Home   >   Sexforfattere   >   Jann (NNastyJR)

Jann (NNastyJR)

stjerneÅrets NYE forfatter 2015

Jann (legendary creature)
From Wikipedia, the free encyclopedia
In Islamic and arabian lore, Jann, are a primitive or transformed type of Jinn, similiar to how apes are related to humans or sometimes considered as transformed men. These are regarded as the most harmless class of supernatural creatures.

Otherwise Jann is identified as the father of all Jinn and therefore the Jann is held to be the first Jinn of all, created from the fires of samum. A minority identifies him with Iblis, accordingly the devil is depicted as the first Jinni.

af forfatteren:

26+

53 kommentarer

← ældre kommentarer

  1. Jann

    26/07/2020 kl 10:54

    Og beviset på klammo-faktor cumming up: ?

    Lost (aka Klammo!)
    Vi går ind på hendes værelse, efter at hun hurtigt har varmet nogle færdigretter til hendes to små brødre. Deres mor er ikke hjemme, som hun burde være, og det er et problem, ved hun godt. Men ved også hvordan hun løser det.

    Jeg sætter mig på hendes briks og ser hende klæde sig af. Hun er meget smuk, sørgmodig og mut, men med et yderst tiltalende ansigt. Sådan sød og sårbar på samme tid. Det tiltaler mig stærkt, som nævnt.

    Hendes nøgne krop er spinkel drenget, som pigers typisk er i hendes alder. Brystet er helt fladt, som maven, og den fine, lille sprække er helt glat og uberørt, er jeg overbevist om. Må den være i hendes alder.

    Jeg mærker sommerfuglene i maven flakse vildt. Næsten som en slags forelskelse i det smukke, lille væsen. Var lost allerede første gang jeg så hende. Da moren havde hende med sig til vores møde, sikkert for at smøre mig lidt. Hun måtte have luret, at hendes nye sagsbehandler var sådan én. At jeg ikke faldt for hendes åbenlyse flirt. Bøsse eller lykkeligt gift. Eller til helt unge piger.

    Måske. Sikkert. Jeg var til hende her i hvert fald, også fra første sekund. Denne skønne skabelse med sin uskønne skæbne. Min lille drøm, som nu lægger sig op på sin smalle briks og spreder benene lidt, nok til at få sin hånd ned og røre sig selv. Løse problemet med moren, og mig.

    Jeg har endnu ikke rørt hende, ikke det mindste. Kun i tankerne. Nu sidder jeg bare på kanten og kigger på, nyder synet af hende og hendes leg med sit smukke, ubesmittede køn. En aktivitet der må være ny og spændende for hende. Især at gøre det foran en fremmed mand. Og kommende elsker.

    Vores møde i supermarkedet var ikke tilfældigt. Det tror hun dog sikkert, virkede i hvert fald overrasket, og lidt beklemt, ude at handle mad til hende og drengene, helt alene. Alt for ung til det ansvar, vidste hun.

    Jeg spurgte til moren, hvor hun var, hvad hun lavede, hvorfor hun ikke sørgede for dem!? Hun blev mere og mere presset og urolig, øjnene blanke og mere sørgmodige end allerede, vidste at det var skidt, at ‘kommune-manden’ snagede i deres ve og vel.

    Jeg gjorde intet for at formilde hende, fulgtes istedet med hende tilbage til deres boligblok, junkfood og sodavand i posen, som jeg alt sammen havde betalt for. De hundrede kroner moren havde stukket hende og sendt hende afsted med, var hendes egne nu. Ikke at det gjorde hende gladere. For hvad nu hvis moren var hjemme, hvad ville jeg sige og gøre, når jeg så hendes stærkt påvirkede tilstand. Fjerne børnene fra hende!?

    Hun må gøre sit yderste for at forhindre det, spreder derfor sine ben og åbner sin lille sprække mere for mig. Alt for lille og ung, forbudt på alle måder, men helt villigt for mig. For hendes og brødrenes ve og vel. Gør mig hård ud over enhver forstand. Lost.

    Hun sitrer og spænder, som hun trænger en tynd finger op i sit lille hul, giver mig hvad jeg er kommet for. Jeg er her for at se, hjemmet, forholdene, og det her. Bare kigge på, nyde på afstand, ikke mere. Det er planen.

    Hun er uøvet og hjælpeløs, det er tydeligt. Og det tænder. Men vækker også andet i mig, jeg umuligt kan holde nede. Jeg er uden vilje, og skyld, da jeg rører hendes ene ben, kærtegner blidt, og spreder hendes ben mere.

    Min plan om afstand skrider, jeg bryder en grænse jeg ikke ville, men kan ikke andet. Ville bare beskue, uskyldigt, ufarligt, i starten… Men jeg må mærke hende, fører min hånd frem over hendes inderlår, op til hendes magnetiske sprække. Lost.

    Jeg tager over, gnider og presser på, en tykkere finger op, åbner hende mere, finder den lille, stimulerede ært, stimulerer mere, blidt, kærligt. Fantastisk!

    Hun gisper højt som jeg viser hende, lærer, og fortaber mig mere. Jeg er helt lost nu, var det nok allerede fra første sekund vores øjne mødtes og jeg så hendes skønhed, og skrøbelighed. Ville hende.

    Mor er misbruger og taber, også lost, men på en anden måde. Så hun må steppe op, ved hun godt, blive voksen alt for hurtigt, hvis familien skal hænge sammen, og blive sammen, hvilken jeg afgør. Det ved hun også godt. Min lille livskloge engel.

    Hun må lade mig forgribe mig på sig, uden at kny. Knejser istedet nakken tilbage i sengen og løfter underlivet op til mig, nyder det, mit magtmisbrug og overgreb, fortæller jeg mig selv, fingerknepper hende nænsomt og forsigtigt. Kærligt.

    Og mere, endnu en grænse, som jeg nu læner mig frem og smager på hende. Kan ikke længere stoppe. Helt lost.

    Hun mærker mine våde læber og brændende lyst, som jeg kysser den spirende klit, bruger tunge, og får hende til at klynke nydelsesfuldt. Jeg tager en mundfuld, smager sødt og rigt, hun perler berusende i min mund og på mine læber, der nu lukker sig tæt om hendes små jomfruelige skumlæber.

    Jeg kan ikke stoppe nu, alle grænser er overskredet og jeg er fortabt. Men hun fortaber sig også, stønner tungere og spænder op, helt væk og godt på vej, som jeg nu slikker hende med umættelig appetit, mærker hende sitre og dirre i mit greb, kigger op og til siden, ser den ene lillebror stå og følge nysgerrigt med.

    Han er for ung til at forstå, og sikkert huske det her, der kun vil lagre sig i hans underbevidsthed. Og pigen er for dybt inde i sin første, spæde orgasme til at ænse ham og sende ham væk. Og jeg gør ikke.

    Jeg lader ham tværtimod se mere, åbner storesøsterens skønne sprække og viser ham. En fisse, skede, lyserød og lækker som det sødeste candyfloss, jeg igen hurtigt stikker tungen i og slikker, ser ham kigge opmærksomt, og mærker at det også tænder mig.

    Også han, og tvillingebroren, er kønne børn, det held har de dog. Men de er trods alt for unge, mener jeg, selvom jeg ikke vil afvise. Grænsesøgende, og lost, som jeg som nævnt er.

    Jeg rejser mig fra pigen og spærrer for døren, og drengen, smider min jakke og trøje, skrotter min plan. Hele vejen.

    Hun ser nysgerrigt, og beklemt, på min nøgne krop. Min spændte pik. Tyk og rejst, hård af forventning. Hendes blik er fikseret, jeg træder nærmere, hun løfter selv hovedet, åbner munden, ved hvad der gælder.

    Så køn. De unge, uprøvede læber om min pik. Hun sutter som hun har set det skal gøres og kigger opmærksomt op om jeg nyder det. Jeg nyder de store brune øjne, synet, lysten, tabuet. Så ung og udsat, sutter pik for første gang, for alles ve og vel.

    Jeg nyder det i fulde drag, trækker håret fri af hendes smukke ansigt og holder det bag hende, trækker hende nænsomt frem og tilbage, dybere, nydelsesfuldt, helt lost i min forelskelse, og mit misbrug.

    Hun har våde øjne, lukker dem og holder ud, og jeg ser nu at begge drenge står i døråbningen, følger opmærksomt med. Så jeg viser dem, drejer mig og lader også hende se dem, og næsten køre mig helt af i hendes mund.

    Men jeg er ałlerede helt derude, trækker mig og stopper hende i at jage brødrene væk, stikker hende en kærlig flad, og samler hendes hænder over hendes hoved. Hun kan lige så godt lære det nu.

    Jeg har fantaseret om det her, allerede før jeg mødte hende, men især efter. Efter første møde på kommunen, et ægte og helt perfekt objekt for mine lurende pædoverse lyster. Et ungt, smukt og helt forsvarsløst offer, frisk på nethinden, og i planerne.

    Med det samme de var gået igen, fandt jeg et afsidesliggende toilet og spillede min pik kraftfuldt, til drømmen om det her. Om at få hende, tage hende, hele vejen. Det er planen, den langsigtede, uger fra nu. Ikke nu.

    Men jeg er lost, so fucking lost, at alt ramler. Jeg lægger mig op på den smalle briks, mellem hendes ben, min pik dirrende stiv. Det’ NU!

    Også hun dirrer, skælver, som jeg lægger mig ind over hende, løfter hendes ben med mig frem, spredte, den lille fisse våd og kun ganske let åben, jeg gnider mit pikhoved forsigtigt op og ned i den bløde revne, ser hende intenst i øjnene og tolker skræk, blandet med mod.

    Hun er klar, tænker jeg, fører min pik længere, ind, åbner op, lige så foorsigtigt ooop!

    Sjældent, men heldigvis ind imellem overstiger virkeligheden fantasien og forventningerne. Og nogle gange vinder man ligefrem i lotto, millioner og atter millioner. Som nu!

    Jeg forcerer roligt videre i den trange åbning, knepper hende begyndende blidt, hensynsfuldt. Og helt ubeskriveligt lækkert!

    Alle nittere, ligegyldige og tidspildte knald udlignes med ét, af dette øjeblik, denne lille, perfekte skabning, der klynker så smukt og saligt over min piks fylde.

    Jeg kysser hende begærligt igen, mens jeg glider helt ned, oplever den der forstærkende fornemmelse af at nå i bund. Hun gisper anstrengt som jeg presser hende, udvider og udvikler hende. Min lille kvinde nu, tænker jeg, og nyder synet af hendes unge, smukke ansigt, forvredet i en ny form for lidelse. Og lykke.

    “Jeg passer på dig, lille skat” hvisker jeg, lover, helt ærligt, og mærker som belønning, at hun lidt efter kommer igen.

    Hun kramper sammen om mig, gisper stakåndet og spacer helt ud i fed, fed… Jeg bliver helt ekstatisk selv og er lige ved også… Men hører noget bag mig, henne ved døren, hvor jeg er sikker på at drengene har fulgt med i det hele.

    Pigen er stadig væk i sin dybe orgasme, da jeg drejer hovedet og overkroppen, lader moren se med. Jeg glider langsomt ud af den lille krampefisse og lader hende se min pik også, som med en nu afdød digter ord er ‘omskåret, og flot’.

    Morens slørede blik fokuserer på den, og på datterens glatte fisse, som jeg bliver ved at forkæle med min våde, dunkende blodfyldte spids. Jeg smiler frydefuldt til moren, og presser mig så ganske langsomt op i datteren igen, til hendes højlydte og lige så frydefulde jammer.

    “Føj for hælved…” hører jeg moren mumle og stavre videre, mens jeg høj på ego, og kærlighed, trænger helt igennem mit lille vidunder igen.

    Hun har intet ænset om moren. Intet andet end sit klimaks, som fortsætter forstærket som jeg knepper hende mere modent nu. Jeg tager det der ellers lå uger fremme, giver hende mere, fylder den purunge, snævre skede til maks, og forsøger at holde den gående længere. Dybere. Helt loost!

    “Oooooh… jahr!” stønner jeg tungt og tømmer mig tungere. I hende. Pigen. Burde ikke. Slet, slet, SLET…

    “Uhmm, fuck, ja, lille skat” gisper jeg, og pumper som et dyr i blind brunst. Jeg nærmest eksploderer af lykke, op i hende, helt op, helt i bund. Helt fucking lost i englefisse!

    Skammen kommer bagefter. Eller senere, for hun er så satans smuk. Lille, skrøbelig, og nu fyldt med min sperm, skænket i ren kærlighed. Jeg elsker hende. Som min egen. En særlig måde, helt særlig. Helt…

    Jeg siger det ikke, kysser hende bare igen og glider forsigtigt ud, ser den lille, let hævede og rødlige sprække lukke til. Kun lække en ubetydelige mængde af min elskovssaft, min pik dækket af et glinsende lag. Sperm og englestøv.

    Jeg glider helt ud af sengen og tager hende med ind i stuen til de andre. Drengene ser tegnefilm, moren sidder og sumper, ryger og pimper, kigger bare irriteret op. Det skulle ikke tage så lang tid, en halv time fik jeg af hende. Købte jeg, kontant og med løfter. Men fuck det, og fuck dig, tænker jeg, stadig ikke skamfuld.

    Jeg griber hendes hår og rykker hende ned fra sofaen og hendes hoved bagover, så munden glider op som et stort sort hul. Hun stritter imod, per refleks, men kan intet gøre, alt for svag, presset, selvforskyldt. Jeg stiller mig helt ind over hende og dingler min halvstive og helsmurte pik ud for hendes læber. Slipper og venter.

    Hun tøver ikke, lukker læberne om min stadig varme stang, sutter lydigt og begærligt saften af den. Og gør det godt. Hun sutter mig næsten helt op igen, ved i den grad hvad hun gør, har sikkert gjort det tusind gange før. Luderso!

    Jeg trækker mig og dasker istedet pikken mod hendes kinder med hårde klask. Kører den rundt i hendes ansigt, lader hende vide at det er alt hun får, at hun er en klam og ynkelig so, der har solgt sin egen datter for penge til sprut. Lige til at lukke op og…

    Jeg stikker også hende en flad. Ikke kærligt og besidderisk som pigen, men af kold afsky og lede, skubber hendes hoved tilbage, ind over den gustne ‘læder’sofa, åbner hendes mund op på vid gab.

    Kloark. Pisser!

    Børnene ser på, forstår ikke, men hun labber det i sig, villigt. Hun er ikke mere værd, ved hun godt, har hendes usle liv lært hende. Og nu jeg, tømmer mig helt, ser hende synke mit affald, som var det aflad for hendes synd og utilstrækkelighed.

    Jeg er blevet helt hård igen, kigger ned på min lille engel, de store, forvirrede, men også taknemmelige øjne. Kigger på drengene…

    Jeg er lost, men ikke skamfuld, kommer senere.

    Tror jeg…

    6+
    Besvar kommentar

    • Klam Stedfar

      26/07/2020 kl 12:00 - som svar på Jann

      Høj klammo-faktor dér ?

      3+
      Besvar kommentar

    • Frække🔥Tanker

      26/07/2020 kl 16:14 - som svar på Jann

      Monster klamt, skummelt OG gustent (sofaen i værter falle ?). Fucking perv! ????

      2+
      Besvar kommentar

      • Jann

        26/07/2020 kl 17:38 - som svar på Frække🔥Tanker

        Betræk af fineste og friskeste skovsnegl ? Tænker lidt det er sådan en der venter de/vi/Jer! i skærsilden, som ender noveller med ‘fortsættelse følger…’ og så bare… Puf! ??

        3+
        Besvar kommentar

        • Frække🔥Tanker

          26/07/2020 kl 19:42 - som svar på Jann

          Så kan jeg da kun glædes over at ingen af mine noveller rundes af med den udsigt ? Jeg ryger derfor direkte i himlen til all inclusive, fri leg og en super lækker chaiselong i blød okselæder ???

          4+
          Besvar kommentar

    • Ida

      20/03/2024 kl 19:29 - som svar på Jann

      Lækker-faktor coming up😅👍🏻😊

      0
      Besvar kommentar

  2. Jann

    27/05/2019 kl 15:51

    Apropos uerkendte fornemmelser ? kom jeg lige en gammel, uafsluttet laangtraver i hu, fra de mest støvede hylder af ævle-bævle, kom nu til sagen og get it over with! ?
    Her er starten (ca. 1/5 del!):

    Terapi
    ”På hvilken måde mener du, Josefine?” svarer jeg med min professionelle mine på.

    Det er sent, alt for sent, men hun har vakt min interesse med sin væremåde og kryptiske formulering.

    ”Hvordan kan dine følelser og tanker være forkerte? De enten er der, eller er der ikke… er det ikke sandt? Er det ikke mere forkert at fornægte dem og forsøge at holde dem nede?”.

    Banal fortrængning, jeg formoder hun har skiftet bekendtskab med det begreb, kender betydningen.

    ”I min erfaring virker det ikke, tværtimod. Du fodrer bare det du tror er forkert, forvrænger det og lader vokse dig over hovedet, i sidste ende sætte sig i kroppen. Er det sådan du har det?”

    Hun sidder bare stille, kigger ned i den rødternede køkkendug, ser op på mig et kort moment, giver mig et nik og et træk; ved ikke rigtigt. Det er netop derfor hun sidder her. Her, i mit køkken, nær midnat, hvor hun har løftet bare lidt på lågen, for det jeg tydeligt har kunnet fornemme tynger hende.

    Jeg har jo mærket hendes sædvanlige, næsten ærbødige blik på mig hele dagen. Men blandet med en stærkere higen end ellers; teenagerens tavse råb om at ‘se mig!’ Min egen teenager – veninden – har naturligvis ikke ænset noget, og jeg er sikker på at hun ikke ved noget, om det her såkaldte ‘forkerte’.

    Hun er kernesund. Fie-pigen, men da især min egen pige. Nogen gange næsten for meget, tænker jeg ofte, skrammer og ar fra livet undgår hun jo ikke. Men mor er psykolog og har altid sørget for hende. Altid været obs på balancen mellem frihed og vejledning, måske endda anset hende lidt som et eksperiment, som et forsøg på at støbe et stabilt sind, gennem en opvækst jeg ved gud ikke selv har haft.

    Og misbrug, faldt mig da også først i tankerne, da veninden begyndte at udvise denne ændrede adfærd. Denne summen om mig, som en irriterende flue der er forelsket i ens kropsvarme. Jeg kender dog forældrene ret godt, og kan bare ikke se det, ikke der. Kernesund kernefamilie, sådan med lørdagsslik og onsdagsknald, skemalagt og helt på skinner, virker det til. Og faren er bare ikke typen. Helt endimensionel og missionærstilling. Har end ikke luret efter min datter (sådan noget lurer jeg efter!).

    Krænkelse er dog altid på min radar, jeg ser det jo nærmest dagligt i min praksis. Og noget ved hende udstråler det og giver udslag. Den pludselige afdæmpning, tilbagetrukkethed, sørgmodighed, når et ungt menneske eller endog et barns livslyst er blevet misbrugt. Det kan dog også bare være banalt teenager besvær, kærestesorger og…

    En kæreste der har været for utålmodig, hård ved hende? Josefine er jo henrivende smuk og uhyre velskabt. I dag på stranden i bikini, høj og graciøs, uden et gram hvalpefedt længere. Men hun er også tilpas selvsikker og klog, at hvis nogen overskrider en grænse, vil hun sige fra med det samme, og melde svinet! Hun forekommer mig heller ikke ligefrem at være bly og lige så firkantet som forældrene. Ja, skulle jeg gætte, vil jeg sige at hun som sekstenårig, grangiveligt allerede har haft noget oppe i sin velformede numse!

    Jeg er nysgerrig, af natur, men især nu. Også lidt bekymret naturligvis, kender hende jo helt tilbage fra min datters første skoleår, hendes bedste veninde. Men først og fremmest er jeg bare forbandet nysgerrig og keder mig lidt. Der er for lidt drama i mit eget liv for tiden, sker stort ikke en fis, og det er tit der det går galt!

    Jeg hælder lidt mere hvidvin op til os begge, tager et godt hiv og venter på at hun følger efter og smører ganen. Alle mine indledende spørgsmål svirrer med garanti oppe i hendes hoved, som det er planen. Jeg er en autoritet i hendes verden og den slags har farmand lært hende at stole på, det er jeg helt sikker på. Med min saglige og rolige stemme, beder jeg hende så udlevere sig selv:

    ”Fortæl mig nu hvad du tror er så forkert og farligt, Josefine…” Mit omsorgsgen tager over, jeg placerer min hånd over hendes, klemmer venligt og beroligende.

    Hun kigger op igen, flov op over begge røde ører. Jeg smiler og giver hende et mildt og imødekommende blik, selv om fysisk kontakt og udtryk for følelser, hjertelighed, ikke hører hjemme i min praksis. Man bryder ikke disse grænser, det er forkert, kan være farligt. Men her er jeg immervæk mest af alt ‘moren’, venindens mor, der tilfældigvis ved mere end normalt – om hvad der er forkert og rigtigt!?

    Nå ja, som om! Hun skulle bare vide… Det gør hun heldigvis ikke, men ser mig som en voksen hun sikkert og trygt kan betro sin nød til… Åh gud! tænker jeg pludseligt – hun er forhåbentligt ikke gravid! Og dertil modstander af abort og… den slags!?

    Luften går lidt ud af ballonen idet tanken blomstrer. Men nej, den tror jeg sgu’ heller ikke på, stemmer også dårligt, så jeg venter tålmodigt videre, håber på det bedste.

    Hendes hånd er helt kold af nervøsitet. Hun bider sig i underlæben og synker engang, stemmen ryster lidt da hun rømmer sig og tager mod til sig.

    ”Det… det bare fordi han siger det er… klamt…” pipper hun stille.

    Jeg gætter på at ‘han’ er kæresten, jeg synes bestemt at vide, at hun har en?

    ”Han siger det er for meget, forkert og vil ikke…” hvisker hun med grøde i stemmen, og væver rundt i det.

    Men det er jo ikke en gåde det her, jeg har jo rigeligt med krimiromaner med mig, og blander mig derfor for en gangs skyld i ‘patientens’ talestrøm:

    ”Er det din kæreste, hvad er det han ikke vil, Josefine?”.

    Hun ryster lidt på hovedet, kan ikke eller tør ikke.

    ”Hvad, Josefine? Du kan stole på mig,” hvisker jeg venligt, men samtidigt mere afkrævende og utålmodigt – har jo heller ikke hele natten!

    ”Slække mig…”, synes jeg at høre hende pippe svagt… Men det giver jo slet ingen me…

    ”Smække dig, Josefine?” spørger jeg roligt – udadtil. Mærker den der lunkne nysgerrighed bruse op indvendigt, presse krævende på nu.

    Hun nikker helt svagt og dukker nakken i skam. Lille, søde Fie dog! Jeg er vant til at høre lidt af hvert og er ikke just sky selv, men bliver dog alligevel pænt berørt – og glædeligt overrasket! Hele denne weekend er pludseligt blevet langt mindre triviel og forudsigelig.

    Pigen kigger stadig ned i bordet og giver mig dermed tid til at fatte mig.

    ”Se på mig Josefine,” siger jeg med helt neutral og rolig stemme, afslører intet, klemmer hendes hånd lige så forsigtigt og venter.

    Hun kigger endeligt op, ud gennem det lange, solblonde hår, rødlige kinder og fugtige øjne. Kattegat grønne og funklende som ædelsten, ser jeg nu, i dette lys. Helt teenage pinlig og plaget, selvfølgelig. Verden er et forvirrende sted, da især hvis man er en freak! Men hun er virkeligt stunning smuk, selv i sin nød. Og det er jo ude nu, hun har sagt det, fortalt det åbent, og oven i købet til en voksen, en slags professionel tilmed.

    ”Du er okay, Josefine. Dine følelser og tanker – OG lyster – er ikke forkerte eller… for meget, var det sådan han sagde?”

    Hun nikker, bider sig i læben igen. En irriterende tilbøjelighed, men alligevel så usandsynlig skøn, at den kæreste må være det største kvaj på planeten, tænker jeg. Stadig inden jeg dog har fået større indblik i, lige hvad det er lille Fie drømmer om… smæk!?

    Et rap i numsen hører sig jo til i langt de fleste forhold. Følelsen af at blive domineret – eller dominere, i sjældnere tilfælde – ligger latent i kvindens natur, feminisme eller ej. Jeg kender det jo udmærket selv, havde også ind imellem det behov, da jeg var yngre og mere ‘aktiv’. Styrken og kontrollen fra en mand, der lige så naturligt og uden blusel håndterer sin kvinde…

    Nå, ja, nu er det mig der drømmer, mens jeg overvejer situationen. For Josefine er jo ung – alt for ung! Og ikke min datter, og gid det dog havde været så vel! Elsker hende, min egen, men var der en ‘teen-byttecentral’, ville jeg kraftigt overveje med Fie-pigen her. Forfærdeligt at tænke, men hvis nu bare min egen datter kom til mig med noget sådant her. Bare udviste et eller andet tegn på liv i hendes libido, aktivitet i den lille yoni – jeg mistænker hende faktisk for stadig at være jomfru!

