Tiden op til jul, 5

Forsigtigt hiver hun den ene af skamlæberne til side, lader fingeren cirkle omkring sin klit. Jeg genkalder mig smagen af hendes lyserøde indre

Læs forrige afsnit

Lørdag den 5. December

Det er lørdag formiddag da jeg vågner. Fra køkkenet kan jeg høre Marie tømme opvaskemaskinen og nynne med på ‘Last Christmas’ – utroligt som det nummer skal tæves igennem, hver evig og eneste jul. Så næsten hellere M.C. Einars coole jul! Jeg vender mig om på den anden side, har sgu lidt dårlig samvittighed over i går – lidt. Jeg vil sent glemme Albas forurettede ansigt, da hun sprang ud af bilen og smækkede døren.

Min pik glemmer heller ikke, har rejst sig fra en morgen halvfed til kamp-stiv, på de to sekunder jeg tænkte på Alba. Hun havde så inderligt bedt mig om ikke at komme i hendes mund – og jeg havde så gavmildt klistret hendes mund og hals til. Tanken giver mig gåsehud, af nydelse. Dernæst havde jeg i stilhed betragtet den lille skabning, mosle rundt – vride og vende sig – på bagsædet af bilen, for at skifte tøj. Topklasse!

Jeg giver min pik et par kærlige stryg – opgiver igen. En mor og datter kæmper om pladsen for mit indre og der er ikke plads til begge. Det er adskilte verdener, og vi snakker ikke om det. Jeg trækker en t-shirt over hovedet, hopper i et par gråmelerede joggingbukser og vælter ned af trappen til kvinden i mit liv. Jeg kigger på Marie fra siden, smuk, naturlig og blid. Hendes lange bølgede hår bruser ned af ryggen på hende – minder mig lidt om et vandfald. Jeg falder helt i staver, står bare og suger hendes smukke væsen til mig.

“Godmorgen skat” – Marie afbryder mine halvsøvnige tanker og rører ihærdigt rundt i en skål. “Godmorgen – smukke” svarer jeg og kysser hende. Vi sætter os ved bordet, drikker kaffe, sludrer og nyder at ingen af os skal af sted nogen steder i dag. “Hvor er Alba?” – spørger jeg forsigtigt, kan godt mærke at min samvittighed hiver i mig, og ikke mindst angsten for, at hun har sladret til sin mor. “Hun er inde på sit værelse, hygger sig vel bare og nyder også lørdagen” – svarer Marie.

“For øvrigt..1000 tak fordi du var så forstående i går – det var rigtig rart at du snakkede med hende.. også at du gad at køre hende” – siger Marie og kigger kærligt på mig. Jeg synker en gang, kan vel dårligt være berettiget til tak… Men jeg smiler varmt til hende og løfter kaffekoppen op til munden.

“I morgen er det 2. søndag i advent” – siger Marie og kigger på mig med en barnlig glæde, der ikke helt matcher hendes alder. “Hmm, ja?” – jeg kigger spørgende på hende. Hun rejser sig, kanter sig rundt om bordet og sætter sig overskrævs på mig – hun nulrer sin næsetip mod min og hvisker noget så usexet som: “så skal vi ud og hente juletræ.. det har vi altid gjort i min familie..”

Juletræ? – har hun nu også tænkt sig at slæbe et forbandet grantræ ind i stuen? Er det ikke nok med julehjerterne i vinduerne? Nisserne på min sofaryg? Og en underlig grankrans med 4 blok lys, og en masse andet tingeltangel?

“Tænk skat.. hvis ikke det havde været jul, så havde du jo ikke fået en pakkekalender” – Marie formår altid at få vendt og drejet situationer, så de virker en tand mere appetitlige end de i virkeligheden ar. Men ja, hun har jo ret – i år er der noget særligt ved julen.

Vi har en hyggelig lørdag, Marie pynter lidt mere op, jeg arbejder på mit kontor og Alba er nærmest usynlig. Det kan næsten ikke være mere idyllisk, i den hvide villa nord for København, en lørdag i december måned.

Klokken er lidt i ni, da jeg kysser Marie og forsvinder ind på mit kontor – og 20.59 da Alba stille banker på døren og kært glider ind og står parat. Jeg har mine 5 minutter, som jo dårligt kan måle sig med i gårs
8+ – men lidt har jo også ret!

Hun er utryg, vred og føler sig måske lidt… snydt? “Er der noget i vejen?” – jeg tager fat under hagen på Alba, løfter hendes kønne ansigt, fascineres af hendes klistrede, fedtet lipgloss indsmurte læber og rører forsigtigt ved dem. Hun ryster på hovedet – vil slet ikke være her, og så alligevel gerne. Jeg undres – men glemmer det hurtigt.

“Bare rolig skat, jeg rører dig ikke i dag..” – hvisker jeg og fjerner min hånd fra hende. Alba ånder lettet op, overrasket løfter hun sit hoved og kigger mig i øjnene. “Det gør du selv – i 5 minutter, ligger du på gulvet og viser mig, hvordan du kæler for dig selv” – jeg mærker et sus af tilfredshed over Albas rådvilde og forlegne blik.

Genert ligger hun sig på ryggen – kigger spørgende på mig, da hun tager fat i kanten på sine trusser. Jeg svarer hende med mimik, løftet øjenbryn – selvfølgelig skal de ned, jeg skal se alt. Et smil – der skal gøre hende tryg, og roligt afventende sætter jeg mig på hug. Alba kigger op på uret, der er gået langt kortere tid end hun bryder sig om. “Det gælder først når du har fingrene mellem benene..” – hvisker jeg, er uhyggelig tæt på at kærtegne hendes kind. Men jeg har jo lovet Marie..

Alba lukker øjnene, drømmer sig måske langt væk. Den ene af hendes hænder hviler i lysken, den anden hånds pegefinger – kører forsigtigt frem og tilbage i fisse-revnen. Jeg kigger optaget på hendes små hænder, spinkle, barnlige, med en lille sølvring på den ene. Min vejrtrækning er tung, mundvandet løber og min pik okser løs for at slippe fri af mine bukser.

Forsigtigt hiver hun den ene af skamlæberne til side, lader fingeren cirkle omkring sin klit. Jeg genkalder mig smagen af hendes lyserøde indre – uh jeg skulle ikke have lovet hende…! Alba løfter underlivet fra gulvet, gnider nu hårdt og mere virkeligt på sig selv. Hun vrider små-stønnede, glinsede, og den lille rosenknop ser ud som om den kan springe ud hvert øjeblik nu.

Hun har stadig lukkede øjne, læberne let adskilt – dybe vejrtrækninger. Hun er revet og drevet med, onanerer ikke længere kun for min skyld. Hendes finger glider ind mellem skamlæberne, kører smukt frem og tilbage i den våde revne. En sexet skabning, et frækt billede af spinkel nissepige, der kærtegner sig selv, printer sig fast i min bevidsthed. Så lækkert. Hun gnider hårdere, stønner sagte. Det sortner for mine øjne, kribler i mine fingre og banker i min pik. Hun er så fin – det her må aldrig stoppe.

Det virker som om hun har brændt sig.. er blevet slået over fingrene, og med ét fjerner Alba sin hånd fra sit saftige, glatte skød. Hun rejser sig, trækker de små trusser op og med en magtfuld og bestemt tone i stemmen siger hun: “der er gået 5 minutter” – inden hun fuld af selvtillid, vimser ud af døren..
Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (66har stemt 4,58 af 5)
Loading...

2 kommentarer

  1. Safran

    6. december 2015 kl 9:08

    Ak ja 5 min,! så lang tid når man venter og andre gange meget lidt!

    6+
  2. NNastyJR

    5. december 2015 kl 21:45

    AAARGH! – som tiden dog løber, når man har det sjovt (eller er liiige på vej… 😛 ) Nå, må vente til i morgen… 😉

    3+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight