en instruktør stod klar for at oplære dem i fræk dans, på et podium og med tre polestænger.

Forfatter: bjørnen

Ivano var kommet illegalt til Danmark for et halvt år siden.

Ivano er fra en lille romansk landsby. Som 18-årig tog hun turen til Danmark sammen med fem andre piger fra Rumænien. Turen til Danmark foregik i en lukket varevogn.

Hun var kommet til smør-landet under falske forudsætninger. Hun var lovet et job som servitrice og med en god løn.

Sådan kom det ikke til at gå.

Da de ankom til Danmark blev de sat af i en natklub i København. Her kom de ind i et lokale, hvor der bag et stort skrivebord sad en romansk fyr med store guldringe på fingrene.

Han bød dem velkommen og bad pigerne om at udlevere deres pas, som han straks låste inde i et pengeskab.

Derefter fortalte han dem om natklubben Han fortalte, at de først skulle oplæres, men inden skulle de tjene penge ved at danse for kunderne og sælge deres krop.

Chaufføren, der havde kørt dem til Danmark, viste dem derefter, hvor de skulle sove. Alle fem piger skulle sove i et værelse. Værelset bestod kun af et stort klædeskab, et lille bord med spejl, og stol og på gulvet lå slidte soveposer.Skulle de ud i byen blev det med mænd, der – hed det sig – passede på dem.

De blev derefter bedt om at følge med ned i natklubbens store lokale, hvor en instruktør stod klar for at oplære dem i dans – fræk dans, der foregik på et podium og med tre polestænger.

Ude i garderoben kunne de finde de kostymer, der passede dem. Kostymet bestod af sorte BHer og minitrusser.
Hele formiddagen gik med at træne på stang.

Efter frokost skulle de oplæres i privat-dans. Ude i siderne i klubben var der indrettet små bokse, hvor gæsten og pigen bag et tyndt forhæng kunne være sammen. Pigerne skulle danse på deres skød, og ønskede gæsten at have sex med dem, skulle de være klar til dette.

De skulle kunne tjene omkring 5000 kroner pr. aften, men de skulle huske på, at der var en del udgifter forbundet med at være i klubben. De skulle derfor afregne hver aften, og betale for mad, husleje og daglige fornødenheder samt en personlig oppasser. Selv kondomer.

Grædende blev pigerne ført tilbage til deres værelser. De hørte døren blev låst efter dem.

Ivano og to andre piger kiggede på hinanden. De gik hen til vinduet, forsøgte at lukke det op, hvilket de ikke kunne. Deres værelse vendte også ud mod en smal gård med to en halv meter høj mur og pigtråd på toppen.
Flugtforsøg var således umulig.

Hen på aftenen kom deres chauffør med noget hundeæde, og sagde, at han ville komme tre kvarter senere og hente dem.

Senere blev de hentet og ført til garderoben, hvor de klædte sig i deres kostume og gik i gang med at style sig.
Ivano så på et tidspunkt, at døren stod på klem. Resolut rejste hun sig og løb ud ud ad døren. Igennem det store lokale og mod indgangen, men døren var låst.

Hendes flugtforsøg var bemærket. Chaufføren løb efter hende, Ivano opdagede nu, at han holdt en pistol i hånden. så hun opgav.

Hun fik en kæmpe lussing, så hun væltede omkuld og blev i politigreb ført tilbage til garderoben.

Forinden blev hun gennembanket for øjnene af de øvrige piger for at sætte en skræk i livet på dem. Pigerne måtte hjælpe hende med at pudre ekstra for at dække slagene.

– I kan lige så godt opgive, sagde en af de andre piger, der havde optrådt i klubben et års tid.

Ivanos navn blev nu meddelt i mikrofonen og hun besteg scenen. Hun begyndte sin optræden. Sultne mænd kiggede intenst på hendes krop.

– Smid toppen, råbte de.

Ivano forstod ikke dansk så hun fortsatte dansen, men så kom en af de erfarne piger helt hen til hende, og tog BHen af Ivano.

Nu blev der kastet penge op til hende, enkelte stak endda nogle sedler ned i hendes trusser.

Da musikken stoppede, stoppede også Ivano og igen tog en af de faste piger fat i hende og fik hende ned fra scenen.

Chaufføren tog nu Ivano under armen og førte hende over til klubbens værtinde og førte hende hen til en af kabinerne.

Inde i sofaen sad en halvgammel fedladen mand og røg cigar. Han smilte til hende og gned sig i hænderne.
En servitrice fulgte lige efter dem og satte en flaske champagne og en sodavand på bordet.

Værtinden sagde til Ivano at manden havde bestilt sex-dans på skødet og derefter et blowjob.

Ivano satte sig på skødet af ham og begyndte at vrikke med røven samtidig med, at hun førte sine hænder op ad hans lår.

Ivano lagde mærke til, at manden havde fået ståpik. Hun klemte forsigtigt på den, og konstaterede, at han var godt udrustet. Kunne hun tage hans monsterpik i munden? I hvert fald ikke til roden.

Mens hun dansede på hans skød tog han med begge hænder hårdt om hendes bryster.

Straks gik forhænget til side, værtinden skældte manden ud.

– Nok se, men ikke røre, sagde hun.

Manden stak sin monsterpik ud og Ivano tog kondomet i munden og satte den på pikken. Den øvelse havde hun først lige lært om eftermiddagen, hvor pigerne øvede sig på en banan.

Efter blot få minutter kom han, og straks derefter kom chaufføren og tog hende i armen og førte hende ud i garderoben.

Ivano havde haft sin første sex-kone. Hun gik straks ud og brækkede sig.

2

Ivano havde nu været sexslave på natklubben i København i tre kvart år.

Hun var blevet rigtig hardcore. Følelseskold leverede hun varen. Dansede på poolstangen og gav blowjobs. Hun var den af pigerne, der tjente mest.

De fem piger, der ankom samtidig, havde fået forbedret boligforholdene. Nu delte de ikke længere værelse, men boede to og to. Den femte pige var forsvundet på mystisk vis.

Hun lå syg i fjorten dage, og klubejeren gav hende ikke mulighed for at søge læge, selvom klubben havde sin egen.

Hun forsvandt på mystisk vis.

En aften hørte de skud nede i den lukkede gård, og næste morgen var hun væk fra værelset.

Det hed sig, at hun var kommet på hospitalet og derefter sendt hjem.

De fik ingen forklaring på skud-episoden i gården. Havde de skudt hende?

To gange forsøgte Ivano at flygte, men uden held.

Den ene gang var en formiddag, hvor Ivano så, at der holdt en varebil lige nede foran vinduet oppe på deres værelse. Hun tog den eneste stol, der var på værelset og kastede den ud af vinduet. Hun kom selv ud gennem den smadrede rude og landede lige nede på varevognens tag. Her lå hun og ventede til vognen skulle køre.

Hun hørte pludselig stemmer i gården – det var ejeren, chaufføren og en anden hjælper.

– Kom ned fra den vogn eller vi kommer op og henter dig, siger chaufføren på hendes modersmål.

Hun rørte sig ikke ud af flækken.

– Vi ved godt du er deroppe, fortsatte chaufføren.

Hun hørte nu et skud, hvorefter hun ikke turde andet end lade sig falde lige ned i favnen på chaufføren.

– Du skal vide, du kan ikke flygte. Vi har kameraer over alt, sagde chaufføren.

Hun blev derefter gennembanken og sat ind i et kosteskab, hvorefter døren blev lukket. Her måtte hun opholde sig i to døgn uden mad og drikke. Desuden skulle mærkerne efter slagene også heles.

Anden gang fik hun hjælp af en mand, der kom og hentede vasketøj, duge, linned fra pigerne m.m.

Hun gav den unge mand 1000 kroner for at hjælpe Ivano. Han var indimellem kunde i klubben, og hun havde fået et godt forhold til ham.

Hun blev gemt i en større tøjsæk, som han bar på ryggen.

Chaufføren fra klubben kunne se, at sækken var tung for manden. Han stoppede ham, hvorefter han med al kraft boksede hånden ind i sækken.

Der lød et kæmpe skrig fra sækken.

Igen blev hun sat ind i kosteskabet. Fik 2 flasker vand og seks tørre skiver rugbrød ind, og blev låst inde i fire døgn.

Da hun kom tilbage opdagede hun, at hun var blevet frastjålet nogle af de penge hun havde opsparet. De vidste heldigvis ikke, at hun havde flere gemmesteder.

Ivano havde ikke opgivet håbet om at flygte.

En anden af hendes faste kunder var en 66-årig mand, der havde fortalt hende, at han var pensioneret betjent.
En aften spurgte hun om han ikke ville hjælpe hende og de andre piger at flygte.

Han lagde øre til hele hendes livshistorie, om hvordan de kom til landet under falske forudsætninger, de elendige boligforhold og hvordan de nærmest blev behandlet som fanger.

Det vil jeg tænke over, sagde han, og lovede han ville komme tilbage et par dage efter.

To aftener efter mødtes de igen.

Hun fik øje på ham, straks han stod ved indgangen. De gik ind i en ledig kabine.

– Jeg er ikke meget for, at kontakte politiet, da jeg jo selv kommer her.

– Nej, nej, bland ikke politiet ind i det, bad Ivano.

– Det er ikke alle af pigerne, der har pas.

– Rolig, sagde han – og fortsatte:- Jeg har kontaktet en arbejdskammerat, der stadig er ansat ved politiet, og
sagt at du kontakter ham.

– Hvordan. Vi må jo ikke gå uden for klubben, sagde Ivano næsten grædende.

Pludselig gik forhænget til siden.

Det var værtinden:- Er der nogen problemer. Jeg synes ikke rigtig, der foregår noget. Desuden finder jeg det besynderligt, at straks I så hinanden gik i hen til en kabine. Husk at bestille en champagne, sagde værtinden vredt.

– Rolig. Jeg har bedt om en tur mere. Vi sunder os bare lidt, sagde han.

Ivano satte sig på hans skød og lavede frække bevægelser.

Værtinden gik igen.

Jeg har en telefon med, den må du se og smugle op på dit værelse, og på et tidspunkt ringe til ham. Han ved godt du ringer. Jeg har skrevet nummeret ned. Der er to numre. Det sidste er et lokalnummer, så du får ham direkte.

Hun nåede lige at gemme den i trusserne, så stod værtinden sammen med chaufføren igen i boksen.

Ivano greb fat i den forhenværende betjents pik og begyndte at lege med den.

Hverken værtinden eller chaufføren gjorde tegn til at ville forlade boksen, så Ivano gik igang med at give blowjob.

– Stop sagde den forhenværende betjent- og fortsatte:- Kan I forlade stedet, I kan da ikke forvente, at jeg vil have tilskuere.

Værtinden og chaufføren trak sig tilbage.

Næste dag ringede hun til betjenten og han fortalte, at han allerede havde sagt det til en af hans overordnede, og en razzia ville finde sted næste aften.

Efter den melding frygtede Ivano den følgende aften. Hun ønskede ikke politiet indblandet.

Aftenen startede på sædvanlig vis. Ivano startede på scenen med sin frække dans. Da den var færdig kom chaufføren hen og tog hende i armen.

– Der er allerede en kunde, der venter i kabine fire.

Hun blev hel varm om hjertet og rolig, da hun så, at det var ham, hun havde betroet sig til.

Hun satte sig på hans skød og startede med sin frække røvdans.

– Fortsæt, sagde han – og fortsatte samtalen:- Hør efter. Lige om lidt kommer politiet. Jeg har aftalt med min tidligere arbejdskammerat, at i virvaret forsøger vi at smutte ud af klubben og lige ind i smøgen, der ligger her bagved.

Han blev afbrudt af 12 betjente, der dukkede op i det store lokale. Diskomusikken forstummede og politiet råbte: Bliv alle på jeres pladser. Det er razzia.

En af klubmedlemmerne fik slukket på strømmen.

– Det hjælper os. Kom vi sniger os langs med væggen. Der er kun få meter hen til indgangen.

Der stod ganske vist en betjent, men ham slog den forhenværende betjent ned med ordene: Undskyld.

Da de kom ud i garderoben opdagede han, at der var en dør omme bag skranken.

Det vi en nødudgang, der gik lige ud til smøgen.

Heldigvis stod der ingen betjente der. Kun fem meter derfra holdt hans bil parkeret.

Forhåbentlig kunne de nå at komme hen til vognen uden at blive set. De ville have svært ved at forklare, hvordan en ældre mand og en næsten bar kvinde løb ned ad smøgen.

De kørte derfra i hastig fart.

Han kørte hende hjem til ham.

– Du må sove hos mig i nat, og så går vi til den romanske ambassade i morgen, forklarede han.

– Du kan sove på min sofa, sagde han efter at han havde smurt noget mad til hende, men Ivano kunne ikke spise noget.

Hændelserne sad i den grad i krop og sind.

Hun lagde sig på sofaen, mens han gik ud i køkkenet med servicen og smørebrødet som hun ikke havde spist noget af.

Da han kom ind igen, var Ivano faldet i søvn. Han tog sin dyne fra soveværelset og lagde over hende. Derefter gik han selv i seng.

Han vågnede midt på natten, da han mærkede en hånd på sin kind og han desuden blev kysset.

Ivana lå helt nøgen ved siden af ham. Hendes hånd søgte hans pik. Efter et par stryg fik hun pikken op at stå, hun satte derefter den ene hånd under hans pung og nuldrede den.

Han forsøgte at fjerne hendes hånd, men hun gjorde modstand. Hun nærmest voldtog ham.

Han vidste godt, det var forkert, men hun havde gjort ham liderlig.

Nu fik han igen overtaget og væltede hende rundt, spredte hendes ben, og fingre og tunge fandt hendes unge fisse og klitoris.

– Endelig bliver jeg elsket dernede af en mand, tænkte Ivano, der kun var vant til pigesex på værelset i natklubben.

Nu førte Ivano hans pik ned til hendes fisseåbning, og langsomt førte han sin pik helt i bund i hendes fisse.

Der gik ikke lang tid før han kom.

– Nej vi glemte kondom, sagde Ivano på gebrokken dansk.

Den forhenværende betjent tændte natbordslampen.

– Du må ikke lægge dig til at sove. Vi bliver nødt til at tænke på en plan, sagde han på sit skoleengelsk.

– Jeg er flov over mig selv. Vi skulle ikke være sammen, sagde han, mens han tænkte på, om hun havde en bagtanke.

– Må jeg ikke blive hos dig i hvert fald nogle dage. Jeg vil gerne have de hændelser rystet af mig. Jeg skal nok lave mad og gøre rent for dig, foreslog hun.

– Nu skal vi altså tænke logisk, sagde han, mens han tænkte om det var derfor, at hun ville have samleje med ham.

– Skal vi ikke begynde at præsenterer hinanden.

– Jeg hedder Ivano, og du?

– Jens, sagde han og kyssede hende – denne gang dog kun på kinden.

Resten af natten og til morgenstunden sad de ved bordet.

Så snart butikkerne åbner skal jeg have købt noget tøj til dig, men tør jeg lade dig være alene? Du går jo nok ikke, da du kun har dit kostume på dig.

Han kom hjem med et par cowboybukser og en trøje. Han havde besluttet, at de om eftermiddagen kunne gå i en genbrugsbutik. Forhåbentlig fandt hun noget, der kunne passe.

Efter en eftermiddag på indkøbstur inviterede Jens hende på cafeteria, hvor der blev serveret et stjerneskud og et stykke med dyrlægens natmad. Det var første gang i næsten to år, at hun fik noget ordentlig mad. Hun var lidt betænkelig med dyrlægens natmad. Hun havde ikke smagt leverpostej, men det kunne godt spises.

Næste morgen mens Ivano stadig sov, ringede Jens til kommunen og fik fat i en sagsbehandler. De henviste dog til udlandsstyrelsen, men Jens spurgte om mødet ikke kunne foregå hos ham, da hun var traumatiseret af hændelserne, og ikke troede, at han kunne få hende med sig hen på styrelsen. Han frygtede ligefrem for hendes liv.

Derefter gik han ind og vækkede hende. Hun fik serveret morgenmad på sengen.

Hun satte bakken på natbordet og trak Jens ned i sengen.

– Giv mig lidt kærlighed, sagde hun, og lynede hans bukser ned.

Jens gjorde modstand.

– Kom nu. Jeg er ung. Du er den første jeg har haft samleje med. Vil du ikke godt, bønfaldt hun.

Han spredte hendes ben og igen søgte tungen hendes fisse. Han kildede også hendes klitoris. Det gav et lille spjæt i hende, når tungen ramte hendes lille tap.

Derefter jog han forsigtigt sin stive pik op i hendes barberede fisse. Forsigtigt kørte han pikken frem og tilbage i hendes lysthule.

– Holdt, holdt! udbrød hun.

– Nu glemte vi igen kondomet.

– Jeg har ikke nogen, sagde Jens skuffende.

Hun tog derefter hans pik i hånden og satte den til munden.

– Du bliver nødt til at komme i min mund.

Efter sex-legen satte de sig ind ved sofabordet.

Det ringede på. Ind ad døren trådte to kvinder og en mand.

De gav Ivano hånden og præsenterede sig på engelsk. De præsenterede sig som folk fra udlandsstyrelsen, kommunen og politiet.

Ivano forsøgte at flygte ud af stuen, men blev holdt tilbage af betjenten. Hun fik hænderne lagt om bag stoleryggen og lagt i håndjern. Ivano stortudede.

Jens fik betjenten til at løsne hende fra håndjern. Hun blev nu bedt om at samle sine ting. Jens havde nogle plasticposer som hun fik tøjet i, og derefter blev Ivano ført ud af lejligheden.

Det var sidste gang Jens så Ivano!

—–
Fem år efter sad Jens på en lille cafe og nød eftermiddagskaffen mens han læste Ekstra Bladet.

Her så han en stor artikel med billede af en ung pige med et lille barn på armen. Som overskrift stod der: TAK Jens!

Bladet havde både et interview med Ivano og et takke-brev fra hende samt en sideartikel om politirazziaen fra da natklubben blev stormet.

I interviewet stod der blandt andet, at hun var flyttet tilbage til landsbyen i Rumænien, at hun var blevet gift og sammen med sin mand drev hun et lille landbrug.
Historien fortsætter under reklamen

Da Jens læste det sidste afsnit i interviewet græd Jens højlydt.

“Endelig tak for det barn du gav mig. Jeg tænker tit på dig som den barmhjertelige redningsmand”.