Får svært ved at koncentrere mig om kørslen,mens jeg i bagspejlet iagttager hans hånd på hendes lår…hendes skræmte blik


Forfatter: Ida
bittersoedsymfoni2@hotmail.com

“Mit liv er i havnen som en husbåd, kuldslået
ude af Guds nåde, når jeg splatdrikker til jeg ikk’ ka’ husk no’et.
Fjer på som musvågen, vågner op i Kruså, dugvåd på busgulvet.

Jeg går: har det som en konge, alle andre ka’ sut’ mig.
Andre har det som Yvonne: “Skat, meget har du budt mig!”
Jeg’ oven ud voldfuld, fucked op uge, i 12 et halvt minut har jeg troet jeg var Lucky Luke
Men jeg holder det godt skjult – jeg’ rutineret efterhånden,
står og slikker på min hånd på en sofistikeret facon.
Fucked up til jeg omkommer, tomme lommer og en Bobstorm holder om mig

Mother fucker.

Drikfældig, almægtig, vanhellig,
bruger dit tandsæt som en sandsæk i Ringe fængsel
Åndssvagt høj bas i en Golf 3,
Voldtager borgerskabet – boldtræ og oversavet
Formssag, grådkvalt, flov over gårsdagens dårskab,
hopper ud fra 14. sal
Koldt omslag
og romsjatter over alt,
overfalder beatet, lider overlast
Fuckin’ svans

Løssluppen, nødtvungent, døddrukken,
sølvtunget, dyngvåd i syndfloden,
gylp åben
Brødebetynget dåseøl fra køleskuffen.
Syndebuk, spytter blod til flyvevåbnet rykker ud.
Sprød bund, flødeskum, døvstum, som et dødssuk overhørt i det ydre rum.
Grønt støv i luften som en høstmåned,
rødmosset, sejler rundt i Østersøen
– flygt, homie;”

Lyder det alt, alt for højt fra mine bilhøjtalere som jeg ellers skal sige burde kunne få bilen til at både hoppe og køre af sig selv.

Det er en Celika 1990, og jeg har passet og plejet hende, siden jeg overtog hende.

“Hey Nik! Niiik!” lyder det, og jeg bremser så asfalten må give sig og røgskyer omringer bilen, mens min ven Mark stiger ind.

Stiger er vist en lige lovlig stor tilsnigelse, nonchalant er i hvert fald ikke det første, man tænker, selvom han nok selv helst vil tro det..

han vælter ind med en stor faktapose i favnen.

Jeg griber lige ën af guldøllene i forbifarten, før jeg retter posen og en grinende Mark op, som siger, han har været i Kokkedal, og jeg skulle bare vide.

Men nu skal vi feste, siger han, og “kør så, for helved, Nik. Har du ikke lige fået benzin på?” Mens han nikker mod min nyåbnede øl.

Prøver at gøre hornør med min ene hånd på rettet, min øl i den anden, mens min fod kærtegner speederen. Selvfølgelig ved at trykke den helt ned.

Tager en mundfuld

“Ej, men altså for satan, Nik! Hende Bettina – jeg siger dig.”

“Du savler på betrækket, din idiot. Og jeg gider ikke høre om hende Bettina med de store hængepatter, som…”

“Som var enlig mor!” siger vi i kor.

Jeg drikker lidt.

“Jamen altså, det var hun, Nik! Totalt desperat. Manglede selskab og omsorg. Enter Marki. Ingen fortjener at lide alene.”

Griner af ham, som han skvulper med sin øl, pupillerne udvidede, godt blæst allerede.

“Du har sgu altid været så næstekærlig. Godt, du kunne lide med hende, så.”

“Jamen det er dét, jeg altid har sagt,” halvbøvser han.

“Hvor der er brug for hjælp.. Hey, hvorfor drejer du til højre her, mand? Skulle vi ikke i Operaen?”
Smågriner igen af ham, for hans kommentarer er ofte snotdumme, men han er underholdende og desuden har han altid været en loyal og god ven.

Og faktisk også ret så intellektuel, når det tager ham.

“Nej. Les Misérables må vente. Nu skal vi have rigtig drama.” fastslår jeg, ved at banke øllen ned i rettet, så vi lige slingrer et øjeblik. For selvfølgelig véd han godt, vi ikke skal i Operaen.

“Holder du øje?” spørger jeg.

“Jeg kigger, jeg kigger, gamle ven.”

Vi kører. Butikker, der efterhånden har lukket for i dag alle som én.

“Årrrh, fuck. Giver du ikke lige lidt opmuntring på turen,” spørger jeg.

“Selvfølgelig. Beklager det dårlige værtskab..” siger han, og hiver med lidt besvær en lille, hvid pose op fra underbukserne, mellem maven og pikken.

“Ej, for helvede, Mark!” udbryder jeg.

“Jamen, man vidste jo aldrig. Vil du eller vil du ikke? Den kan kun være blevet bedre.”

“Hit.” Slingrer, nu ligger der 6 tomme flasker i bunden af bilen.

Men så er hun der også.

“Så, for satan!” siger Mark og griber fat om min skulder.

“Har set,” svarer jeg koncentreret, for colaen er lige begyndt at sparke ind og gøre sit vidunderlige indtog.

Og selvom det påstås at alkohol og kokain udligner hinanden synes jeg nu, de er et meget godt par. Ligesom Mark og jeg, som vi holder ind.

“Sød pige.” hvisker Mark.

“Hold nu kæft.” svarer jeg, mens jeg åbner døren, og spørger damen, om hun ikke skal have et lift.
Og selvfølgelig skal hun dét.

Klædt i Islandssweater, blå jeans og et genert, nedslået blik, der hele tiden flakker, også, selvom vi forsøger at dæmpe os.

Fortæller lavmeldt, da vi spørger at hun hedder Mia, mens hun hele tiden leger med sit halvlange, røde hår, eller med sine lange, smalle fingre i skødet.

Ikke lange, overdullede negle. Bare bløde, nedbidte følsomme fingerspidser. Ikke dårligt.

“Skal vi lave en Meng?” fniser Mark.. Og jeg bliver sgu nødt til lige at give ham en albue i siden.

“Ikke ødelægge det hele.” Vi er jo bare to venlige kammerater, der bare vil sikre sig, at folk kommer godt hjem.

Mark og jeg sender indforståede blikke, men forsøger ikke at være for åbenlyse, mens jeg drejer til venstre ned af en, åh så kliché lang skovvej..

“Øhm..” siger hun, mens hun løfter blikket halvt, den anden hånd knuger læderbetrækket i sædet.
“Ja?” smiler Mark til hende. “Nåh, undskyld. Du ville måske gerne ha’ haft en øl til turen?”

Holder én frem mod hende, som hun ikke tager imod. Bider sig i den dirrende underlæbe, stadig det urolige blik. Og det har hun grund til.

“Øhm, øh, altså, nej tak.. Jeg.. Det var bare fordi, skulle vi ikke have været til venstre før?”
Og gu’ skulle vi. Og Mark og jeg skåler, nogen må jo, når hun ikke vil.

“Dét her er bare en omvej.” smisker Mark, mens han, faktisk mere adræt end jeg havde tiltroet ham får sig sneget ind på bagsædet ved siden af hende.

Får svært ved at koncentrere mig om kørslen, mens jeg i bagspejlet iagttager hans hånd på hendes lår, hendes skræmte blik, hans anden hånd, der snor en rød lok omkring fingeren, mens han læner sig ind til hende.

“Du dufter godt, Mia. Sååå godt.” Lader sig selv dvæle i det, mens hans hånd i hendes hårlok trækker hende tættere på. Så skræmt. Hvorfor?

“Nogen mennesker. Nogen mennesker. Mia, ved ikke, hvad der er bedst for dem. Se politikerne.”

Kan ikke se det med sikkerhed, men på dén måde det gibber i hende på tænker jeg, han lige har bidt hende i øret. Hans varme ånde, som uden tvivl hvisker alt muligt ugudeligt.

“Det er bare ën stor børnehave, Mia. Det er derfor, vi skal skynde os og få noget ud af det hele nu.”
Kan se, hun er rykket helt hen til døren, men Mark er i selskabshumør, så han lægger nu hele armen omkring hende, trækker hende brutalt ind til sig.

Kysser hende, mens hun forsøger at dreje hovedet, men han har stadig hånden i hendes hår, så han kan dirigere hendes mund. Åbne den med sin, give hende en, indtil videre blid lussing, fordi hun stædigt og med den trods hun stadig har i sig har klappet tænderne sammen. Men hun lader, måske af forbløffelse de små uskyldige? hvem ved, læber åbne sig.
Historien fortsætter under reklamen

Slingrer, mens jeg hører hende stønne, og bliver hurtig enig med mig selv om, at dét her sted er et fint sted at holde ind.

Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. Anonym

   23/11/2023 kl 15:16

   Fortsættelse, tak!

   1+

   Besvar kommentar
2. Damernes Ven

   21/09/2023 kl 7:46

   Enestående faglig dygtig historie-skriver! Smukt skrevet, frækt og dejligt. Handlingen løber så fint og detaljeret og giver lyst og lyster til Livet…!!!

   TAK fra mig – og glæder mig virkelig til del 2 – og Verden efter at denne nye, dygtige forfatters ‘dukken op’!!

   TAK fra mig, Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

   2+

   Besvar kommentar