    Men det er altså andre forældres barn jeg hører på og som er kommet til mig efter råd og vejledning. Her må jeg træde varsomt, slipper Fie-pigens hånd og skynder mig ind i stuen, hen til bogreolen og husker rigtigt, jeg har et gammelt eksemplar her.

    ”Søde Fie, du skal aldrig lade dig diktere af andre, af deres meninger eller fordomme, andre forestillinger og lyster. Vi er alle forskellige, og rigtige. Og vi, kvinder, må også godt…” fortæller jeg den lille ulykkelige stakkel, da jeg sætter mig igen, rækker hende min godt slidte kopi af ‘Den Frygtelige Sandhed’.

    Jeg husker jo da jeg fik den – det er sørme endda den selv samme! Det var sidste år på gymnasiet, min dansklærerinde, efter jeg havde skrevet en lidt ‘vovet’ stil om ‘kvindens lyst’, eller noget i den dur. Det var endnu før nutidens fjerde bølge af feminisme, med mere fokus på retten at bruge og fremvise vores kroppe, akkurat som vi lyster og uden at være mindreværdige eller ‘billige’ af den grund!?

    Det er… snart femogtyve år siden! Jeg var nitten og selv grundforvirret om min identitet og seksualitet. Josefine er seksten, og da vist endnu mere ude på gyngende grund. Og en bog, noget så forældet og antikvarisk, er måske ikke lige den håndsrækningen hun er kommet til mig efter?

    Hun ser også bare på den og bliver sikkert kun mere fortvivlet og usikker, fortryder måske alt det her.

    ”Hvad er der sket, Josefine, fortæl mig hvad du har forklaret din kæreste, som han ikke forstår og kan møde dig i. Jeg lover dig jeg ikke dømmer eller ser skævt til noget, lover dig bare at lytte…”.

    7+
    Besvar kommentar

  3. Jann (teloven) ?

    01/02/2019 kl 18:19

    Snacktime! ? I dagens anledning (fredag! ?) og som en for-/advarsel, der nok nemt fremgår af starten her ??

    De bliver sendt tidligt i seng, men der går ikke længe før Ditte hører ham. Hun er stadig lysvågen, smugkigger og ser ham i halvmørket, komme nærmere og sætte sig på kanten af den nederste køjeseng. Nede ved søsteren under hende.

    Hun er den store, og hans favorit, det er sikkert. Han er også glad for hende, sin Bitte-Ditte, som han kalder hende. Men den måde han ser på søsteren, rører og holder om hende, det er bare anderledes, fornemmer Ditte tydeligt, uden helt at vide hvordan.

    Hun ser det igen, i spejlet på bordet foran køjesengen. Storesøsterens nye store sminkespejl hun fik i julegave og som hun bruger flittigt, elsker at gøre sig pæn. Læbestift, pudder, øjenskygge og alt det der hun også har fået. Bliver helt voksen at se på.

    Nu ligner hun bare sig selv, sætter sig op i sengen og smiler til ham, ser Ditte. Læselampen er tændt dernede, og Ditte ser ham læne sig ind og kysse søsteren på munden, som han gør. Også Ditte. Men anderledes alligevel.

    Hun er stadig så lille, behandles som sådan, må ikke det samme. Men det er også forkert, det med søsteren, det ved hun godt. Både forkert og forbudt. Ditte mærker det krible så underligt i maven igen. Både godt og skidt.

    5+
    Besvar kommentar

  4. Jann

    19/01/2019 kl 12:18

    En lille snack, lige puttet i kurven ?

    Hun er selv kun lige myndig, men skal sandheden frem, og det skal den jo, så er hun faktisk mest tiltrukket af ‘den slags’. Af kontrasten mellem ung og moden, novicen og erfaring, udsat og dominerende, og mere til, ud af den del af spektret. Og sidder han ikke netop og antyder …!?

    “Jeg ser at du er hoppet på Apple fidusen med overprissat elektronik; mobil, tablet, bærbar.” Han nikker ned mod sofabordet, så over mod spisebordet, hvor den spritnyeste MacBook står, let og elegant som Luft, som det kun kan være.

    Hun mærker et sug og stik i hjertet. Hendes kæreste iP, en integreret del af hendes id, han kan da ikke mene … Det er ligesom Luksusfælden, når hun at tænke, og får pludselig en anden forståelse og medfølelse for de der mennesker. Eller, bare lidt.

    “Baggrunden for mit besøg, er for at hjælpe, finde en løsning, hvor smertefuld den end kan føles i øjeblikket. I længden er det til dit eget bedste, det forstår du godt, ikke?”

    Hun nikker, smiler, holder tårerne tilbage, han er jo alligevel ikke til fals for dem, åbenbart heller ikke for andet …

    “Undskyld, det fangede jeg ikke lige, det du så høfligt svarede på mit tilbud om hjælp!”

    Hun stivner, bliver helt rystet og forskrækket. Så bestemt han pludseligt blev, den tone der, hård og kontant, fra samme register af spektret hun selv lytter mest til. Når hun ligger lidt og ‘hygge læser’ på iPaddy, fantaserer videre, sjældent selv spiller med i dog, IRL – alt for sjældent!

    “Undskyld … Hr.!” Uh! Der var den, det kunne faktisk mærkes, helt ned i … neglerødderne!

    Han studser, var alt for brysk og direkte, tabte besindelsen et øjeblik overfor den unge dame. Men … mmm, hendes svar er sød musik og går lige ret i …

    6+
    Besvar kommentar

  5. Ginger

    23/03/2018 kl 23:06

    Kære Jann, hvor er du henne? Jeg savner dig.
    Kh
    Ginger

    4+
    Besvar kommentar

  6. Den liderlige bedstefar

    06/05/2017 kl 0:33

    Kære Jann

    Nu har jeg (for hvilken gang mon) læst:

    “Fars lille Cheerleader I + II + III”

    Og hver gang tænker jeg: Hvad sker der med moderen?? Og faderen?? og ikke mindst datteren??

    Finder de lykken i en tre-enighed, efter mor har fået rød røv også, eller …..

    5+
    Besvar kommentar

    • Jann

      26/07/2020 kl 12:19 - som svar på Den liderlige bedstefar

      OG, apropos klammo/overdrev, vil jeg dykke ned i sumpen igen og forsøge at bjærge en fjerde del af det her (for mig) eksperiment i excess, som en homage til DLB ?

      3+
      Besvar kommentar

  7. Ladyofthemind6

    21/04/2017 kl 20:42

    Kære Jann 🙂 Stort tillykke med de 100 noveller ! Virkelig godt gået ! Og selvom jeg ikke kommenterer så meget, kan du roligt regne med, at jeg læser med, og bliver #host# “underholdt” 😉

    3+
    Besvar kommentar

    • Jann

      22/04/2017 kl 8:38 - som svar på Ladyofthemind6

      Hæhæ, tak for hostet ? det er derfor vi er her, for at blive og være underholdt, og rømme halsen ? så hit med hende Vinnie, sexy humor er en mangelvare ?

      1+
      Besvar kommentar

      • Ladyofthemind6

        22/04/2017 kl 19:46 - som svar på Jann

        Vinnie del 2 blev sendt ind igår ?

        3+
        Besvar kommentar

  8. Misskat

    20/04/2017 kl 22:00

    ? Hvor tiden dog flyver også blir Jann pludselig 100. ? Stort tillykke til dig og din fantasi. Ser frem til meget mere, selvom du nu har rundet de 100.???????? ??

    1+
    Besvar kommentar

    • Jann

      22/04/2017 kl 8:43 - som svar på Misskat

      Tak Misskat 🙂 mine krogede fingre, og fantasi, kan stadig ramme tastaturet ?

      2+
      Besvar kommentar

  9. Ginger

    17/04/2017 kl 20:18

    Kære Jann,
    Tillykke med novelle nr. 100!

    Det er et imponerende stykke arbejde. Tak for din entusiasme og seriøsitet. Tak fordi du deler af dit overskud.
    Kram fra
    Ginger

    3+
    Besvar kommentar

    • Jann

      17/04/2017 kl 21:19 - som svar på Ginger

      Tak Ginger 🙂 altid en fornøjelse, særligt med dine guldkorn som tilføjelse

      2+
      Besvar kommentar
← ældre kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *