært derhjemme, og så blev det hurtigt til en underretning og en politisag.”

Det ringede en klokke hos ham. Han kunne godt huske, at der havde været en sag om omsorgssvigt, politi osv, men han vidste ikke, at det var den samme sag som med de to drenge.
“Det er vildt at tænke sig… at børn samler ting op på den måde og tager det med ind i deres fælles verden. Brugte ham drengen mon legen med sin kammerat i puderummet til at bearbejde, hvad der skete derhjemme? En måde at normalisere det i et trygt rum? Eller ville de have leget legen uanset, hvad drengen havde oplevet?”

“Og hvad skal man tænke om hende pigen, og hendes leg med broderen og kammeraten? Det virker uskyldigt på overfladen, men gemmer der sig et gran af noget uhensigtsmæssig voksenkontakt, der har foranlediget legene? Det finder vi aldrig ud af, men det er en interessant tanke.”

Lars rynkede brynene. Måske en lidt for søgt slutning på begivenhederne i hans mening. Typisk for pædagoger at grave så dybt, at de til sidst ikke længere kunne se lyset.

“Tænk sig, hvis alle voksne var bevidste om dette ansvar, at hver gang de seksualiserer deres omgang med børn enten i tale eller handling, at så sår de potentielt et frø, som barnet tager med sig videre i livet. Og det er ikke til at forudse, om frøet vokser op og bliver til problematisk ukrudt eller ej.”

“Men hey, der er naturligvis forskel på, om man gør det overlagt eller om det bare er en tilfældig bemærkning om noget seksuelt, der uforvarende sætter sig i barnet. Ikke alt kan gøres op i skyld og skam, men man bør nok bare være bevidst om éns ansvar, når man omgås børn.”

Han flyttede uroligt på sig og følte, at samtalen efter hans mening var begyndt at skabe en ubehagelig stemning. Prøvede hun at sige noget til ham mellem linjerne? Hun kiggede intenst på ham. Anklagende? Eller var hun bare agiteret af emnet?

“Der tænker jeg også, at I, der underviser børnene i udskolingen, må være særligt på vagt. Jeg mener bare… de unger er så propfulde af hormoner, vælter rundt og skal hele tiden prøve grænser af… jeg forestiller mig, at det må føles som at bevæge sig rundt i et minefelt for jer?”

Der gik nogle akavede sekunder, før han indså, at det var formuleret som et spørgsmål. Han havde egentlig ikke så meget lyst til at diskutere sin egen rolle i de store børns udvikling og oplevelse af sex.

“Tjah… jeg tænker faktisk ikke så meget over det. Jeg underviser dem jo bare.”

Hun smilede til ham, og det føltes på én gang lidt overlegent og overbærende. Som om hun tavst kommenterede på hans manglende pædagogiske evner, indsigt eller empati…

“Jo jo, men store børn har jo også behov for omsorg, og det er vel dér, at det kan blive lidt svært, fordi de emotionelt og relationelt ligger i den dér grænseflade mellem barn og voksen. Og så bliver deres øjne bare anderledes indstillet, når de har omgang med voksne i en kontekst som i skolen og forsøger at forholde sig til denne kontakt…”

Han skyndte sig at drikke resten af sin kaffe og klappede sin laptop sammen, netop som det ringede ud til frikvarter. Der var imidlertid noget tid endnu, før han skulle op til 9.c og gennemgå Ludvig Holberg, men han havde åben studievejledning fra kl. 10 og indtil frokostpausen.

“… og nogle gange har man bare ikke en chance. Hvem har ikke hørt om en skoleelev, der ud af det blå har forelsket sig i sin lærer? Christ, dér har jeg sgu selv været back in the day. Jeg er nok bare glad for, at det for nu ikke er mig, der skal forholde mig til sådan nogle hormonbomber.”

Pernille pakkede også sine ting sammen og stillede sit krus til opvask.

“Vi ses på et andet tidspunkt. Jeg skal ned og synge julesange med børnene i indskolingen, inden jeg skal hjem. Held og lykke med de store unger!”

Han besluttede sig for at hælde endnu et krus kaffe op og tage det med sig over på kontoret. Låste op og satte sig ind. Det sad stadig i ham, at Pernille havde virket så animeret omkring samtaleemnet. Havde det været hendes formål fra starten at sige en masse ting højt til ham omkring børn og sex? At løfte en diskret pegefinger?

Hans tanker vendte tilbage til Julie og episoden på stripklubben i lørdags. Det var kun omkring seks-syv år siden, at hun havde siddet på netop dette kontor med sin slanke danserindekrop og vrænget næse af, at det nok var en god idé at tage en ungdomsuddannelse ved siden af drømmen om at blive verdenskendt, professionel danser. Ironien i, at hun var delvist lykkedes, fik ham til at smile for sig selv.

Det bankede på den halvåbne dør, og et ansigt tittede nervøst ind. Han rejste sig, vinkede hende ind og lagde en stor hånd på hendes skulder, mens han ledte hende hen til en stol.

Sugede synet af den stramme lille numse ind på nethinden, mens han betragtede hende sætte sig ned, hvorefter han satte sig i stolen overfor.

Han lyttede til hendes overvejelser om at blive dyrepasser med et halvt øre, mens han lod blikket glide ned over hende; spinkel overkrop med små, spidse bryster, der truede med at prikke huller i hendes stramme, tynde top, og korte slanke ben, der endte i bare ankler og dyre sneakers. Det mørke hår var samlet i nakken og de store, uskyldige øjne funklede af naiv entusiasme om at nå drømmejobbet.
Historien fortsætter under reklamen

Med et smil, tænkte han, om han mon også ville møde hende på en stripklub en dag.

Læs næste afsnit