Last Christmas

Hun vil selv, smisker djævlen, og viser mig vej ind mellem dem. Pigens tynde ben. Min pik er gigantisk, set mod hendes lille spalte

ADVARSEL: mindreårig – udnyttelse

Forfatter: Jann (NnastyJR)

En velkendt sang i det fjerne. Jeg har hørt den en million gange, og haft den på hjernen tusinde. Nu kalder den på mig, langt, langt borte. Kalder mig frem og op, ud på den anden side af en dyb bevidstløshed, i et savlende suk.

Da jeg vågner har jeg det elendigt. Eller ad helvede til er nok mere korrekt. Mit hoved føles som om det er flækket på langs. Af druk, iblandet andet jeg ikke kan eller vil huske. Nok mest skyld, skam, og alt muligt andet af den der lede slags.

Og hold nu kæft hvor her stinker, bemærker jeg som noget af det første. Som om min lugtesans kører på overdrive og al sansning foregår gennem den. Jeg får trang til at kaste op, men nægter at bevæge mig, lukker bare hurtigt verden ude igen.

Jeg vågner lidt senere igen. Lyset er skiftet, de hvide vægge blænder mig, nu er det så åbenbart synet der dominerer? Jeg forstår meget lidt, kan ikke tænke rent, men jeg kan også høre, døren der smækker, nogen der gik – har jeg haft selskab?

Fuuck! Det rammer mig og lyner i min hjerneskal. En elektrisk storm af tropisk omfang. Julemorgen under varme, fremmede himmelstrøg. Gnistrende glimt af erindring kommer buldrende tilbage. Jeg husker hende nu, pigen – var hun ikke lige vel ung?

Det gør ondt at tænke. Fremdrage det forgangne, forbudte. Selvom hun var sød, blød, varm … villig!?

Jeg smager på det, ordet, følelsen i mig, der er svær at komme i kontakt med. Mit hele væsen er ligesom bedøvet og blokeret. Jeg forsøger alligevel at tænke, orientere mig, og samtidigt ikke. Det gør bare alt for ondt, for jeg ved jo, at de sande svar er skingre og helt forkerte. Selv uden alle detaljerne i orden.

Jeg ønsker dem ikke, oversvømmes alligevel. Tankerne myldrer, kvæler, til mørket sænker sig igen. Og denne gang bliver de hos mig, tager med ind i drømmen. Jeg husker nu. Det hele.

Gårsdagen genspiller sig i min private biografsal, uden at jeg kan forhindre det. Ferieturen, flugten fra julen. Endnu en alene, ensom, hånet af andres familielykke, påtaget eller ej. Selve Aftenen over dem alle. Den skinhellige. Her i dette ellers gudsforladte land, hvor heden er tæt, alkoholen billig, kvinderne endnu mere – pigerne!

Så ung hun var. Det var jeg helt bevidst om. ‘Tænk på et tal’, slog jeg ud af hovedet, igen og igen. Men den yngste, nogensinde. Den mindste og fineste også, tog selv min hånd og smilede så sødt, indladende, ville med mig – hjem?

Forbudt. Forkert. Hendes krop. Pigens lille krop under de få lasede klæder. Tænk på et tal, et lavt. Træk så to fra …

Ét billede har brændt sig ekstra fast, vender vedholdende tilbage: størrelsen af mit lem i hendes lille hånd. Aldrig set større ud. Optisk bedrag, jeg ved, men alligevel …

Hun vil selv, siger jeg til mig selv, mens jeg gennemlever det igen i mindst lige så livagtig form. Ikke mere end et barn, men i dette afsidesliggende ud-land har det en anden betydning, helt anden, fortæller jeg til mig selv, uden at jeg dog behøver at rette mig eller give efter for det.

Vel?

Det er destruktivt desperat. Et fejltrin. Jeg falder frit, kommer i tanke om mere ulykke, som jeg forsøger at drikke væk, flygte fra, her i denne plastikjul udsmykkede forgård.

Hendes lille hånd i min, griber mig, vækker mig. Måske bare lidt selskab, varme i sengen, denne hårde nat. Et midaldrende ynk, der ikke kan med sine jævnaldrende. Ikke tåle mosten.

Men et barn …?

Måske vil det være nok, tænker jeg. Lidt nærhed. Ømhed. Ser i hendes store smukke mørke øjne, der emmer af sødme og varme. Som en frelsende engel sendt fra …?

Jeg ser også lysten og liderligheden bagved. En anden engel, og en umulig modenhed af så delikat et væsen. For helvede, mand, tag dig sammen, hun er jo kun …

Jeg mærker den lille hånd i mit skridt. I min seng. Ømhed. Fisker mig selv ud af bukserne, stryger blidt, erfarent, gør mig så stor i hendes hånd. Hård. Og blød indeni.

Fuck me … hvisker hun, måske det eneste hun kan sige jeg forstår.

Et pigebarns lod her. Kærlighed til salg. Forældreløs og efterladt, tænker jeg, mærker så smerten og uviljen svagt fortone sig, for det uundgåelige maskuline behov. Drivkraften.

Jeg er svag og udsat. Fuld og i stykker, og for langt ude til at kunne reparere. Jeg falder, men nu med hende. Hendes hånd om min lyst og mit kød. Spiller mig så oplivende. En sidste chance?

Og hvis ikke jeg, så en anden, ræssonerer jeg. Og gør det. Kan ikke lade være nu. Stiv og mægtig som aldrig før. For hendes hånd. Snart mellem hendes søde læber. Bløde sug. Alt rigeligt for mit behov.

Men – please fuck me … insisterer hun. Indbyder sig. Slipper mig og ruller om på ryggen med åbne arme. Tynde, spredte ben. Helt nøgen og villig.

Et syn jeg aldrig glemmer. Brændt fast. Smilet og de indbydende øjne. Kroppen der stadig kun giver løfter om kvindelighed. Skødet. Naturligt bart og simpelt. Dragende. Hjemsøgende.

Hun vil selv, smisker djævlen, og viser mig vej ind mellem dem. Pigens tynde ben. Min pik er gigantisk, set mod hendes lille spalte. Knapt nok en skede – hvordan?

Jeg drømmer, husker, ser det hele. Igen. Min pik. Våde, blodsvulmede glans. Et helt selvstændigt væsen der længter så det brænder i min lænd. Styrende mod hendes lige så svulmende kvindelignende køn. En revne. Sprække. Åbning. Tæt og elastisk. Hun løfter sig op. Vil det.

Fuck me!

Jeg vil også. Er reduceret til pik og lyst. Gør det. Ser i hendes store øjne, mens jeg overvinder modstanden, penetrerer langsomt, nænsomt. Helt juleeventyrligt!

Hun kniber de store øjne sammen, klynker stille og tager mig dygtigt. Ikke nogen første gang, så langt fra, men stadig så lille og sart, stram og uskyldig, at jeg føler det som et rov af utilgivelig karakter.

Og så himmelsk!

Jeg tager af hendes uskyld og lever igen, ånder igennem den. Mine sanser og bevidsthed renses og åbner sig, mens jeg ligger nøgen og svedende over hende, mellem hendes tynde ben, oppe i hendes livgivende indre, kysser hendes bløde mund, smelter mere og mere sammen med hende, i heden der aldrig aftager, i min elskov der uden tvivl vil sende mig til et endnu varmere sted.

Men jeg lever!

Hun trækker mig ind, klynker fint og appellerende – fuck me, oh, fuck me. Og jeg gør det, knepper hende nu, som det mest naturlige i verden. Kysser den frække mund og suger de sødt vulgære ord i mig. Helt inde i hende nu.

Mine hensyn er smidt over bord, min pik har styringen, glider let og frit i den snævre åbning, tager kvindekønnet i min seng, luderen jeg har betalt for, det er alt der gælder.

Og det er fantastisk! Min pik er i himmeriget. Den lille skede er porten, en snæver portal ind i den evige lykke, jeg kiler mig længere og længere ind i. Alligevel det tætteste jeg kommer dén, efter denne nat!

Men jeg mærker det komme. Lyset og varmen. Rejser mig op over hende, næsten klistret helt sammen, undtagen vores underliv, der udfører deres egen smaskende, rytmiske dans, støt stigende i intensitet og mod klimaks.

Ohh! Jeg mærker hende klynke sine ben om mig, klemme sig fast og klynke efter mere – fuck me, runger sødt i mit hoved, får mig til at miste besindelsen og ryge helt ud over kanten.

Historien fortsætter under reklamen

Jeg glemmer hendes skrøbelighed, bruger hende råt. Har kun mig selv og mit ene behov i tankerne. Knepper mod forløsningen, spænder, presser min fulde styrke op i hende og sitrer i hele kroppen, helt ind i min fortabte sjæl, da jeg kommer helt i bund i hende.

Ohhhhh! Jeg skyder mig op og flyder ud, frigiver min essens i hende og mister mig selv i ekstasen. I hende.

Blændende hvidt lys. Varmt og vådt. Jeg tømmer mig. Fylder hende. Min lille snavsede engel.

Det lyner igen, inde i mig. Smagen er sur og bitter, dårlig på en ny og overraskende måde, som om også den sans vækkes på ny, samtidigt med at jeg igen slår øjnene op.

Hele min krop værker, da jeg forsøger at vende mig. Jeg ligger halvt på siden, genkender rummet, men alt er forandret.

Det er min samvittighed der knuger mig. Nu hvor alt står klart for mig, og jeg er tilpas ædru, udtømt. Dårlig smag i munden, og i resten af kroppen. Det stikker dybt, for der er mere, jeg ved det instinktivt, en alarm i mig bimler …

Jeg er ikke alene!

Der er nogen her, ovre i hjørnet, på stolen. Jeg ser ham ud af øjenkrogen. En skygge. Morgendagens ånd? Eller bare en tyv, pigens alfons der vil afpresse … Eller endnu værre – politiet!!!

Han ser jeg er vågen og rejser sig, sætter sig op i sengen over mig og ruller mig helt om på ryggen.

Jeg er sært immobil. Mine muskler er udenfor kontrol. Ved at der findes en fisk heromkring, en gift … har de forgiftet mig?

Manden smiler. Alt andet er tåge. Hans ansigt er en mørkegrå tåge. ER han faktisk en ånd? Nej. Et menneske, en mand. Ansigtstrækkene begynder at forme sig for mig, som om min hjerne lige skal vågne, lære at tyde og tolke igen. Giver mig misvisende information, fordi …

Jeg skriger. Lydløst. Min mund er sikkert ikke engang åben.

Selv om jeg smiler.

Jeg smiler. Taler. Ord jeg ikke forstår, men som jeg ved er danske. De kommer jo fra min danske mund – over mig!

Det er mig. Manden der sidder der, over … mig!?

Fortæller mig (i sengen!), selvom han (over mig?) godt ved at jeg ikke … fuck!

Jeg forstår ikke. Bliver svimmel, rundtosset. Kvalmen igen. Karrusseltur.

Mig. Der. Hvordan?

Han (?) viser mig … pigen! Et spejl forklarer. Jeg ser ham holde det op for mine øjne. Ser dem i det, mig selv – pigen!

Det er umuligt!!!

Han (?) fjerner spejlet og peger på sig (?) selv, så på mig (?).

Vi har byttet, det er sandt, jeg forstår. Har set filmen. Filmene? Twilight Zone? Læst Kafka. Men kan ikke tro på det!

Og stadig ikke røre mig, kun se, høre – føle!

Han vækker også denne sans, og erkendelse, i mig. Rører ved mig, min krop. Min lille spæde nye krop! Fortæller mig hvor længe han har ventet – et år i tid, men en evighed i lidelse – på slippe fri. Den ene dag om året – selve DAGEN! er det muligt at bytte, hvis man ellers kan finde en ny, passende donor.

Sidste år var det ham der sprøjtede sin essens op i pigen – og blev hende! Et helt langt år, hvor han har måtte kæmpe for at overleve, sælge sig selv og lade sig voldtage for mad og småmønter. Hvor han har forsøgt at forstå og regne den ud, som jeg vil skulle, hvis jeg vil klare den til næste gang.

Næste jul!

Det forklarer han, uden at jeg forstår en lyd. Hans ord er bare volapyk og lyde der fylder rummet – mens han klæder sig af!?

Jeg ser min nøgne krop dukke frem for mig. Ser mit lem, allerede godt erigeret. Og det forstår jeg til gengæld. At det nu er det hans tur, igen. Til at GIVE pik. Min pik!

Jeg ser den vokse, udefra. Fra en anden vinkel. Stiv og stor.

Mærker den!!!

Hård og brutal, synker den utålmodigt i pigens lille skede igen.

I MIG!

Aaaaaaaaaaahr! Det river og flår. Jeg er snæver som første gang. Måske endnu en betingelse i denne … genfødsel!? Et barn er fø..

Aaaaaaaaaaarghhh … uhhhh! Jeg kan ikke røre mig, intet gøre, mens han tvinger pikken dybere for hvert stød, uden hensyn.

AAAAA … Han fylder mig ud, udvider mit indre. Smiler bare og stønner tilfreds. Holder min livløse krop oppe og hugger ind i mit lille underliv. Flækker mig uden nåde – gengæld!?

Jeg er svimmel af smerte og forvirring. Min nye skede brænder af friktionen, hans voldsomme onani i den. Mishandling og hævn. Det er hvad det er. Fra i nat. Et langt år!

Fucking ikke rart på den anden side!

Flere gange er jeg tæt på at besvime. Stødene slår næsten lyset ud. På samme tid tænder de dem. Pikkens hårde gang i mig, sender gnister og ild ud i min ømme skedes uendelige nerveender. Han aktiverer dem, knepper ligesom liv i mig, samtidigt med at det føles som om han er ved at tage det af mig.

Heldigvis kommer han hurtigt. Eksplosivt. Har ventet længe på det her og gisper højlydt, støder sig op, fylder mig mere. Varmt og vådt, siver helt ud i mig, mærker jeg gennem den tusindefoldige smerte og lede.

Han tømmer sig i mig, som jeg gjorde i nat … i ham! I pigekroppen, der nu er sikker at bruge, åbenbart. Han tog dens mødom, som nogen tog den på ham, og pustede nyt liv i den.

I mig!

For det er stadig mig her, nederst. Blot forslået og øm langt ind i mit indre. Mit nye, skrøbelige og tindrende sarte indre. Jeg sanser det mere og mere, som væden og varmen i mit underliv spreder sig langsomt. ‘Tøer’ mig op!?

Min krop, og erkendelse, er langsomt vågnende, til en vanvittig virkelighed!

Han smiler stadig, mit gamle selv! Min tidligere person, han nu har overtaget, selv sproget. Også det har vi byttet, det viser sig at jeg nu kun taler og forstår det lokale, hvordan det så end hænger sammen. Hvordan noget af alt dette gør!?

Men jeg kan bevæge mig nu, usikkert og rykvist. Knuget i frisk mishandling. Men i mere og mere kontrol.

Og øm! Såå øm! Min lille skede. Varm, våd og sviende. Han løfter sig og glider slap ud af den, gnider pikken mod den. Hen over min lille tap!

Smerte … og vellyst!

En ny slags. Klittens? Han ser det, smiler, ved hvad han gør, har været her! Glider ned og folder min knop ud, slikker den …

Fuuuuuuck!

Det kilder. På en helt ny måde. Så dybt og rigt. Det åbner sig og opsluger smerten. Transformerer dens stærke energi. Fra mørk rød til glødende orange. Som solen. Varmer og opbløder. Vanvittigt og skræmmende. Men fuuuuuuck! Er det sådan det … fuuuuu … åhh … mmmm!!!

Jeg er ankommet. Siver langsomt igennem og fylder hver en nervefiber ud af dette lille hylster. Så hylende følsom, langtrukkent, mens han ligger ved min side og kæler for mig. Nyder synet fra den anden side. Svinets. Igen.

Han kender det selv, tilvænningen, transformationen. Åbenbart lettere den anden vej igen, for ham over i min krop. For en mand over i en anden mands krop. Det giver vel på sin vis også mening!?

Men for mig er det radikalt anderledes, sært og nyt. Jeg er som en sommerfugl der skal ud af puppen. Som Gregor Samsa, Forvandlingen. Jeg kobles sammen med en krop, på alle leder og kanter, der er mig totalt fremmed.

En pur ung pige!

Og al denne piges erindring, der er lejret i kroppen, vælter nu ind i mit sind, der er begrænset af hendes kognitive udvikling og formåen …

Jeg hulker hjerteskærende. Som et barn gør. Er kun lykkelig over at han tager mig i sine arme og vugger mig blidt. Aer mit filtrede hår og tørrer mine øjne, smiler lidt mere medlidende nu, synes jeg, mens han nynner en alt for velkendt melodi.

Last Christmas, I gave you me heart … hm. hm. … I’ll give it to someone special!

Han er glad, venlig, bringer mig frugt og betragter mig opmærksomt spise, smage den søde, rige næring, som var det første gang. Og mærke energien bygge op i mit lille nye hylster, som han let løfter op og tager med ud på badeværelset, hvor vi bader sammen.

Jeg er ør og øm, men sært mindre skrækslagen. Selv da jeg står for mig selv på flisegulvet og opdager hvor tårnhøj han er. Min gamle krop. Må have været lige så skræmmende for hende …!?

Men han er ligesom mere overkommelig, da han knepper mig igen i badekaret. Meget længere og mere hensynsfuldt denne gang. Jeg er ligesom bedre forberedt? Pigens krop tager mere og mere over? Jeg ved ikke, kun at smerten glædeligvis er næsten tålelig denne gang.

Fanget i en alt for lille piges krop, rider jeg min gamle. Min alt for store, hårde pik i mit ømme indre. Ser mig selv i øjnene … og forsøger at forlige mig med det absurde og uundgåelige. Forsøger at få det bedste ud af vanviddet. Bare glemme lidt …

Han kan lide det. Hvad han ser i mig, og får fra min lille krop. Og kroppen fortæller mig, at den kan lide at tjene ham, vække glæde og nydelse i en mand. Næsten som om den er skabt til det?

Følelsen indkapsler min skræk og afhjælper min accept. Det er som det er, alt andet er nyttesløs modstand, der kun bibringer mere lidelse. Jeg rider ham derfor mere og mere afslappet, mere og mere ægte. Mærker hans store hænder om mine små balder, en finger mod mit endnu mindre hul, ved at også det er hans, hvis han lyster.

Orgasmen er lige så uundgåelig som den første, og langt dybere og omfattende. Jeg skælver og dirrer. Min bløde hud sitrer, porerne ånder, hærdes, som mine små bær, der bliver til stikkels.

Historien fortsætter under reklamen

Hvad der for få øjeblikke siden virkede som en vanvittig tanke, sker. Jeg stønner og spænder sammen over ham. Strammer skeden som et kvælertag og malker ham grådigt. Kroppen har taget over og har opslugt mig i dens hvirvelstorm af nydelse. Ambivalent og naiv, men så voldsom kraftfuld, at jeg opløses og smelter sammen med den.

Jeg klasker sammen om ham og mærker ham kneppe mig videre, nu hvor han har mig hvor han vil have mig. Da han endelig kommer i mig igen, mærker jeg en helt ny slags lettelse. En sær modstridende forløsning.

Han tømmer sig grundigt i mig igen, og er færdig med mig. Skiftet er fuldbyrdet og jeg er fri, også til at gå. Får mit slidte, beskidte tøj og bliver vist ud af hytten. Hvorhen?

Døren smækker og jeg tripper afsted på mine nye, små ben. Alt er større og truende. Kroppen er stadig i kontrol, det er igen dens erfaringer der styrer mine følelser, ved og fortæller mig at verden er fuld af fare. Krusninger på overfladen, der pludseligt pisker op til små storme og giver mig panikangst. Fuldbyrdet PTSD.

Jeg bevæger mig væk fra de værste steder. Turist hytterne og hotellerne. Strejfer retningsløst rundt i slummen og forstår pludseligt hvad de harske indfødte siger, der ellers ikke billiger mig et blik. Sympati. Noget at spise.

Kun en mandlig turist på afveje, viser mig interesse. Smiler. Ældre end … den forrige! Skaldet og fed. Tysker? Vinker mig hen. Klamme svi..!?

Jeg vender tilbage om aftenen, sulten og skræmt, fortvivlet. Trygler ham om hjælp – tag mig ind, med hjem til Danmark!

Han smiler bare, trækker på skulderen, forstår ikke sproget. Men han har tydeligvis ventet mig, ved hvilket helvede jeg gennemlever. Sulten og forkommen. Forvirret. Hjemløs, ja, jeg er i den grad et udsat gadebarn!

Jeg tyer til gråden, gadebarnets, rettet mod hans medlidenhed, mens jeg leder desperat efter et fælles sprog, en livslinie.

Det kommer til mig og giver mig adgang, i hvert fald for endnu en nat. Jeg rækker ud og tager hans hånd, siger de få ord jeg kan, som han forstår, og forventer …

Fuck me, please fuck me!

***

A face on a lover with a fire in his heart
A man under cover but you tore him apart
Maybe next year I’ll give it to someone
I’ll give it to someone special

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (74 har stemt 4,07 af 5)
Loading...
Skriv en kommentar KLIK HER

8 kommentarer

  1. Lille Grisling

    13/01/2019 kl 1:36

    Der her var virkelig en interessant ny vinkel!!!! 5 stjerner!

    2+
    • Jann

      13/01/2019 kl 9:58 - som svar på Lille Grisling

      Tak lille Grisling ? Der skal lidt variation til, for at begrænse slitage ?

      0
  2. OnkelWaldo

    25/12/2017 kl 3:39

    Meget godt og fantasifullt skrevet! Det er meg altså HELT ubegripelig at gjennomsnittet ligger så lavt! Fem klare julestjerner fra meg – og fortsatt God Jul!

    3+
  3. Anonym

    24/12/2017 kl 11:00

    Lækker historie. Kom desværre til ar give den 4 stjerner i stedet for 5. Pis!

    4+
    • Jann

      24/12/2017 kl 12:44 - som svar på

      Tak skal du have 🙂
      Det er helt i orden og mere end rigeligt, én er jo i virkeligheden alt man behøver 😉

      2+
  4. Ond Stedfar

    24/12/2017 kl 9:44

    Wow! ? Rod Serling ville være stolt ??? ?

    4+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *