Hun protesterede. ”Jeg klager over det her. Du skal fandme ikke voldtage mig.” Jeg fik nemt pikhovedet indenfor.

Forfatter: Troldmanden

Jeg var fængslesdirektør for et kvindefængsel i USA. Jeg var lige tiltrådt, og det var det fængsel med de største problemer på kvindesiden i hele landet. Der var et råt miljø med mange kampe mellem kvinderne. Den værste var fange 666. Navnet lød Connie.

Hun blev nu ført ind på mit kontor. Hendes arme var i håndled bag ryggen og fodlænker, som holdt fødderne samlet. En rødhåret vildkat. Vagterne fik besked på at gå og lade os være alene.

Jeg stod nu overfor hende. Lidt tæt på. ”Hvorfor er du altid involveret i ballade,” spurgte jeg. Hun sagde intet, men forsøgte at nikke mig en skalle. Det var dumt. Jeg flyttede hurtigt hovedet og greb fat i det lange røde hår med højre hånd og trak hendes hoved bagover.

Stille knappede jeg den orange skjorte op. Da alle knapper var løsnet, lod jeg min venstre hånd finde det ene bryst. Blødt og fast. Det kælede jeg for. Hun bandede og forsøgte at vride sig fri. Det kunne hun i sagens natur ikke. Jeg fandt det andet bryst. Der var vorten også blevet stiv. Jeg lod hånden glide ned langs hendes mave og løsnede hendes orange bukser.

Nu kunne jeg nemt komme ned til skridtet. Jeg fandt både revne og klitoris. Jeg nulrede lidt. Hun bandede stadig væk. Nu stak jeg en finger op og trak den ud. Den var våd. Den viste jeg hende. Jeg vendte hende om og bukkede hende ned over skrivebordet. Jeg holdt stadig fast i håret, men løsnede dog min livrem og bukser.

Da jeg trak hendes bukser ned, så jeg en meget velformet bagdel. Hun fik et par klap på hver balle. Jeg tog pikken og lod den lege med bagerste kanal. Lidt drillende. Hun bandede nu endnu mere. Så lod jeg pikken glide ned til det våde hul, og satte den mod skede indgangen. Hun protesterede.

”Jeg klager over det her. Du skal fandme ikke voldtage mig.”

Jeg fik meget nemt pikhovedet indenfor. Så svarede jeg: ”Du skal jo klage til mig, så det sker der ikke noget ved,” og så gik jeg i bund. Jeg tog fat om hofterne og nød at mærke hende omslutte min pik. Hun mumlede: ”nej, nej, stop.” Det var ikke noget som hun bestemte. Jeg blev nu lidt ond og lod en finger finde hendes ært. Den nulrede jeg. Hun holdt op med at protestere. Hun sukkede dybt. Jeg trak hende tæt på, og hun fik et sugemærke på halsen. Lige der, hvor de røde lokker ville dække det.

Det var en dejlig stram fisse. Men der kom ikke blod, så en eller anden havde taget hendes mødom. Hun havde været med i en kriminel kvinde bande, som havde rullet mænd. Desværre havde de slået en mand ihjel, og var blevet snuppet.

Til min overraskelse begyndte hun nu at støde imod, så godt hun kunne. Der var nu en anden lyd på. ”ja, ja fortsæt.” Jeg kunne nu mærke, at hendes skede begyndte at have trækninger. Jeg satte farten op og huggede til. Nu skreg hun en orgasme ud. Jeg fyldte hende med sæd. Jeg blev stående med stiv pik i hende. Hun faldt ned. Jeg lænede mig frem og sagde bestemt. ”Næste gang, du bliver sendt herop, så tager jeg din røv.”

Det sagde hun ikke noget til. Jeg gled ud og rettede hendes tøj. Så kaldte jeg på vagterne. ”Send hende i bad og giv hende en ny dragt. Sæt 666 i enecelle bagefter uden, at hun har kontakt til andre fanger. Hun har lidt at tænke over. Hun har brug for to dage”

Tonen i fængslet ændrede sig stille og roligt. Da der var gået omkring 14 dage, var kampene mellem kvinderne stort set stoppet. Jeg skulle nu stort set bare koncentrer mig om vagtplanerne til personalet, som også var begyndt at blive gladere.

Efter ½ år skulle 666 løslades. Hendes straf var udstået. Hun kom optil mig til en udslusningssamtale. Denne gang uden fodlænker og håndjern. Tiderne var i den grad skiftet. Hun startede med at sige, at der var noget hun ville vise mig.

Hun knappede skjorten op og der var kommet en lille mave. ”Du skal være far,” sagde hun. Det kunne jeg kun give hende ret i. Jeg var den eneste mand på stedet. Jeg spurgte hende, hvilke planer hun havde.

Der var ikke nogen. Hun ville ikke tilbage til Chicago. Hun ville ikke tilbage til kriminalitet. For hun ville sikkert igen falde i og blive en del af den vold, som havde sendt hende hertil. Hun fik fugtige øjne. Jeg krammede hende og sagde: ”Connie, der skal nok vise sig noget. Jeg anerkender også faderskabet, når barnet er født.”

666 gik tilbage til cellen. Da hun var blevet løsladt, regnede jeg ikke med at se hende mere. Da jeg kom hjem til mit hus, sad hun på trappen. Jeg satte mig ved siden af hende. Hun spurgte stille, ”Kan jeg ikke være hos dig de første par dage, indtil jeg finder ud ad, hvad der skal ske. Du sagde jo, at der skulle nok dukke noget op, hvis man ledte.” Mit hus var stort nok. ”Det må du godt, Du tager bare et af værelserne.”

Jeg sad på mit kontor og tænkte tilbage. Jeg var ikke længere direktør i et fængsel Jeg arbejdede nu i ministeriet og førte tilsyn med fængslerne. Min datter Annie var nu blevet 6 år. Connie var flyttet med ind i mit hus i Washington. Hun arbejdede ikke, da min løn var stor nok. Hun var koncentreret om at gå hjemme og være mor og kæreste. Ja sådan var det gået. Min rødhåret vildkat var næsten tæmmet.

Connie drillede mig fra tid til anden med, at jeg aldrig havde fået hendes røv. Jeg havde sagt til hende i går, at når vi blev gift, ville jeg have den i bryllupsgave.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg stod nu og kiggede på den diamantring, som lå i en æske. Jeg kiggede ud ad vinduet og så parken og de grønne træer. Jeg klappede æsken sammen. Det var på tide at komme hjem.