Rebecca laver en ny, smal linje. Uden tøven sniffer hun hurtigt, og en bølge af eufori skyller over hende


Forfatter: Mercedes

Rebecca, 15 år, står foran spejlet i sit lille værelse. Hendes lange, mørkebrune hår falder som silke ned ad ryggen, og hun skubber forsigtigt et par lokker væk fra ansigtet. Hendes øjne hviler kort på sin egen refleksion. Den smule rødme under dem vidner om mange nætter med lidt søvn – men også om en hemmelighed. Rebecca står foran spejlet og betragter sin refleksion med et lille smil. De stramme jeans, hun har på, er blevet en anelse for små til hende – især efter de sidste par måneder, hvor hun har forkælet sig selv med både fastfood og søde snacks. Stoffet klæber sig om hendes hofter og numse, og hun mærker modstanden, da hun forsøger at lukke knappen. Med lidt besvær får hun knappen på plads, men det klemmer en smule omkring hendes talje og mave, så en lille runding stikker frem under den korte bluse.

Hun ser på den lille del af sin mave, der er synlig mellem blusen og jeansene, og mærker, hvordan bukserne sidder stramt om hofterne og skaber en tydelig, kurvet linje. Hendes mørkebrune hår falder ned over skuldrene, mens hun retter sig op, tilfreds med det look, hun har skabt – afslappet og lidt vovet, på trods af det lille ubehag fra de stramme jeans.

Med en let hånd åbner hun sin taske og trækker en lille pose frem. Hun kigger sig omkring, selvom hun ved, hun er alene. Hendes hjerte slår hurtigt. Det hvide pulver i posen lokker og kalder på hende. Hun bukker sig forover og tager en dyb indånding, lader posen glide op til næsen og sniffer. En skarp prikken skyder op i næsen og sender en bølge af kuldegysninger ned ad ryggen. Hun mærker jeansene stramme om hendes lille buttede numse mens hun sniffer. Hendes øjne lukker sig kort, og en let rystelse går gennem hende, som om hele hendes krop vågner op.

Rebecca er snart på vej til skole, hvor hun finder små stunder til at søge tilflugt i skolens aflåste toiletbås. Her, med ryggen mod den kolde flisevæg, bukker hun sig ned, lader endnu en smal linje af pulver finde sin vej op gennem næsen. Den velkendte prikkende fornemmelse får hendes sind til at føles lettet, og et skævt smil breder sig på hendes læber, mens hun kort kigger på sin refleksion i spejlet. Hendes øjne, en smule slørede og røde, fortæller hende, at hun har balanceret på en kant, men hun ignorerer det – hun ved, hvordan man skjuler det for alle andre.

Efter skolen standser hun ved den lokale burgerbar, hvor hun bestiller en burger og pomfritter. Mens hun venter, mærker hun trætheden komme snigende, men inden den kan få greb i hende, sniger hun sig på toilettet, låser døren og tager sin taske frem endnu en gang. Hun bøjer sig, gør hurtigt klar, og endnu en smal linje forsvinder op gennem næsen. Da hun kommer ud, ser hun sig selv i spejlet – hun føler sig både opløftet og usikker, men fokuserer på sin refleksion og retter på blusen, så hendes bare hud er lige synlig nok.

Senere på dagen, efter flere timer med en konstant, rastløs energi i kroppen, går hun til caféen, hvor hendes 54-årige kæreste venter på hende. Rebecca træder ind og ser ham sidde ved et bord i hjørnet. Han kigger op, og hun møder hans blik med et smil, der både er nervøst og glad. Der er noget trygt i måden, han smiler på, noget, der får hendes hjerte til at slå lidt hurtigere.

Hun sætter sig overfor ham, og han rækker hende en kop kakao. “Jeg tænkte, du ville have noget sødt,” siger han med et varmt smil. Rebecca ser ned på sin kop og smiler lidt for sig selv, mens hendes fingre forsigtigt rører kanten af koppen. Hun er ikke sikker på, hvordan hun skal bringe emnet på banen, men hun ved, at hun har brug for hjælp – og hun har brug for ham.

Han læner sig frem, tager hendes hånd, og varmen fra hans hånd får hende til at slappe lidt af. “Er der noget, du har brug for?” spørger han blødt, og hans blik viser en omsorg, der får hende til at føle sig tryg. Rebecca læner sig en smule frem og ser på ham, og hun nikker langsomt, hendes øjne søger hans.

“Jeg mangler lidt penge… og det er rart at have noget at falde tilbage på,” hvisker hun næsten, hendes blik flygtigt på hans hånd, der stadig holder hendes. Han smiler og trækker sin pung frem, lægger 500 kroner på bordet sammen med to små poser med pulver. Hun tager hurtigt imod dem, gemmer dem i tasken og ser på ham med en blanding af taknemmelighed og indre konflikt.

Hendes hjerte banker hurtigt, mens hun ser ham i øjnene.

Efter at have drukket sin kakao og pakket pengene og de små poser godt ned i tasken, følger Rebecca med sin kæreste hjem til hans lejlighed. Da de træder ind, bliver hun mødt af den velkendte, lidt tunge duft af røg og lædermøbler. Han tænder dæmpet lys, der kaster et varmt skær over rummet, og sætter en film på. Rebecca smiler lidt for sig selv og sparker forsigtigt skoene af, inden hun sætter sig til rette i sofaen.

Hendes kæreste sætter sig tæt ved siden af hende og trækker hende ind mod sig, så hendes hoved hviler på hans bryst. Hans arm glider rundt om hendes skuldre, og hun føler sig omfavnet og tryg, som om alle hendes bekymringer forsvinder. Han begynder blidt at stryge hende over håret, hvilket får hende til at slappe endnu mere af, og hun lukker øjnene et kort øjeblik, mens hans fingre glider gennem hendes lange, mørkebrune lokker.

Midt under filmen mærker hun en rastløs sitren i kroppen – det velkendte kald efter mere af det hvide pulver. Hun lader langsomt hånden glide ned til tasken, der står ved siden af hende på gulvet. Forsigtigt åbner hun den og finder den lille pose frem, og uden at han bemærker det, får hun hurtigt placeret en smal linje af pulveret på bagsiden af sin hånd.

Med en hurtig bevægelse lader hun næsen glide over linjen og sniffer diskret, en øvelse, hun har gentaget så mange gange, at det er blevet naturligt. Kuldegysningerne skyller straks gennem hende, og hendes sanser skærpes; hun mærker hans arm omkring sig og fornemmer hver lille berøring mere intenst. Hendes krop føles let, nærmest svævende, mens hun læner sig tættere ind mod ham, og en svag smil breder sig over hendes læber.

Han lægger mærke til hendes smil og kigger ned på hende, mens han strammer grebet om hende en anelse og lader sin hånd glide op og ned ad hendes arm i en rolig, nærmest hypnotisk bevægelse. Hun nyder varmen fra hans hånd og føler en tryghed, som hun længes efter, selvom hun også ved, at han er kilden til hendes voksende afhængighed.

I de stille øjeblikke, hvor de ser filmen sammen, og han holder hende tæt, falder Rebecca ind i en tilstand af behagelig, tåget ro.

Rebecca synker dybere ned i sofaen, trygt indhyllet i hans favn. Hans arm ligger tungt og beskyttende omkring hendes talje, hvor hans hånd hviler, mens tommelfingeren tegner små, beroligende cirkler på hendes side. Hver gang hans hånd bevæger sig, mærker hun varmen fra hans berøring gennem stoffet på hendes bluse, som glider en smule op, så en smal stribe af hendes hud kommer til syne. Hun kan ikke lade være med at smile, en tryg og afslappet følelse breder sig i hende, og hun læner sig endnu tættere ind mod ham.

Filmens lydspor spiller lavt i baggrunden, men Rebeccas opmærksomhed er mere på hans nærvær end på handlingen. Hans hånd bevæger sig langsomt ned fra hendes talje og lander blidt på hendes hofte, før den stryger videre nedad. Hans fingre kærtegner hende over jeansene, glider kærligt hen over hendes numse, og han giver hende et lille, varmt klap, der får hende til at smile endnu bredere og rykke sig tættere på ham.

Hun føler sig fuldstændig tryg i hans arme – som om intet kan nå hende her. Det er som om, hans berøringer lover hende, at hun ikke behøver at bekymre sig om noget, og hun lader sig selv forsvinde lidt mere ind i følelsen. Med en tilfreds, næsten drømmende mine læner hun sig tilbage, og da hun mærker trangen til pulveret igen, ser hun hurtigt op på ham, som om hun søger tilladelse. Han smiler og nikker forstående.

Rebecca tager sin pose frem igen, og med let rutine laver hun en ny, smal linje. Uden tøven sniffer hun hurtigt, og den velkendte brændende fornemmelse fylder hendes næse. En bølge af eufori skyller over hende, og hendes krop bliver let og elektrisk. Hun læner sig igen ind til ham, og hans hånd finder tilbage til hendes talje, glider op og ned, mens han klemmer hende tættere ind mod sig.

Rebecca lukker øjnene, føler hans rolige åndedræt mod sin kind og den beroligende rytme af hans hånd, der hviler kærligt på hendes numse. Det er i hans arme, hun føler sig mest hjemme og allermest tryg – som om hele verden forsvinder, og kun de to eksisterer.

Rebecca føler en pludselig svimmelhed skylle over sig, som om hendes krop har fået nok af det hvide pulver for nu. Hun lukker øjnene, forsøger at samle sig, men mørket overmander hende hurtigt. Hendes hoved falder tungt mod hans skulder, og alt omkring hende forsvinder i en tåge.

Da hun endelig vågner, ligger hun alene på sofaen, med et ubehageligt sug i maven og en svag hovedpine. Rummet er stille, og lyset fra filmen flimrer stadig svagt på tv-skærmen. Hun forsøger at samle sig, men en nagende følelse af forvirring hænger i luften. Hendes kæreste er ikke til at se, og hun har en uklar fornemmelse af, at hun ikke ved præcis, hvor længe hun har været væk.
Historien fortsætter under reklamen

Hun rejser sig op og bemærker, at hendes tøj sidder lidt anderledes, som om det er blevet justeret, mens hun sov. Hun er blevet brugt. Igen.